Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 32

Thailand 2012 Posted on Sun, December 30, 2012 14:13:43

Dag 32 Bangkok

Sidste dag i Thailand. Det er helt vemodigt. Neline er tidligt op og i tøjet for hun skal havde så meget ud af dagen som muligt, men 7:30 er altså for tidligt. Karina starter dagen med at havde tilraget sig en forkøelse over natten og beslutter sig for at tilbringe formiddagen sammen med Philip på hotelværelset, mens vi andre tager et smut ned i Chinatown. Her skal der købes smykker samt iPhone cover og det bliver også til en limesaft som dog smager af en blanding af tis og sur citron Arghhhhhhh !!! Kl. 11:30 vender vi hjem da der skal tjekkes ud kl. 12. Da vi først skal med taxa kl. 21 har vi fået lov til at sætte vores kufferter i et aflåst rum samt at tage et bad i deres Spa når vi vender tilbage først på aftenen. Dagen bliver brugt med en sidste shoppetur i MBK centeret, hvor vi splitter os op så Karina og Neline går hver for sig og Jeg hygger mig med rødderne på øverste etage med at spille på spillemaskiner og spise is. Efter et par timer mødes vi igen og får lidt at drikke inden den sidste rundt tages og der bliver købt lidt tasker. Den sidste Tuk Tuk tur bliver vemodigt taget hjem, hvor vi tager os et dejligt bad og påklæder os vores rejsetøj. Børnene syntes det er meget mærkeligt igen at have sko på, da de jo har båret klip-klapper eller rendt i bare fødder i over en måned nu. Vi sætter os ind i hotellets lobby og får lidt at spise imens der bliver opdateret på Facebook og dagbogen. Ja 5 dage uden internet har sat sine spor.



Dag 31

Thailand 2012 Posted on Sun, December 30, 2012 13:51:03

Dag 31 Bangkok

Weekend marked!!! Efter endnu en gang dejlig morgenmadsbuffet tager vi en taxa ud til weekendmarked. Nu skal de sidste Bath brændes af hos børnene. Med fyldte punge bevæger vi os gennem de første boder der er fyldt med tøj til tøserne af den pænere slags (ingen T-shirts med tryk her). Philip syntes at der er over nederen at der er så lidt til drenge og må lære på den hårde måde hvad tålmodighed er… (Farmand har fortalt at han ligeså godt kan vænne sig til det nu, da det kun bliver værre). Pigerne få købt nogle bluser og kjoler. Men så er vi heldige at finde en sko bod der har Converse kopi sko, så der får Philip lige brænd nogle gysser af, samt bliver lidt mere medgørlig. Ungerne for små læske ispinde og vi spiser frokost på en lille lokal bod. Her får vi nok den bedste spagetti Bolognas til dato hernede. Mellem alle boderne sælges der også dyr og vi får set hunde, katte, jordegern, egern m.m. Alle bliver vasket og føntørret, selv de små jordegern, som også bliver redt med en tandbørste foran en luftblæser. Vi prøver at finde en stor kurv til kattene men den eneste vi kan finde er dog noget for stor til at tage med i flyet. Karina prøver at finde en god souvenirer til at tage med hjem men det lykkedes ikke og hun må nøjes med de plastik karameller til at hænge på juletræet hun fandt forleden dag. Efter vi alle er blevet godt ømme i benene og varmen tager til vælger vi at vende næsen hjemad og få et tiltrængt bad. Det er dog ikke helt så let at få en taxi der vil køre på taximeter men efter et par forsøg lykkes det og dejligt med aircondition i bilen. Tonny giver sig til at pakke alle kufferterne så de er klar til i morgen. Vi flader alle ud og klokken 17.30 kommer Martina og co. Og vi går alle op på vores restaurant på 25 etage der har den flotteste udsigt over Bangkok og samtidig drejer rundt så man får set hele byen. Børnene er dog ikke så tålmodige med at sidde stille og de går tilbage på værelset mens vi voksne sidder og nyder festfyrværkeriet ud over floden.



