Dag 4 Chaing Mai

En morgen med fuld sol, så der spise på terrassen udenfor igen i dag. På vej herned bestilte vi en tur for Philip, Neline og farmand til http://www.eagletrackchiangmai.com/ hvor vi skal klatre rundt i trætoppe og køre med Zipliners, så det glæder vi os meget til. Philip og far går også lige over med vasketøj så vi kan havde rent tøj med til Koh Samui i morgen (kr. 10/kg) og vi får delt kufferterne op så alle har en hver at holde styr på, meget nemmere og ingen diskussioner ved pakning. Mens vi tager ud mod trætoppende tager Emma og Karina i storcenter for at hygge og shoppe lidt. Turen til Eagletrack tager næsten en time og ligger langt uden for byen og godt oppe i bjergene og Philip når da også at få sig en god lur inden vi ankommer dertil. Ved ankomst skal vi alle skrive under på at turen er på eget ansvar og bla bla bla. Så er det på med klatreudstyr og hjelm (som vores nyindkøbte kamera bliver monteret på), da alt er tjekket og spændt efter er det op på ladet af en pickup og så er det af sted til første trætop. Vi har alle glædet os meget og det bliver da også en eftermiddag med vind i håret og sjove oplevelser. Der bliver også grinet en del, men det er mest af den thailandske pige der er foran os, som er meget højdeskræk. På en af Ziplineres turene vejer Philip ikke nok til at nå helt over på den anden side, så han begynder at køre baglæns og må hentes i ”land” af en af guiderne, der må kravle ud på wirerne og trække ham ind. Godt inde på turen begynder det at buldre og brage i himlen over os og vi når lige at blive færdig med vores sidste repeltur inden himmel og jord står i et. På vej tilbage til lejren går vi forbi et flot lille vandfald. Som souvenirer får vi vores bandana vi havde under hjelmen samt en T-shirt med Eagle logo, inden der er ”gratis” frokost. Efter en lang hjemtur møder vi Emma og Karina ved hotellets pool (her kommer Tonny så i tanke om at han har glemt kameraet i bilen og må haste tilbage og bede hotellet ringe til guiden om at vende bilen så det ikke går tabt… UPS farmand). Efter et tiltrængt bad går turen i dag til søndagsmarked i den anden ende af byen, denne tages med Tuk-Tuk som altid er en sjov oplevelse. Puha der er ikke så mange mennesker og gaden er en smule breder, ingen klaustrofobi her. Emma og Philip finder endelig sine Kendamer (ny dille i trælegetøj i DK) til hele kr. 18 mod de kr. 250 de koster i DK, så nu er de glade. Aftensmaden bliver indtaget på restaurant ”Hot Chili” og er rigtig god. 5 forskellige Thairetter som senere skal afsluttes med et stykke chokolade fra 7-11.