Puha så nåede vi endelig frem efter en køretur der blev forlænget med 3 timer. Vi er nu officiel superkører på glatbane. Islag, fygesne og vejarbejde gjorde den 8 timers køretur til 11. Nogle steder kunne man slet ikke se kørebanen, så det var om at holde øjnene på vejen. Ja, der skal øjnene jo være men man bliver altså lidt betaget af snelandskabet, med de traditionelle svenske træhuse og klipper, hvor smeltevandet er løbet ned og frosset til is og hænger som store frosne vandfald.

Vi bor i en lille fin lejlighed midt mellem de to piste områder og dejligt man ikke skal ud og starte bilen for at køre op til pisterne. Efter vi havde fået pakket bilen ud skyndet vi os over og leje skiudstyr og købe liftkort. Da vi alle var lidt trætte efter den lange køretur besluttede vi os for at spise på Stötens restaurant. Neline bestilte madpandekager som dog kom med syltetøj og flødeskum så hun fik lidt af os andre. Vi sover alle i køjesenge inkl. mor og far, så der er lidt spejder over det hele. Vi har lejet ski og er klar til at våge os ud på pisterne i morgen. Karina kunne desværre ikke finde støvler, der var bredde nok, så hun agere fotograf som altid. Godt trætte lægger vi os alle i seng kl. 21.30