Fam. Gümoes Blog

Neline og farmand tager på endnu en dykkertur. Denne gang går turen til Chumphon Pinnacle som ligger ca. 45 min. sejlads ud fra øen (5km nw fra Nang Yuan) Dykket varer 32 min og tager os ned på 30 meters dybde. Vandet er 30 grader varmt og sigtbarheden er godt 25 meter, så det er gode forhold. Vi ser desværre ikke nogen skildpadder eller hvalhajer men en masse Barracudas i en stor stime på flere hunderede, nogle giant Goupers, Blue-ringed Angelfish, Big-eye trevally og en enkel Queenfish. Vi dykker med den samme gruppe igen hvilket er meget hyggeligt, og denne gang undgik Tonny også at tabe sit GoPro. Han havde inden afgang, fået købt en ekstra håndledsrem for hele kr. 20,- i en lokal butik (så kan det ikke gøres meget billigere). Dyk nr.2 er igen ved vraget og her er sigtbarheden desværre meget dårligere end dagen før ca. 5 – 10 meter, så det er ikke et så spændende dyk, det bliver dog til en ny fisk, en blue spottet trout. Vel oppe fra havets dyb går turen mod land hvor vi får vasket udstyret rent for saltvand og skrevet logbøger samt stemplet dem, nu er klokken også blevet 17 om eftermiddagen så de venter på os hjemme i hytten efter de har boblet rundt i poolen hele dagen. Vi skal dog også lige nå at hente vasketøj der koster den hele sum af 40kr. God trætte og mætte af oplevelser men tom i maven træder vi ind og skynder os og tage et bad inden turen går ned i byen for at købe godter i 7-11 og få noget aftensmad. Solnedgangen i dag er ekstrem flot, himlen er helt lyserød og der bliver taget mange billeder/selfie af turister ned på stranden og selvfølgelig også af os.

Så fik vi da lige en gang tordenvejr som man aldrig har set/hørt før. Lyn stod i kø så himlen var konstant oplyst og troperegnen væltede ned. Øen er lavet af store sten og det lød mildest talt som om de kom rullende ned fra bjerget. Vi var ellers lige faldet i søvn da det startede og varede 2 ½ time før det hele igen faldt til ro og vi atter kunne sove. Vi bor jo i små træhytter så det høres meget tydligt. Måske også derfor vågner vi alle lidt senere end vi plejer og for Neline og Tonny står dagen i dag på dykkertur. Vi skal dykke med Master-Divers og skal til ”No Name Pinnacle” på vest siden af NangYuan samt ”HTMS Sattakut” (Vrag som vi også var på i 2012 da vi tog vores AOW certifikat) og Hin Pee Wee som ligger lige ved siden af og tages i samme dyk. Vi stævner ud fra stranden i longtail båd sammen med en ung pige fra Israel og en ung mand fra Schweiz. Manden er ved at færdigøre sin Masterdiver og pigen har dykket præcis det samme antal gange som os (meget pudsigt). Begge dyk er dybe ca. 28-30 meter hver så man skal havde taget advance PADI for at komme med, her ser vi de sædvanlige fisk som Anglefish, Bannerfish, Giant Grouper, Blue spottet stingray, batfish og på vej op så vi den sødeste lille jellyfish med en lille gul fisk der levede i beskyttlse af den fangarme. Den var orange og i toppen blinkede den med en hvid ”pære”, super cool! Oppe igen fik vi frisk ananas mens vi sejlede over til dykkersted nr. 2. vraget (et amerikansk krigsfartøj som efter anden verdenskrig blev givet til Thailand og som i 2011 blev sænket med vilje for at lave et kunstig rev). Her skulle vi holde en pause inden vi hoppede i vandet og den tilbragt vi på taget af styrhuset mens vi fik lidt sol og drak en sodavand. Sidst vi dykkede her var sigtbarheden meget dårlig, kun ca. 3-4 meter men i dag var den ca. 10-15 meter så det var fedt. Vel nede ser vi først en stor Jenkins whipray som sov i beskyttelse af skroget og med et omfang på ca. 70-80 cm. Derefter går turen omkring vraget og vi ser ind i kommandobroen og svømmer rundt om de 2 kanoner der er på dækket. Af fisk ser vi silver sweetlips og bluespottet trout. Herfra svømmer vi over til ” Hin Pee Wee” som er lige ved siden af, her støder vi på en del Triggerfish og en ny fisk vi ikke har set før, en filefish (den ligner lidt en triggerfish fra siden men når man ser den forfra er en meget meget tynd. Det ligner lidt en tegneseriefigur. Neline ser også en havsnegl som hun forgæves prøver at vise sin tungnemme far, hvilket absolut ikke lykkedes (øv, sådan en har Tonny så til gode at se). Vel oppe i overfladen lykkedes det Tonny at glemme at han havde GoPro på hoved så da han tager sin maske af ryger det ned mod bunden men bliver heldigvis fanget af vores dykker instruktør der hurtig for fulgt efter det og fanger det lige inden det når bunden på 30 meters dybde. Hun må så lige holde sig et ekstra sikkerhed stop, men kameraret er reddet og det er Tonny MEGET glad for. Vi andre tager lige 1 times massage inden turen går til poolen. Vi spiser tidligt da de ikke har fået noget siden i morges og aftenen går med film på værelset af de forskellige dyk fra i dag.

Same same as yesterday dog mad på hotellet. Tror heller ikke vi kan være mere afslappet og hygger mere med hinanden.

Total afslapnings dag! Solbadning ved poolen og intet andet end en enkel tur til 7-11 efter forsyninger. Eftermiddag blev brugt på kortspil, Facetime og hygge i hytten. Nu er alle helt nede i gear og intet bliver foretaget. Måske det vildeste i dag bliver en Mojitos på restaurant Whitning?? Hvis vi når så langt…

Ej altså nu må vores held gerne være med os. Vi får flyttet ned i den nye hytte kl 23 i går aftes. Hotellet har vækket personale op til flere gange, for først at gøre rent på det gamle værelse efter vvs manden, dog uden det virkede og så til opredning i det nye værelse. Det må dog siges at de stakkels thaipiger ikke selv var særlig glade, da de stod der i nattøj og skulle gøre rent og rede senge, men vi kom ind og i seng. Dog gik der ikke længe fra vi var faldet i søvn til Emma pludselig kaster op ud over vores gulv og må sendes i bad, mens Tonny får gjort rent så godt han nu kan. Hvad hun helt præcis er blevet dårlig af, ved vi ikke, men hun har skrantet lidt de sidste par dage og natten fortsætter med besøg på toilettet. Til sidst falder hun dog i søvn mellem mor og far og vi får sovet lidt, inden en ny dag starter. Vi beslutter os for, efter morgenmad, at alle skal ned og have 1 times massage og for pokker det er tiltrængt. Muskler man slet ikke havde tænkt på var ømme, er nu arbejdet godt igennem og vi er alle 5 som nye, da vi atter går hjem mod hotellet. 60 kr. pr person for 1 time og lad os bare sige, at det ikke er sidste gang. Status for Emma er hun stadig kaster op men har det bedre. Vi har dog aflyst hendes dykkerkursus da hun skal være helt frisk og egentlig var hun vist heller ikke helt selv så klar på det, nu når det var tid, men måske hun er frisk en anden gang, hvis hun får muligheden og har lyst. Vi tilbringer dagen ved poolen og dejligt varmt bad til Emma på værelset, inden vi alle tager en lille morfar (snork snork). Eftermiddagen bliver sluttet af med en tur i havet ud fra vores midlertidige seaview villa hvor Philip og Tonny padler rundt i nogle store oppustede dækslanger mens solen går ned og mørket sænker sig. Da aftenen er faldet på, går vi i restauranten og får anvist et fint bord nede ved vandet. Vi bestiller gode bøffer, seafood platte, vin, øl og milkshake samt sodavand (Philip kunne ikke bestemme sig). Restaurantens manager, der har fri i dag, er kommet for at sørge for alt er i skønneste orden til os, og som dessert har han lavet mangopandekager til os med vaniljeis, mango stykker og mangosyltetøj som nydes med et par kander the og i horisonten over vandet får vi det flotteste lysshow fra himlen med kæmpe lyn. Perfekt afslutning på dagen.

