Dag 17 Koh Phangan

I dag bliver vi igen tidligt vækket af troperegnen og denne gang er det bare voldsomt og det stormer godt. Med dynen godt over ørene lykkes det os at sove lidt længere. Da vi atter igen vågner er det heldigvis stoppet og solen skinner. Yes. Efter morgenmad går vi over til den anden ende af øen hvor vi har set man kan lege en bil. Det viser sig bare at der ikke er forsikring på så vi tør ikke løbe risikoen og går atter tilbage til vores hotel for at bestille en taxi ind til byen (billigst via hotellet). Vi spørger her om hvad de har af erfaringer med at deres gæster lejer biler og med hensyn til forsikringer. Hun siger at de aldrig har haft dårlige erfaringer og har en de altid bruger. Vi bestemmer os for at prøve alligevel men gennem vores hotel da det er samme pris for 1 dags leje af bil som det vil koste os at tage en taxi frem og tilbage. Der går ikke lang tid før der kommer en med en dejlig pickup truck og vi gennemgår bilen med hende så vi ikke kommer til at hæfte for skrammer der var der i forvejen. Af sted med os. Vi tager vejen ind gennem øen og beslutter os for at se et af de mange vandfald der er her, meeen vejen dertil er så ødelagt at vi må vende om. Nå vi sætter næsen mod byen og efter en nogen snoet og mange stejle bakker når vi endelig frem til byen…tror vi. Vi er endt i den forkerte ende og er ankommet til en anden havneby. Ok vi prøver igen. Hehehe. Efter lidt nye forsøg ankommer vi endelig til den rigtige havn og får parkeret bilen. Vi finder en dejlig restaurant og får os lidt frokost inden vi går rundt til de forskellige butikker. Philip finder en sej skjorte han bare må eje og til trods for at han jo kun er 10 kan han passe en str. M ja de thailandske mænd er meget små. Ejerne må også lige have et billede med Philip. Nu er temperaturen nået godt over de 35 grader og med 2 dages troperegn er fugtigheden også derefter så vi søger ly i 7-11 der har aircondition men hvad så ja så går strømmen…. Nå hjemad med os. Vi har set et sted hvor de har noget der hedder Wipeout på en sø her og det vil vi prøve at finde. Det er en masse oppustelige forhindringer der danner en bane man så skal igennem uden at falde i vandet og det ville da være sjovt at prøve. Da vi endelig finder det er der 4 forhindringer og vi står noget skuffet og beslutter os for at det gider vi ikke så vi kører hjem til hotellet. Vi har nu skiftet hytte og har fået en stor bungalow med egen terrasse ned til vandet og 2 store rum. Her boede vi også sidst vi var her og er lidt fedt. Vi skal være her 2 dage inden vi atter må rykke for sidste dag ellers var der ikke plads på hotellet hvis vi ikke ville gøre det sådan. Pyt vi bor alligevel i vores kufferter. Det har så også den fordel at vi nu bor ved siden af massagestedet og da Karina ser at der er ledigt til os alle bliver der lige lavet en lille forhandling over plankeværket og vupti ligger vi der alle sammen til 1 times massage. Skøn måde at afslutte dagen på. Inden solen går ned spiller Tonny og Philip en gang fodbold på stranden med efterfølgende afkøling i havet mens pigerne går tur langs vandet i søgen på flotte muslinger.