Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 15.

Grækenland 2011 Posted on Tue, July 26, 2011 17:25:55

Da ungerne havde fået lidt for meget sol i går køre vi til formiddag til Katerini og spiser morgenmad og shopper. Mens Neline og Karina er i butikker sidder resten af os på café og drikker chokolademilkshake og slapper af. Men fristelsen for at kigge i legetøjsbutikker er for stor og Philip og Emma bruger finder da også nogle rulleskøjtesko som Philip køber. Vi finder Neline og Karina på gågaden og beslutter at køre hjem og lave en sen frokost, så vi stopper ved et græsk supermarked og køber ind til bacon og æg Mmmm. I morgen skal vi vende næsen hjemad og vi beslutter derfor at pakke vores ting ned i dag og så gøre lejligheden ren i morgen tidlig. Resten af eftermiddagen bliver brugt på at slappe af og spille bold og så skal vi over og sige farvel til Sofia og Elisabeth kl. 18.30 så det skal nok bliver spændende og så må vi se om vi kommer levende ud derfra igen J Aftensmaden bliver indtaget i byen så vi slipper for opvask også er det en god måde af slutte ferien af på.



Dag 14.

Grækenland 2011 Posted on Mon, July 25, 2011 21:09:25

Ej!! vi er altså blevet super i at sove længe. Måske fordi klokken passerede 00.30 før alle lå i deres seng. Der er mandagsmarked hvor vi starter dagen med at shoppe lidt og købe lidt frisk frugt. Neline og Emma køber kjoler og Emma køber flere sko. Da vi kommer hjem godt svedige må turen jo nok gå til stranden. Så efter en hurtig omklædning triller bilen stille ned mod vandet. Nede på stranden hopper ungerne hurtigt i, mens far bestiller væske. Det varer dog ikke længe før de kommer op igen, da der er frisk vandmelon som de hurtig for slupret i sig. Som sædvaneligt er Emma en rigtig vandhund og bliver længe i vandet mens vi andre får lidt sol, læser lidt blade og jumbobøgerne fra lejligheden bliver der også taget hul på. Da klokken runder 17.00 tager vi hjem da Emma har været for meget i solen og er blevet dårlig. Vi får os alle et dejligt varmt bad og slapper af med diverse ting, mens Emma får sig en lur. Da det så er ved at være aftensmadstid laver mor dejlige pandekager som vi spiser ude på altanen med stor fornøjelse. Og så kom synet vi aldrig havde troet vi skulle se, imens vi var hernede. Stille og roligt drypper store regndråber ned og Neline og Philip løber ned for at mærke det. Mørket spreder sig mens Philip og Neline løber ned for at spille bold og tonser rundt trods varmen. Det undre os derfor hvordan alle børnene kan holde ud at lege ude hver aften, men de er jo trods alt også vant til klimaet. Emma ligger og putter med en film i stuen, mens vi voksne får os en kop kaffe ude på altanen og endnu en gang nyder den smukke udsigt op til bjergene………



Dag 13.

Grækenland 2011 Posted on Mon, July 25, 2011 21:08:56

Så er vi atter klar til en strandtur, dog med ørepropper til de to frække. Vi har dog bare lige glemt at det er søndag og alle grækere også er på stranden. Vi finder dog 5 liggestole men der er ingen pladser i skyggen så det er bare på med ekstra solcreme. Dejligt er det dog at pjaske rundt. Vejret er blevet lidt køligere og det er helt dejligt. Selvom det er rart med solen, længdes vi dog hjem til lidt mere kolde forhold. Børnene syntes også her er lidt tomt, nu når alle de andre er rejst hjem. I dag har vi bestemt os for at vi vil spise aftensmad ude på en restaurant der hedder Crispy. Vi har spist der før og set de servere ovnbagt spagetti og den vil vi prøve og uhmm det er bare godt. Deres restauranter ligger ud til hovedgaden og hele byen summer og det er så dejlig bare at sidde og studere alle de folk der kommer forbi og manden i den store Mercedes der syntes han skal holde lige foran restauranten og er ved at bakke bilen lige ind i en motorcykle, så vores hjerter sidder helt oppe i halsen. Ja det kunne have været kønt. Der er absolut ingen trafikregler der gælder hernede og vil man frem, må man kører som dem ellers kommer man ingen vegne og det gælder alt fra parkeringer midt på gaden (bare man trykker på katastrofe blinket på) eller kører ensrettet. Efter lækker mad går vi en tur over i det lille tivoli som er her. Der er en gruppe børn ved at prøve at fange en bamse i sådan en automat der er på bakken med en krog der lukker sammen om bamsen. Efter utallige forsøg bliver de dog utålmodige og prøver at ryste hele automaten indtil en af dem kommer med et par pinde fra candyflossmaskinen og gennem en lille sprække får de fisket bamsen ud. Den var sku aldrig gået på Bakken. Hjemme igen ser pigerne en tøsefilm mens Philip og farmand flader ud i sengen med en film på fars computer.



