Fam. Gümoes Blog

Dag 30 Bangkok

Beep Beep kl. er 5.45 så er det op og i tøjet. Martin kommer og henter Neline og jeg med taxa om 45 min. Godt at morgen buffeten er åben fra kl. 6.00. Vi når at kaste en kop the og nogle vafler i maven inden turen går ned på gadeplan for at mødes med Martin. Vi var blevet fortalt at selvom toget først skal afgå kl. 7.45 ville taxa turen derover tage lang tid pga. morgentrafikken. Men kl. 7.00 står vi på stationen (Thon Buri) og har købt billetter til River Kwai, hvilket har kostet os 3X 100,- bath. Der findes kun 3. klasses vogne på denne tur og vi har forventet det værste som overfyldte vogne, med levende dyr og massere af larm, men alt ånder fred og ro på perronen. En halv time for sent ruller vores tog ind på perronen og vi gå stille og rolig ind og finder en god plads (metal sæde med tynd blød plastik overtræk), Alle vinduer i vognen er rullet ned hvilket sammen med 2 ventilatorer udgør airconditionen. Der er dog ikke mange andre vestlændinge en os med på turen og toget er kun ¾ fuldt. Da vi endelig begynder at rulle bliver vi kontrolleret at en af Martins kollegaer i en smart meget kropsnært uniform, med på turen er også diverse ”salgsvogne” der består af Thaier der sælger alt fra hjemmelavet grillspyd til kolde drikkevarer (super service, da de kommer forbi ca. hvert 10 min hvis ikke tigere). Alle ujævnheder og bump kan mærkes da toget er meget slidt og man henledes til togturen med kystbanene for over 30 år siden. Turen går vest over gennem små og store byer, industri områder og marker og da vi kommer længere vest på også bjerge i horisonten. Turen til River Kwai skulle efter køreplanen tage lidt under 3 timer med da vi efter 4 timer endelige ruller ind på stationen, beslutter vi os få at køre over broen med toget i den tro at der er et lige over på den anden side, mennnn. Da vi har kørt 10 min. mere kommer kontrolløren igen og da vi forklare ham at vi skulle havde været stået af på den forgående station siger han at da dette jo er det eneste tog på strækningen er det nok bedst at vi køre med til endestationen, venter der 2 timer og køre med tilbage….. Vores første tanke er at så få vi jo ikke gået over broen, så vi spørger ham om der ikke er en station før og han siger om ½ time… Av for den!! Vi beslutter os dog for at stå af der og så finde en taxa tilbage til broen. Da vi endelig stopper er der også 4 Thaier og 2 polakker der står af, Så vi er ikke de eneste tåber. Det viser sig at vi er stået af ude i ingenting eller kan man sige at hvor kraverne har vendt for længe siden. Der er simpelthen ikke andet en stationen der. Heldigvis har de 4 Thaier arrangeret at blive kørt tilbage til broen og stationsforstanderen og hans politi (med pistol i siden… Det er jo det vilde vesten) ven får sige en uforudset indkomst på 140,- bath per person ekstra (hvilket kunne havde været meget mere da de jo havde os i deres hule hånd). Så efter en god ½ times køretur på ladet af en pickup er vi vel tilbage på den rigtige side af broen. Neline kan endelig komme på toilettet efter at havde hold sig i flere timer og vi kan tage vores gåtur over den berømte bro. Men nu kan vi da sige at vi har kørt med det lokale tog på dødens jernbane over broen over floden Kwai. Da toget står til at køre tilbage kl. 14.45 har vi lige 45 min til at finde noget frokost (meget imødekommet da vi ikke har spist noget siden kl. 6) vi fandt en lille restaurant og får en gang freid rice with chicken og en kold kaffe shake. Vel tilbage på stationen siger de at toget er meget forsinket ca. 1 time, så Martin spørger en lokal taxa hvad det koster at blive kørt til Bangkok… Små 2500,- bath (Avav) og vi sætter os ned og venter på toget. Da toget stadig ikke er kommet efter en time prøver Martin igen med en anden taxa og han vil så gerne havde 2000,- for turen. Da der sidder et par fra New Zealand ved siden af os spørg vi om de har lyst til at dele turen med os, men de siger de har massere af tid og vil gerne vente på toget, så vi afslå også dette tilbud. Efter vi har ventet noget mere, går vi ned og spørg omkring toget igen og får at vide at det er meget forsinket, mindst en ½ time længere. Nu er kl. godt 17 og parret fra New Zealand er blevet møre, så de siger ja til at dele turen tilbage med os, så vi får fat i den ”billige” taxa igen og må krybe til korset og sige ”ja tak” til hans tilbud på 2000,-. ”Jeg er der om 5 min.” siger han i telefonen. Ind triller en dejlig stor 4X4 Isuzu med aircondition og bløde sæder og ud træder den lokale politimand som lige kan tjene nogle ekstra penge på lidt ”moonlightning”. Han viser sig til at være super rar og fortæller vidt og bredt om området, nummerpladefarver og trafikregler mens vi drøner derudaf med fuld skrue på anlægget der spiller rock ballader indspillet af et Thailandsk kopiband samt godt gang i dythornet for at få alle de langsomme bilister til at fjerne sig fra yderbanen. Efter et par stop for at tanke, tisse eller tage en rygepause er vi endelig i Bangkok og ved hjælp af GPS i Tonny’s mobil får vi dirigeret ham hen til vores hotel, hvor vi lander kl. 20.00 (ahhhhhh). Martin flyver over i en TukTuk og Neline og jeg næsten løber over vejen, ind i hotellet og op med elevatoren, vel tilbage fik vi kæmpe krammere af Philip og Emma samt Karina. Vi havde ikke kunne kontakte Karina og sige vi var forsinket da hendes mobil ikke virkede og da vi havde regnet med at være hjemme senest kl. 18.30 var vi bange for at hun var meget urolig. Martin havde samme problem da Lone ikke modtog hans SMS’er. Karina, Philip og Emma havde ventet med at spise til vi kom tilbage og vi skyndte os derfor at vaske hænder og hoved for derefter at begive os ned til hotellets restaurant for at fylde maverne. Resten af aften (meget kort) blev brugt til at zappe lidt fjernsyn og slappe af, inden det var for svært at holde øjnene åbne og vi gik i seng. Karina, Emma og Philip nød dagen med en tur i Chinatown og MBK centeret, efterfulgt af en tur i poolen på 23. etage.

Dag 29 Bangkok.

Hvor er det dog bare dejligt at kunne sætte sig til bords med kæmpe morgenbuffet og ikke selv klare opvasken. Børnene nyder også godt af det hele og glæder sig ikke til at vende tilbage til madpakker igen, men Karina glæder sig til en ruppermad med leverpostej og rødbeder. Vi besøger igen Chinatown da pigerne har fundet negleting de gerne vil have nogle flere af. Der er som altid heftig aktivitet og det hele er en stor heksekedel og Philip syntes det er et helvede. Man kan jo også godt forstå ham da man bliver godt mast og skubbet og når man så ikke er den højeste ja så… vi vender tilbage til Hotellet hvor vi spiser lidt og pakker en taske med drikkevarer inden vi tager med Tuk Tuk over til Martins hotel hvor vi skal mødes til sejltur på floden. Vi har lejet en longtailbåd med 1 times sejllads ned af klongerne hvor man kan se hvordan de bor langs floden. Her kan man virkelig fornemme fattigdommen da husene er meget miserable og der er meget beskidt. Vi ser dem også vaske tøj i floden og man forstår ikke helt hvorfor da vandet er helt mørkegråt. Der er dog enkle pænere huse men det er ikke dem der dominere her. Nogle af husene er ved at falde sammen og deres toiletforhold er numsen ud over verandaen ned i floden. Vi møder også sejlende handelsbåde der tager overpriser for drikkevarer som Martin får købt lidt af. Efter sejlturen går vi med Martin op og ser deres hotelværelse. De har en skøn udsigt ud over floden og hotellet virker nyere end vores. Efter lidt hygge sejler vi med Martin videre ned af floden til et indkøbscenter der hedder Robinson. Deres hotel har gratis båd og nogle gange er det hurtige at transportere sig rundt på vandet end med Tuk Tuk ‘er. Centeret har dog ikke meget at byde på men vi spiser lidt aftensmad på Mc Donalds der lægger der inden vi bevæger os ud til fods mod Pat Pong marked. Martin har sagt at der er ca. 15 min. Gåtur men lad os lige dobbelt tiden og med 2 piger med nyt fodtøj på er det ikke den gladeste vandren der også lige kulminere med en gang næseblod fra Philip. Vi når endelig frem og tager en hurtig tur gennem markedet med barer ude lang siden med dansende halvnøgne tøser. Tonny får da også tilbudt massage men takker pænt nej tak. Vi fylder proviantere op i 7-11 og køber drikkevarer til i morgen hvor Tonny, Neline og Martin skal på togtur til river Kwai broen og skal meget tidlig op. Morgenmad kl.6 og så af sted. Vi prajer en Tuk Tuk som er meget snaksalig. Vi får hele hans livshistorie om hvor mange børn og koner han har og han fortæller om alle de steder vi passere hjem med spisesteder og markeder.

Dag 28 Bangkok 2. jule dag

Ingen vækkekur og vi har sovet hele natten uden børn i sengen med dumme drømme eller ondt, dejligt!! Hov hvad er det, jo det er dagens avis der er stukket ind under døren (heldigvis på engelsk). En etage ned og så er der morgenmads buffet, varme wafler, pandekager, omeletter m.m. Ahhh mums farmand spiser sig godt mæt i wafler med ahornsirup og Neline får sig et blødkogt æg der når hun slår det ud går helt itu og flyder ud på hendes tallerken (det kan højst ha fået 2 min.). Efter den lækre morgenbuffet går turen til chinatown igen. Denne gang er Philip og Emma dog blevet tilbage da de ikke gider alle de mennesker. Vi aftaler dog hvornår vi er tilbage så de ikke sidder i uvisthed. Farmand udstyrer sig selv med kamera på hoved og så går turen igennem de små smalle gader hvor folk med sækkevogne og scootere kommer kørende så man nogen gange står helt mast for der skal være plads til os alle. Det er så sjovt at opleve hvor lidt plads man egentlig behøver og alle tager hensyn og ingen bliver sure. Neline får snoldet øreringe og Karina får købt nogle tasker og en sportstaske til Philip for hele 20 kr. vi kommer gennem en gyde med lokalt marked der både byder på tørrede blæksprutter og slangeskind eller var det noget med en tørret hajfinne….? Hjemme igen har de dog ikke splittet hele værelset, men hygget sig med at lave film på ipad’en. Vi går op på 23 etage og nyder udsigten over Bangkok og her kan man få en fornemmelse over hvor stor byen egentlig er. Så går den vilde tur igen med tuk tuk hen til zen centeret. Desværre forstår vores chauffør dog ikke helt hvor vi vil hen og vi bliver sat af i en meget dyr shopping gade men dog ikke mere end 5 minutters gang hen til vores center Siam Paragon. Vi spiser frokost da vi alle er blevet godt sultne og kigger herefter lidt rundt i centeret. Det bliver dog ikke de store indkøb da det er alle de dyre forretninger såsom Hérmes, Burberry og Louis Vuitton der lægger her så vi vælger at gå videre ned til næste center som hedder Siam Discovery men også her er det de dyre butikker inkl. bilsalg af bla. RR og Maserati, så vi ender igen i MBK. Her vælger vi at Tonny og Philip går i elektronik markedet på 4. sal da Philip vil købe nogle nye høretelefoner fra Dr. Dre i grøn, imens vi piger oser rundt i tøjforretningerne og så senere mødes. Det bliver dog ikke helt så let at finde hinanden igen for selv om vi aftalte ved rulletrappen på 3. sal har vi ikke set hvor mange rulletrapper der er, men efter lidt søgen rundt finder vi dog hinanden. Vi møder Martin og co. Og får udvekslet lidt oplevelser og aftaler at mødes i morgen til sejltur på floden inden vi skilles. Aftensmaden bliver i dag på subway og bagefter en is inden turen går tilbage til hotellet.