Dag 30

Thailand 2012 Posted on Sun, December 30, 2012 13:12:57

Dag 30 Bangkok

Beep Beep kl. er 5.45 så er det op og i tøjet. Martin kommer og henter Neline og jeg med taxa om 45 min. Godt at morgen buffeten er åben fra kl. 6.00. Vi når at kaste en kop the og nogle vafler i maven inden turen går ned på gadeplan for at mødes med Martin. Vi var blevet fortalt at selvom toget først skal afgå kl. 7.45 ville taxa turen derover tage lang tid pga. morgentrafikken. Men kl. 7.00 står vi på stationen (Thon Buri) og har købt billetter til River Kwai, hvilket har kostet os 3X 100,- bath. Der findes kun 3. klasses vogne på denne tur og vi har forventet det værste som overfyldte vogne, med levende dyr og massere af larm, men alt ånder fred og ro på perronen. En halv time for sent ruller vores tog ind på perronen og vi gå stille og rolig ind og finder en god plads (metal sæde med tynd blød plastik overtræk), Alle vinduer i vognen er rullet ned hvilket sammen med 2 ventilatorer udgør airconditionen. Der er dog ikke mange andre vestlændinge en os med på turen og toget er kun ¾ fuldt. Da vi endelig begynder at rulle bliver vi kontrolleret at en af Martins kollegaer i en smart meget kropsnært uniform, med på turen er også diverse ”salgsvogne” der består af Thaier der sælger alt fra hjemmelavet grillspyd til kolde drikkevarer (super service, da de kommer forbi ca. hvert 10 min hvis ikke tigere). Alle ujævnheder og bump kan mærkes da toget er meget slidt og man henledes til togturen med kystbanene for over 30 år siden. Turen går vest over gennem små og store byer, industri områder og marker og da vi kommer længere vest på også bjerge i horisonten. Turen til River Kwai skulle efter køreplanen tage lidt under 3 timer med da vi efter 4 timer endelige ruller ind på stationen, beslutter vi os få at køre over broen med toget i den tro at der er et lige over på den anden side, mennnn. Da vi har kørt 10 min. mere kommer kontrolløren igen og da vi forklare ham at vi skulle havde været stået af på den forgående station siger han at da dette jo er det eneste tog på strækningen er det nok bedst at vi køre med til endestationen, venter der 2 timer og køre med tilbage….. Vores første tanke er at så få vi jo ikke gået over broen, så vi spørger ham om der ikke er en station før og han siger om ½ time… Av for den!! Vi beslutter os dog for at stå af der og så finde en taxa tilbage til broen. Da vi endelig stopper er der også 4 Thaier og 2 polakker der står af, Så vi er ikke de eneste tåber. Det viser sig at vi er stået af ude i ingenting eller kan man sige at hvor kraverne har vendt for længe siden. Der er simpelthen ikke andet en stationen der. Heldigvis har de 4 Thaier arrangeret at blive kørt tilbage til broen og stationsforstanderen og hans politi (med pistol i siden… Det er jo det vilde vesten) ven får sige en uforudset indkomst på 140,- bath per person ekstra (hvilket kunne havde været meget mere da de jo havde os i deres hule hånd). Så efter en god ½ times køretur på ladet af en pickup er vi vel tilbage på den rigtige side af broen. Neline kan endelig komme på toilettet efter at havde hold sig i flere timer og vi kan tage vores gåtur over den berømte bro. Men nu kan vi da sige at vi har kørt med det lokale tog på dødens jernbane over broen over floden Kwai. Da toget står til at køre tilbage kl. 14.45 har vi lige 45 min til at finde noget frokost (meget imødekommet da vi ikke har spist noget siden kl. 6) vi fandt en lille restaurant og får en gang freid rice with chicken og en kold kaffe shake. Vel tilbage på stationen siger de at toget er meget forsinket ca. 1 time, så Martin spørger en lokal taxa hvad det koster at blive kørt til Bangkok… Små 2500,- bath (Avav) og vi sætter os ned og venter på toget. Da toget stadig ikke er kommet efter en time prøver Martin igen med en anden taxa og han vil så gerne havde 2000,- for turen. Da der sidder et par fra New Zealand ved siden af os spørg vi om de har lyst til at dele turen med os, men de siger de har massere af tid og vil gerne vente på toget, så vi afslå også dette tilbud. Efter vi har ventet noget mere, går vi ned og spørg omkring toget igen og får at vide at det er meget forsinket, mindst en ½ time længere. Nu er kl. godt 17 og parret fra New Zealand er blevet møre, så de siger ja til at dele turen tilbage med os, så vi får fat i den ”billige” taxa igen og må krybe til korset og sige ”ja tak” til hans tilbud på 2000,-. ”Jeg er der om 5 min.” siger han i telefonen. Ind triller en dejlig stor 4X4 Isuzu med aircondition og bløde sæder og ud træder den lokale politimand som lige kan tjene nogle ekstra penge på lidt ”moonlightning”. Han viser sig til at være super rar og fortæller vidt og bredt om området, nummerpladefarver og trafikregler mens vi drøner derudaf med fuld skrue på anlægget der spiller rock ballader indspillet af et Thailandsk kopiband samt godt gang i dythornet for at få alle de langsomme bilister til at fjerne sig fra yderbanen. Efter et par stop for at tanke, tisse eller tage en rygepause er vi endelig i Bangkok og ved hjælp af GPS i Tonny’s mobil får vi dirigeret ham hen til vores hotel, hvor vi lander kl. 20.00 (ahhhhhh). Martin flyver over i en TukTuk og Neline og jeg næsten løber over vejen, ind i hotellet og op med elevatoren, vel tilbage fik vi kæmpe krammere af Philip og Emma samt Karina. Vi havde ikke kunne kontakte Karina og sige vi var forsinket da hendes mobil ikke virkede og da vi havde regnet med at være hjemme senest kl. 18.30 var vi bange for at hun var meget urolig. Martin havde samme problem da Lone ikke modtog hans SMS’er. Karina, Philip og Emma havde ventet med at spise til vi kom tilbage og vi skyndte os derfor at vaske hænder og hoved for derefter at begive os ned til hotellets restaurant for at fylde maverne. Resten af aften (meget kort) blev brugt til at zappe lidt fjernsyn og slappe af, inden det var for svært at holde øjnene åbne og vi gik i seng. Karina, Emma og Philip nød dagen med en tur i Chinatown og MBK centeret, efterfulgt af en tur i poolen på 23. etage.