Dag 12.

Grækenland 2011 Posted on Sat, July 23, 2011 22:16:10

Så står den atter på sent morgenmad. Klokken har passeret 11.30 og vi sidder til endnu en dag og nyder godt af det varme franskbrød fra bageren til kr. 7,-. I dag vil vi ud og finde magnetfeltet i bjergene. Vi er dog ikke helt sikre på hvor nøjagtig det er, så efter et par ture af forkerte veje, finder vi det dog. Lidt heldigt for Karina er også sikre på at denne vej er den forkerte og er ved at vende bilen, da Tonny insisterer på bare et sving mere op og vupti, der er det. De har skrevet på vejen stop og ja der stopper man så, slukker motoren og lader være med at hive håndbremsen. Lige så stille begynder bilen af sig selv at trille op af bjerget. Vi vil gerne hører hvis en af jer kan forklarer dette, da vi ikke helt selv kan finde en logisk forklaring. Vi kører videre op til old Paldelemos, som er en lille og meget gammel bjerglandsby som vi bare skal besøge. Så vi tager endnu en tur op i bjergene af de snoede veje og da vi ankommer, er Philip blevet kørersyg og kaster op. Heldigvis er der kildevand i haner alle steder, da det jo kommer ned fra bjergene, så vi får kølet ham lidt af og vasket i ansigtet. Den gamle by er blevet fint restaureret og er ikke så faldfærdigt som sidst vi var her og bygningerne er små bindingshuse og bare blevet så flotte. Vi går lidt rundt og besøger de små forretninger, inden vi finder byens lille torv med kirken og vores favorit restaurant og bestiller vores ”special dinner”. Det er langtidskogt oksekød i rødvin og tomatsauce med ris til og smager bare så godt. Det er vores lille tradition hernede, at vi skal derop og have denne ret. Nu vil børnene bare hjem og flade ud og den er vi med på. Vi sidder nu på terrassen og nyder en kop kaffe, Philip og Emma spiller bold nede på vejen og Neline slapper af da hun faldt på stentrappen ned og slog ryggen. Ja klokken har nu også rundet 21. Aftens rundes af med at pigerne ser en tøssefilm i flimmeren og drengene sidder på altanen og ser en actionfilm på computeren.



Dag 11.

Grækenland 2011 Posted on Fri, July 22, 2011 23:03:24

Så er der 2 børn med dumme øre og en stor, med ondt i maven, så i dag bliver der ingen strandtur. Vi tager derimod bilen og kører en lille ½ times kørsel syd på, hvor Karina har set et sted, hvor hun gerne vil hen sidst vi var her. Man holder langs motorvejen på en lille rasteplads hvor der er en tunnel over til den anden side, hvor der løber en flod med lang hængebor over og der lægger også et lille kloster. Under vejen er der en tunnel, hvor der er små butikker og Philip og Emma køber begge nogle små vandfortæner. På vej hjem kører vi fra motorvejen af en afkørsel vi ikke ved hvor bringer os hen. Det er dog med vilje, da det er sådan vi har opdaget andre små steder hernede og den bringer os ned igennem landbruget med kæmpe solsikkemarker der står i fuld flor og majsmarker. Vi får pludselig øje på en stor storkerede hvor der sidder mor, far og 2 unger. Længere fremme, af de snoede veje, møder vi et hus hvor hele facaden er af muslinger lavet i forskellige mønstre. Ja så bliver sådanne nogle små afstikkere sjove. Hjemme igen har vi taget pizza med som vi nyder på terrassen. Ved 18.00 tiden drager vi atter mod Katerini by, så Neline kan få shoppet. Det er dog ikke altid lige sjovt da jeg tror vi nu har besøgt over 40 skoforretninger men Tonnys tålmodighed er super, da han har fundet et nyt spil på sin mobil og Philip og Emma bliver udstyret med småmønter til at købe grillede majskolber og vand for. Vi har aftalt med Michael og co. At vi skal mødes på iscaffeen ved 22.30 tiden da de rejser hjem i morgen. Ja i læste 22.30 men vi spiser altså morgenmad 10.30 så vi er også længe oppe. Det bliver en super hyggelig afslutning på dagen da børnene også nyder godt af hinandens selskab.