Dag 27 2. jule dag

Dingeling… Vækkeur kl. 6.45!!! puha det er godt nok tidligt men taxaen kommer og henter os kl. 8.00 og vi skal lige i bad og ned og havde morgenmad først. Inden vi går ned og spiser pakker vi lige det sidste så alt er klart, det er ikke meget vi har fået købt for vi har kun taget en ekstra taske i brug og vores kufferter er ikke proppede (hvad sker der lige??). Det der var for meget blæst i går kunne vi ikke sende vores lykke balloner op i så de er pakket med ned til den videre tur, så må vi se om de holder. Kl.8 er begge familier på vej mod lufthavnen i 2 små busser. Vi skal flyve med ½ times mellemrum mod Bangkok så vi siger farvel til hinanden ude ved gaten. 1 time i luften og så er vi i storbyen med 10-15 mill. Indbyggere Yessss. Her er der også fast pris på taxa (700,- Bath) ind til centrum, så der er ikke mulighed for at prutte om prisen, men det er da billigere end de 2000,- hotellet ville havde for at hente os. Turen ind tager godt en ½ times tid og vi ankommer endelig til vores hotel. Her får vi rum 1111 som er et familie værelse med 1 dobbeltseng og 3 enkelmands samt 2 toiletter, 2 brusebad og karbad. Da vi er lidt sultne køber vi nogle croissanter med op, som vi lige kan snacke inden vi vil bevæge os ud i Chinatown. Hvilke intens atmosfære, mange mennesker, 1000 farver, scootere og små madvogne, alt sammen i små smalle gader. Her får man de bedste priser hvis man køber i dusin, men hvad skal man med 12 punge eller fodboldure?? Der må bides i det sure æble og gives en lidt højre pris, så man kan nøjes med at købe en af hver (hvilket dog stadig er super billigt). Efter at havde brugt et par timer i denne fantastiske heksekedel prajer vi en Tuktuk og sætter retningen mod MBK centeret. Jo den er god nok…. Vi kan stadig være alle 5 i en sådan, der er dog 2 der må sidde på ”gulvet” foran de andre. Men det er vores fortrukne transportmiddel, her får man alle sanse indtryk, varme, lyde, lugte og altid en spændende oplevelse (kørsel i modsat kørebane, mod ensretningen og ned af små gyder). MBK er helt klart det bedste center i Bangkok, det første vi gør er lige at få lidt mere frokost som meget modvilligt fra Nelines side bliver indtaget på McD. Hele 79,- bath eller godt 16,- kr for en happymeal og 140,- bath for en burger menu. Dejlig billigt og lidt længere nede får vi softice på KFC til 10,- bath, så skal der kigges forretninger og Philip/farmand er med som det tynde øl, da de nederste etager er mest dametøj, sko og creme. Så lige inden Philip får et anfald finder Karina en frisør til ham, så han endelig kan blive klippet, hvilket han har plaget om de sidste uger (det er ved at blive en tradition for ham). På Koh Samui så han en plakat med en thaimand med en fed frisure, som vi tog et billede af og dette bliver forevist damerne i salonen som næsten alle var klædt i jule/nissetøj. En af damerne mener at hun sagtens kan klippe og efter hårvask med skuldremassage/klip/føn/hårvask/føn/voks, sidder han tilbage med den sejeste frisure og vi er blevet 200,- Bath fattigere.( 40 kr.) Efter et par timer mere af at kigge på tøj, sko, negledimser og telefoncovere er det blevet aften og vi bevæger os op på 6. sal hvor det lokale Food Market ligger. Vi får købt for 400,- Bath kuponer og går så ud i grupper for at finde hvad vi har lyst til at smage….. Her kan jeg sige at det bedste for alle vedkommende var sodavanden!! Efter at havde afprøvet mange forskellige retter der alle enten fik vores maver til at vende sig eller smagte af opvaskevand, besluttede vi os til at gå forbi Tops supermarked inden vi skal hjem for at købe nogle drikkevarer og noget til at tage den anderledes smag fra aftensmaden. Der er dog blevet købt lidt i dag, men mest gaver til børnenes venner derhjemme. Endnu engang bliver der prajet en TukTuk og 1,2,3 så er vi hjemme.. Ingen trafik, en anden vej og vupti så er vi tilbage. Vel tilrette på værelset har der været nissepiger og lagt julesmåkager på hovedpuderne. Bagefter bliver der lavet dansklektier med Philip mens pigerne på skift hopper i karbad. Vi har dog også lige et besøg af hotelpersonalet da vi er eksperter i at få safe deposit boksen til at gå i baglås.

Dag 26 Koh Samui juleaften

I aften er det juleaften nu der ikke længe til…hvad skal vi dog finde på…. Neline og Tonny går på cafe hvor der er gratis internet mens vi andre hopper en sidste gang i poolen. Stranden har fået rødt flag op og hvis man kigger derned kan man godt forstå hvorfor. Det har regnet og stormet i nat så der har været store bølger der har smidt rundt på lettere genstande nede på stranden. Der er en masse Thaiér der går der rundt dernede og prøver at rydde op. Det foregår så ved at man prøver at kaste alt ud i vandet igen mens bølgerne så 2 sekunder efter skyller det op igen…..ulogisk. Vi andre går op til Tonny og Neline hvorefter vi sammen går en tur gennem byen. Det er overskyet i dag så der er en behagelig temperatur. Neline får fundet sig en buksedragt og vi går tilbage til cafeen og spiser stenovnspizzaer. Mums de er bare gode. Bagefter er vi inviteret over til Martin og co. hvor børnene ser Disney julesjov og vi andre nyder en kold juleøl Martin har haft med hjemmefra. Naboen kommer med russisk chokolade og vi byder på pebernødder. Den er han dog ikke helt vilde med for da Karina kommer ud 2 sekunder senere står han med tungen ude af munden og ligner en der har spist noget stærkt. Lone har taget et spil med hjemmefra der hedder partners som er et strategispil der minder om ludo bare i mere voksen udgave og Martin og Lone er på hold sammen men jeg ved ikke helt om det er den nisseøl der for han vælger at slå sin egen kone hjem og tager fejl af farverne på brikkerne men de ender dog alligevel med at vinde. Mens vi sidder der kommer personalet med små godteposer til børnene der er små satin poser med chokolader i og et lille julekort. Se det var en overraskelse da de ellers altid ser så sure ud. På restauranten er er de alle fint klædt på og har dækket fint op med hvide duge og grønne servietter. Karina og børnene har lavet juletræer der er lavet af foldede ugeblade til bordpynt og tjenerne er helt fascineret af dem. Så vores bord er faktisk ret hyggeligt at se på og kan godt sætte det hele lidt i julestemning. Karina og Martin starter med at udveksle hadegaver. Inden Karina pakker op aftaler de at man skal have gaven på hele aftenen. Martin har købt en hat til Karina der forstiller et juletræ mens Karina har fundet en pink farvet bede krans i plastic til Martin. Så må i jo selv afgøre hvad i syntes er slemmest. Vi fråser og bestiller gode bøffer med pebersovs og børnene får and i appelsinsovs, kyllingespyd og César Salad. Efter maden er det tid til pakkeleg. Vi finder alle vores gaver frem der er pakket ind i en thai avis. ( hun kiggede dog lidt mærkeligt på os da vi købte den) alle får en gave og så bliver tiden sat i gang. Terningen triller over bordet og gaver skifter ejere. Stop. Tid til at pakke op. Martin sidder nu med tørrede fiske pinde med barbecue smag, Lone med krabbe dip mens andre sidder med de lidt heldigere gaver i form af chokolade, jordbærroulader, magneter eller sågar toiletpapir. Vi starter igen uret og så gælder det om at få en bedre gave. Stop. Slut nu er tiden gået og gaven er din…. Ikke alle er lige tilfredse men der bliver grinet godt. Tobias vil dog gerne smage de tørrede fiskepinde mens ser dog noget mærkelig ud i hoved da han får det i munden. Vi bestiller dessert der mest består af is men Neline bestiller flamberede ananas og flor er det da han sætter ild til det. Efter maden går vi tilbage til Martin og Lones værelse og spiller en gang mere mens Philip bruger alt sit vundne toiletpapir fra gavelegen til at pakke sig ind som en mumie. Han skal dog lige ud at gå en tur gennem receptionen hvor de farer op får at tage billeder af ham inden vi alle går hjem for at sove. Glædelig jul.

Dag 25 Koh Samui (lille jule aften)

Afslapning… Endnu en stranddag, men en smule overskyet og stadig med gode bølger. Der er kommet en del nye gæster på hotellet, så der er noget mere liv ved morgenbuffeten. Neline er hurtig færdig og finder 5 pladser lige ned til vandet. Når bølgerne når højst, står den første række af solsenges ben i vand. Philip og Tobias hygger sig med at bygge et sandslot med vandrutsjebane mens Neline og far flyder rundt ude i vandet på luftmadrassen. Selv Karina kommer ud i bølgerne i dag og bliver tumlet rundt (ikke lige hendes kop the). Philip, Karina og farmand deler en frisk ananas da solen står højst, sælgeren har en smart måde hvorpå han skræller den og skære stenene ud og så kan man spise den på pind. Mens vi sidder og spiser frokost under restaurantens tag kommer dagens første store skylle. Efter frokost tager vi tilbage til hotel værelserne for at gå i bad og bagefter går vi ud for at finde gaver til pakkeleg i morgen aften. Vi får hver 100,- bath at købe for og så spredes vi i de forskellige boder og mellem rækkerne i det lokale supermarked. Alle går og skjuler deres gaver på ryggen for hinanden og vi betaler separat ved kassen. På hjemvejen stopper vi op ved 7-11 for at købe tape og indpakningspapir (hvilket bliver til en thaiavis da et stykke på 50X70 koster 160,- bath og en avis 10,-) Kassedamen ser også lidt underligt på Karina og griner lidt da hun betaler for den. Inden vi kommer hjem, når Neline og Emma også lige at tjekke Facebook på en kaffebar med fri Wi-Fi, der ligger lige overfor vores hotel. Vel hjemme igen efter indkøb vil vi alle se en hyggefilm og kryber alle 5 op i samme seng for at se Alene hjemme 5 (lidt julehygge). Ved aftentid mødes vi med Martin & Co for at gå op på den Mexicanske. Martin har snakket meget om sine Burritos, så de skal prøves igen. Efter en god middag går vi på jagt efter lykkeballoner vi skal bruge i morgen juleaften til at sende op fra stranden, så kan vil lade alt det dårlige gå til vejrs og lade alt det gode komme ind. Karina finder en bod og får forhandlet sig til en god pris på 5 stk. 1 til hver af børnene. På vej hjem stopper vi lige ved 7-11 og får købt os en dejlig kold is til at sænke temperaturen.

Dag 24 Koh Samui

Stranddag i paradis… Solen står højt her til morgen og bølgerne er lidt mindre. Karina starter dagen med tøjvask på værelset. Nu er der ikke mere der bliver afleveret så nu må mutter frem med den gammeldags metode. Vi andre hopper i poolen og spiller fodbold på stranden. Selv frokosten bliver indtaget på liggestolene. Hen ad eftermiddagen vælger Neline, Tonny og Karina at gå hjem og tage et varmt bad og se lidt fjernsyn. Emma og Philip er som sædvanlig ikke til at få op af poolen og bliver tilbage med Lone og Cille. Da klokken nærmer sig 19.00 er det tid til mødet med vaskekonen. Det er dog en mand der er blevet sendt af sted og efter noget diskussion frem og tilbage ender vi med at få 1000 bath og en seddel på de har ødelagt vores tøj. Så må vi se om forsikringen kan dække det. Men Karina giver dog ikke op så let og efter et par besøg i et par forretninger finder hun en dunk klorin og nu ligger det pænt i en balje på badeværelset mens her lugter af svømmehal i hele værelset. Det skal dog lige nævnes at børnene var hos Martin og co. mens vi hentede vasketøj. Vi skiltes i byen hvor Karina gik på jagt efter klor og da hun kom hjem spurgte hun i receptionen efter en balge og de ville sende en ned med den til værelset. Karina går så over til Martin for at hente Tonny og børnene men de er gået hjem. Så da rengøringsdamen kommer med baljen og banker på tror Tonny det er Cille eller Tobias og leger titte bøh i børnehøjde ud gennem vinduet og ja i kan vel selv forstille jer hvad rengøringsdamen har tænkt. Vi nyder aftensmaden på hotellet og går derefter hjem til Martin og Lone og sidder og spiller ludo ude på terrassen. Dog vil vejrguderne lige vise os deres kræfter og sætter ind med en god gang troperegn. Godnat.

