Fam. Gümoes Blog

Så er det fars tur til at bestemme hvor turen skal gå hen (endelig). Vi kører til byen Spa, som er berømt for hvad navnet siger. Her blev der fundet varme kilder, som man lavede de første kurbade med og som senere er blevet kopieret rundt om i verden. Desværre har vi ikke badetøj med så vi må tænke os til det. Men byen er også kendt for deres store formel 1 racerbane og derfor er Tonny helt i sit es. Der er fri adgang til banen og vi går rundt og kigger på alle de flotte biler, der triller ind, en efter en i kæmpe lastbiler og bliver læsset af. Utroligt at se, at inde i sådan en lastbil står 2-3 biler der bliver kørt op på bagsmækken så de kan stables inde i lastrummet. Der skal være ræs i weekenden så de tester også lige banen af og det er sød musik i farmands øre (mod forudbestilling kan man på hverdage, for det beskedne beløb af 215 Euro få lov at køre 4 runder på banen) . Emma syntes derimod ikke videre interesseret og vil bare videre og Neline fryser som sædvanligt, så efter et par timer kører vi ned til byen igen og får frokost (farmand kunne havde siddet hele dagen og set på biler og nydt lyden af motorerne og lugten af benzin). Best burgers in town….. hmmm den kan vi desværre ikke nikke genkendende til, da det er en burgerbolle der sejler i dressing, med en bøf der er friturestegt og en skive ost i og pomfrits, der smager af gamle kartofler. Øv og fy føj da. Nåh videre igennem de små gader og vi finder en skobutik hvor Neline og Emma får vinterstøvler. Nu kan hende Neline da snart ikke fryse mere. Vinterjakke, store moonbootes og vinterhandsker. Vi vender næsen hjemad, da det desværre begynder at regne. Mor har gjort ophold ved et byggemarked som viser sig at være dagens gode fund for hende. Meningen var at hun ville finde en postkasse hjem til, men hele forretningen er fyldt med julepynt og et par kurve bliver fyldt. Ja hun har jo heller ikke ret meget i forvejen (ironi). Hjemme i vores egen by Hotton, forsøger vi at finde en forretning der sælger postkort så ungerne kan sende et til deres klasser. Men det viser sig at blive sværere end ventet. Vi finder en bladkiosk men han vil kun sælge os 10 frimærker, men siger dog at vi kan køre hen på postkontoret. Vi kører derhen men der ser lidt tomt ud. Farmand og Emma går over og tager i døren og den er åbent. Jamen så går vi da indenfor, meeen pludselig går tyverialarmen i gang på hele postkontoret men ingen mennesker kommer så vi lister stille ud igen og væk og håber på vi ikke er blevet eftersøgt nu. Så alt i alt en god dag i Belgien.

Så skal der smages på chokolade. Vi er taget på besøg i chokoladefirmaet Defroidmont som er en lille familieejet fabrik der startede sit firma i 1984. Vi blev vist en 40 minutter lang film om familien og om hvordan chokoladen bliver høstet, pakket og sendt rundt i verden. Der blev også vist hvordan firmaet selv lavede deres chokolader og bagefter shoppede vi lidt chokolade i den lille forretning. Emma skal lave stil til skolen og chokolade fra Belgien så vi tog billeder til hende og købte også lidt chokolade hun kan give smagsprøver på i klassen. Bagefter gik turen til byen Huy. Der ligger 2 borge på hver sin side af floden Meuse der bliver forbundet med en svævebane med desværre var den lukket. Der hvor vi parkeret var der markedsplads men desværre var det også ved at lukke men vi nåede lige at købe et par skindhandsker til Neline. Vi fandt en hyggelig restaurant hvor maverne blev fyldt og bagefter slentrede vi en tur i de små gader. Det var dog ikke det store udvalg af forretninger men vi fandt dog en stor tøjbutik hvor Karina købte 3 par bukser og vi alle blev udstyret med vanter. Tonny blev udenfor da han fandt noget gratis internet så der kunne søges lidt på indkøbsmuligheder i Tyskland når vi skal hjemad. Vejret er blevet lidt køligere og en ordentligt gang aftenregn forstyrrede os i vores slag minigolf og tennis.

Endnu en kulturdag som går til Dinant, hvor vi skal se byen hvor Adolfphe sax boede, manden som opfandt saxofonen. Det vidner byen også om, for broen der fører over floden der skiller byen er udsmykket med saxofoner i alle mulige udsmykninger. Desværre er det blevet regnvejr og vi får set det lille museum om Adolfphe sax og besøgt den store kirke, der ligger foran bjerget med borgen på toppen. Vi fortsætter i bil til byen Namur, som er denne del af Belgiens ”hovedstad” og derfor også den største af de byer vi har været i. Her skulle være bedre mulighed for at shoppe lidt. Det er også en by der rummer områdets skoler og universiteter og vi ankommer lige til det store frikvarter. Overalt er unge mennesker med bøger under armene og et stort leben. Sulten har meldt sig hos os, så vi følger strømmen af de unge mennesker, der fører os ned til gågaderne og vi finder en italiensk restaurant og får slået os ned og bestiller mad. Efter fyldte maver bevæger vi os udenfor igen, men meget underligt, for lige så mange mennesker der var før, lige så få er her nu og byen virker næsten helt forladt. Desværre regner det stadig og vi kigger lidt rundt i butikkerne inden vi atter vender næsen hjemad igen.