Dag 10.

Grækenland 2011 Posted on Fri, July 22, 2011 23:02:54

Okay hvad er det lige der sker. Vi er lige gået i seng da vores havemøbler pludselig rutscher rundt på altanen. Vi havde godt lagt mærke til det var blæst lidt op, men som natten skrider frem, tager vinden til og nu lægger alle børn hos os, da det lyder som en skrækfilm udenfor. Oven på os er der solterrasser med havemøbler, som også bliver væltet rundt og da Karina har været ude 2 gange for at redde tøj og rejse stole op, opgiver hun. Neline og Emma kryber sammen hos Neline og Philip bliver hos os, som dog falder i søvn og lægger og sparker karina i søvne og spørger om de skal spille bold. Behøver jeg sige at det ikke bliver til meget søvn den nat. Kan dog heller ikke lade være med at tænke på om Tonny og Neline har forstyrret guderne og det er deres måde at hævne sig på. Da solen står op er der dog den flotteste udsigt over bjergene og ned langs kysten. Det er også blevet et par grader koldere og vinden er dejlig frisk så vi vælger at tage ind til Katerini by og shoppe. Det bliver dog ikke til så meget, da der er siesta klokken 14.00 .Vi tager til mylos strand og får en dukkert og is. Senere efter afslapning i lejligheden tager vi en tur til torvet i Litochoro og shopper lidt i deres forretninger og Karina får købt flere af sine sølvrammer til samlingen og Neline og Emma køber fingerringe. Jørgen er nu rejst til Danmark da han går og skranter lidt og gerne ville hjem og tjekkes, så vi fik sagt farvel til ham i går og har lånt hans usb stik med internet så nu bliver der dagbog hver dag at læse for jer.



Dag 9.