Dag 23 Koh Samui

Ahh godmorgen. Første rolige nat i lang tid. Vi nyder igen den dejlige morgenbuffet inden vi skal mødes med vores chauffør. Vi har valgt nogle steder ud vi gerne vil se på øen og vi starter med et udsigtspunkt hvor vi kan se hele Baan Chaweng strand som er der hotellet ligger. Flot er det og det hele virker pludselig så småt. Så går turen videre til ”the mummified monk”. En gammel munk der satte sit til at dø for 30 år siden som nu er en mumificeret død mand og er blevet en stor attraktion. Vi får også rystet med lykkestænger. Det er en masse pinde i et bæger hvor man ryster bægeret og den første pind der falder ud har så et nummer på, hvorefter man så går over og finder det kort der passer og så kan man se hvad ens fremtid bringer. Alle kortene er dog ikke helt gode men man må jo selv om hvor meget man lægger i det. Men en souvenir til dagbogen er det da. Efter dette får vi alle bundet lykke armbånd på af en munk som pustede lykke ind i knuderne. Bagefter gned vi på en stor ”gong gong” og hvis man kunne få den til at sige en brummetone gav dette også lykke (så mon ikke det er nu der skal købes Lotto kupon??). Herefter går turen til ”Nang Muang” vandfaldet hvor børnene får badet sammen med Tonny. Flot er det og sjovt at se Martin kravle rundt med sit store kamera på de glatte sten for at tage billeder. Så går turen videre til deres zoo hvor vi får taget billeder med tigerunger. Desværre er zoo’en blevet et rigtigt turistmål og alting ser anderledes ud og priserne kan man gange med 5. Vi vælger derfor ikke at gå i zoo men Martin og Tonny vil gerne op og se et andet vandfald der ligger her, så mens de af sted sidder vi andre i skyggen og nyder en is mens alle de unge thaidrenge der arbejder her, tryller for børnene og giver Lone komplimenter med at hun bestemt ikke ligner en der har født 3 børn og at hun ligner en på 25. Behøver vi sige Lones smil var meget stort. Da mændene vender tilbage kører vi videre til havnebyen Nathon for at spise frokost på en restaurant/kaffebar vi har været på før. Vi har dog ikke spist der og desværre viser det sig at maden nok er det dårligst vi har fået indtil nu, men deres shakes og iskaffe er gode. Vi vælger at blive her en lille time mere hvor vi kigger lidt rundt i butikkerne og Neline finder sig en flot kjole. Turen kan nu kun gå en vej og det er HJEM I POOLEN. Vi er alle trætte og godt svedige så det bliver dejligt at blive afkølet i det kolde vand. Aftensmaden går denne aften til den mexicanske restaurant Gringos og det bliver ikke sidste gang. Taco med kylling, enchiladas med kylling, buritos og nachos med ost.. uhm… og så lidt livemusik med en mand der sidder og spiller guitar. Der er dog delte meninger om hvor træt man er af thaimad men dejligt med lidt nyt. Vi får hentet vores vasketøj og vælger at gå op for at se deres kabaret show med dragqueens. Det viser sig dog, at dette også bærer frugt af den voksende turistme hernede og hvor vi sidst kunne se showet gratis hvis man købte drikkevarer til fornuftige priser, skal man nu mindst købe 1 drikkevarer hver med en mindstepris på 60 kr. for en sodavand, så vi vælger at gå igen. Lidt skuffede er vi da, men heldigvis ikke mere end at en god is i 7-11 kan rette op på dette. Vi siger godnat til familien Wiberg og da vi kommer hjem vil Karina lige lægge vasketøjet på plads. Da hun åbner posen opdager hun at alt vores hvide tøj nu er blevet lyserødt, da de har vasket alle farverne sammen. Så går turen tilbage for at klage. De ringer straks til vaskedamen der desværre er gået hjem for i dag og da de desværre bare hjælper vaskedamen med at tage imod tøjet aftaler vi, at vi skal mødes med hende i morgen klokken 19.00 for at finde en løsning. Desværre er det uhøfligt at vise vrede i Thailand, da de anser det for manglende kontrol på sig selv men det bliver nok lidt svært når nu det ikke lige lægger til vores kultur. Jeg må dog prøve alt hvad jeg kan i morgen og tage nogle dybe indåndinger så jeg ikke mister kontrollen over mig selv… Karina har da verdens mest rolige temperament…..neeeeejjjjjjj

Dag 22 Koh Samui

Godmorgen kl. er 8.53…. Ups vi skal mødes med Martin og Co om 7 min. Heldigvis kan man lige SMS over og udskyde med 15 min…. Hurra for mobiler! Vi ligger igen i hvert vores værelse med børnene da Philips mareridt vendte tilbage i nat og skræmte os alle da han fór op af sengen klokken 3.00 og sprang ind i vores seng hylende med Emma i hælende. Han troede der kravlede noget under dynene men det var bare Emmas fod. Jeg tror bare vi giver op med at prøve at sove sammen Tonny og jeg det må vente til vi kommer hjem. (Hvis vi da er heldige) Ingen bar mave i dag da Karina ikke vil rage uklar med Fru sur, så Tonny må tage T-shirt på og holde varmen ud. Inden vi voksne får solcreme på kommer Philip løbende og siger videokamera, videokamera der er en mand og et rør noget ude i vandet???? Ja underligt lyder det men efter at havde set det kan man godt forstå at det er svært at forklare (se billede). Ja ja i har gættet rigtigt, endnu en stranddag (denne dog med solcreme Tonny). Bølgerne er lidt store i dag men de er ikke ubehagelige med understrøm så der bliver surfet i badering og på luftmadrasser, eller skal vi sige luftmadras, for den ene springer da den bliver ramt af en stor bølge. I dag er det Emma, Philip og ”hov hov ikke igen” Karinas tur til olie massage hvor Philip ender med at falde i søvn til stor morskab for massagedamerne. I dag blev der hældt godt på rødderne med grillede majskolber og masser af Ananas samt drikkevarer. Frokosten nød vi igen på hotellets restaurant der ligger ved siden af liggestolene. Ja vi skal vel næppe bevæge os for meget. Karina bliver nysgerrig på en af strandsælgernes tøj og da hun kommer derover udbryder damen: hallo again you remember me for last time you buy dresses from me…. Utroligt at de kan huske det eller er det mon fordi vi købte mange strandkjoler fra hende? Vi vender næsen hjem på værelserne ved 17. tiden og nu må vi nok hellere holde en dags pause fra solen for når man kommer hjem og ser sig i spejlet ligner man en kogt krebs. Emma er også blevet lidt dårlig og selv om vi bruger faktor 50 flere gange er det åbenbart ikke nok. Da vi skal have aftensmad vælger himlen dog at sætte dagsplanen. Vi ville have været oppe på en mexicansk restaurant men det både regner og tordner så vi ender alle at blive og spise på hotellet. Børnene laver små film på ipaden med dem selv i hovedrollerne mens vi venter på maden. Ganske underholdende. Efter maden er vejret fint igen og vi bevæger os op i byen for at booke en bil med chauffør i 6 timer til i morgen så vi kan vise Martin og co. Øen og hvad den har at byde på. Vi skal betale 460 kr. for os alle for at leje sådan en hvor vi selv kan bestemme hvor vi skal køres hen og er samlet i en bil. Der bliver også afleveret vasketøj og hvor er det dejligt at slippe for alle de daglige gøremål. Der bliver afsluttet på Burger King med is inden vi siger godnat til hinanden.

Dag 21 Koh Samui

Nåh… Philip har stadig sine fortællinger om natten, så da han har vækket os alle nogle gange med at råbe: ”ja smid ham i vandet” og ”Neline, Neline” vælger vi at hive ham ind i vores seng. Men for søren da, han fylder hele sengen, stjæler dynen og maser rundt så hverken Tonny eller jeg får sovet meget. Vi mødes med de andre til morgenmad og nyder det dejlige store udvalg. Tjeneren er dog en noget sur madam der vil have Tonny til at tage en T-shirt på, men i stedet for at sige på en pæn måde beordre hun ham til det og ja så nægter Tonny, så nu må vi se hvad hun siger i morgen til at han sidder i bar overkrop. Efter morgenmaden tilbringer vi hele dagen ved vandet hvor Neline og jeg nyder 1 times olie massage med udsigt ud over vandet, hvor Philip kaster sig rundt i bølgerne og selv Tobias har overvundet sin skræk for bølger. Her er massere af sælgere på stranden men vi benytter os kun af ismanden. Da klokken nærmer sig 17.30 må vi vist hellere se at komme op. 7½ time i vandet og solen har nu sat sine spor på Tonny der i morges mente at han ikke skulle have solcreme på og nu må tage konsekvensen (hov hov så slemt er det heller ikke). Så bruges der en times tid på værelset med badning, aftersun og højtlæsning til Philip og far inden turen går op i byen for at finde et sted at spise. Denne gang tager vi vejen til venstre fra vores hotel hvor der er flere boder og mindre butikker. Vi finder en ok Thai restaurant og får prøvet nogle nye retter. Tonny får en karryret med oksekød der bringer svedperler frem på panden og for den sags skyld også resten af hoved, samt får næsen til at løbe. Så efter endt spisning er alle hans porre renset og etablissementet er blevet en hel del servietter fattigere. Efter et par små køb i nogle boder og en gang pandekager med banan og chokolade, tager vi et smut forbi det lokale supermarked for at købe drikkevare til morgendagens strandtur inden roen atter falder på i vores hotelværelser.

Dag 20 Koh Samui

Så er det tid til at rejse videre til Koh Samui. Vi er spændt på at se når vi skal til at tjekke ud hvor stor en regning vi skal betale da vi jo har haft åben `konto` på hotellet. Til alt held er den til at betale. Vi slipper med 3000 kr. Det inkludere 6 dages frokost, aftensmad, is, drinks, transport til og fra hotellet og færgebilletter. Så vi får taget afsked med dem alle (Philip får taget billede med O, hans ynglings tjener) og bliver kørt til færgen. Her mødes vi med familien søsyg. Der har været høj bølgegang fra Koh Tao hertil men heldigvis bliver den sidste del af sejlturen uden den store gyngetur og vi ankommer til Koh Samui uden flere søsyge passagerer. Herfra har Martin købt billetter til taxi videre til hotellet. Det er dog ikke helt let at finde ud af hvilke taxi de vil putte os ind i og ud over os skal der lige 2 mere med, nej vent der kan da også lige være 2 til. Meen der sætter vi altså grænsen. 2 mere en os 10 kommer med i bilen, og de må finde en anden taxi til de sidste 2. Vel ankommet til Baan Chaweng Beach resort får vi tildelt vores hytter og så går turen mod restauranten for frokost. Her bliver vi mødt af tjenerne vi kender fra sidst, som straks udbryder: hello i remember you. Sjovt når man tænker på hvor mange mennesker de møder hele tiden og så alligevel kan huske os. Efter frokost sætter vi kurs mod poolen og havet som er så højvandet at liggestolen næsten står i vandet men til gengæld er der høje bølger som til den store fryd er sjove at kaste sig i. Børnene morer sig da også med at smide Martin i poolen og da alle 5 børn kæmper om at smide Martin i vandet kan Karina ikke dy sig for at prøve at trække shortsne af Martin. Det lykkes dog ikke helt men sådan noget skal man jo ikke vise Tobias, som resolut går over og laver samme stunt på sin far. Efter et par timers leg ved vandet slapper vi af på værelserne og hopper i bad, inden vi skal mødes igen til aftensmad. Vi bevæger os op i byen og kigger lidt på butikkerne samt finder et sted at spise. Ikke det bedste mad vi har fået hernede men mætte bliver vi da. På vej hjem finder vi det lokale supermarked og tanker op med mælk, sodavand og lidt lækkert samt noget babymad til lille Ida. Vel hjemme kommer Cille over og de leger fodmassage klinik samtidig med at der bliver serveret dejlig varm kakao inden dagen er omme og det er sengetid.

