4 i en seng! Der bliver kæmpet noget om pladsen, arme og ben alle vegne. Vi er nærmeste bundet samme som en kællingeknude de vi vågner her til morgen. Det er kun Karina der har ligget på en feltseng helt alene, så hun ligner en citronmåne da hun vågnede (hehe, er den fanget?). Damn hvor er de kufferter tunge, jeg kan godt mærke i min nakke og skulderen at jeg skulle havde bestukket 8 thaier til at slæbe dem for mig (Lige nu er der blevet smurt et godt lag tigerbalsam på dem og det kan mærkes! Wauuu, det er ligesom at spise en stærk frisk chili med nakken, varmen derfra må forhåblig gøre underværker). Morgenmaden blev indtaget på hotellet, og udvalget er lidt mere beskeden end de andre steder vi har været, men fint nok. Vi får det sædvanlige, æg lavet på forskellige måder (Ingen af os har den samme favorit, så kokken kommer godt rundt om i æggekunsten). Dagens kulturelle indslag er blevet fundet frem og vinderene er Abetemplet (monkey mountain) og Hua Hin’s togstation og som lokkemiddel, afslutning i storcenteret ”Market Village”. I hotellets reception bestiller vi en taxi og så er vi på vej til at møde vores forfædre ved abetemplet. Da vi bliver sat af ser vi kun et par aber lege ved en vandkrukke og vi går op af den stejle trappe til templet og udsigten over byen. Puha den er lang i denne hede og munken i templet er for optaget i sin mobil til at han kan velsigne vores tur ned igen med nogle lykkearmbånd. Men udsigten er god og man kan se hele kyststrækningen foran byen, men hov hvad er det for en hylen? Vi kigger ned af trappen og opdager en mand med en kurv fyldt med majs og bananer og mindst 100 store og små aber rundt om sig. Hold da op et leben! Det skal prøves. Vi smutter ned af trapperne som var det en skibakke og 1-2-3 er der købt en kurv mad til os hver og så bliver der fodret aber til den store guldmedalje. Jeg ved ikke hvem der er mest ivrige aberne eller pigerne (Philip gemmer sig bag farmand, da han syntes at de er lidt skræmmende med deres skrigen og hylen) de hopper og danser for at få fat i maden og skynder sig væk igen for at spise det i fred inden en anden abe snupper det fra dem. Til sidst har Philip samlet mod til sig og for fodret dem med sin egen kurv og han er stolt som en pave.(halerne på dem føles dog som rotter om benene så man ryster helt bagefter) Vi går lidt rundt ved templet og kigger i de små boder og der bliver købt lidt kold at drikke og Emma og Karina køber en vifte hver til hele Bth. 20,- (ca. dkkr. 4,-). Neline og Emma har delt en is the og pludselig er der en abe der griber fat i flasken, Emma giver slip så vi kan se hvad den vil med den. Den løber ind mellem 2 boder og prøver at skrue proppen af men opgiver, for derefter bare at bide hul i bunden så den sidste væske kan drikkes derfra (de er ikke så dumme). Så går turen videre til den berømte togstation midtbys. Stationen er bygget i Kong Rama VI´s regeringsperiode (1910-1925) og er en af Thailands ældste jernbanestationer. Dens mest slående træk er den meget flotte kongelige “vente pavillon” som er bygget i thailandsk stil. Pavillonen blev i sin tid flyttet fra Sanam Chan Palace i Nakhon Pathom provinsen ligeledes under Kong Rama VI. Ja ja nok med intellektuelle pjat. Det er jo bare en togstation og ja hvad mere er der at sige, at den var dog under renovering så pakket ind i bambusstillads, bundet sammen af cykeldæk. Nu var det tid til betaling for alt det kulturelle og vores taximand kørte os til storcenteret. Betaling = 72 Dkkr. for chauffør i 2½ time. Ahhh en dejlig sval brise slog imod os på vej op af trapperne til indgangen og man kunne se Nelines øjne stråle som sole, selv fra ryggen. Her var alt lige fra Toys’r us til små boder med tingeltangel, mobiltelefoner og sminke. Vi startede i toppen og arbejde os ned af, kun afbrudt af en stor frokost på Sizzlers. Ahhh der var tag selv salatbuffet som straks blev omringet af familien Wiberg Gümoes. Nok ikke så normalt at børnene tager grønt for de kiggede noget på dem. Der blev bestilt forskellige retter og masser af soda med gratis refill. Nåjhhh der blev spidst igennem og der blev afsluttet med chokolade mousse lige til at udfylde det sidste lille tomrum i vores maver. Nå men som sagt blev der handlet med de lokale bl.a. købte Emma en tanktop (tro de hedder sådanne) for Bth. 20,- altså under kr. 4,-, Neline fik købt 5 BH’er for under kr. 70,- (vildt billigt, vi skal bare købe 1000 par så er turen tjent hjem). Med hænderne fulde af poser fra både supermarked og der forskellige butikker prajede vi en taxi for at blive kørt hjem. Taxien var en mini(mini)van med 2 bænke på ladet, jeg vi se om jeg kan tage et billede af en så i kan se den her på bloggen. Set er en lidt stor udgave af en tuk tuk. Vel hjemme med alle indkøb, hoppede ungerne i poolen for at køle af og vi nyder en ice coffee på terrassen inden turen atter går ind til byen for at se nat markede. Der er 2 forskellige og vi når det ene igennem som er på en lukket gade, her er på den ene side boder med silke, tøj, musik og film og på den anden primært spisesteder. Man bliver dog ikke inspireret til aftensmad der, da det kan være svært overhovet at se hvad det er (alt kød bliver dræbt af en gang friture, som gør det fuldstændigt uigenkendelig, men det er måske også nødvendigt for at dræbe de baciller eller også er de bare kun gode til at lave risretter med fisk og skalddyr). Derfor bliver alle enige om at vender næsen mod shoppecenteret igen for at finde noget mad til vores sarte nordiske maver. Kl. 21.30 er vi atter vel hjemme på hotellet med meget trætte ben.