Grækenland 2011 Posted on Wed, July 20, 2011 21:18:12

FARRRRR FARRRRR Philip vågnede 4.37 med maridt. Emma var så sød at putte med ham men så kan far jo ligeså godt stå op for kl. 5 skal Neline og far afsted mod Olympus bjerget og at se om de kan nå toppen. Det er helt mørkt udenfor men mens vi køre op af bjerget mod vejens ende og starten af vandrestien ser vi solen stå op ud over vandet. Vi vil se om vi kan nå helt op på toppen 2917 meter, 11.6 km stejlt op og det samme ned igen… Det bliver en lang tur. Heldigvis er der 6.5 km oppe et refuge (2100m)hvor man kan overnatte og få mad så efter 2 timer og 20 min sætter vi os med the, cacao og fanskbrød med ost, honning og marmelade. Mums. Solen har fået godt fat nu men heldigvis er der en brise som køler den lidt ned. Stien videre ændre sig hurtig fra svær fremkommelig skovsti til svær fremkommelig stensti, vi er nemlig nu over den højde hvor træer ikke kan gro. Til at starte med kunne man mærke hjertets slag op i halsen og videre til tindingen men efterhånden som man havde gået i så mange timer opad fandt det et mildere tempo og ubehaget forsvandt. Men sikke en natur! startende med flot skovlandskab som langsomt jo højre vi kom op ændrede sig til barsk gold stenlandskab og med en vind der blæser så stærk, at Neline måtte tage sin langærmede trøje på, for ikke at fryse. Toppen af Olympus når man fra en anden top ved navn Skala som er ca. 20 meter lavere og derfra foregår resten af turen med hjelm og reb, så Neline og farmand beslutter at de gerne vil være med på resten af ferien i stedet for at måske ende sine dage sammen med Zeus (og lad os med det samme sige at vi ikke var de eneste kyllinger der vendte om fra dette punkt). Mens opturen var hårdt for hjertet er nedturen hård for knæ og ankler. Men heldigvis kommer vi jo forbi refuge på vej ned også og der spiser vi en god gang spagetti bolognaise, hvilket gav god energi til den sidste 4 del af vores nedtur. Og hvilke energi Neline havde og slog 2.5 time af fars sidste tur der op. Hvor var det dog dejligt da bilen drejer ind på parkeringen foran huset og selv trapperne op til 2 sal klarer vi uden hjælp fra elevatoren. Sjovt da vi tager skoene af, vælter det ud med grus og vores tæer ligner nogle der aldrig er blevet vasket. Karina får hurtigt pakket badetøjet og vi drager mod mylos strand, hvor kæmpe bølger venter os. Syntes pludselig ikke vi er blevet så brune mere, da der lå et tykt lag støv over os. Neline fryser dog og ligner pludselig en alt farve har forladt så op med hende og sidde på læggestolene og bestille noget væske. Emma og Philip er dog ikke til at få op, da bølgerne er dejlig høje og sjove at blive væltet af men efter en lille time går turen dog hjem da der er 2 meget trætte mennesker. Karina laver dejlig lasagne, vi slapper af med film og slik og massage af ømme lægmuskler. Kaffen bliver indtaget på terrassen mens vi sidder og kigger op på toppen af bjerget og prøver at fatte at Neline og Tonny stod der oppe for et par timer siden.



Dag 8.

Grækenland 2011 Posted on Wed, July 20, 2011 21:16:53

Efter morgenmaden kører vi en tur ud for at finde en bikini til Emma og badedragt til Karina. I den første forretning er der dog den mest irriterende ekspedient der bliver ved med at tage tingene ud af hænderne på os. Hun viser os alt muligt andet men vi prøver at forklarer at vi gerne vil prøve det hun har taget fra os. Ok, you can try. Karina har fundet en badedragt men damen bliver ved med at tage den og da hun er inde i prøverummet giver Neline hende den som damen dog opdager. Hun henter så en anden ekspedient og mens Karina står og prøver åbner de prøverummet og begynder at sige en masse på græsk til hinanden vi ikke fatter. Karina beder Emma om at tage sit tøj på giver damen et møgfald og vi forlader forretningen. Ja, så mister man altså tålmodigheden. Vi finder dog aldrig en bikini Emma kan lide efter vi ´kun´ har været i samptlige butikker. Vi finder en lille bager hvor vi kan få pizzastykker og pølsehorn og fyldt væskedepoterne op. Så går turen til Mylos strand hvor en meget svedig familie køler af i vandet med Michael og co. Vi bliver der ikke så længe da vi skal til Jørgen i aften og skal have handlet ind til bjergturen i morgen. Klokken 19.45 bliver vi taget imod hos Jørgen til det store kyssegilde af Sofia og hendes søster. Vi bliver placeret på en lille altan alle 13 mennesker og der bliver serveret de dejligste små jordbærtærter, is og slik og man må ikke nøjes med en af hver. Philip når at spise 5 små magnum is. Jørgen fotografere til den store guldmedalje så nu er der da lidt at kigge på. Det er dejligt endelig at kunne sætte et ansigt på Sofia og søsteren Elisabeth nu når Jørgen har snakket så meget om dem. Da vi skal til at gå får vi resterne med og der bliver igen kysset til den store guldmedalje. Tro det eller ej men da vi kommer hjem meddeler børnene de er sultne og Karina bikser lidt mad sammen mens børnene flader ud på sofaen og ser film.



Dag 7.