Dag 19 Koh Phanganh

I dag vågner vi til det flotteste vejr og vandet er helt klart. Der går ikke længe efter morgenmad før vi alle befinder os i vandet eller ror i kajakker. Der bliver slikket sol og snorklet. Efter frokost lejer Tonny og Philip jetski og drøner rundt ude i bugten for til slut at løbe tør for brændstof, så der måtte viftes med arme for at de kunne blive hentet i land…. Hehe så blev turen også det sjovere og lidt længere. Kortspil og drinks i restauranten og Neline tæver mor i 500. hmm er ikke så god til at tabe…. Lidt historelæsning bliver det også til, det er hyggeligt at få læst op mens vi ligger i en kold brise fra aircon, hvor dagen er varmest. Vi har pakket og bestilt taxi og biletter til færgen klokken 11.00 i morgen og skal mødes på båden med Martin og co. Vi glæder os alle til at se dem igen og Neline glæder sig til at komme til en lidt større ø, så hun kan få brugt nogle af alle hendes penge. Indtil videre har hun købt en halskæde, et par pakker tyggegummier og et par icecoffee. Ja måske er det hende der snart skal gi´ en omgang massage… Men jeg tvivler ikke på at hun nok skal gå amok når vi når Bangkok. Dagens indkøb blev fortaget af Philip og farmand efter aftensmaden.. Nemlig 2 stk. t-shirt med resortets motto ”same shit different day!”

Dag 18 Koh Phangan

Ahh for søren en god seng vi har sovet i. For første gang på denne ferie har mor og far fået lov at sove sammen uden børn der ligger og sparker en i ryggen. Vi nyder igen vores dejlige morgenmad med pandekager fyldt med frisk frugt, american breakfast og dejlig frisk pressede juice i form af appelsin eller vandmelon. Mens vi sidder der og kigger ud over vandet får vi øje på en skypumpe. Heldigvis langt væk men et sjovt fænomen at se og vi får da filmet det. Efter morgenmad hygger børnene med at sejle i kajakker og vi andre nyder at sidde på terrassen. Dejligt engang imellem bare at sidde og nyde sine unger enes og hjælpes ad. Vi tilbringer dagen i poolen og i havet og drengen får taget den daglige fodboldkamp. Til aften nyder vi fyrværkeri og ildshow på stranden mens vi spiser. Philip får dog også lige spillet sine daglige pool ture og de ved efterhånden i receptionen hvad han skal have vekslet penge til. Vi har også fået lov til at blive de sidste nætter i samme hytte så nu kan det være vi kan få indhentet noget af den manglende søvn.

Dag 17 Koh Phangan

I dag bliver vi igen tidligt vækket af troperegnen og denne gang er det bare voldsomt og det stormer godt. Med dynen godt over ørene lykkes det os at sove lidt længere. Da vi atter igen vågner er det heldigvis stoppet og solen skinner. Yes. Efter morgenmad går vi over til den anden ende af øen hvor vi har set man kan lege en bil. Det viser sig bare at der ikke er forsikring på så vi tør ikke løbe risikoen og går atter tilbage til vores hotel for at bestille en taxi ind til byen (billigst via hotellet). Vi spørger her om hvad de har af erfaringer med at deres gæster lejer biler og med hensyn til forsikringer. Hun siger at de aldrig har haft dårlige erfaringer og har en de altid bruger. Vi bestemmer os for at prøve alligevel men gennem vores hotel da det er samme pris for 1 dags leje af bil som det vil koste os at tage en taxi frem og tilbage. Der går ikke lang tid før der kommer en med en dejlig pickup truck og vi gennemgår bilen med hende så vi ikke kommer til at hæfte for skrammer der var der i forvejen. Af sted med os. Vi tager vejen ind gennem øen og beslutter os for at se et af de mange vandfald der er her, meeen vejen dertil er så ødelagt at vi må vende om. Nå vi sætter næsen mod byen og efter en nogen snoet og mange stejle bakker når vi endelig frem til byen…tror vi. Vi er endt i den forkerte ende og er ankommet til en anden havneby. Ok vi prøver igen. Hehehe. Efter lidt nye forsøg ankommer vi endelig til den rigtige havn og får parkeret bilen. Vi finder en dejlig restaurant og får os lidt frokost inden vi går rundt til de forskellige butikker. Philip finder en sej skjorte han bare må eje og til trods for at han jo kun er 10 kan han passe en str. M ja de thailandske mænd er meget små. Ejerne må også lige have et billede med Philip. Nu er temperaturen nået godt over de 35 grader og med 2 dages troperegn er fugtigheden også derefter så vi søger ly i 7-11 der har aircondition men hvad så ja så går strømmen…. Nå hjemad med os. Vi har set et sted hvor de har noget der hedder Wipeout på en sø her og det vil vi prøve at finde. Det er en masse oppustelige forhindringer der danner en bane man så skal igennem uden at falde i vandet og det ville da være sjovt at prøve. Da vi endelig finder det er der 4 forhindringer og vi står noget skuffet og beslutter os for at det gider vi ikke så vi kører hjem til hotellet. Vi har nu skiftet hytte og har fået en stor bungalow med egen terrasse ned til vandet og 2 store rum. Her boede vi også sidst vi var her og er lidt fedt. Vi skal være her 2 dage inden vi atter må rykke for sidste dag ellers var der ikke plads på hotellet hvis vi ikke ville gøre det sådan. Pyt vi bor alligevel i vores kufferter. Det har så også den fordel at vi nu bor ved siden af massagestedet og da Karina ser at der er ledigt til os alle bliver der lige lavet en lille forhandling over plankeværket og vupti ligger vi der alle sammen til 1 times massage. Skøn måde at afslutte dagen på. Inden solen går ned spiller Tonny og Philip en gang fodbold på stranden med efterfølgende afkøling i havet mens pigerne går tur langs vandet i søgen på flotte muslinger.

Dag 16 Koh Phangan

Troperegn, troperegn og atter troperegn. Der er dog en lille pause ved frokost tid ellers har der regnet hele dagen. Men hva, så længe Philip har sit poolbord, Neline sin bog og vi andre spiller kort og ser disneychannel, så kan vi godt holde det ud. Det blev da også til en lille gåtur for enden af stranden hvor der er lidt butikker der lige skulle inspiceres, men intet købt.

Dag 15 Koh Phangan

I dag er det Emma´s fødselsdag lyder det klokken 7.30. Selvom vi ikke er hjemme skal hun vækkes med sang og flag. Vi spiser dejlige pandekager til morgenmad med frisk frugt the og juice. Efter morgenmad er det pigernes tur til at få en dejlig gang massage og nej hvor er det skønt at lægge her ud til vandet og blive dejlig forkælet. Bagefter låner vi kajakker og får sejlet rundt inde i bugten. Vi er blevet lidt nysgerrig for i den anden ende af stranden er der 2 tømmerflåder med piratflag på og rutsjebane. Vi troede det var noget man måtte svømme ud til men heldigvis spurgte vi tjeneren ”Uh” i morges som fortalte os at det er en japansk mand der har bosat sig i en hytte derovre og render rundt og leger pirat. Han skulle efter sigende være lidt tosset og nærmer man sig hans ”territorium” bliver han sur, men fastboende de griner bare af ham. Så ja vi må da lige over og se hvad det er han har bygget men på forsvarlig afstand (haha). Efter sejlturen har Neline arrangeret at hende og Emma skal have pedicure som er en gave fra hende. Nelines ”dame” er dog lidt for hurtig og har skyndt sig så meget at neglelakken klumper og hun bliver bedt om at lave det om af hende der sidder med Emmas fødder. Tøserne hygger sig rigtigt med hver deres kop the i hånden i de bløde lænestole. Senere står den på badning i havet (hvor der er dejlig højvandet og mindst 32 grader), lidt strandfodbold samt spille pool i baren med chokomilkshakes og afslapning inden vi skal have aftensmad. Vi har bestilt bord til kl. 19 lige ud til vandet for at være sikre på et bord (hotellets restaurant er meget populær) og som en ekstra overraskelse har Karina bestilt en chokolade lagkage til dessert efter maden. Med 13 lys og fødselsdagssang på både anlæg og fra familien bliver kagen båret ind af tjeneren. Emmas ansigt lyser op og vi guffer kage til den store guldmedalje. Mens vi spiser kommer en lille svensk pige klædt ud som Lucia sammen med sin mor og mormor, ned gennem restauranten syngende med lys i hånden (meget hyggeligt). Efter mad og kage slapper mor og far af med en kop kaffe og Philip og fødselsdagsbarnet spiller pool igen og Neline læser videre i sin bog som hun ikke kan lægge fra sig. Resten af aften bliver brugt på dagbog, Disney Channel og hygge på værelset.

Dag 14 Koh Phangan.

Vi spiser morgenmad på hotellet for sidste gang inden vi skal tjekke ud. Det bliver ikke til meget for Tonny og Karina der har redet sig noget maveonde men lidt ristet brød bliver det da til. Vi tjekker ud og bliver kørt til færgen der skal bringe os videre til Koh Phangan. Da Emma jo har fødselsdag i morgen er det hende der har fået lov til at vælge hvor hun ville være på dagen og det skulle være her på Salat Hut. Da vi ankommer med færgen står alle taxichaufførerne og råber os an. Ja så er alt jo ved det gamle. Vi finder en men fremme ved bilen vil de have 1000 baht for os alle og det vil Karina ikke gå med til da hotellet ville hente os for 600 bath så hun ringer til dem og hører om de vil hente os og det vil de selvfølgelig. Vi bliver denne gang kørt gennem store koksnødsplantager og vi får her en fornemmelse hvor stor øen egentlig er. Sidst vi var her var vi kun på hotellet da Tonny og Neline tog deres dykkercertifikat alle dagene så vi har endnu øen til gode. Fremme ved hotellet sænker roen sig over os og vi føler os helt hjemme. Personalet kan huske os selv om det er 2½ år siden vi var her sidst. Der er i alt 12 hytter så det er meget intimt og alt man spiser og drikker bliver bare sat på regning og priserne er ikke særlig høje så børnene kan frit bestille. Hytterne lægger på en lang række lige ned til en fin sandstrand med pool imellem så måske var det noget Familien Lind Wiberg hvis i vil prøve noget andet end Koh Tao. Nå vi får pakket lidt ud inden frokost og gåtur langs vandet. Denne tur bliver dog uden Neline der nu er næste offer. Øv. Hvad helt præcis det er vi har reddet os ved vi ikke da vi har været meget forsigtige og vasket hændet 1000 gange men vi håber da på det snart er væk. Tonny og Philip får massage hos naboen der skal have hele 200 bath (40 kr.) for en time og også her kan de genkende os. Håber der er for noget positivt. Nok Philip´s dejlige skæve øjenbryn. Pigernes tur i morgen. Emma og Karina går tur langs vandet og samler muslinger. Håber Karina kan styre sig denne gang så kufferten ikke bliver fyldt igen. Om aftenen er der bryllup på hotellet ved siden af og vi ”nyder musikken” og festfyr

værkeriet inden vi går til køjs.

Dag 13 Koh Taoh

I dag har vi intet lavet da Tonny og Karina er blevet syge. Tonny vågnede med feber og har sovet det meste af dagen. Ungerne var lidt i poolen og vi nød frokosten på vores terrasse. Hen af eftermiddagen friskede Tonny lidt op og vi gik ned i byen for at købe færgebilletter til i morgen, hvor vi skal videre til Koh Phangan. Aftensmaden blev igen her på hotellet, hvor vi fik spist lidt og snakket med den søde tjener, der kommer fra Burma og hedder ko. Hmmm vi fortalte ham ikke hvad det betød på dansk. Vi håber alle at vågne friske i morgen så vi kan klare sejlturen, som vi har valgt at tage den tidlige afgang med, inden det bliver for varmt. Gekkoerne har også bestemt sig for at bosætte sig på vores terrasse så vi håber de bliver udenfor i nat da de er ca. 30 cm med halen og hurtige så man ikke aner hvor de piler hen. Ikke just et kæledyr eller sovebamse man vil have indenfor.