Endnu en feriedag hvor vi skal op til vækkeur. Morgenmad inden afgang fra Koh Nang Yuan 8.30.Vi bliver sejlet ind til Koh Tao af hotellets egen båd og der er lidt høj søgang så indimellem får vi lige lidt bølgesprøjt ind over os. Emma ligner nu mest en der gerne ville have undgået sejlturen da hun ikke er så søstærk. Vel ankommet til Koh tao møder vi kontrasten fra den ø vi lige har opholdt os på i 4 dage. Knallerter alle vegne, folk der råber, dufte og lugte, hunde der gør og backpackere alle vegne. Det er lidt forvirrende men vi sætter kurs mod hotellet som er en lille gåtur på 7-8 minutter. Da vi ankommer til hotellet er der som alle danskere har fundet dette hotel og der går ikke lang tid før vi ligger ved poolen og er faldet i snak med det første par der er har med deres 3 døtre og fra Hillerød. Hotellet er bare skønt og poolen er dejlig, vandet dejlig varmt og lige hvad vi trængte til. Solen er fremme i dag og vi får solet os lidt mens frokosten bliver indtaget i bikinier (og badebukser). Om eftermiddagen tager vi en tur ned gennem byen men det er bare varmt og sveden driver af os. Ungerne er ikke rigtig sultne men en pandekage fra en af de små vogne skal de da spise. Manden der laver dem er den store intertainer mens han tilbereder pandekagerne med kondens milk. Vi vender næsen hjemad efter en optankning af drikkevare og lidt guf i 7-11 og finder et bord i hotellets restaurant nede ved vandet. Da vi vender hjem til vores værelse har vi ingen vand og toilettet er fyldt med l… efter 1 ½ times kæmpen og besøg af en vvs 3 gange og klokken nu har nærmet sig 22.30 insisterer vi på at få et nyt værelse og vi pakker alle vores ting og flytter ned til en hytte ved vandet vi har fået for de næste 2 dage så skal vi tilbage til den oprindelige hytte igen. Dog har chefen som undskyldning givet fri aftensmad i morgen til os alle så der skal spises godt.

Same shit every day…. Eller som ham der serverer aftensmad siger ”sooo many Chinese people”, dog har der i dag sneget sig lidt italienere ind imellem men man kan godt mærke her er mange flere turister, end fra vi var her sidst. Tonny er desværre ikke helt frisk (fornølet, måske fra aircon), så mens Neline og mor snorkler, ligger han flad i en liggestol og daser mens Philip og Emma tager sig en middagslur i hytten. Emmas middagslur varer dog hele dagen, da hun ikke er så god til at ligge sig til at sove om aftenen men måske er det også lidt det, at man ikke kan lave så meget her, andet end at snorkle, sove og spise. Efter lidt frokost går Tonny, Neline og Philip en tur op på toppen af bjerget med udsigtspunkt over de 3 små øer, der hænger sammen af sandstrandene, ikke en lang tur men hold op man kommer til at svede. Derfor hopper Neline og Tonny en sidste gang i det krystalklare vand for at blive afkølet inden saltet bliver vasket af i et velfortjent bad. Vi glæder os til at komme ind til Koh Tao i morgen, især Philip der ser frem til poolen, men vi skal igen tidligt op fra morgenstunden og med hotellets egen båd kl. 8:30 (gratis).

Dejlig rolig nat selvom Philips tanker fra sidst kom tilbage i takt med, at mørket faldt på. Han fik lov til at sove mellem Tonny og Karina, så vi vågnede og var dejlig udhvilet. I dag kiggede solen lidt frem, og det var nok også grunden til, at til øen fik lidt flere besøg end i går, så der gik ikke længe før, at alle liggestole var besat. Vi havde heldigvis snuppet til os, og så skulle der snorkles. Sigtbarheden er klart bedre, når solen er lidt fremme, og vi fik svømmet ret langt ud, hvor koralerne var meget flottere. Tonny og Karina fik set en del større fisk, og Karina ville lige vise Tonny en stor en, men ser pludselig Tonny panikke og hurtig skynde sig væk. Det forstod Karina dog også så væk væk væk. Det var åbentbart en triggerfisk, der passer meget på sit territorium og bider, hvis man kommer for tæt på – så nu ved jeg da også, hvordan den ser ud. Oppe igen fik vi lidt frokost, inden Tonny og Neline skulle på genopfriskningskursus, så de er klar til de lidt større ture. Vi andre gik igen mod liggestolene, men der gik ikke mere end 10 min, før de lokale sendte alle op af vandet og for rundt og klappede parasoller sammen. Inden for 5 min. væltede troperegnen ned, og vi søgte ly i hytten med bad og kortspil. Neline og Tonny tog alligevel på kursuset og vendte hjem helt salige i blikket. Vi har undret os lidt over, at her er mere beskidt, end sidst vi var her. Overalt ligger drivtømmer, sandsække og affald der er skyllet ind mellem stenene ved husene. De har altid været meget varsom med affald her, og man må ikke medbringe noget, når man kommer til øen. De kæmper for at passe på øen og koralerne, og at dem der kommer skal respektere det, men det er lidt ligesom om de har opgivet. Der hænger skilte med, at man ikke må ligge på sandet på ens håndklæder, og i dag fik vi forklaringen. Et vådt håndklæde, så hænger sandet fast og så tager turisterne sandet med fra øen.. Hmm. Alt affaldet er fordi, de har haft en monsumregn, der havde ødelagt mange af de gangbroer, man går på. Endvidere havde dykkercenteret og den lille restaurant stået under vand. Man må håbe, det er sket, da der ikke har boet for mange i hytterne, for så ville de ikke kunne komme ned.

Efter et tiltrængt varmt bad for Tonny og Neline, samt en smule mere afslapning både ude (Philip og Tonny spille strandtennis som vi havde med hjemmefra på den mennesketomme strand) og inden for hytten, var solen pludselig gået ned, og klokken var blevet mange. Sult er ikke en følelse, vi går ret meget rundt med hernede, men mad skal der til for, at kroppen fungerer – så vi begav os ned mod restauranten for at få noget aftensmad. Efter en god omgang ”Green Curry” og diverse supper, var maverne atter fyldte, og trætheden begyndte at melde sig, så……