Grækenland 2011 Posted on Tue, July 19, 2011 11:09:36

Puha Philip og Emma kan i så gå i seng igen. Klokken viser 6.30 Der nægter jeg altså at stå op. Ja 10.15 må vi så gå ind og vække dem igen da der er mandags marked i byen og vi ikke ved helt hvornår de lukker. Så vi får stillet vores sultne shoppegen os piger og Emma får købt sine første højhælede sko. Farmand mener dog at de er lige lovlig høje da hun nu kigger sin mor i øjnene. Men hvad ved han. Efter et par svedige ture rundt i marked går turen hjemad med skift til badetøj. Milos er blevet vores foretrukne strand da der er liggestole med servering og vandet dejligt rent uden søpindsvin. Vi mødes med Michael og co. og børnene hygger sig i vandet eller skal vi sige under. Mens vi lægger der og koger tikker en besked ind fra Jørgen at vi er inviteret hjem til ham og Sofia i morgen. Kæmpe ting da ingen af os har mødt hende, heller ikke Mikael og co. som dog har kendt Jørgen siden Mikael var barn. Så vi glæder os til at møde hende der får manden til at blive helt salig når han snakker om hende. Efter strandtur går turen hjem i bad og afslapning på terrassen. Aftensmaden må indtages ude i dag da vi ikke har købt andet en drikkevare og lidt chips. Vi startede med at køre op af bjerget til restauranten med udsigt over hele byen og en flok gæs i haven men her var lukket?? Gad vide om det kun har åbent i weekenden. Såi besluttede vi os at tage restauranten ved vandledningerne men da vi fik udleveret menukortet kunne man kun vælge det samme mad som vi efterhånden har fået så mange gange før, så vi rejste os og kørte ned på hovedgaden i byen for at prøve lykken. Vi havde egentlig sat os på en gang pizza men på vej derhen gik vi forbi en ny restaurant hvor man kunne få hjemmelavede burgere, shakes, vaffler m.m. og det lokkede en smule mere end pizza. Så burger blev det og nams det var godt og vi blev dejlig mætte. Vaffler og shakes må vi havde til gode til en anden dag!

NB. se om i kan finde fejlen på legetøjs billedet (er det mon en kopivare?) 🙂



Dag 6.

Grækenland 2011 Posted on Tue, July 19, 2011 11:09:02

I dag har de voksne besluttet at vi ikke skal på stranden, da vi trænger til en pause væk fra den stegende sol. Vi bevæger os derfor op i bjerget. En lille kørertur på 15 km der snor sig derop af. Nogle gange i 1 gear, da den stakkels lille bil, ikke kan trække mere. Vi vil op til de små kilder der løber ned af bjerget og efter utallige sving når vi frem. Til vores store overraskelse opdager vi, at ved parkeringen, lægger det smukkeste munkekloster som vi lige skal bese først. Vi finder den lille snoede sti og begiver os ned til den lille bæk med den fine træbro over. Vandet er ca. 3 grader men det skal dog ikke forhindre børnene i at konkurrere om, hvem der kan dykke der længst. Der er bare så flot og vandet er så rent og klart at man kan drikke det. Vi vælger dog at lade være, da alle afkøler tæerne deri. I vandet er der fyldt med haletudser og frøer. Vi hygger der i 1 times tid før turen går ned af igen. Dog med en kørersyg chauffør og en mere på bagsædet, så hjemme igen bliver der tanket op af væske og så lige på hoved i seng, mens de andre slapper af på sofaen. Friske igen bevæger vi os ned i byen for at spise en is. Der er bryllup i den lille kirke på torvet hvor samtlige børn er blevet udstyrer med truthorn, som åbenbart er en tradition her. Dog ikke noget der behøver blive indført i Danmark for sikke en larm. Vi har købt pizza vi laver derhjemme mens børnene hygger med en film med Jim Carey og de voksne nyder solnedgangen på terrassen.



Dag 5.