Dag 12 Koh Tao

Godmorgen Paradis… I nat har Philip kun drømt gode drømme (Han har været ude at svømme med Neline og set ud over det flotte hav som var hans hovedpude), så ingen trætte forældre i dag. Efter en stille opvågning og sen morgenmad bliver dagen tilbragt ved og i poolen. Emma og Philip er mere under vandet end på solsengene. Det er kun lige da vi spiser frokost at de kommer og sidder hos os, ellers er der fuld gas på de 2. Sen eftermiddag går vi alle op og tager et bad. Philip læser lektier med Karina og Farmand lægger sig ved siden af under dynen og lytter på historien som bliver læst højt inden han falder i søvn og for sig en lille morfar. På vores terrasse og i træerne rundt om den, er der fyldt med egern der løber rundt og leger og under taget er der en masse gekkoer både små og store. Vi har også kunne høre dem pusle rundt på terrassen i nat vel for at se om der var lidt godt. Nede i byen mødes vi med Martin og Lone og de 3 rødder og vi køber lidt mere sodavand da vi ikke gå langt på litteren i dag, da her er meget trykkende og overskyet. Vi går hjem i vores hytte og alle børnene løber ned og leger tagfat mens de voksne ser dykkerfilm fra Neline og Tonnys vragdyk. Vi har bestilt bord ved vandet i vores restaurant til kl. 19.00 og vi bliver placeret på vores eget plateau under åben himmel med den hyggeligste udsigt over bugten og havnen. Børnene er i super humør og placere sig i den ene ende af bordet og de voksne i den anden og der bliver grint og fjantet meget mens vi venter på maden. Nøj hvor smager Deres mad godt og der er rigeligt af den, 8 forskellige retter bliver serveret og alt bliver spist op. Til dessert er der sundaeis og bananasplit samt iskaffe.. Hvilken fryd at se ungerne i så godt humør, hygge sig med hinanden og charmere sig ind hos de mange tjenere der vimser om vores bord. Mindst 4 af dem er hele tiden rundt om os og rydder de ikke af eller skænker op, ja så hygger de med børnene. Godt mætte siger vi farvel til vores besøgende og vender meget mætte tilbage til vores hytte. Men hvad er det der sidder inde i det ene værelse…. En rigtig stor gekko (så kan vi bedre forstår hvordan der en eftermiddag lå en større l… ude på toilettet. Det havde ellers været os et lille mysterium). Philip og Tonny går ned i receptionen og beder dem fjerne den og der kommer 2 mænd kun udstyret med et viskestykke. Men der er ikke så meget tøsedreng over dem. En tager vores ude kost og genner den over mod sin makker der efter nogle forsøg for godt fat i dyret og tager den med sig ud af hytten. Så er det tid til dagbøger og afslapning inden vi kryber til køjs.

Dag 11 Koh Tao

Skille–ma–dinka–dinka-doo. Skille–ma–dinka-doo, klokken er ca. 3 om natten og Philip vil gerne synge en sang for os i søvne….. Ja alt er bedre end at vågne ved kæmpe skrig. Nå men ellers får vi den første rolige nat i lang tid og vi er nu fordelt i vores 2 værelser med en voksen i hver. I dag skal dagen bruges på vores terrasse da alle trænger til en pause væk fra solen. Emma og farmand tager en gåtur ned til Jamson Bay som ligger lige ved siden af. Det er noget af et falde færdig ressort de møder og priser sig lykkelige over Deres valg af Sensi Paradis Beach Ressort… Tilbage efter gå turen kommer en af hotellets personale med the og små kager på vores lille terrasse, super dejligt med lidt lige før frokost the. Efter vi har nydt den er det frokost tid som vi indtager på ressorts restaurant. Børnene er meget urolige og opsat på at gå mod havnemolen for at tage imod Martin og Lone og ungerne. Neline mener færgen ankommer kl.14, Tonny siger 14.15 og færgemanden siger 14.30. Men den er forsinket og ankommer først 14.45 og på det tidspunkt tror jeg vi kan vride vores tøj. Sikke en gensynsglæde og dejligt at se familien. Cille løber os i møde og Tobias kigger og holder godt fast i mors ben. Vi sender dem af sted mod deres hotel og aftaler at mødes hos dem senere. Det er dog nogle utålmodige børn vi har, der ikke kan vente, så vi pakker badetøjet ned og tager en taxi op til dem. Vi møder den søde tjener You og hendes bror som kan kende os fra sidst vi boede her og selv børnenes navne kan hun huske. Børnene hopper i poolen mens vi voksne nyder Blue Berry shake og kolde øl og får udvekslet oplevelser. Efter en gang aftensmad og pool kører vi mod vores hotel med nogle børn der syntes det har været en dejlig dag.

Dag 10 Koh Tao

HJÆLP, HJÆLP Philip skriger og alle børnene flyver ud af deres seng. Vi vågner med et chok. Alt er ok Philip, rolig rolig. Vi sover i hvert vores værelse og pludselig er vores seng fyldt med alle ungerne der kun vil sove her. Philip har stadig mareridt og drømte igen om insekter og en mand han troede stod ved hans seng. Puha han kan slet ikke slappe af og ligger rædselsslagende i Karinas arme. Tonny og Neline tjekker hele værelset og finder intet. Vi har dog også spurgt os ad og det eneste der er her udover myg er gekkoer. Vi kryber alle sammen ned i vores 2 mands seng og ligger så tæt så man ikke engang kan vende sig, men bare alle er trygge, så må vi tage en lille morfar i morgen. Man vågner dog et sted mellem 15-20 gange for det er bare varmt. Da solen endelig står op finder vi Tonny liggende i fodenden men faktisk er han nok den der har mest pladsJ. Vi får den lækreste morgen mad til dags dato og sidder med udsigt over vandet. Tjeneren er rigtig god til engelsk og kommer hele tiden over og vil snakke. Han fortæller om gode snorklesteder og er meget nysgerrig for at hører hvor vi ellers skal hen i Thailand. Han fodre også fiskene i havet og børnene syntes det er sjovt at se hvordan de ligger oven på hinanden for at få lidt brød. Efter morgenmad tilbringer vi dagen i poolen som vi har helt for os selv. Her er i alt 3 pools og da her næsten ikke er nogen mennesker er det dejligt at kunne fylde lidt. Aftenen går med at hente vasketøj og en tur gennem den lille by for at hente noget mere at drikke. På vej hjem spiser vi aftensmad på en restaurant ”whitning” der ligger langs vandet. Her sidder man på gulvet ved lave borde og en lille pude og alt er malet hvidt. Tonny bestiller rød karry suppe med kylling som hvis ikke han har varmen, ja så fik han det!! Puhaaa selv hvis den blev serveret med isterninger ville den stadig brænde på tungen og den kolde Chang øl den kom med er hurtig tom. Efter at farmands porre er renset ud går familien tilbage til hytten, børnene skal se den første Olsenbanden film mens de kedelige voksne skal slappe af ude på terrassen med cola og chips. Ved sovetid deles der op i begge værelser da alle trænger til at sove ordentlig natten igennem… Måske det lykkes denne nat??

Dag 9 Koh Tao

Nå så går turen videre og vi har pakket vores kufferter aftenen før meeen da Karina vågner bliver hun dog i tvivl om hvilke dag vi egentlige skulle rejse fra Nang Yuan. Da hun får kigget i vores rejseplan er det ikke i dag men først i morgen. Godt nok er her flot men der er intet at lave så hun ringer til vores næste hotel for at hører om vi må komme en dag før og bagefter op i receptionen for at hører om vi må tjekke ud i dag uden beregning og til alt held er det ok. Vi får spist morgenmad og betalt og siger farvel til Nang Yuan og kommer ned i en longtail båd. Et stykke ude møder vi en anden båd og de 2 mænd snakker sammen og pludselig vender han vores båd og siger vi skal over i den anden. Hmmm nå forfra. Vi ankommer til Koh Tao og går fra havnen over til vores hotel. De vælger at opgradere os fordi vi ankommer en dag tidligere og vi får en stor hytte lige ved poolen med 2 værelser og en kæmpe terrasse med ligge madrasser på og her kan vi sidde og se udover en grøn oase fyldt med de største sommerfugle jeg har set og hører til fuglelyde så man skulle tro vi var i tropehuset i kbh. zoo. Efter frokost og badning bevæger vi os ned i byen for at få en pandekage og komme i 7-11 men da vi kommer ud fra 7-11 og ser pandekagedamen stå og kaste op i en pose hvorefter hun hoster i hænderne har vi ligesom mistet appetiten så vi går hjem med dagens indkøb og sætter os på terrassen og nyder kaffe, cola og lidt sødt.

Dag 8 Nang Yuan.

Åhh der er nogen der skal tidlig op. Tonny og Neline skal ud med dykkerbåden klokken 7.45 og de skal først over og spise morgenmad. Vi andre sover videre. Først dyk i dag er dybdedyk (30 meter) ved Chumphon Pinnacle, en 45 min sejltur. Da vi kommer derud er der en del andre dykkerbåde ankommet. 30 meter det er altså dybt og det tager da også lidt tid at få ørene til at udligne ordentligt. Vel nede skal vi lave en dykkersyge test, hvor man skal pege på tallene fra 1-10 og røre sin næse indimellem på tid. Så kan man sammenligne tiden man brugte på skibet med tiden man skal bruge på 30 meter. Tonny gik fra 7-12 mens Neline var super god og gik fra 7 til 8 sekunder. På vores rejse mellem de 4 store granit klipper der danner dykkerstedet støder vi på en stor tun fisk, giant goupers, bat fish, ”almost sharks” m.m. Når man er så langt nede bruger man mere ilt og vores dyk bliver derfor en smule kortere end på de ”lave” dyk. Heldigvis er vandet stadig de 30 grader helt hernede så man fryser ikke. I dag har vi taget vores Nye GoPro kamera med som Tonny tager på hoved for at filme hele dykket. Det bliver spændende at se hvor godt det klare opgaven. Vel overstået og oppe på skibet igen er det tid til en times pause inden vi kan dykke igen. Tiden bliver brugt på at spise vandmelon og drikke isvand, mens båden tager os til vores næste udfordring vragdyk. Det er et Amerikansk flådeskib fra anden verdenskrig som Thailand fra 1970’erne indtil 2011 har brugt som militærskib med påmonteret kanon og antiluftskyts. Det er blevet sænket lidt udenfor Koh Tao’s kyst som et kunstigt rev. Denne gang går nedstigningen smertefrit, men vandet er en del mere uklart med en sigtbarhed på ca. 5 meter. Ned af nedstigninslien går det og pludselig frem af ”tågen” dukker et 45 meter langt skib frem. Vi starter agter hvor der er monteret antiluftskyts og bevæger op langs siden mens vi kigger ind af vinduerne. Da vi når stævnen dykker vi langsomt op over den og bliver mødt af den store kanon, et helt fantastisk syn (det er sjovt at tænke på at soldater har været i krig på dette skib for ca. 70 år siden) så går turen ind i vraget, først styrrummet og så kabyssen. Det er sjovt at stå der på broen og kigge ud på en masse nysgerrige fisk, som svømmer frem og tilbage omkring os. Vel oppe igen er det tid til at sejle tilbage og mødes med de andre til en hurtig frokost hvorefter der følger det sidste dyk inden vi kan kalde os advance open water dykkere. Det sidste dyk er et ad venture dyk med undervands foto. Dette dyk svømmer vi ud til og dykkerstedet hedder Twins. Her dykker Neline med undervanskamera og Tonny med som det tynde øl. Her galt det om at komme så tæt på motivet som muligt, så det var et dejligt og afslappende dyk. Vi så mange Triggerfish, en Bluespotted ribbontail ray, Barred moray, skorpionfisk, klovnefisk og mange flere. Efter at kameraet og video er løbet tør for batteri, starter vi langsomt at dykke ind til stranden igen, hvor vi møder Philip og Emma i vandet. Nu er der kun tilbage at rense alt udstyret og udfylde papirerne til PADI og så er vi færdige. De andre har tilbragt dagen med hygge i hytten og plasket rundt i vandet. Det er første gang siden vi ankom til Thailand at solen for alvor har sat sine spor og vi har nu fået en dejlig kulør. Nogen mere end andre og Emma ligner som sædvanlig en chokoladeis mens Tonny ligner en rød krebs. Vi har nydt endnu en flot solnedgang inden turen gik til restauranten og nyde dessert i form af friturestegte bananer med vaniljeis til. Mmmm lækkert.

