Så er der pakket og vi er klar til en lang tur i morgen op til Hua Hin. Jeg syntes altså de kuffeter bliver tungere og tungere ved hver flytning og bliver der ikke mere og mere at putte i dem? Vi skal med færgen 10.15. En sejltur på 1½ time ind til fastlandet og så videre med bus (kryds finger for at AC’en virker) som vil ankomme til Hua Hin 17.00. Vi bliver sat af midtbys og skal derefter i en taxi videre til hotellet, så vi er nok godt trætte når vi først ankommer. Nintendoerne er ladet op og bøger pakket, så Tonnys rygsæk bliver tung. Karina er nu i gang med bog nr.6. (det er flere bøger end hun læste gennem hele folkeskolen). Der er heldigvis mange turister der har efterladt bøger som man kan låne eller bytte med men hvorfor skal der være så mange kærligheds romaner? Arghhh. Den lille 7-eleven ned af vejen fra hotellet er blevet plyndret for kiks, guf og drikkevarer til turen. Det er helt flovt at tømme indkøbskurven ved kassen, men man kan jo altid lade som om at det er til børnene! På vejen hjem fra “byen” støtte vi på den lokale pølsevogn, han solgte ranker med små runde pølser som han ristede over en grill der var påsat hans knalleret, men vi blev dog ikke fristet da lugten ikke var så indbydende. Længere henne var 2 banantræer ved at gå i blomst og det er blomsten der ikke er sprunget ud endnu i kan se på billedet (Karina har ellers ventet og håbet på at hun så den udsprunget inden vi tog afsted). Solen har været stærk i dag så dagen er blevet brugt ved poolen indtil det også blev for varmt og så hjemme på værelserne som heldigvis har aircondition. Philip har ikke brugt sit surferbræt her så meget da poolen ikke er så stor og vi er mange om den. Vi har heller ikke badet meget på stranden da der er mange koralsten og meget lavvandet så vi overvejer lige om vi gider tage det videre med da det er lidt besværligt at slæbe rundt på. Det har været dejligt her på Koh Tao men vi glæder os til at se lidt byliv. Fra de 5 chokoladefarvede.