Grækenland 2011 Posted on Sat, July 16, 2011 18:04:34

Første dag med vækkeur…. Kl.8.00 så er det op, for vi skal på marked i Katerini. Vi følges med Anneke, hendes mor og Andreas og Camilla. Der er super varmt i dag og luften står helt stille og der er mange mennesker på markedet. Men holdt godt i gang af diverse kolde drikke lykkedes det os at komme igennem med en del gode handler! Emma og Neline fik købt kjoler og trøjer mens Philip og far var tålmodige. Undertøj er meget billigt hernede så der fyldt godt op på ungernes hylder. Der bliver købt god ind af jordbær, kirsebær, nektariner og oliven inden turen igen går hjemad med et sidste stop for indkøb til dagens frokost. Efter en lille siesta går turen mod stranden igen for at få kølet kroppen ned. Vi er ved at være helt habile snorklere og vi har set en del fisk, hvor de største var på mere en ½ meter. På stranden mødes vi igen med Mikaels familie og ungerne leger dejligt i vandet mens de voksne snakker og da vi tager hjem derfra aftaler vi at mødes til aftensmad ved vandt senere på aften. Jørgen kommer også med til middag på ved stranden på en restaurant vi var på for år tilbage. Meget hyggelig og lige ned til vandet hvor lokale lystfiskere står med deres fiskestænger og prøver at fange fisk i månens skær. Her er fuldmåne så den står i flot rosa helt rund på himlen, så der er højvande og det når næsten op på vejen. Aften sluttes af lidt længere ned af stranden på en Beach bar hvor ungerne får kirsebærsaft og de voksne Mojitos og Carib (øl fra Caribien med rørsukker), super hyggeligt.



Dag 4.

Grækenland 2011 Posted on Sat, July 16, 2011 18:01:18

NEJ det er altså mine kort…. klokken er 8.30 og Philip, har i løbet af natten, sneget sig ind til os og lægger nu og skælder ud i søvne så vi bliver vækket. Han kan dog ikke huske noget da vi ved morgenmaden spørger ham om hvad han har drømt. Vi pakker igen strandtaskerne og bevæger os mod Milos strand og indtager læggestolene. Philip og Emma har købt sig en gummibåd, som er dejlig at sidde i, mens vi andre snorkler efter muslinger og søstjernerne der bliver bragt tilbage til båden, så de kan studeres nærmere. Vi har dog lært af solskoldningerne så det bliver kun til et par timer på stranden, før turen går hjem i bad og afslapning på terrassen. Ved aftentiden tager vi igen ned til Katerini paralia, som dog er overfyldt med mennesker, da vi jo nærmer os weekenden. Pigerne får dog snoldet lidt. Neline køber ny bikini og Emma finder en sød trøje og en drømmefanger og Philip et Barcelona flag og en vollybold i skrigende farver. Hjem til LItochoro hvor vi mødes med Jørgen på iscafeen kl. 22 til en Caffee latte og brownie med is til Philip og Emma og så er dagen igen er ved at være slut.



Dag 3.

Grækenland 2011 Posted on Sat, July 16, 2011 18:00:47

Så går turen til Katarini Paralia som er strandpromenaden i nabobyen. Neline vil gerne ud og bruge nogle af hendes penge men til vores store ærgrelse, er vores gode skobutik lukket. Det skal dog ikke forhindre os i at ville støtte den græske økonomi og vi zig zagger forretningerne på strandpromenaden og inden længe, er vi godt belæsset med poser. Pause for her er bare varmt. Vi runder de 40 grader mellem bygningerne. Vi får øje på en forretning hvor man kan få manicure og inde i forretningen står akvarier, hvor man kan få `nusset` fødder og den er ungerne helt friske på, så mens små fisk spiser for sig på 3 børn der sidder med hver deres ben i akvariet, får mor og far en tiltrængt pause i skyggen. Sjov oplevelse. Efter en dejlig frokost og en tur i Lidl efter indkøb af drikkevarer og ingredienser til aftensmad, går turen hjemad, med skift til badetøj. Vi når en dukkert på Milos strand og en tur ud at købe en gummibåd til strandhygge i morgen, inden vi vender næsen hjemad til aftensmad på terrassen. Klokken 21.45 mødes vi med Jørgen på isbaren til lækre brownies med is. Tiden løber dog så hurtigt og før vi får set os om, er klokken passeret de 23.00 og 3 trætte børn lægger nu og sover og er de yndigste små englebasser.



Dag 2.

