Fam. Gümoes Blog

FARRRRR FARRRRR Philip vågnede 4.37 med maridt. Emma var så sød at putte med ham men så kan far jo ligeså godt stå op for kl. 5 skal Neline og far afsted mod Olympus bjerget og at se om de kan nå toppen. Det er helt mørkt udenfor men mens vi køre op af bjerget mod vejens ende og starten af vandrestien ser vi solen stå op ud over vandet. Vi vil se om vi kan nå helt op på toppen 2917 meter, 11.6 km stejlt op og det samme ned igen… Det bliver en lang tur. Heldigvis er der 6.5 km oppe et refuge (2100m)hvor man kan overnatte og få mad så efter 2 timer og 20 min sætter vi os med the, cacao og fanskbrød med ost, honning og marmelade. Mums. Solen har fået godt fat nu men heldigvis er der en brise som køler den lidt ned. Stien videre ændre sig hurtig fra svær fremkommelig skovsti til svær fremkommelig stensti, vi er nemlig nu over den højde hvor træer ikke kan gro. Til at starte med kunne man mærke hjertets slag op i halsen og videre til tindingen men efterhånden som man havde gået i så mange timer opad fandt det et mildere tempo og ubehaget forsvandt. Men sikke en natur! startende med flot skovlandskab som langsomt jo højre vi kom op ændrede sig til barsk gold stenlandskab og med en vind der blæser så stærk, at Neline måtte tage sin langærmede trøje på, for ikke at fryse. Toppen af Olympus når man fra en anden top ved navn Skala som er ca. 20 meter lavere og derfra foregår resten af turen med hjelm og reb, så Neline og farmand beslutter at de gerne vil være med på resten af ferien i stedet for at måske ende sine dage sammen med Zeus (og lad os med det samme sige at vi ikke var de eneste kyllinger der vendte om fra dette punkt). Mens opturen var hårdt for hjertet er nedturen hård for knæ og ankler. Men heldigvis kommer vi jo forbi refuge på vej ned også og der spiser vi en god gang spagetti bolognaise, hvilket gav god energi til den sidste 4 del af vores nedtur. Og hvilke energi Neline havde og slog 2.5 time af fars sidste tur der op. Hvor var det dog dejligt da bilen drejer ind på parkeringen foran huset og selv trapperne op til 2 sal klarer vi uden hjælp fra elevatoren. Sjovt da vi tager skoene af, vælter det ud med grus og vores tæer ligner nogle der aldrig er blevet vasket. Karina får hurtigt pakket badetøjet og vi drager mod mylos strand, hvor kæmpe bølger venter os. Syntes pludselig ikke vi er blevet så brune mere, da der lå et tykt lag støv over os. Neline fryser dog og ligner pludselig en alt farve har forladt så op med hende og sidde på læggestolene og bestille noget væske. Emma og Philip er dog ikke til at få op, da bølgerne er dejlig høje og sjove at blive væltet af men efter en lille time går turen dog hjem da der er 2 meget trætte mennesker. Karina laver dejlig lasagne, vi slapper af med film og slik og massage af ømme lægmuskler. Kaffen bliver indtaget på terrassen mens vi sidder og kigger op på toppen af bjerget og prøver at fatte at Neline og Tonny stod der oppe for et par timer siden.