Bygningerne hernede er utrolig flotte og vi passerer mange slotte og borge. Desværre er der ikke så meget charme over byerne der er meget mennesketomme. Åbningstiderne i forretningerne er heller ikke til at finde ud af da mange har lukket på hverdagene. Vi har snakket meget om, om her er billigt at bo for husene er godt nok store. De ligner huse i 6-7 millions klassen hjemme.

I dag går turen til en by der hedder Bouillon. En køretur på en lille time. Der ligger en af Belgiens flotteste middelalderborge Château-fort. Udsigten fra borgen er flot hvor vi kan se floden og alle de små huse der lægger langs dermed. Som vi kommer op på borgen, skal der til at starte et show, hvor de flyver med ørne, gribbe og ugler og de flyver lige over vores hoveder med deres enorme vingefang og børnene er helt betaget. Manden fortæller lidt om de forskellige fugle, hvor de kommer fra og om hvor stærkt de kan flyve. Helt op til 300 km/t. Utroligt. Bagefter bevæger vi os rundt på borgen, ser fangehullerne, torturkammeret og de mange gange der løber under jorden. Herefter kører vi hjemad, hvor vi gør ophold på vejen, ved det store indkøbscenter Carrefour hvor vi køber ind til mad og lidt varer vi gerne vil have med hjem til Danmark. Der er mange dagligvareting der er 1/3 billigere hernede, så Tonny køber stort ind af Nutella, chokoladekrymmel og kakao. Hjemme igen låner vi ketcherne til tennisbanerne og så skal der spilles. Neline starter dog med at skyde bolden i hoved på sig selv og andet slag ryger bolden ud over banen i buskaset. Ja jeg ved ikke helt hvad der er med hende. Tror bare hun skal holde sig til sin dans og løb. Aftenen går med spil, hygge og tv.

Vi vågner til en kold morgen med frost på græsset og en bil der skal skrabes. I dag har vi bestemt os for at vi skal på tur til Cotton de Hotten som er en drypstenshule der lægger i byen. Desværre kan guiden ikke et ord engelsk men et sødt ungt par fra Holland er så sød at oversætte for os. Neline syntes det er lidt uhyggeligt at vi skal ned under jorden men hun bliver positivt overrasket over det flotte syn der møder os i dybet. Vi befinder os ca. 60 meter under jorden og grotten er blevet skabt af floden siphon1 og et jordskælv der blev målt til 7.4 på Richters skalaen som har skabt en 200 meter lang revne igennem bjerget hvor der nu er dannet denne drybstenshule. Turen varer 1 time. Philip syntes dog de sidste 20 minutter at det er rimligt kedeligt lige indtil Tonny får hikke og det giver genlyd i grotten ja så var Philip frisk igen. Efter turen tager vi ned til Hotton by hvor floden Ourthe løber igennem og vi finder en lille restaurant hvor vi kan sidde i solen og nyde lidt mad. Til Tonnys store fryd er hele byen fyldt med motorcykler den ene større end den anden så sikke et syn. På en af de andre restauranter ser vi folk sidde og spise en af Belgiens nationalretter som er hvidvinsdampede kammuslinger (importeret fra Danmark)der serveres med pomfrits og belgisk øl. En underlig sammenblanding men i rejsebøgerne vi har læst om Belgien er dette beskrevet og at de er meget berømte for deres pomfrits. Pomfrits er jo ellers fransk derfra ordet French fries. Vi kører atter hjemad og handler lidt ind i spar til lidt aftensmad. Hjemme tager vi at slag minigolf og Karina vinder stort selvom hun påstår at, det er hun ikke særlig god til. Neline derimod vil nok aldrig få, en karrierer indenfor golf da det er med at passe på når hun skal skyde. Hun svinger køllen hele vejen rundt om sig selv og rammer slet ikke bolden og når dette endelig lykkes må vi andre på jagt efter den i nærmeste buskads. Aftenen bliver afsluttet med en film og lige som ungerne skal i seng braser Tonnys seng sammen så nu er de gamle forvist til sovesofaen i stuen. Øv ja det var så slut på prinsens eventyr på ærten.

Vi starter turen lørdag morgen klokken 4. Vi regner med turen vil tage omkring 10 timer men det er mange timer med dagslys så det ikke føles så slemt. Og det bliver den heller ikke. Tiden flyver afsted og pludselig er vi ved afkørslen til Hotton. Vi kører ind igennem små landsbyer med huse der er bygget af gamle sten. Så flot. De minder meget om engelske cottage huse og er pyntet med blomster og græskar og terrænet er bakker med køer der græsser. Ja her er bare flot. Vi kommer frem til l´espinette som er her vi skal bo. Det er små rækkehuse bygget af sten igen og lægger omgivet af marker og skov. Vi passeret en spar købmand på vejen så vi har handlet lidt ind til en gang spagetti. De voksne pakker ud mens ungerne løber rundt og ser sig omkring. Hvor er det dog bare dejligt de er blevet så store så man lige kan flade ud 10 min. mens de brænder noget energi af for en smule trætte er de voksne. Aftenen bliver brugt med en gang monopoly hvor Karina får købt så mange grunde så vi andre ikke har en chance.