Dag 29

Thailand 2012 Posted on Sun, December 30, 2012 13:07:02

Dag 29 Bangkok.

Hvor er det dog bare dejligt at kunne sætte sig til bords med kæmpe morgenbuffet og ikke selv klare opvasken. Børnene nyder også godt af det hele og glæder sig ikke til at vende tilbage til madpakker igen, men Karina glæder sig til en ruppermad med leverpostej og rødbeder. Vi besøger igen Chinatown da pigerne har fundet negleting de gerne vil have nogle flere af. Der er som altid heftig aktivitet og det hele er en stor heksekedel og Philip syntes det er et helvede. Man kan jo også godt forstå ham da man bliver godt mast og skubbet og når man så ikke er den højeste ja så… vi vender tilbage til Hotellet hvor vi spiser lidt og pakker en taske med drikkevarer inden vi tager med Tuk Tuk over til Martins hotel hvor vi skal mødes til sejltur på floden. Vi har lejet en longtailbåd med 1 times sejllads ned af klongerne hvor man kan se hvordan de bor langs floden. Her kan man virkelig fornemme fattigdommen da husene er meget miserable og der er meget beskidt. Vi ser dem også vaske tøj i floden og man forstår ikke helt hvorfor da vandet er helt mørkegråt. Der er dog enkle pænere huse men det er ikke dem der dominere her. Nogle af husene er ved at falde sammen og deres toiletforhold er numsen ud over verandaen ned i floden. Vi møder også sejlende handelsbåde der tager overpriser for drikkevarer som Martin får købt lidt af. Efter sejlturen går vi med Martin op og ser deres hotelværelse. De har en skøn udsigt ud over floden og hotellet virker nyere end vores. Efter lidt hygge sejler vi med Martin videre ned af floden til et indkøbscenter der hedder Robinson. Deres hotel har gratis båd og nogle gange er det hurtige at transportere sig rundt på vandet end med Tuk Tuk ‘er. Centeret har dog ikke meget at byde på men vi spiser lidt aftensmad på Mc Donalds der lægger der inden vi bevæger os ud til fods mod Pat Pong marked. Martin har sagt at der er ca. 15 min. Gåtur men lad os lige dobbelt tiden og med 2 piger med nyt fodtøj på er det ikke den gladeste vandren der også lige kulminere med en gang næseblod fra Philip. Vi når endelig frem og tager en hurtig tur gennem markedet med barer ude lang siden med dansende halvnøgne tøser. Tonny får da også tilbudt massage men takker pænt nej tak. Vi fylder proviantere op i 7-11 og køber drikkevarer til i morgen hvor Tonny, Neline og Martin skal på togtur til river Kwai broen og skal meget tidlig op. Morgenmad kl.6 og så af sted. Vi prajer en Tuk Tuk som er meget snaksalig. Vi får hele hans livshistorie om hvor mange børn og koner han har og han fortæller om alle de steder vi passere hjem med spisesteder og markeder.