Når man tænker på, at det er ferie, har vi brugt vækkeur meget. Vi er de eneste, der er oppe kl. 7, og vi må da også bare ligge nøglen i receptionen, da ingen andre tosser er oppe på denne tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil med færgen til Nangyuan kl. 8:00. Heldigvis er der ingen bølger i dag, og turen på 1,5 time forløber uden søsyge eller andre problemer. Vel ankommet bliver vi tjekket ind i vores hytte (den samme som vi boede i sidst, helt ud til vandet og med plads til os alle), men vi skal dog lige betale for en ekstra opredning, da vi kun havde bestilt for 4 – men det er et mindre beløb, så det er helt fint. Til gengæld får kuffert-bærerne et mindre chok, da de skal løfte Tonnys taske – den ser let ud men vejer 20 kg. Så den stakkels unge mand gik næsten i knæ, men han fik også nogle gode drikkepenge bagefter. Fri for kufferter og med denne fantastiske udsigt kan man kun 1 ting…SNORKLE. På vej ned af strand får Neline og Tonny også lige booket genopfrisknings-dykkerkursus til i morgen formiddag (spitzenklasse), og vi tager også et lille besøg i strandbaren for at få morgenmad/frokost. Vandet er varmt, og ser man bort fra de mange Kinesiske endagsturister er her fantastisk. På med maske og snorkel og ud i vandet! Yesss, der er stadig mange fisk, og ikke alle koraler er døde. Vi bruger et par timer i ”Japanese Garden” alle 5, og det er dejligt at svømme i dette store akvarie igen (Tonny: husk rødt filter er ikke til video i overfladen – alle film bliver ubrugelige. Godt vi er her flere dage). Efter endt snorkling og vel tilbage i hytten hopper pigerne i bad, og eftermiddagen bliver brugt på ren afslapning: læsning, musikaflytning og et par små lure. Ved 5 tiden hopper Philip, Tonny og til sidst også Karina i vandet igen for at snorkle i det store akvarie – denne gang uden rødt filter på kameraet. Godt runkne i huden kommer vi op af vandet og begiver os mod hytten for at tage en skyller, inden vi snart skal ned og have noget aftensmad. Det er så dejligt, at alle endagsturister skal være væk fra øen inden kl. 17:00, så nu er der næsten ingen mennesker tilbage, og maden kan nydes i ro – hvis ikke lige det var fordi, at vores tjener er meget talelysten og snakkede og snakkede (meget utydeligt så man skulle lytte godt efter). Han fortalte, at de mange turister har jaget mange af fiskene væk i løbet af de sidste 10 år, men at hvis man står tidligt op og snorkler ud ved 6:30-7:00, er der mulighed for at se sorttippede revhajer- måske det skal tjekkes ud en af dagene? Resten af aften bliver brugt på at bestille desserter såsom ”fried banana” og chokolade milkshakes og hygge i restauranten.

Beep Beep tidligt op kl. 7:00 så er det dagen hvor turen går mod badeferie. Kl. 10:25 afgår flyet mod Koh Samui Thailand og alle glæder sig! Så efter en hurtig morgenmad bliver kufferterne hurtigt samlet og der bliver tjekket ud af hotellet og gået mod undergrundsbanen. Vi fandt ud af et det var super let at komme fra vores hotel og til lufthavnen med toget og så til 1/6 af prisen i forhold til en taxa. Vel ankommet til lufthavnen og med kufferterne afleveret kommer vi i tanke om at vi har glemt at købe den obligatoriske køleskabsmagnet så de sidste Singapore doller bliver brugt på dette samt lidt mad & drikke. Efter 1 time og 40 minutter lander vi på Koh Samui i deres lille lufthavn og prajer en taxa som kører os til vores hotel. Vi er lidt spændte da det er et nyt sted vi skal bo men det viser sig at være lige ved siden af båden vi skal tage i morgen tidlig og nabo til det hotel vi boede på sidst vi var her (Skønt). Dog er det ikke 5-stjernet men det er jo også kun for 1 nat. Vi er dog så heldige at vores 3 X fan bungalows bliver til 1 Family med air con og en fan bungalow så det er da et dejligt upgrade. Efter vi har fået smidt kufferterne tager ind på nabo hotellet og spiser en dejlig frokost og bagefter køber vi billetter til færgen i morgen. Derefter tager vi badetøj på og snupper et par håndklæder for at drage de få meter der er ned til stranden, for en dukkert, det skal vi havde! Ahh vandet er dejlig varmt og efter lidt tid kan vi se alle de store speedbåde komme ind og ligge til efter de forskellige dagture, turisterne har været på. Efter vi er kommet tilbage og alle har taget et dejligt forfriskende bad og nogle en lille lur (mens andre taber i 500, farmand) gå vi en tur ned på vejen der fører til hotellet hvor der er nogle små minimarkeder som vi kan købe lidt forsyninger i, som vi kan havde med over til NangYuan (sodavand og lidt slik). Vi smider indkøbene ind på hotellet og går videre ned til stranden for at spise aftensmad ved vandet og med hyggelige stearinlys på bordet. Rødderne får pandekager med is og de voksne får wok. Mums hvor smager det godt og atmosfæren er bare så super hyggelig så der sidder vi længe inden vi går tilbage til vores værelser for at slappe af og sove inden vi skal tidlig op og nå færgen til Næste ø og flere eventyr.

Regn!! Der blev vist pustet for meget sol mod Danmark i går. Men så kan vi alle hygge sammen på ungernes store værelse og kigge ud på øen. Ved 12 tiden kom solen dog frem og så tog forældrene mod Little India mens ungerne slappede mere af. De små lokale bydele er ikke så intense som i f.eks. Thailand, der er ikke så mange mennesker på gaden og det larmende og hektiske miljø er der ikke. Alt foregå stille og roligt og ingen høje råb eller masen. Da vi var blevet en smule sultne skulle den lokale indiske mad prøves, og på et lokalt spisested med plastikstole blev der bestilt chicken Masala med nanbrød men heller ikke i Singapore har de lært at skære kød ud og den stakkels høne er bare hakket ud i firkanter med ben og alt hvad der ellers er på sådan en pipfugl. En oplevelse var det dog og det smagt godt, og vi fik studeret de lokale der indtager deres mad med alle klør 5 begravet i maden men må da indrømme vi fandt en gaffel. Der er 4 forskellige slags forretninger i bydelen, smykker (mest guld), skrædder, elektronik og Grønt/blomsterkranse, det sidste hjalp til at der duftede af roser og jasmin og ikke af skrald, underligt nok var denne del af Singapore ikke særlig renlig og der lå en del affald på gaderne. Efter et par timers osen besluttede vi os for at tage tilbage til hotellet for at tage en dukkert i hotellets pool sammen med børnene. Inden Philip og Tonny hoppede i poolen skulle de dog lige prøve løbebåndene og afsted de løb lige indtil Tonny vente hoved for at svare Philip og vupti så lavede han ninja trikket og på et splitsekundt lå han og rodede rundt nede på gulvet (hold fokus!!). Sjovt nok var løbeturen så forbi og blev afløst at badning og det mindre risiko betonede solbadning. Her lykkedes det Tonny at holde sig liggende på solsengen uden at falde af. Efter skift til almindelig tøj tog vi alle 5 ned mod Singapore Flyer som er et stort ”Pariserhjul” som er 30 min. om at dreje en omgang, men da vi kom derud og stod i køen viste det sig at vores billetter dertil var udløbet 6 timer forinden. At købe nye ville koste kr. 1000,- så vi besluttede os for at tage til Burgis Junction (Storcenter) i stedet for og shoppe (alle de sparede penge skulle jo bruges på noget andet). Der blev købt punge og tasker og kigget på make-up med mere. Til sidst sluttede vi af med at spise på en Japansk restaurant og fik prøvet en masse nye og spændende retter. Både nogle der ikke smagte såååå godt og andre som var rigtig gode (Alt blev bestil via en iPad som var hægtet på bordet, og når man var færdig med at vælge, trykkede man på send og vupti så kom tjenerne med de ønskede ting). Vel hjemme på hotellet igen blev der pakket da vi skal tidligt op i morgen for at nå vores fly mod Koh Samui (Thailand) i morgen kl. 10.25. Der må tilføjes at vi allerede har problemer med at lukke kufferterne….. Hvordan skal det dog ikke ende.