Dag 7 Nang Yuan

AVVVV avvvvv Philip skriger og springer op af sengen og flyver op til mor og pigerne. Hvad er der galt Philip? Jeg er blevet bidt! 4 små huller sidder i skulderen på ham og vi går straks i gang med at finde ud af hvad for et dyr det kan være. Først finder vi en rød tissemyre og så en ørntvist. Efter de er ryddet af vejen og farmand er på over med kadaverne i skraldespanden råber Karina op… Et 14 cm langt tusindben kommer krybende ud fra lagnet Philip har sovet med. Gys og rædsel hvordan fanger man sådan en. Neline tømmer skralde spanden og farmand skynder sig at sætte den over utysket, som kommer i klemme under spanden. Et stykke på 4 cm knækker af og bevæger sig rundt på gulvet men bliver hurtigt fanget under et glas. Nu er gode råd dyre, hvem kontakter man ude på en ø kl. 2:30 om natten om eksotiske dyrebid?? Heldigvis er klokken 6 timer tidligere i Danmark så Karina ringer til Martin som Googler dyret og ringer til sin ven som har en Thailandsk kone. Det viser sig at den ikke er så giftig og at bidets hævelse og smerte kan vare fra 2-18 timer. Philip er tapper og vi ligger os alle til at sove sammen med lyset tændt, men det bliver ikke til meget søvn da tankerne køre rundt i hoved og hver gang Philip siger en lyd tjekker Karina ham. Da det har regnet her før vi kom er der mange tropedyr og da vi bor højt oppe på bjerget hvor hytterne er gemt bag træer og planter er det optimalt for dyrene. Vi hører også mange bump på taget og tror først at det er en fugl der taber noget men da far skal over i vores anden hytte og hente noget finder vi ud af at der er store landkrabber der falder ned og klatre på hyttens ydremure. Da solen endelig titter frem er vi noget trætte og alle er enige om at der må laves om på planerne og finde alternativ til beboelse. Tonny og Nelines dykning bliver rykket 1 time frem da vi er blevet tilbudt en Family bungalow nede ved vandet og som vi først vil se før vi siger ja tak til. Da der først er nogen der skal tjekke ud derfra klokken 10 venter vi ved vandet. Den er heldigvis fin og vi får flyttet vores bagage derover og så kan Tonny og Neline tage af sted til deres advance dykkerkursus. Vi andre får skiftet til badetøj og tilbringer dagen ved vandet som er overfyldt med turister og dykkere. Nu er det jo en forholdsvis lille ø så der går ikke lang tid før alle ved hvad der er sket med Philip og han hedder nu ”strong boy”. Puha en forskrækkelse.

Tonny og Neline får taget de første dyk der er navigation og peak performance der går ud på at styre sin dybte i vandet via vejrtrækning. Der er også en smule teori men ellers er det 3 dyk i morgen der bliver afsluttet ved et gammelt vrag fra et Amerikansk krigsskib fra anden verdenskrig (måske vi får en hvalhaj at se…) der ligger lige udenfor øen. Nu må vi håbe på en rolig nat med god søvn for det trænger vi alle i den grad til. Ja der følger også en bagside til af alt det tropiske.

Dag 6 Nang Yuan

Vi spiste morgenmad på hotellet på koh Samui og brugte et par timer ved poolen før vi skulle med færgen til Nang Yuan. Vi er så heldige at færgen kan lægge til ved den lille ø så vi slipper for endnu en gang transport med kufferterne. Da vi ankommer er hele øen overproppet med turister men heldigvis skal alle der ikke bor på øen forlade den inden 17.00. Vi får anvist vores hytter og får bestilt Tonny og Neline´s dykkerkursus som skal starte i morgen. Så er det bare om at finde hytterne og det viser sig ikke at være helt let. Øen er ligesom en bjergtop og derfor ingen stier eller veje men store klippestykker hvor man så har bygget badebroer rundt om. Og her skal der lige siges at de gynger og er meget primitive lavet og finde vores hytter det kan vi bare ikke. Aaaarrrggg, varme og 5 mennesker´s bud på hvor vi skal hen er ikke nogen god kombination så da vi endelig finder hytterne er alle ja lad os bare sige lettere irreteret. Heldigvis skulle vi ikke selv slæbe kufferterne op. Nå på med svømmetøjet og ned igen. Vi spiser lige lidt mad inden og man kan godt mærke at det er en privatejet ø for med kun en resteurant er prisen også derefter. Det gode er at alle turisterne nu er væk så her er fred og ro og vi bevæger os nu ud i det store saltvandsakvarium. Det er ikke til at beskrive hvor flot der er og man glemmer helt tid og sted men lægger bare der og bobler rundt. Da vi endelig syntes vi har fået nok og svømmer ind til land er solen ved at gå ned og vi står og betragter den mens den med sin ildrøde farve forsvinder ned i havet. Perfekt afslutning på dagen.

Dag 5 Koh Samui.

Morgenmad spist og vasketøj hentet inden turen går mod Koh Samui hvor vi skal overnatte 1 nat inden vi skal videre til Nang Yuan. Vi mellemlander i Bangkok hvor vi skal vente 2 timer inden næste fly. Philip har haft lidt ondt i ørene og vi bruger ventetiden til at få fat på vores ørelæge hjemme i Danmark da vi er blevet i tvivl om hvorvidt han overhoved må dykke og desværre er meddelelsen fra lægen at det må hverken ham eller Emma da det kan lave permanent skade på trommehinden. Her sad vi så med 2 meget sure og kede af det børn men de kan jo også godt forstå konsekvensen så lidt godt var det da at vi fik ringet hjem. Nå videre med næste fly til Koh Samui og også her opdager vi at der er kommet mere struktur på taxierne. Man booker hos en og får så en kvittering herpå hvorefter man får anvist sin vogn. Vi kan ikke rigtigt finde ud af hvad vi syntes om dette. Selvfølgelig er det rart at der ikke står 20 taxichauffører og råber dig an men til gængæld går der lidt af charmen ved at stå og prutte om prisen for nu er det fast pris og det skal hilses at siges at den er høj. Nå men vi kommer frem til hotellet lige inden solnedgang og får anvist en dejlig hytte. Børnene hopper i badetøjet og sætter kurs mod poolen der ligger lige ned til stranden og hold da op hvor er her flot. Himlen er helt lyserød og her er fyldt med palmer og den flotteste udsigt over vandet og bare så flot. Fra stranden kan vi kigge lige over til færgen vi skal med videre i morgen så dejligt tæt på. Efter badning hopper vi i tøjet og sætter os på hotellets restaurant. 4 tjenere servicere os (tror de keder sig da her ikke er nogen andre). Og de er ikke særlig gode til engelsk. Da Philip kommer til at putte myggespray i øjet og vi spørger efter toilettet, peger tjeneren ud i vandet og siger toilet, toilet. No no siger Karina toilet og en meget flov tjener får os guidet på rette vej. Bagefter kommer en anden tjener og vil forklarer Karina dagene ret men det er altså lidt svært at læse menuen på hoved. Ja behøver jeg at sige at sådan fortsættede de, men hva fan´ sjovt var det og de fik da lært os hvordan man siger: må vi gerne betale på Thai. Det hedder Bin. Nu står den på karbad og afslapning i hytten.

Dag 4 Chaing Mai

En morgen med fuld sol, så der spise på terrassen udenfor igen i dag. På vej herned bestilte vi en tur for Philip, Neline og farmand til http://www.eagletrackchiangmai.com/ hvor vi skal klatre rundt i trætoppe og køre med Zipliners, så det glæder vi os meget til. Philip og far går også lige over med vasketøj så vi kan havde rent tøj med til Koh Samui i morgen (kr. 10/kg) og vi får delt kufferterne op så alle har en hver at holde styr på, meget nemmere og ingen diskussioner ved pakning. Mens vi tager ud mod trætoppende tager Emma og Karina i storcenter for at hygge og shoppe lidt. Turen til Eagletrack tager næsten en time og ligger langt uden for byen og godt oppe i bjergene og Philip når da også at få sig en god lur inden vi ankommer dertil. Ved ankomst skal vi alle skrive under på at turen er på eget ansvar og bla bla bla. Så er det på med klatreudstyr og hjelm (som vores nyindkøbte kamera bliver monteret på), da alt er tjekket og spændt efter er det op på ladet af en pickup og så er det af sted til første trætop. Vi har alle glædet os meget og det bliver da også en eftermiddag med vind i håret og sjove oplevelser. Der bliver også grinet en del, men det er mest af den thailandske pige der er foran os, som er meget højdeskræk. På en af Ziplineres turene vejer Philip ikke nok til at nå helt over på den anden side, så han begynder at køre baglæns og må hentes i ”land” af en af guiderne, der må kravle ud på wirerne og trække ham ind. Godt inde på turen begynder det at buldre og brage i himlen over os og vi når lige at blive færdig med vores sidste repeltur inden himmel og jord står i et. På vej tilbage til lejren går vi forbi et flot lille vandfald. Som souvenirer får vi vores bandana vi havde under hjelmen samt en T-shirt med Eagle logo, inden der er ”gratis” frokost. Efter en lang hjemtur møder vi Emma og Karina ved hotellets pool (her kommer Tonny så i tanke om at han har glemt kameraet i bilen og må haste tilbage og bede hotellet ringe til guiden om at vende bilen så det ikke går tabt… UPS farmand). Efter et tiltrængt bad går turen i dag til søndagsmarked i den anden ende af byen, denne tages med Tuk-Tuk som altid er en sjov oplevelse. Puha der er ikke så mange mennesker og gaden er en smule breder, ingen klaustrofobi her. Emma og Philip finder endelig sine Kendamer (ny dille i trælegetøj i DK) til hele kr. 18 mod de kr. 250 de koster i DK, så nu er de glade. Aftensmaden bliver indtaget på restaurant ”Hot Chili” og er rigtig god. 5 forskellige Thairetter som senere skal afsluttes med et stykke chokolade fra 7-11.

Dag 3 Chaing Mai

Gab!! skal til at gå tidligere i seng, vi vågnede lidt i 9 med kun 1 time tilbage af morgenmadsbuffeten. I dag er ren afslapning ved poolen med sol fra en skyfri himmel. Tasken er fyldt med drikkevarer, bolsjer og læsestof, samt solcreme på faktor 50 så vi ikke bliver solskoldede. Det er skønt at lade kroppen varme godt igennem inden man hopper i det afkølende vand. Frokosten bliver indtaget ved poolen og er en skøn blanding af spaghetti, nudler med rejer, pommes fritter og Club sandwich. Dejlige mætte soler vi os lidt igen mens rødderne leger i vandet. Sen eftermiddag bytter vi badetøjet ud med shorts og korte ærmer og bevæger os til fods ned mod lørdagsmarkedet som er godt 20 min. Gå gang fra hotellet. Hold op der er mange mennesker!! Efter at havde gået i sneglefart og som kongens efterfølger i 1½ time, uden at kunne finde noget at spise (hvis ikke store vafler med bananer, chokolade,og nødder tæller med) beslutter vi os for at finde en rød taxi og bliver sat af oppe hvor vi fik massage i går (Emma har dog lige nået af få købt et penalhus til kr. 4 og en sød lille elefant til det samme). Vel tilbage får vi igen i dag en ½ times fodmassage til de trætte fødder, inden vi vender næsen mod hotellet (med kun nogle få køb undervejs) for at indtage vores aftensmad via roomservice på værelserne. Alt i alt en dejlig afslappende dag.

Dag 2 Chaing Mai

Åhh hvor dejligt at ligge i en seng. Karina vågner dog uden stemme (hurra) da hun for alvor er blevet syg med halsvirus. Efter et dejligt bad går vi ned og nyder den store morgenmads buffet hvor der er alt. Pandekager, bacon, æg, croissanter, æbleskiver med kokosmælk, skinke samt majs i og omeletter lige som man vi havde dem. Ja selv nudler og forårsruller er der til morgenmad hvis man har lyst.

