Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 11

Thailand 2012 Posted on Sun, December 09, 2012 15:47:00

Dag 11 Koh Tao

Skillemadinkadinka-doo. Skillemadinka-doo, klokken er ca. 3 om natten og Philip vil gerne synge en sang for os i søvne….. Ja alt er bedre end at vågne ved kæmpe skrig. Nå men ellers får vi den første rolige nat i lang tid og vi er nu fordelt i vores 2 værelser med en voksen i hver. I dag skal dagen bruges på vores terrasse da alle trænger til en pause væk fra solen. Emma og farmand tager en gåtur ned til Jamson Bay som ligger lige ved siden af. Det er noget af et falde færdig ressort de møder og priser sig lykkelige over Deres valg af Sensi Paradis Beach Ressort… Tilbage efter gå turen kommer en af hotellets personale med the og små kager på vores lille terrasse, super dejligt med lidt lige før frokost the. Efter vi har nydt den er det frokost tid som vi indtager på ressorts restaurant. Børnene er meget urolige og opsat på at gå mod havnemolen for at tage imod Martin og Lone og ungerne. Neline mener færgen ankommer kl.14, Tonny siger 14.15 og færgemanden siger 14.30. Men den er forsinket og ankommer først 14.45 og på det tidspunkt tror jeg vi kan vride vores tøj. Sikke en gensynsglæde og dejligt at se familien. Cille løber os i møde og Tobias kigger og holder godt fast i mors ben. Vi sender dem af sted mod deres hotel og aftaler at mødes hos dem senere. Det er dog nogle utålmodige børn vi har, der ikke kan vente, så vi pakker badetøjet ned og tager en taxi op til dem. Vi møder den søde tjener You og hendes bror som kan kende os fra sidst vi boede her og selv børnenes navne kan hun huske. Børnene hopper i poolen mens vi voksne nyder Blue Berry shake og kolde øl og får udvekslet oplevelser. Efter en gang aftensmad og pool kører vi mod vores hotel med nogle børn der syntes det har været en dejlig dag.



Dag 10

Thailand 2012 Posted on Sun, December 09, 2012 06:20:36

Dag 10 Koh Tao

HJÆLP, HJÆLP Philip skriger og alle børnene flyver ud af deres seng. Vi vågner med et chok. Alt er ok Philip, rolig rolig. Vi sover i hvert vores værelse og pludselig er vores seng fyldt med alle ungerne der kun vil sove her. Philip har stadig mareridt og drømte igen om insekter og en mand han troede stod ved hans seng. Puha han kan slet ikke slappe af og ligger rædselsslagende i Karinas arme. Tonny og Neline tjekker hele værelset og finder intet. Vi har dog også spurgt os ad og det eneste der er her udover myg er gekkoer. Vi kryber alle sammen ned i vores 2 mands seng og ligger så tæt så man ikke engang kan vende sig, men bare alle er trygge, så må vi tage en lille morfar i morgen. Man vågner dog et sted mellem 15-20 gange for det er bare varmt. Da solen endelig står op finder vi Tonny liggende i fodenden men faktisk er han nok den der har mest pladsJ. Vi får den lækreste morgen mad til dags dato og sidder med udsigt over vandet. Tjeneren er rigtig god til engelsk og kommer hele tiden over og vil snakke. Han fortæller om gode snorklesteder og er meget nysgerrig for at hører hvor vi ellers skal hen i Thailand. Han fodre også fiskene i havet og børnene syntes det er sjovt at se hvordan de ligger oven på hinanden for at få lidt brød. Efter morgenmad tilbringer vi dagen i poolen som vi har helt for os selv. Her er i alt 3 pools og da her næsten ikke er nogen mennesker er det dejligt at kunne fylde lidt. Aftenen går med at hente vasketøj og en tur gennem den lille by for at hente noget mere at drikke. På vej hjem spiser vi aftensmad på en restaurant ”whitning” der ligger langs vandet. Her sidder man på gulvet ved lave borde og en lille pude og alt er malet hvidt. Tonny bestiller rød karry suppe med kylling som hvis ikke han har varmen, ja så fik han det!! Puhaaa selv hvis den blev serveret med isterninger ville den stadig brænde på tungen og den kolde Chang øl den kom med er hurtig tom. Efter at farmands porre er renset ud går familien tilbage til hytten, børnene skal se den første Olsenbanden film mens de kedelige voksne skal slappe af ude på terrassen med cola og chips. Ved sovetid deles der op i begge værelser da alle trænger til at sove ordentlig natten igennem… Måske det lykkes denne nat??