Så nu skal vi op Karina…. Hmmm syntes ellers at vi havde aftalt fridag og sove længe, dag ved poolen og først lave noget sen eftermiddag men Tonny syntes da vi skal op kl 7.45 så vi kan få noget ud af dagen. Behøver jeg sige at jeg kunne have kvalt ham. Det viser sig også at børnene sover længe og for en gang skyld også Neline men nu er vi da vågne. Tonny og Neline får lov til at gå ned til morgenmad alene da vi andre ikke har lyst til noget som helst og de tager videre på shoppetur til Orchard Road hvor der dog ikke er så spændende som vi havde læst os til (Man kan dog let fare vild i alle de gange både over og under jorden de holder sig, vi syntes bestemt at vi gik forbi de samme butikker flere gange). Vi andre går til morgenmad og tilbage i seng og Emma får skrevet lidt i sin dagbog. Da de andre kommer hjem går turen til poolen hvor vi også får spist lidt frokost som bliver købt fra de lokale madboder der under vores hotel.

Efter et dejligt bad tager vi toget ind til Clarke Quay, som vi sejlede forbi i går og som så så hyggeligt ud med små restauranter ud til vandet og vi finder da også hurtigt en med mexicansk mad der indtages mens byen bliver forvandlet med alt det farvestrålende lys efter solnedgang. Vi går i stormagasinet på den anden side af vandet og alle pigerne bliver fornyet med nye tasker og clutch i en super lækker forretning (mens farmand prøver at stikke af til bageren, hvor han lige når at købe en chokolade croissant). Desværre havde pigerne pludselig glemt deres Visa kort så farmand må have sit op…. Mangler da også bare når man bliver vækket på fridagen 7.45.

Dagen startede med en tur til Chinatown. Et sted hvor vi har været mange gange i Thailand, så her måtte det også lige opleves. Der var stor kontrast. Rent og pænt og ikke de overproppet små gader som vi er vant til i Bangkok og egentligt syntes jeg charmen var gået lidt af, eller også er det bare fordi man har oplevet det meget intense marked som det er der. Som på alle vores andre rejser er det næsten altid lykkedes Karina at finde noget julepynt og denne gang er ingen undtagelse, efter blot et smule butiks kiggen fandt hun juleglaskugler som var håndmalet fra indersiden, så én sådan en blev der investeret i og som prikke over i’et blev vores efternavn malet i den også. Vi fik også besøgt Sri Mariamman templet som er det ældste hindu tempel i Singapore og som er fyldt med figurer, hvor man kan finde den der følger dit fødselsdags år (Tonny = Hane, Karina=Slange, Neline=Okse, Emma=Kanin & Philip=Hest). Meget flot og overvældende. Herefter gik turen tilbage ind i Chinatown igen, for at få lidt mad inden turen går til Garden by the Bay som er en stort plante og blomsterpark med store jerntræer der fungere som solfangere og opsamler regnvand til at benytte i den store have. Vi må dog sige at vi var her på det varmeste tidspunkt på dagen og da Emma stadig ikke er helt frisk var det ikke den bedste kombination. Karina fik hende dog kølet lidt ned med vand, is og et par panodiler, farmand med en vifte og så var prinsessen klar igen og vi kunne nyde parken lidt. Der er forskellige tema haver i store drivhuse og vi fik set Cloud-Forrest med vandfald og dejlig kølig luft hvor blomsterne var lidt mere klatreplanter og Flower-Dome der var fyldt med sukkulenter og kaktusser.

Herefter fandt vi ind på en lille cafe og fik de dejligste drinks med passionsfrugt, hindbær, ingefær, lime og kold kakao til Philip.

Så gik turen til Marina Bay som er det dyreste shopping center med alle de kendte mærkevareforretninger og i bunden kunne man selvfølgelig sejle i små både. Vi snusede lidt rundt og drømte os til at være billionære med guldkort og kunne købe alle de lækre ting men som Neline endte dagen med at sige så er vi jo rige for vi får jo lov til at opleve verden med hinanden.

Udenfor storcenteret løber havnebugten og vi tog en turbåd rundt og fik fortalt lidt om de forskellige bygninger langs med vandet og mens båden sejlede retur gik solen ned og alle de høje bygninger blev forvandlet til et stort lyshav. Klokken 20.00 var der lysshow på vandet og vi fik set det flotteste show hvor billeder blev projekteret op på vandsøjler med musik til og i alle mulige farvet. Rigtig rigtig flot. Herefter gik turen hjem med undergrundstoget. Det fungere altså bare her og nemt at komme rundt i, og folk står pænt og venter ude i siderne når man skal ind og ingen skubben og masen. Noget vi i DK godt kunne lære noget af…

Hjemme blev Emma desværre rigtig dårlig igen og kastede op men vi har nok også presset hende lidt for meget i dag, så i morgen står den på afslapning om formiddagen hvor der skal bades i poolen.

Efter en god nats søvn vågnede vi op til en middelmådig morgen buffet på hotellet, vi blev dog mætte og klar til en ny dag som skal bruges på Sentosa Island. Vi har som sagt købt disse Explorer pass som også indeholder mulighed for at bruge SIA Hop-on busserne, men efter vi har ventet på en af dem i stegende hede i 1 time besluttede vi at praje en stor taxa for ikke at få ødelagt formiddagen. Vi blev kørt ned til havnefronten og på vejen dertil kom vi forbi molerne og pladserne med alle de store container, et spektakulært syn. Vel fremme hoppede vi om bord på kabelbanen som går ud til øen, højt oppe i luften. Første forlystelse vi skulle prøve var nogle go-karts som man kørte race mod hinanden med, ned af en lang bane. Det var en sjov oplevelse som blev gentaget med det samme. Turene tilbage blev foretaget på en sædelift (som på skisteder) og den var ikke for folk med højteskræk (her stod Karina af første gang). Nu var det frokosttid og vi tog ø-bussen ned til standen hvor vi delte nogle pizza’er (2 pizza og en kande cola kr. 500,-Av Av) mens vi kiggede ud over vandet og alle de mange skibe der lå for anker. Efter endt optankning var det på med badetøjet og så ned og blive afkølet i vandet. Ahhh herligt med sand mellem fødderne og det kølende vand omkring kroppen. Det var også her vi så gerne ville havde prøvet at svømme med delfiner men denne attraktion havde de lukket en måned før vores ankomst, så det er en oplevelse vi må havde til gode. Øv øv. Efter en dejlig eftermiddag på Sentosa Island tog vi kabelbanen til fastlandet og for første gang skulle vi tage den offentlige undergrundsbane. Dette var dog en positiv oplevelse og turen hjem gik smertefrit og til 1/5 af prisen for en taxa. Vel hjemme syntes børnene at det var da tid til en dukkert i hotellets pool, så efter optankning af væske og facetime med venner og kæreste, blev der brugt en del tid mere i vand, alt imens forældrene slappede af ved poolkanten. Lidt sent ud af døren gik vi ned mod Burgis (shopping gade/kryds/mall) for at kigge på små boder og for at få spist noget aftensmad. Her kigge vi efter sjove ting og sager men det blev kun til en gang bubble the (the med underlige gelekugler i) og 2 poser mini Dajm til Philip. Aftensmaden blev indtaget lige inden lukketid lidt over kl. 22 i det nærliggende storcenter Burgis+. Her fik Tonny en burger hvor man skulle kigge godt efter for at finde bøffen, men til alt held smagte den godt. På vej hjem kom der 3 mænd på hver deres mega seje cykler, overfyldt med lysdioder også på hjælmen. Vel hjemme på hotellet Var det en tur i bad og så i kanen for at være frisk til en ny dag.