Vi beslutter os for at tage en tur ud til Chang Mai zoo og prajer en pickup taxi som skal have hele 100 Bath (20 kr.) for turen der varer over 20 min. Vejret er overskyet men her er stadig omkring 30 grader og godt fugtigt, alt er meget grøn og der er de flotteste orkideer overalt. Vi ser Flamingoer, Elefanter tigere og en masse fugle i et stort fuglebur man går inden i. Her ser vi også nogle store, betagende og flotte edderkopper der er på størrelse med en hånd. Børnene får fodret leoparter med råt kød og set hvide tigere. Vi får også set pandaerne som er den store attraktion da Zoo fik en unge for 3 år siden. Ellers er her lavet meget om siden vi var her sidst og der er langt mellem dyrene. Midt i parken lægger en stor sø samt et akvarium og vi opdager at man kan prøve en svævebane henover den, så det skal da prøves, samt at man på søen kan løbe rundt i oppustede store badebolde. Det var noget de kunne bruge og Philip og Emma er straks klar på en tur mere i Ziplinerne, mens vi andre får bestilt frokost til os alle, der løber op i hele 48 kr. inkl. drikkevarer. Hjemme igen går turen til hotellets pool og Tonny får prøvet sit nye undervandskamera af.

Efter mørkets frembrud åbner ”Walking Street” som ligger tæt på hotellet med alle dens boder og lys (og kakerlakker). Børnene putter deres penge i lommerne for at være klar til aftens gode handler. Dagens første handel gå til Emma og Karina som hver køber et par bukser. Derefter går det i rask tempo med at prutte om priser og gøre handler. Både Philip og Emma fik købt en rygtaske hver og Philip en trøje med lys i der blinker i takt til lyde/musik og Neline fik sig en ny halskæde til samlingen. Dagens aftensmad blev indtaget i en fiskerestaurant i midten af markedspladsen hvor der blev spist spring Rolls, hvidløgsbrød og jomfru hummersuppe (kr. 140 i alt med drikkevarer) og midt mellem indkøb og aftensmad blev der også lige tid til en ½ times fodmassage til os alle på rad og række (Kr. 16 /person). På vej hjem skulle sliklageret fyldes lidt op og farmand snoldede 5 poser bolsjer til i alt 5 kr. (big spender), inden sengen kalder efter endnu en lang dag til kl. 01:00.

Thailand dag 1. Chaing Mai

Så går turen endnu engang til Thailand, denne gang hele julemåneden. Det er dog lidt med blandede følelser da det jo er en hyggemåned, men nu gælder det altså og huset derhjemme er lånt ud til gammelt venskab der skulle hjem fra Canada og holde jul.

Vi skal denne gang flyve med Austrian Airlines og vi er lidt spændte på hvad vi her i vente. Flyveturen er også længere og der skal skiftes fly i Wien men vi bliver heldigvis positivt overrasket. God plads, nakkestøtter der kan foldes som man vil, fjernsyn til hver enkelt mand og lækkert mad. Business og 1. klasses gæsterne har deres helt egen kok der render rundt med høj hat på og tager imod bestilling…. Ja så har vi da set det med. Morgenmaden har vi særbestilt hjemmefra da vi var i tvivl om hvorvidt der blev serveret noget og vi får den fineste bakke med en lille stegepande med lækker bacon og æg, varme croissanter og rundstykker samt friskpresset juice. Mumms.

Vel ankommet til Bangkok henter vi bagagen og tjekker det ind hos Thai Airways for endnu engang at sætte os ind i et nyt fly. Puha 3 fly og vi runder nu 19 timer i transport fra vi tog hjemmefra.

Da vi ankommer til Chang Mai går vi ud fra at vi selvfølgelig vil blive overfaldet af taxichauffører men næ nej. De har nu forbudt denne procedure og man har så en mand som man skriver sig i kø og betaler hos. Så må man pænt vente men der gå kun lige 5 min og til vores store overraskelse skal vi kun slippe 250 Bath (lidt under kr. 50,-) for os alle. Hvor fedt, for det andet er totalt stressende.

Taximanden fortæller os at vi skal gå ned til floden i aften da det er sidste aften af deres blomsterfestival og det beslutter vi os så for. Vi skynder os at smide kufferterne af på vores hotel for derefter at tage den første Tuk-Tuk over til paraden til Philips store fryd. Hele himlen er lyst op med de store ballonlanterner man tænder og sender mod himlen og fyrværkeri i alle farver. Blomsterkranse bliver solgt fra alle boderne langs vejen, disse ligger man i floden og et kæmpe optog med de flotteste paradevogn kommer kørerne lige forbi os. Børnene nyder en pandekage fra gadekøkkenerne og går lidt rundt og kigger på de forskellige boder men der er til sidst så mange mennesker, at vi står som sild i en tønde. Da Neline har rigtig ondt i maven tager endnu en Tuk-Tuk tilbage til hotellet og går på vores ynglings restaurant ”The Whole Earth” der ligger ved siden af. Også her afslutter de aftenen med at sende lanterner af sted mens vi sidder og nyder maden og kigger på.

Tilbage på hotellet er det badetid og turens første husdyr mødes, da Emma skal til at fylde badekaret med vand. En kakerlak kravler rundt men bliver hurtigt skylle ud og proppen sat i. Både Philip og Emma nød et varmt opblødende karbad med efterfølgende fodmassage til hinanden. Hele aften er gået hurtig fobi med de mange indtryk og vupti er kl. blevet 24 og det er for længst tid til at lukke øjnene små.

Velkommen tilbage til Thailand familien Gümoes.

P.S. Se Nelines blog på neline.gumoes.dk

Sove længe dag ahhh vågner først ved 8 tiden og vi skal først tjekke ud inden 11, så vi starter med at gå ned og spise morgenmad inden vi går tilbage til cigarkassen for at tage et bad og pakke vores tasker. Turen i dag starter

Bryllupsdag 3 år / 20 års dag fra vi mødtes. Ok morgenmad på hotellet. Vi beslutter os for at tage en taxi til Vatikanet og der er næsten ingen mennesker da vi ankommer. Kæmpe stor plads med kirken i baggrunden som skinner os i øjnene med den hvide farve. Vi går igennem sikkerhedskontrollen og videre ind i den største kirke vi nogen sinde har været i. Man får helt ondt i nakken af at se de flotte malerier i loftet og man føler sig meget lille med de størrelser det hele har. Vi trisser lidt rundt og får set det hele. Vi beslutter os for en tur op i kuplen dog med elevator da det skulle være en lang tur med trapperne. Oppe ved første stop er vi inde i selve kuplen og kan kigge ned inde i kirken hvor menneskerne pludselig er meget små. Turen går så videre op og her skulle så lige siges at den elevatortur kun var halvdelen af den tur hvis man vil helt op og se udsigten over hele ROM. Hold da op en tur. Rundt og rundt og rundt af små skæve trappetrin.( her pruster alle store som små) Men op kommer vi dog og karina søger straks skygge for hvad har vi ikke med…. Drikkevarer. Efter Karina har sundet sig lidt bliver ROM nydt fra oven med den smukkeste udsigt så langt øjet rækker. Så går turen nedad igen og her må vi konstatere at det var godt vi kom tidligt for nu er køen MEGET lang. Farvel til Peters kirken. Vi tager turen videre til fods bagom kirken til en restaurent vi har fået anbefalet hvor man drikker af syltetøjsglas. Vi finder det men desværre er der lukket så vi sætter os på torvet og får en is imens vi nyder skyggen og udsigten til sporvognene der kører rundt her. Vi går ned mod castel sant’ angelo over broen og af små hyggelige gader ned mod piazza navona hvor vi spiser frokost med udsigt til ikke mindre end 3 springvand. Her er så flot og dejligt at sidde i skyggen og hvile nogle meget ømme fødder der for karinas vedkomme er blevet plastret godt til for vabler. Vi glemte at se piazza dei tribunali som lå ved siden af det vi lige kom fra så turen går nu videre lidt tilbage men det var ikke den store oplevelse så vi sætter næsen mod hotellet og zig zagger gennem de små gader og kommer forbi en stor farrariforretning. Meeen sikke nogle priser… Helt godnat. 450 kr for en t- shirt til Philip (148 euro for en nøglering) så vi går pænt igen og forbi den spanske trappe og hjem på hotellet og får et dejligt koldt bad og en morfar.
Godmorgen hr. skævnæse, så er det op! Kl. er 16.40 og nu skal der ske noget. Mens jeg har sovet, har Karina skrevet dagbog for første halvdel af dagen. Man kan vel ikke gøre for at man lige har brug for en lille morfar… Al den kultur gør jo en MEGET træt! Vi bliver enige om at gå forbi “Fontana del Tritone”, “San Carlo Quattro Fontane” og “Quirinale” inden vi finder et sted og spise aftensmad. Vi finder en hyggelig Plaza ved “Piazza del Parlemento” omgivet af dyre forretninger som Burberry, bvlgari m.m. Her får vi en dejlig hyggelig middag med husets rødvin og for første gang hernede er der flere danske par omkring os. Efter at Karina har ventet toldmodigt på at jeg skulle drikke min kande vin færdig går turen ned mod “Pantheon” hvor vi fik is i går. Der var hestevogne og vi ville forhøre os hvad en tur ville koste. HVAD!! 150,- Euro for en tur…. Her bliver vi begge for nærige og beslutter os i stedet for at tage en taxi ned til “Colosseo” (8,- Euro). Men her havde de desværre glemt at tænde for lyset i monumentet. Men alt andet er oplyst, så det blev en flot spadseretur tilbage mod hotellet. Mange af butikkerne var stadig åbne så vi fik snuset lidt til den nye efterårs kollektion 😉 ved siden af hotellet snupper vi endnu en is inden vi trækker os tilbage for idag. ( Tonny er elles i vældig hopla af sin kande vin)

Så oprendt dagen hvor vi skulle på vores første tur til udlandet uden børn. Precis 20 år efter vi mødtes og på vores 3 års bryllupsdag. Turen går til Rom hvor Karina var med sin folkeskole på studietur det år hvor vi mødtes. Selvom børnene syntes det er mega snyd har vi booket en 3 dages tur til Italiens hovedstad for at fejre dagen på behørlig vis. Dog havde vi lige overset at det også var den dag børnene skulle starte i skole så den måtte de selv klare da vi skulle køre hjemmefra kl. 6 om morgen.
Kl. 11.50 landede vi i Rom’s lufthavn og da vi kun rejser med håndbagage kunne vi tage toget mod Rom’s Hovedbanegård Termini med det samme. Vel ankommet til Termini besluttede vi os for at gå til vores hotel som ligger nær den spanske trappe. Det viste sig at være en god gå tur men overraskende nok intet i forhold til den vi tog efter vi havde tjekket ind. På vejen mod vores hotel gik vi forbi “Santa Maria Maggiore” og “Palazzo delle Esposizioni”. Receptionen til vores hotel så fin ud og vi fik nøglen til vores værelse. Hvad vi ikke lige havde lagt mærke til var at der med småt stod “fællestoilet” hvilket betød at man skulle en tur ned af gangen hvis man lige skulle en tur på wc eller i bad. Ved at smide nogle kolde kontanter på receptionsbordet blev vi “opgraderet” (host host) til en lille cigarkasse med toilet og bad. Men hvad!!! Vi skal jo ikke bruge meget tid på hotellet, vi skal jo nå at opleve noget !! Jeg Tonny har jo aldrig været her før.
Efter vi har pakket ud (lagt den ene taske) starter vi vores tur med først at se den Spanske trappe (Piazza Mignanelli) så går turen ned gennem den dyre gade “Via Condotti”, herfra drejer vi ud på “Via del Corso” som ender op mod monoment “Monumento a Vittorlo Emanuele II”, udgravningen “Areo di Tito”, “Arco di Costantino” og til sidst “Colosseo” hold op hvor er her flot! Lige meget hvor man kigger hen er der gamle bygninger og hyggelige sidegader, der er mange gadegøjlere der fingere forskellige slags statuer som så bevæger sig når folk putter penge i deres bøtter. På vej hjem mod hotellet spiste vi aftensmad på en lille plads lige inden “Fontana di Trevi” hvor vi fik Lasagne og spagetti og noget koldt at drikke, ahh det var skønt at få hvilet lamsebamserne lidt nogle kilometer er der tros alt lagt for dagen. Med fyldte maver og udhvilede ben gik vi de sidste skridt hen til det berømte springvand og her var der for første gang mange mennesker og vi besluttede at prøve at komme tilbage senere på aften efter at vi lige havde taget en lille morfar på vores hotelværelse. Ding ding så er det op, puha den time gik hurtigt, kl. er halv ni og vi skal ud og se byen i mørket. Det var det springvand vi kom fra! Hold da op det er flot i mørket med lys på men stadig med lige mange besøgende. Vi tager nogle billeder og går videre ned af de hyggelige gader forbi “Tempio Adriano” og vi slutter ved “Pantheon” hvor vi sætter os ved endnu et springvand og nyder en stor Italiensk is mens aften går på held.

