Dag 24 Koh Samui

Stranddag i paradis… Solen står højt her til morgen og bølgerne er lidt mindre. Karina starter dagen med tøjvask på værelset. Nu er der ikke mere der bliver afleveret så nu må mutter frem med den gammeldags metode. Vi andre hopper i poolen og spiller fodbold på stranden. Selv frokosten bliver indtaget på liggestolene. Hen ad eftermiddagen vælger Neline, Tonny og Karina at gå hjem og tage et varmt bad og se lidt fjernsyn. Emma og Philip er som sædvanlig ikke til at få op af poolen og bliver tilbage med Lone og Cille. Da klokken nærmer sig 19.00 er det tid til mødet med vaskekonen. Det er dog en mand der er blevet sendt af sted og efter noget diskussion frem og tilbage ender vi med at få 1000 bath og en seddel på de har ødelagt vores tøj. Så må vi se om forsikringen kan dække det. Men Karina giver dog ikke op så let og efter et par besøg i et par forretninger finder hun en dunk klorin og nu ligger det pænt i en balje på badeværelset mens her lugter af svømmehal i hele værelset. Det skal dog lige nævnes at børnene var hos Martin og co. mens vi hentede vasketøj. Vi skiltes i byen hvor Karina gik på jagt efter klor og da hun kom hjem spurgte hun i receptionen efter en balge og de ville sende en ned med den til værelset. Karina går så over til Martin for at hente Tonny og børnene men de er gået hjem. Så da rengøringsdamen kommer med baljen og banker på tror Tonny det er Cille eller Tobias og leger titte bøh i børnehøjde ud gennem vinduet og ja i kan vel selv forstille jer hvad rengøringsdamen har tænkt. Vi nyder aftensmaden på hotellet og går derefter hjem til Martin og Lone og sidder og spiller ludo ude på terrassen. Dog vil vejrguderne lige vise os deres kræfter og sætter ind med en god gang troperegn. Godnat.