Ny eventyrer venter forude, vi skal for første gang til Singapore alle 5 og ud fra hvad folk har fortalt os om byen har vi store forventninger. Vi flyver med Singapore Airlines som viser sig at havde super service ombord. Foruden rigtig god mad, er der fri drikkevarer og man kan bare bede om snacks uden at man skal havde penge op af lommen som vi normalt er vant til. Til flyveturen få man endda udover tæppe og pude, udleveret bløde sokker, tandbørste og hvis man ønsker det natbriller 🙂 Flyveturen på 12 timer føltes derfor ikke så lang, godt underholdt af forskellige film og serier i sædets skærm og før vi ved det er vi fremme.

Vel nede på jorden igen skal vi afhente vores Singapore Stopover Express pas som giver adgang til forskellige attraktioner og fri afbenyttelse af Hop on & off busserne i ”byen”. Vi prajer en stor taxa og vores chauffør Johnny køre os for kr. 300,- (Fast pris for hele byen) til Hotellet ”V Hotel Lavender” hvor vi skal overnatte de næste 5 nætter. Vi ankommer dog allerede ved 8 tiden om morgen og normal indtjekning er først fra kl. 14, så vi betaler for at få en af værelserne tidligere da Karina og Emma lige skal havde en lur inden Deres hoveder fungerer igen. Imens tager Philip, Neline og farmand en stille gåtur i lokalområdet og ned forbi vandet. Vel ”hjemme” var det pool tid for Philip & farmand som blev dejlig afkølet efter gåturen.

Friske igen (så godt man nu kan være med jetlag) beslutter familien at tage ud og finde lidt frokost i det nærliggende ”Arab street” område og her faldt valget naturligvis på en mexicansk en af slagsne J Her overmande trætheden Philip som var lige ved at gå ud henover bordet. 20 minutters søvn i flyet som Philip selv mente måtte være nok er alligevel for lidt. Derfor besluttede Karina at tage ham med tilbage til hotellet for at han kunne få sig en lur (4½ time). Vi andre beslutter os for at se lidt nærmere på shoppe mulighederne i nærheden. Vi havde af receptionen fået at vide at Burgis var godt og da det skulle ligge lige i nærhed af hvor vi indtog vores frokost, så vi begav os i den retning. Vi gjorde vores første stop i hvad vi troede var det center som de havde henvist os til og blev meget overrasket over manglen på adspredelse af butiksmuligheder. For det første var det meget lille og fyldt med neonlys og kulørte pære og for det andet var det mest rejsebureauer og tøjbutikker med lokalt tøj. Hurtigt videre fandt vi dog hvad vi ledte efter og hold-da-op det var stort med mange gange og mange butikker men nu havde trætheden også taget fat i os og efter et par etager besluttede vi at vende næsen hjemad, dog med en lille afstikker til et meget hyggeligt virvar af boder som lå på vejen mod de længe ventede senge.

Snork!! Der gik ikke mange sekunder fra vi havde fået kortet til vores 2. værelse og til at alle lå og snorkede, men efter et par timer og en del rusken i Philip og Emma vågnede alle og tiden for de næste par dage blev planlagt i grove træk inden at vi gik ud på gaden for at finde aftensmad til os alle. Lige under vores hotel ligger der et virvar af små madboder med mad fra diverse Asiatiske lande og heldigvis for Philip og Emma både Burger King og MC.D. Neline fik Sushi og Farmand fik Thai suppe med Grøn isthe fra Porn’s (Deres logo er bagenden på en elefant. De er sku lidt underlige). Efter end spisning var det tid til afslapning og så tidligt i seng. En ny spændende dag venter derude i morgen 🙂

De sidste shopping krampetrækninger tager til. Vi må lige runde den lokale Netto for at indkøbe 10 glas Nutella til kr. 13,- stk. og Karina skal lige forbi Potsdammer platz og købe et par lysestager hun ikke kan slå ud af hoved. Endelig kan turen gå hjemad og det er også fint for nu er regnen kommet til Berlin. På vej mod færgen gør vi hold for at tanke op og når lige at spise en af Deres berømte currywurst (der bliver spist 1500 stk. i min. Af kun denne slags pølse i Tyskland). Inden vi skal med færgen får vi også lige tømt bordershoppen for marcipan så jule konfekten er reddet J

Tonny har aftalt at mødes med fætter Henrik kl.13 ved Alexanders Platz, så vi tager U-bahn derhen fra formiddagen for at starte i Primarks, som er en stor tøjbutik som er superbillig. Vi får alle fyldt lidt i poserne for der er jo så meget man slet ikke kan undvære. Vi sætter og udenfor i solen og venter på Henrik der ankommer lige til tiden. Vi bestemmer os for at gå på den samme vietnamesiske restaurant som vi var på første aften og vi for snakket med Henrik som om vi lige har set ham. Sjovt som man bare falder i hak. Desværre er Henrik nødt til at gå tilbage efter frokost så vi for sagt farvel og håber på at mødes en anden gang. Vi vender næsen mod endnu et shopping center Alexa hvor vi deler os lidt op inden vi mødes på Starbucks til kaffe & kage. Vi spadsere over til Hackeschen Hoüfe som er en række baggårde med 8 små gårdhaver. Så hyggeligt og hver af dem udsmykket forskelligt. Så melder sulten sig lidt igen og vi bliver anbefalet en italiensk restaurant af Neline nede ved banegården der laver deres egen spaghetti. Desværre er det ikke lige retter der er noget for os men vi bytter lidt rundt og bliver dog alle mætte. Så går turen hjemad med alle shopping poser og så skal der elleres pakkes til hjemturen i morgen.

En dejlig mini storbysferie er overstået.

Shopping !!! J Slentretur op af Kurfürstendamm og kigge på butikker. Neline & Emma er sendt afsted alene mens Philip, Karina & farmand går sammen. Mens pigerne nok gennemsøger alle mode og tøseforretninger går Philip målrettet mod sportsbutikker og bilshowforretninger (Karina har kun målet sat mod en butik fyldt med juleting). Det første bilshowrum vi kommer til er Audi og mens Philip og far savler over en Audi R8 kommer en af ekspedienterne over og spørg om vi ikke vil ind og sidde i den J Vupti og så sidder Philip og farmand på skift bag rettet, og drømmer sig væk. Det samme gør sig gældende hos BMW hvor vi får prøvet alle Deres M modeller samt den nye elbil i3 (vi når også lige at stikke næsen ind hos Tesla). Dejlig oplevelse for drengene mens Karina toldmodigt venter på os. For enden af vejen er det Karinas tur, for nu er vi kommet til julebutikken. Mens Philip og farmand hurtig får kigget butikken igennem og venter på en bænk ude foran, hygger Karina sig med at finde nye sjove glaskugler i årets juletræ. Da hun kommer ud mødes vi med pigerne og går samlet mod storcenteret Ka De We. Her er der en stor delikatesse afdeling på øverste etage hvor vi får købt the og kaffe sirup. Godt læsset med diverse indkøb beslutter vi os for at går mod hotellet for at komme af med alle poserne og hvile fødderne inden vi skal ud og finde et sted at spise aftensmad. Friske i benene drager vi ud for at finde en restaurant i nærheden af vores hotel men alle sammen er italienske, så til sidst må vi overgive os og finder et bord på en lille en af slagsen og får bestil 2 pizzaer og en gang lasagne. Det var ikke et dårligt valg det hele smagte super godt og restauranten var meget hyggelig. Godt fyldte i maverne vendte vi næsen hjemad mod hotellet. Har vi skrevet at Philip næsten stopper op hvert min for at sige ”ser lige den bil”, det flyder med Porscher og store BMW’er samt Ferrari’er og en enkelt Lamborghini.