Så er det fars tur til at bestemme hvor turen skal gå hen (endelig). Vi kører til byen Spa, som er berømt for hvad navnet siger. Her blev der fundet varme kilder, som man lavede de første kurbade med og som senere er blevet kopieret rundt om i verden. Desværre har vi ikke badetøj med så vi må tænke os til det. Men byen er også kendt for deres store formel 1 racerbane og derfor er Tonny helt i sit es. Der er fri adgang til banen og vi går rundt og kigger på alle de flotte biler, der triller ind, en efter en i kæmpe lastbiler og bliver læsset af. Utroligt at se, at inde i sådan en lastbil står 2-3 biler der bliver kørt op på bagsmækken så de kan stables inde i lastrummet. Der skal være ræs i weekenden så de tester også lige banen af og det er sød musik i farmands øre (mod forudbestilling kan man på hverdage, for det beskedne beløb af 215 Euro få lov at køre 4 runder på banen) . Emma syntes derimod ikke videre interesseret og vil bare videre og Neline fryser som sædvanligt, så efter et par timer kører vi ned til byen igen og får frokost (farmand kunne havde siddet hele dagen og set på biler og nydt lyden af motorerne og lugten af benzin). Best burgers in town….. hmmm den kan vi desværre ikke nikke genkendende til, da det er en burgerbolle der sejler i dressing, med en bøf der er friturestegt og en skive ost i og pomfrits, der smager af gamle kartofler. Øv og fy føj da. Nåh videre igennem de små gader og vi finder en skobutik hvor Neline og Emma får vinterstøvler. Nu kan hende Neline da snart ikke fryse mere. Vinterjakke, store moonbootes og vinterhandsker. Vi vender næsen hjemad, da det desværre begynder at regne. Mor har gjort ophold ved et byggemarked som viser sig at være dagens gode fund for hende. Meningen var at hun ville finde en postkasse hjem til, men hele forretningen er fyldt med julepynt og et par kurve bliver fyldt. Ja hun har jo heller ikke ret meget i forvejen (ironi). Hjemme i vores egen by Hotton, forsøger vi at finde en forretning der sælger postkort så ungerne kan sende et til deres klasser. Men det viser sig at blive sværere end ventet. Vi finder en bladkiosk men han vil kun sælge os 10 frimærker, men siger dog at vi kan køre hen på postkontoret. Vi kører derhen men der ser lidt tomt ud. Farmand og Emma går over og tager i døren og den er åbent. Jamen så går vi da indenfor, meeen pludselig går tyverialarmen i gang på hele postkontoret men ingen mennesker kommer så vi lister stille ud igen og væk og håber på vi ikke er blevet eftersøgt nu. Så alt i alt en god dag i Belgien.

Så skal der smages på chokolade. Vi er taget på besøg i chokoladefirmaet Defroidmont som er en lille familieejet fabrik der startede sit firma i 1984. Vi blev vist en 40 minutter lang film om familien og om hvordan chokoladen bliver høstet, pakket og sendt rundt i verden. Der blev også vist hvordan firmaet selv lavede deres chokolader og bagefter shoppede vi lidt chokolade i den lille forretning. Emma skal lave stil til skolen og chokolade fra Belgien så vi tog billeder til hende og købte også lidt chokolade hun kan give smagsprøver på i klassen. Bagefter gik turen til byen Huy. Der ligger 2 borge på hver sin side af floden Meuse der bliver forbundet med en svævebane med desværre var den lukket. Der hvor vi parkeret var der markedsplads men desværre var det også ved at lukke men vi nåede lige at købe et par skindhandsker til Neline. Vi fandt en hyggelig restaurant hvor maverne blev fyldt og bagefter slentrede vi en tur i de små gader. Det var dog ikke det store udvalg af forretninger men vi fandt dog en stor tøjbutik hvor Karina købte 3 par bukser og vi alle blev udstyret med vanter. Tonny blev udenfor da han fandt noget gratis internet så der kunne søges lidt på indkøbsmuligheder i Tyskland når vi skal hjemad. Vejret er blevet lidt køligere og en ordentligt gang aftenregn forstyrrede os i vores slag minigolf og tennis.

Endnu en kulturdag som går til Dinant, hvor vi skal se byen hvor Adolfphe sax boede, manden som opfandt saxofonen. Det vidner byen også om, for broen der fører over floden der skiller byen er udsmykket med saxofoner i alle mulige udsmykninger. Desværre er det blevet regnvejr og vi får set det lille museum om Adolfphe sax og besøgt den store kirke, der ligger foran bjerget med borgen på toppen. Vi fortsætter i bil til byen Namur, som er denne del af Belgiens ”hovedstad” og derfor også den største af de byer vi har været i. Her skulle være bedre mulighed for at shoppe lidt. Det er også en by der rummer områdets skoler og universiteter og vi ankommer lige til det store frikvarter. Overalt er unge mennesker med bøger under armene og et stort leben. Sulten har meldt sig hos os, så vi følger strømmen af de unge mennesker, der fører os ned til gågaderne og vi finder en italiensk restaurant og får slået os ned og bestiller mad. Efter fyldte maver bevæger vi os udenfor igen, men meget underligt, for lige så mange mennesker der var før, lige så få er her nu og byen virker næsten helt forladt. Desværre regner det stadig og vi kigger lidt rundt i butikkerne inden vi atter vender næsen hjemad igen.

Bygningerne hernede er utrolig flotte og vi passerer mange slotte og borge. Desværre er der ikke så meget charme over byerne der er meget mennesketomme. Åbningstiderne i forretningerne er heller ikke til at finde ud af da mange har lukket på hverdagene. Vi har snakket meget om, om her er billigt at bo for husene er godt nok store. De ligner huse i 6-7 millions klassen hjemme.

I dag går turen til en by der hedder Bouillon. En køretur på en lille time. Der ligger en af Belgiens flotteste middelalderborge Château-fort. Udsigten fra borgen er flot hvor vi kan se floden og alle de små huse der lægger langs dermed. Som vi kommer op på borgen, skal der til at starte et show, hvor de flyver med ørne, gribbe og ugler og de flyver lige over vores hoveder med deres enorme vingefang og børnene er helt betaget. Manden fortæller lidt om de forskellige fugle, hvor de kommer fra og om hvor stærkt de kan flyve. Helt op til 300 km/t. Utroligt. Bagefter bevæger vi os rundt på borgen, ser fangehullerne, torturkammeret og de mange gange der løber under jorden. Herefter kører vi hjemad, hvor vi gør ophold på vejen, ved det store indkøbscenter Carrefour hvor vi køber ind til mad og lidt varer vi gerne vil have med hjem til Danmark. Der er mange dagligvareting der er 1/3 billigere hernede, så Tonny køber stort ind af Nutella, chokoladekrymmel og kakao. Hjemme igen låner vi ketcherne til tennisbanerne og så skal der spilles. Neline starter dog med at skyde bolden i hoved på sig selv og andet slag ryger bolden ud over banen i buskaset. Ja jeg ved ikke helt hvad der er med hende. Tror bare hun skal holde sig til sin dans og løb. Aftenen går med spil, hygge og tv.

Vi vågner til en kold morgen med frost på græsset og en bil der skal skrabes. I dag har vi bestemt os for at vi skal på tur til Cotton de Hotten som er en drypstenshule der lægger i byen. Desværre kan guiden ikke et ord engelsk men et sødt ungt par fra Holland er så sød at oversætte for os. Neline syntes det er lidt uhyggeligt at vi skal ned under jorden men hun bliver positivt overrasket over det flotte syn der møder os i dybet. Vi befinder os ca. 60 meter under jorden og grotten er blevet skabt af floden siphon1 og et jordskælv der blev målt til 7.4 på Richters skalaen som har skabt en 200 meter lang revne igennem bjerget hvor der nu er dannet denne drybstenshule. Turen varer 1 time. Philip syntes dog de sidste 20 minutter at det er rimligt kedeligt lige indtil Tonny får hikke og det giver genlyd i grotten ja så var Philip frisk igen. Efter turen tager vi ned til Hotton by hvor floden Ourthe løber igennem og vi finder en lille restaurant hvor vi kan sidde i solen og nyde lidt mad. Til Tonnys store fryd er hele byen fyldt med motorcykler den ene større end den anden så sikke et syn. På en af de andre restauranter ser vi folk sidde og spise en af Belgiens nationalretter som er hvidvinsdampede kammuslinger (importeret fra Danmark)der serveres med pomfrits og belgisk øl. En underlig sammenblanding men i rejsebøgerne vi har læst om Belgien er dette beskrevet og at de er meget berømte for deres pomfrits. Pomfrits er jo ellers fransk derfra ordet French fries. Vi kører atter hjemad og handler lidt ind i spar til lidt aftensmad. Hjemme tager vi at slag minigolf og Karina vinder stort selvom hun påstår at, det er hun ikke særlig god til. Neline derimod vil nok aldrig få, en karrierer indenfor golf da det er med at passe på når hun skal skyde. Hun svinger køllen hele vejen rundt om sig selv og rammer slet ikke bolden og når dette endelig lykkes må vi andre på jagt efter den i nærmeste buskads. Aftenen bliver afsluttet med en film og lige som ungerne skal i seng braser Tonnys seng sammen så nu er de gamle forvist til sovesofaen i stuen. Øv ja det var så slut på prinsens eventyr på ærten.

Vi starter turen lørdag morgen klokken 4. Vi regner med turen vil tage omkring 10 timer men det er mange timer med dagslys så det ikke føles så slemt. Og det bliver den heller ikke. Tiden flyver afsted og pludselig er vi ved afkørslen til Hotton. Vi kører ind igennem små landsbyer med huse der er bygget af gamle sten. Så flot. De minder meget om engelske cottage huse og er pyntet med blomster og græskar og terrænet er bakker med køer der græsser. Ja her er bare flot. Vi kommer frem til l´espinette som er her vi skal bo. Det er små rækkehuse bygget af sten igen og lægger omgivet af marker og skov. Vi passeret en spar købmand på vejen så vi har handlet lidt ind til en gang spagetti. De voksne pakker ud mens ungerne løber rundt og ser sig omkring. Hvor er det dog bare dejligt de er blevet så store så man lige kan flade ud 10 min. mens de brænder noget energi af for en smule trætte er de voksne. Aftenen bliver brugt med en gang monopoly hvor Karina får købt så mange grunde så vi andre ikke har en chance.

Da ungerne havde fået lidt for meget sol i går køre vi til formiddag til Katerini og spiser morgenmad og shopper. Mens Neline og Karina er i butikker sidder resten af os på café og drikker chokolademilkshake og slapper af. Men fristelsen for at kigge i legetøjsbutikker er for stor og Philip og Emma bruger finder da også nogle rulleskøjtesko som Philip køber. Vi finder Neline og Karina på gågaden og beslutter at køre hjem og lave en sen frokost, så vi stopper ved et græsk supermarked og køber ind til bacon og æg Mmmm. I morgen skal vi vende næsen hjemad og vi beslutter derfor at pakke vores ting ned i dag og så gøre lejligheden ren i morgen tidlig. Resten af eftermiddagen bliver brugt på at slappe af og spille bold og så skal vi over og sige farvel til Sofia og Elisabeth kl. 18.30 så det skal nok bliver spændende og så må vi se om vi kommer levende ud derfra igen J Aftensmaden bliver indtaget i byen så vi slipper for opvask også er det en god måde af slutte ferien af på.