NEJ det er altså mine kort…. klokken er 8.30 og Philip, har i løbet af natten, sneget sig ind til os og lægger nu og skælder ud i søvne så vi bliver vækket. Han kan dog ikke huske noget da vi ved morgenmaden spørger ham om hvad han har drømt. Vi pakker igen strandtaskerne og bevæger os mod Milos strand og indtager læggestolene. Philip og Emma har købt sig en gummibåd, som er dejlig at sidde i, mens vi andre snorkler efter muslinger og søstjernerne der bliver bragt tilbage til båden, så de kan studeres nærmere. Vi har dog lært af solskoldningerne så det bliver kun til et par timer på stranden, før turen går hjem i bad og afslapning på terrassen. Ved aftentiden tager vi igen ned til Katerini paralia, som dog er overfyldt med mennesker, da vi jo nærmer os weekenden. Pigerne får dog snoldet lidt. Neline køber ny bikini og Emma finder en sød trøje og en drømmefanger og Philip et Barcelona flag og en vollybold i skrigende farver. Hjem til LItochoro hvor vi mødes med Jørgen på iscafeen kl. 22 til en Caffee latte og brownie med is til Philip og Emma og så er dagen igen er ved at være slut.