Godmorgen så er det kultur dag men først skal der lige købes parkeringsbillet så bilen ikke bliver fjernet mens vi er ude og se seværdigheder. Efter en stor portion morgenmad drager familien Wiberg Gümoes afsted mod den nærmeste undergrundsstation for at komme ind mod Mitte eller nærmere bestemt Potsdammer Platz. Vi køber en dagsbillet for 5 personer til 16,5 Euro, det er sku da ok billigt. Her starter dagens vandring med første stop ved Hitlers førerbunker som er reduceret til en parkeringsplads med en informationstavle mellem nogle boligblokke. Herefter en meget kort fortælling fra farmand, går turen videre mod Holocaust memorial som er en mindeplads for de mange jøder der blev dræbt i 2nd verdenskig, men desværre er det underjordiske museum lukket om mandagen (selvfølgelig!!) Så er det videre til Nelines kulturelle indslag som er Brandenburger Gate der delte Berlin i øst og vest, med en kort afstikker over og se rigsdagen (Tysklands svar på Christiansborg). Så gik turen ned af unter der Linden og diverse sidegader da tøserne lige skulle havde stillet toppen af deres værste shoppelyst med butikker der ikke findes i Danmark. Efter en dejlig frokost går turen forbi Bebelplatz som var Emmas indslag derefter fulgt op af Gendarmaenmarkt (Karina) og inden vi tager ned til Checkpoint Charlie (Philip) må vi lige forbi Ritter sport butikken og købe en masse chokoladeplader J. Efter det sidste kulturelle indslag tager vi undergrundsbanen tilbage til Postdammer Platz og går en tur i indkøbscenteret Saturn. Det er dog dyre forretninger så her bliver ikke spenderet en klejne. Neline anbefaler en italiensk restaurant hvor vi finder et bord. Det er dog den mest hektiske restaurant vi nogensinde har været på. Du får udleveret et kort hvorefter du stiller dig i kø ud fra det mad du gerne vil have. Her står så en kok og laver det præcis som du selv vil have det. Alt bliver scannet ind på kortet hvorefter du så ved udgangen scanner kortet og betaler. Ideen er god nok men midt i spisetiden for alle er niveauet rimligt larmende og meget varmt og da vi endelig får vores mad er vi helt opkogte. Tonny er også i mellemtiden blevet sløj med feber så da vi har spist finder vi toget hjem og går tidligt i seng. Og ja Farmand har parkeret bilen forkert så vi har også fået en p-bøde på tros af et Karina sagde at vi nok ikke kunne parkere hvor vi gjorde L Den er heldigvis billigere end i DK ”kun” 25 euro.

Det er stadig meget mørkt da vores Citroen sniger sig ud fra vores carport kl. 6:30. Vi har booket plads på færgen Gedser – Rostock kl. 9:00 så der er ingen stress på vej ned over sjæland, der bliver endda tanket godt op med morgenbrød til de sultne maver ved en af motorvejs tankstationerne. Så var det 2 timer på færgen og så de sidste 2:15 til vi landede foran vores hotel ”Castell am Kurfürstendamm” Hurra for GPS og navigation.

Det viser sig at vi har været så dygtige at booke for en person for lidt men ekstra Euro på bordet ændre alt J Vi bor på en lille sidegade lige ud til alle de dyre modebutikker samt 2 store indkøbscenter Europa-center & KaDeWe, så den er helt i vinkel med tøserne. Efter vi har pakket ud tager vi bilen ud til ”East side Gallery” hvor vi parkere og går langs de sidste 1300 meter Berlinermur der er tilbage med alle malerierne. En vemodig tanke sniger sig på, når man tænker på hvor mange menneskers liv blev ændret ved opførelsen af denne mur. Efter en god gåtur og en masse billeder senere, havner vi et godt stykke væk derfra for at beskue et lille søndagsloppemarked. Meeen hold da op for noget bras, her kan man åbenbart sælge alt, så et hurtigt kig rundt på boderne, inden vi finder en cafe hvor vi får os en velfortjent kaffe og børnene nyder et par milkshakes. Vi finder tilbage til bilen og kører ind til Alexander Platz hvor Neline har anbefalet en vietnamesisk restaurant. Vi bestiller dejlige retter og det smager rigtig godt. Dog har vi alle ikke fået det vi bestilte, men pyt med dette, maden vi får ser nu også meget lækkert ud. Efter maden går vi en lille tur rundt og finder et lille marked, der er ligesom et tysk julemarked med små boder. Oktoberfest kalder de det og der er heller ingen julepynt, selvom Karina nok havde håbet på det. Børnene nyder en pandekage inden turen går hjem mod hotellet hvor vi alle trænger til en god nats søvn.

Så skal de sidste dage nydes med masser af sol, hvilket betyder STRAND! Far er tidligt oppe og henter morgenbrød og allerede kl. 10 er vi ved stranden. Vi er sjovt nok nogle af de første og vi kan selv vælge liggestole i dag (hvem er også på stranden en lørdag morgen??) far er kedelig og læser bog i solen mens alle andre er i vandet men da bogen er læst færdig kom selv han i vandet. Emma er så uheldig at miste sine dykkerbriller og selv om vi alle hjælper med finde dem lykkedes det ikke. Frokosten bliver igen indtaget på strandcafeen så vi behøver ikke bevæge os for langt væk fra liggestolene. kl. 15:30 tager vi hjemad, så er det også blevet til 5½ time ved vandet. Resten af eftermiddagen og starten af aften går med at slappe af og pigerne ser nogle film mens Philip og far spiller ”sænkeslagskib”. Ved 9 tiden begynder alle maver at rumle så vi tager ned i byen og får os lidt mad. En dejlig afslappende dag J

Ahhhh ingen vækkeur i dag der jager os ud af sengene. Der er bestilt tid hos frisøren til alle 3 børn. Philip koster 35 kr. og pigerne koster 70 kr. Vi skal derned klokken 13.00 så der er god tid til morgenmad, og hygge. Imens vi er til frisøren sætter Tonny sig på torvet med alle de andre mænd. Her bliver der efter frisørtur spist frokost inden turen går til stranden. Skønt at kunne bade igen efter et par dage med dårligt vejr. Dog bliver det ikke den længste solbadning da himlen trækker sammen så vi vælger efter et par timer at tage hjem. Aftensmaden bliver indtaget på hovedgaden hvor der skal prøves nye spagettiretter og lazypie til Neline. En form for omelet med smeltet feta i. Spaghettien er dog ikke noget hit da den er stærk og fyldt med oliven. Heldigt for os er Tonny alt ædende. En lille gåtur og op og se springvandet på torvet der endelig virker og er kommet lys i. Her finder Tonny internetforbindelse så i stedet for den hyggelige tur for at se vandet er der 3 der står med hver sin mobil…….

