Endnu en kulturdag som går til Dinant, hvor vi skal se byen hvor Adolfphe sax boede, manden som opfandt saxofonen. Det vidner byen også om, for broen der fører over floden der skiller byen er udsmykket med saxofoner i alle mulige udsmykninger. Desværre er det blevet regnvejr og vi får set det lille museum om Adolfphe sax og besøgt den store kirke, der ligger foran bjerget med borgen på toppen. Vi fortsætter i bil til byen Namur, som er denne del af Belgiens ”hovedstad” og derfor også den største af de byer vi har været i. Her skulle være bedre mulighed for at shoppe lidt. Det er også en by der rummer områdets skoler og universiteter og vi ankommer lige til det store frikvarter. Overalt er unge mennesker med bøger under armene og et stort leben. Sulten har meldt sig hos os, så vi følger strømmen af de unge mennesker, der fører os ned til gågaderne og vi finder en italiensk restaurant og får slået os ned og bestiller mad. Efter fyldte maver bevæger vi os udenfor igen, men meget underligt, for lige så mange mennesker der var før, lige så få er her nu og byen virker næsten helt forladt. Desværre regner det stadig og vi kigger lidt rundt i butikkerne inden vi atter vender næsen hjemad igen.

Bygningerne hernede er utrolig flotte og vi passerer mange slotte og borge. Desværre er der ikke så meget charme over byerne der er meget mennesketomme. Åbningstiderne i forretningerne er heller ikke til at finde ud af da mange har lukket på hverdagene. Vi har snakket meget om, om her er billigt at bo for husene er godt nok store. De ligner huse i 6-7 millions klassen hjemme.