Dag 28

Thailand 2012 Posted on Sun, December 30, 2012 13:02:52

Dag 28 Bangkok 2. jule dag

Ingen vækkekur og vi har sovet hele natten uden børn i sengen med dumme drømme eller ondt, dejligt!! Hov hvad er det, jo det er dagens avis der er stukket ind under døren (heldigvis på engelsk). En etage ned og så er der morgenmads buffet, varme wafler, pandekager, omeletter m.m. Ahhh mums farmand spiser sig godt mæt i wafler med ahornsirup og Neline får sig et blødkogt æg der når hun slår det ud går helt itu og flyder ud på hendes tallerken (det kan højst ha fået 2 min.). Efter den lækre morgenbuffet går turen til chinatown igen. Denne gang er Philip og Emma dog blevet tilbage da de ikke gider alle de mennesker. Vi aftaler dog hvornår vi er tilbage så de ikke sidder i uvisthed. Farmand udstyrer sig selv med kamera på hoved og så går turen igennem de små smalle gader hvor folk med sækkevogne og scootere kommer kørende så man nogen gange står helt mast for der skal være plads til os alle. Det er så sjovt at opleve hvor lidt plads man egentlig behøver og alle tager hensyn og ingen bliver sure. Neline får snoldet øreringe og Karina får købt nogle tasker og en sportstaske til Philip for hele 20 kr. vi kommer gennem en gyde med lokalt marked der både byder på tørrede blæksprutter og slangeskind eller var det noget med en tørret hajfinne….? Hjemme igen har de dog ikke splittet hele værelset, men hygget sig med at lave film på ipad’en. Vi går op på 23 etage og nyder udsigten over Bangkok og her kan man få en fornemmelse over hvor stor byen egentlig er. Så går den vilde tur igen med tuk tuk hen til zen centeret. Desværre forstår vores chauffør dog ikke helt hvor vi vil hen og vi bliver sat af i en meget dyr shopping gade men dog ikke mere end 5 minutters gang hen til vores center Siam Paragon. Vi spiser frokost da vi alle er blevet godt sultne og kigger herefter lidt rundt i centeret. Det bliver dog ikke de store indkøb da det er alle de dyre forretninger såsom Hérmes, Burberry og Louis Vuitton der lægger her så vi vælger at gå videre ned til næste center som hedder Siam Discovery men også her er det de dyre butikker inkl. bilsalg af bla. RR og Maserati, så vi ender igen i MBK. Her vælger vi at Tonny og Philip går i elektronik markedet på 4. sal da Philip vil købe nogle nye høretelefoner fra Dr. Dre i grøn, imens vi piger oser rundt i tøjforretningerne og så senere mødes. Det bliver dog ikke helt så let at finde hinanden igen for selv om vi aftalte ved rulletrappen på 3. sal har vi ikke set hvor mange rulletrapper der er, men efter lidt søgen rundt finder vi dog hinanden. Vi møder Martin og co. Og får udvekslet lidt oplevelser og aftaler at mødes i morgen til sejltur på floden inden vi skilles. Aftensmaden bliver i dag på subway og bagefter en is inden turen går tilbage til hotellet.