Så er det dagen for den store shoppetur i Katerini by. Det er heldigvis overskyet for ellers er det en sauna at gå rundt der. Pigerne kan da ikke andet end får stillet deres shoppingsult her, for hver en forretning skal undersøges og vi slentre langsomt efter dem. Med poser i hver hånd sætter vi os på en cafe og får serveret pandekager og panini flutes. Yderlige et par forretninger skal beses og minsanten om der ikke også er et par stykker man gerne vil tilbage til. Efter 4 timer er shoppingturen færdig og vi vender næsen hjemad. Det er desværre også begyndt at regne igen så vi hygger med film og spil. Ved 17 tiden klarer det op og vi kører til nabobyen Leptokaria og her kigger vi yderlige på forretninger inden turen går ned til et minitivoli hvor Philip har udset sig en ting han gerne vil prøve. Han bliver spændt fast i seler over en trampolin og hejst lidt op og så er det bare med at hoppe. Efter 10 min er turen færdig. Desværre bliver Philip lidt dårlig og vi kører hjem og finder en restaurant hvor vi får stillet sulten. Vi hygger med en gåtur i parken inden turen går til iscafeen hvor vi vil smage den berømte hårbollekage. Hmmm ikke nogen succes. Det er en kage der er viklet ind i kagetråde og indeni er der pakannødder overhældt med sirup. Men nu er den prøvesmagt. Neline bestiller mojithos og bliver i det bedste humør. Vi andre holder os til en kugle is…

Så syntes Tonny igen at han skal udforske skæbnen og har bestilt et Paragliding hop for toppen af old Panteleimos, 600 meter over vandoverfladen. Vi mødes med instruktørerne kl. 10 på parkeringspladsen foran borgen og kører op. Der går ikke mere end 5 minutter før de står klar med alt udstyret på og yderligere 5 minutter efter flyver Tonny ud over kanten med et enkelt løb der blev stoppet lige inden afsæt, da vinden var forkert. Vi andre kører bag efter den anden instruktør ned til stranden hvor de lander. Her møder vi en storsmilede Tonny der igen har fået stillet sulten i et adrenalin fix… tosset er han. Hvad bliver dog det næste? Vi kører tilbage op til old Panteleimos og går en tur i byen. Den gamle charme som vi altid har elsket dette sted er gået lidt af, da de har renoveret mange af husene. Vi møder en kvinde i hendes smykkeforretning der taler godt engelsk og hun fortæller os at folk køber husene og bruger som sommerboliger, derfor denne ny renovering. Vi sætter os på torvet hvor hele taget er en stor vinplante der laver skygge. Her er bare så dejligt og det er klart vores favoritsted hernede. Vi må bare herop og spise og indsnuse stemningen. Vi bestiller altid den samme gryderet, men i år har også den fået en ”makeover”, den smager dog stadig dejligt. Der bliver shoppet lidt souvenirs og smykker inden vi atter zigzagger os ned af bjerget med kurs mod endnu et af de steder vi plejer at besøge. Det er en lille rasteplads fyldt med små boder med souvenirer og græske krukker. Bag alt dette er der en lille hængebro over floden hvor små kirker ligger gemt inde i bjerget. Man kan også sejle ud herfra men vi har aldrig set så meget vand i floden så der ville kunne sejle noget som helst. Måske om efteråret. Vi shopper lidt igen her, Philip køber et lille vandfald der køre på strøm han vil havde stående ved sin seng derhjemme og Karina køber et lerfad som man kan lave mad i (der fulgte heldigvis opskrifter med). Så går turen hjemad med stop ved magnetfelt. Her bliver vores hjerner endnu engang sat på prøve for at opklarer hvordan bilen der holder i frigear, og håndbremsen trukket bare med et lille puf begynder at trille op af bjergvejen, underligt og det drejer sig kun om et område på ca. 10 meter. Hvis en bil holder på en skråning burde den jo trille baglæns ik? Næste stop er Lidl hvor vi køber ind til aftensmad hjemme. Vi er alle trætte efter 2 dage på farten i bjergene. Vejret er desværre heller ikke til så meget andet, da det er begyndt at regne, så vi hygger hjemme resten af aftenen med film og snacks.

Vækkeuret ringer og klokken er 5. Vi kommer alle i praktisk tøj og får fyldt rygsækken med kiks og drikkevarer. Karina bliver hjemme og hygger sig og spiser morgenmad på altanen mens solen stiger op ude over vandet og kaster de flotteste solstråler ned gennem skyerne. Det er dog stadig mørkt da vi kører op af den snoede bjergskråning til udgangspunktet hvor vandreturen mod toppen af Olympus starter fra. Op af op af op af, her er rigtigt flot men der skal startes langsom så hjerte og muskler kan varme op og følge med, forud ligger der en stigning på 1800 højdemeter som ender i 2866 meter over havets overflade. Det bliver spændende om vi kan holde til at nå hele vejen. Humøret er højt men efter 3,5 times vandring på snoede, krogede stejle stiger gennem skov og klipper er Philip dog ved at miste modet lige indtil han ser ”refuge” som er et overnatningssted og restaurant for vandrere. Her bestiller vi velfortjent 4 gange morgen komplette der består af 3 skiver brød, smør, ost, syltetøj, honning samt varm kakao. Ahhhh! Godt mætte forsætter vi op ad og når til grænsen hvor der ikke vokser træer længere og landskabet ændre sig merkant til klipper og sten. Skyerne begynder at rulle op omkring os og gøre temperaturen en smule kølig. Nu bliver det stejlt og vi går på rullesten, så vi skal passe på for hvert skridt vi tager. Benene er også ved at blive god trætte efter vi har gået i snart 6 timer. Det er utroligt hvad Emma og Philip kan presse sig selv til, især Emma der ikke har dyrket meget motion. Men begge 2 kæmper sig op på toppen og far er den stolteste i hele verden! På toppen tager vi et gruppebillede ud over kanten men da vi er omringet af skyer kan man intet se, til gængæld har mobilen dækning heroppe på toppen af Grækenland og der bliver ringet hjem til Karina. Pausen bliver kort fordi her er meget koldt, så det bliver til en gang kold vand og nogle chips inden turen gå nedad igen i håb om at få varmen. Nedad er det ikke hårdt for konditionen og hjertet men det er meget hårdt for knæ, lægge og ankler. Det går lidt hurtigere ned og da vi når tilbage til ”refuge” bliver der bestilt spaghetti Bolognas og sodavand. Mums hvor smager det godt når man er så udmattet. Men med et trækker himlen sig sammen og alle søger inden for. Det ser dog ikke ud til at blive noget der er overstået lige med det samme så vi hanker op i tasken og begynder den sidste nedstigning mens regnen siler ned. Det er dog ikke alt Zeus har til os, han putter lige lidt ekstra krydderi på som lyn og torden. Det sætter gang i fødderne på os alle selvom de er godt trætte efter de mange timer vi har været på farten. Det sidste stykke tager dog lidt over 2 timer men da vi endelig er nede er vi blevet tørre igen, hele turen har i alt taget 11 ½ time. Vi glæder os til at komme hjem i lejligheden til Karina og dagen ender med at der bliver hentet pizza og vi alle går tidligt i seng.

Så blev det Litochoros tur til at holde marked. Dog er det lidt mindre end det inde i Katerini men igen alt muligt blandet. Køkkenting, duge, tæpper fisk, frugt og grønt og tøj. Neline får købt sig et par kjoler og Karina får købt lidt undertrøjer til Philip. Nok meget god ide da der var røget et par stykker af hans med i blandt det kulørte vasketøj og nu er blevet lyserøde. Efter en times tid er vi alle godt svedte og beslutter os for at tage over og handle ind. Der skal købes til bjergbestigningsturen i morgen og pigerne har valgt at de gerne vil lave aftensmad hjemme i aften. Efter aflæsning af varer og børn tager de gamle over i den anden lejlighed og gøre rent og får afleveret nøglen. Så lidt frokost inden vi tager turen til Mylos strand. Her er helt mennesketomt i forhold til i går så der er ingen problemer med at finde liggestole i dag. Da klokken nærmer sig 18.00 tager vi hjem og pigerne laver dejlig aftensmad inden sengen kalder da vækkeuret ringer klokken 5.

