Dag 18 Koh Phangan

Ahh for søren en god seng vi har sovet i. For første gang på denne ferie har mor og far fået lov at sove sammen uden børn der ligger og sparker en i ryggen. Vi nyder igen vores dejlige morgenmad med pandekager fyldt med frisk frugt, american breakfast og dejlig frisk pressede juice i form af appelsin eller vandmelon. Mens vi sidder der og kigger ud over vandet får vi øje på en skypumpe. Heldigvis langt væk men et sjovt fænomen at se og vi får da filmet det. Efter morgenmad hygger børnene med at sejle i kajakker og vi andre nyder at sidde på terrassen. Dejligt engang imellem bare at sidde og nyde sine unger enes og hjælpes ad. Vi tilbringer dagen i poolen og i havet og drengen får taget den daglige fodboldkamp. Til aften nyder vi fyrværkeri og ildshow på stranden mens vi spiser. Philip får dog også lige spillet sine daglige pool ture og de ved efterhånden i receptionen hvad han skal have vekslet penge til. Vi har også fået lov til at blive de sidste nætter i samme hytte så nu kan det være vi kan få indhentet noget af den manglende søvn.