Dag 27

Thailand 2012 Posted on Sun, December 30, 2012 13:00:33

Dag 27 2. jule dag

Dingeling… Vækkeur kl. 6.45!!! puha det er godt nok tidligt men taxaen kommer og henter os kl. 8.00 og vi skal lige i bad og ned og havde morgenmad først. Inden vi går ned og spiser pakker vi lige det sidste så alt er klart, det er ikke meget vi har fået købt for vi har kun taget en ekstra taske i brug og vores kufferter er ikke proppede (hvad sker der lige??). Det der var for meget blæst i går kunne vi ikke sende vores lykke balloner op i så de er pakket med ned til den videre tur, så må vi se om de holder. Kl.8 er begge familier på vej mod lufthavnen i 2 små busser. Vi skal flyve med ½ times mellemrum mod Bangkok så vi siger farvel til hinanden ude ved gaten. 1 time i luften og så er vi i storbyen med 10-15 mill. Indbyggere Yessss. Her er der også fast pris på taxa (700,- Bath) ind til centrum, så der er ikke mulighed for at prutte om prisen, men det er da billigere end de 2000,- hotellet ville havde for at hente os. Turen ind tager godt en ½ times tid og vi ankommer endelig til vores hotel. Her får vi rum 1111 som er et familie værelse med 1 dobbeltseng og 3 enkelmands samt 2 toiletter, 2 brusebad og karbad. Da vi er lidt sultne køber vi nogle croissanter med op, som vi lige kan snacke inden vi vil bevæge os ud i Chinatown. Hvilke intens atmosfære, mange mennesker, 1000 farver, scootere og små madvogne, alt sammen i små smalle gader. Her får man de bedste priser hvis man køber i dusin, men hvad skal man med 12 punge eller fodboldure?? Der må bides i det sure æble og gives en lidt højre pris, så man kan nøjes med at købe en af hver (hvilket dog stadig er super billigt). Efter at havde brugt et par timer i denne fantastiske heksekedel prajer vi en Tuktuk og sætter retningen mod MBK centeret. Jo den er god nok…. Vi kan stadig være alle 5 i en sådan, der er dog 2 der må sidde på ”gulvet” foran de andre. Men det er vores fortrukne transportmiddel, her får man alle sanse indtryk, varme, lyde, lugte og altid en spændende oplevelse (kørsel i modsat kørebane, mod ensretningen og ned af små gyder). MBK er helt klart det bedste center i Bangkok, det første vi gør er lige at få lidt mere frokost som meget modvilligt fra Nelines side bliver indtaget på McD. Hele 79,- bath eller godt 16,- kr for en happymeal og 140,- bath for en burger menu. Dejlig billigt og lidt længere nede får vi softice på KFC til 10,- bath, så skal der kigges forretninger og Philip/farmand er med som det tynde øl, da de nederste etager er mest dametøj, sko og creme. Så lige inden Philip får et anfald finder Karina en frisør til ham, så han endelig kan blive klippet, hvilket han har plaget om de sidste uger (det er ved at blive en tradition for ham). På Koh Samui så han en plakat med en thaimand med en fed frisure, som vi tog et billede af og dette bliver forevist damerne i salonen som næsten alle var klædt i jule/nissetøj. En af damerne mener at hun sagtens kan klippe og efter hårvask med skuldremassage/klip/føn/hårvask/føn/voks, sidder han tilbage med den sejeste frisure og vi er blevet 200,- Bath fattigere.( 40 kr.) Efter et par timer mere af at kigge på tøj, sko, negledimser og telefoncovere er det blevet aften og vi bevæger os op på 6. sal hvor det lokale Food Market ligger. Vi får købt for 400,- Bath kuponer og går så ud i grupper for at finde hvad vi har lyst til at smage….. Her kan jeg sige at det bedste for alle vedkommende var sodavanden!! Efter at havde afprøvet mange forskellige retter der alle enten fik vores maver til at vende sig eller smagte af opvaskevand, besluttede vi os til at gå forbi Tops supermarked inden vi skal hjem for at købe nogle drikkevarer og noget til at tage den anderledes smag fra aftensmaden. Der er dog blevet købt lidt i dag, men mest gaver til børnenes venner derhjemme. Endnu engang bliver der prajet en TukTuk og 1,2,3 så er vi hjemme.. Ingen trafik, en anden vej og vupti så er vi tilbage. Vel tilrette på værelset har der været nissepiger og lagt julesmåkager på hovedpuderne. Bagefter bliver der lavet dansklektier med Philip mens pigerne på skift hopper i karbad. Vi har dog også lige et besøg af hotelpersonalet da vi er eksperter i at få safe deposit boksen til at gå i baglås.