Grækenland 2011 Posted on Sat, July 16, 2011 17:59:59

Ahhh så er vi friske igen efter en god nats søvn. Morgenmaden bliver købt nede hos den lokale bager og rødderne så hvordan bagermesteren tog brød ud af ovnen og valgte både franskbrød, sukkerbrød og croissanter. Efter et veloverstået og overdådigt morgenmadsbuffet pakkede vi dykker og svømmetøj og kørte mod Milos strand. Så skyndte ungerne at puste luftmadrassen op og far pakkede dykkerbriller, snorkler og svømmefødder ud. Vandet er dejligt, omkring de 26 grader og man kan bare svømme rundt i timevis uden at blive kold. Vi har fået set 3 forskellige slags fisk uden at kunne nævne deres navne og en enkelt eremitkrebs. Det var helt de ja vu at komme ud og snorkle igen og dykker ned på havbunden, dejligt.

Senere kom Jørgen forbi som havde lommepenge med til børnene så nu er der endnu mere at snolde for.

Et par timer senere kom Michael og co og inden vi havde set os om, havde vi været på stranden i 7 timer og ja behøver vi sige at vi ligner 5 kogte krebs, selvom solcremen hedder faktor 50.

Efter et dejligt køligt bad hjemme igen, gik turen ned i byen og der var igen det lille tivoli med luftgynger og hoppeborg. Børnene lavede deres egne candifloss og aftensmaden var pitabrød med kebab og pomfritter i. Klokken har nu passeret 23.00 og vi sidder nu på terrassen med kolde øl og sodavand, let vind og 28 grader. Livet er da herligt



Dag 1.

Grækenland 2011 Posted on Sat, July 16, 2011 17:52:45

Biip Biip klokken er halv 3 og det er tid at stå op, gaaab det er lige tidligt nok. Frank kommer og henter os halv 4 for at kører os i lufthavnene som vi mod forventning finder gabende tom. Vi har checket ind hjemmefra så vi skal bare aflevere bagagen og så er det ud og købe noget morgenmad. Turen til Thessaloniki går denne gang over Wien i Østrig og de 2 flyveture stryger hurtigt forbi, med kun 40 minutters transfertid imellem flyene. Ved ankomst til Grækenland bliver vi afhentet af biludlejningsfirmaet efter at Tonny har ringet forkert 2 gange og snakket med nogle uforstående grækere der bestem ikke havde tænkt sig at afhente os i lufthavnen og bagefter leje deres bil ud i 2 uger. Men 3 gang er lykkens gang og vi får udleveret en splinter ny VW i hvid som skal bring os ud på eventyr de næste 2 uger.

Turen går så de 90 km mod syd til Litochoro hvor vi mødes med Jørgen ved indkørslen til byen og han viser os hvor vores lånte lejlighed er. Det er en dejlig stor lejlighed på 100m2 med altaner på 3 sider og udsigt både op mod toppen af Olympus bjerget og ned over Adriaterhavet. Vi beslutter os for at handle ind, når vi har pakket ud. Der bliver hældt godt op i indkøbsvognen med vandmelon, agurker, tomater, peber m.m. og en masse juice og sodavand. Vel tilbage laver vi en god gang frokost og slapper bagefter af med hver vores aktivitet, far i solen på terrassen, børnene ser film og mor får sig en velfortjent lur.

Klokken 20.00 henter Jørgen os og vi kører sammen ned til en lille fiskerestaurant ved strandbyen Leptokaria, i selskab med Mikael, Annike og deres 2 børn Camilla og Andreas, som er på Philip og Emmas alder, samt Annikes mor og Jørgens kusine. Her står menuen på blæksprutteringe, fisk, panerede squash, slovaki spyd, tzatziki, fetaost, græsk salat, rejer og børnefavoritten pomfritter.

Vi håber i morgen at vores kroppe har vænnet sig bedre til varmen for her er godt nok varmt. Det bliver helt efterår at komme hjem igen.



Hvor går turen hen?

Grækenland 2011 Posted on Fri, July 08, 2011 22:12:27

Sommerferien 2011 går i år til byen Litochoro i Grækenland. Byen ligger på den nordlige del af fastlandet op af Olympus bjergskråningen og ned mod vandet. Det er en mindre by på størrelse med vores egen og de eneste turister der kommer der er folk der skal bestige Olympusbjerget.

I år har vi ingen planer så den står på total afslapning og råhygge. Men vi regner med at bruge lidt tid på at gå på de lokale markeder og nyde nogle gode dage ved stranden.