Ahhhh vågnede kl. 10, herligt! Ingen tur til bageren men alle spiser chokolade mysli, mums og så er den pakke væk og ligger godt i maven. Det er søndag og alle butikker er lukket så valget er nemt…. STANDEN, men den ide er vi ikke de eneste der har fået… Der er kø for at komme ud på vejen langs vandet og ved den første strand må vi opgive at finde strandstole, så mange mennesker er her. Vi ender på Mylos og må ligge i sandet, i hvert fald den første time inden Karina får kæmpet sig til 2 liggestole under en parasol mens vi andre afkøler ude i vandet. Der går dog ikke længe får vi alle har hver vores strandstol og kan slappe af med at læse i vores medbragt bøger. Frokosten bliver indtaget samme sted som i går og menuen er den samme da der ikke er det helt store at vælge imellem, men godt smager det og vi bliver alle mætte. Små 5.5 time bliver det til så hurra for solcreme J I dag vælger vi at skifte til Mikael & Annekes lejlighed så efter vi alle har været i bad pakker vi vores ting sammen og tømmer køleskabet og kører det hele over til den nye lejlighed så vi kan gøre klar til at vaske håndklæder og sengetøj inden vi skal gøre den gamle ren i morgen og aflevere nøglen til underboen. Efter vi er kommet på plads i den nye lejlighed og fået slappet lidt af er klokken 21 og vi beslutter os få at spise aftensmad på restauranten ved vandledningen for enden af vejen. Vi går derhen og sætter os udenfor hvor vi kan høre vinden blæse og bliver straks omkranset af en masse små søde missekatte. Specielt en er meget ihærdig og charmerende, og med sine meget store runde øjne får den tigget sig til en del kød af Karina & Emma. Kl. 23 er det ved at være på tide at vende næsen hjemad og resten af aften bliver brugt på hygge og dagbog.

Op til væggeur!! Vi skal på marked i Katerini, så ikke noget med at sove længe. Vi får parkeret helt perfekt lige ved indgang til marked. Det er meget varmt i dag så vi skal huske at drikke meget væske mens vi går og kigger på alt fra diverse grønsager, fisk, duge til tøj og sko i alle afskygninger. Dagens fangst bliver bodystockings, BH’er, Oliven og en del frugt samt en ny pung til Emma. Der er en dejlig stemning men ikke mange unge mennesker (de er nok alle på stranden). På vej hjem gør vi indkøb så vi kan få fyldt lidt op i køleskabet. Da klokken ikke er mere end middag beslutter vi at spise frokost på Mylos og tilbringe resten af dagen på stranden. Aftensmaden skal i dag nydes i Leptokaria, nede på stranden med fødderne i sandet.

Nå feriens korteste strandtur. Overskyet og så begyndte det at regne så vi pakkede sammen efter ½ time og kørte hjem i bad. Stemningen var dårlig og alle sure. Ved frokosttid kørte vi ned i byen og fandt en lille grill og der strandede vi i 1½ time. Vandet bare væltede ned og selv kloakkerne gav op. Vi valgte derfor at tage tilbage til lejligheden og selvom vi sad 100 meter fra bilen lignede vi nogle der var steget ud af bruseren med tøj på. Selv Philips klip klap var ved at stikke af i vandmasserne. Hele byen ligger jo på en bjergskråning så alt vandet kom væltende ned fra bakkerne omkring restauranten. Hjemme blev der lavet varm the og læsning. Regnen fortsatte og fortsatte og blev lige subleret af tordenvejr og lyn og det skal lige nævnes at det bare lyder højt her mellem bjergene. Da klokken nærmede sig 21.00 og regnen så stille stilnede af blev vi enige om at køre til nabobyen Dion for at spise. Der har vi været med alle de andre hernede men da vi kører gennem byen minder det mere om en meget forladt spøgelsesby. Alt er lukket, der er ingen mennesker og alt ligner ruiner. Hvad pokker er der lige sket her…. Nå vi vender bilen og kører hjemad. Ingen er rigtig sultne så vi bliver enige om at være usunde og spise os mætte i kage på iscafeen. Faktisk var det en perfekt afslutning på en rigtig kedelig dag.

Eneste ting der er på dagens agenda er en tur op af Olympus bjerget til den gamle kloster ruin hvor der løber en fin lille bæk, her skal der bades og tages billeder af den flotte natur. Vi kommer først af sted lidt i 12 da vi igen skal vente på verdens langsomste farmand! Man hvad gør det når maven er flydt med friskbagt morgenbrød og gode Donuts med sukker fra den lille bager. Jeg tror alle har glemt at det alligevel ligger et stykke oppe af bjerget og efter mange sving og store gisp fra Emma og en lettere køresyg Philip ankommer vi endelig til klosteret. Desværre skal man nu havde lange bukser og trøje på for at komme ind og se på det, så den sightseeing bliver sprunget over og vi bevæger os derfor direkte ned af stien til en lille oase ved broen over bækken. Her prøver vi at lave samme opstilling til billede af os alle 5 på en stor sten i vandet som vi er blevet fotograferet på sidste gang vi var på besøg og det lykkedes med selvudløser på kameraet, selvom farmand måtte springe ud på stenen for at nå at komme med. Herefter blev det lidt af en konkurrence om hvem der først kom under med hoved i det meget kolde kilde vand (ca. 2 grader) i starten var det bare Philip og far der var på vej i men så overhældede Neline os med et hurtigt Hudini nummer og et plask så var hun nr. 1!! Derfor blev konkurrencen lige med et udvidet til at tælle hvor mange gange man havde været i og under med hoved. Det blev til mange og vi opgav at tælle. Her er så flot, så vi fik taget en masse billeder og nye profiler til diverse online medier samt fanget haletusser og Philip fik aet en frø. Til sidst satte vi os på de varme sten og blev tørre mens vi delte nogle drikkevare og spiste kiks, inden turen igen gik hjemad for at skifte til tørt tøj og søgen efter at finde et sted at spise sen frokost (kl. 16). Valget fald på restaurant ”de 2 brødre”, men lige da tjeneren havde dækket op til os og noget uheldigt sat en kande vand lige ved Philips albue, flytte Philip armen og al vandet landet i skødet på farmand som så bare kunne havde beholdt sit badetøj på, for våd blev ham. På med ny dug og en ny kande vand og så delte vi en gang græsk salat og 2 slags spaghetti. Hjemme igen slappede vi af med at læse i de medbragt bøger og kigge på omgivelserne fra lejlighedens sol terrasse øverst på huset inden børnene var ved at kede sig ihjel og vi forbarmede os over dem og kørte til lidt byliv i Leptokaria, hvor de kunne kigge i butikkerne langs stranden og Neline fik da også investeret i et par nye sandaler. Her steg pigetøj kiggeriet Philip til hoved og efter et vredesudbrud blev den efterfølgende tur til is cafeen aflyst for at tilbring resten af aften i lejligheden for at tænke over tingene, mens pigerne og de dumme forældre læste og skrev på dagbog.

Børnene siger strand dag! Så efter at havde ventet utålmodigt på deres gamle far, kører bilen mod Mylos strand, pakket med strandting og solcreme. Vandet er helt klat i dag og vi ser 3 forskellige slags fisk når vi snorkler, dog uden den store farve palette, alle er sandfarvet og falder næsten i med bunden. De er dog ikke sky og følger os for at lede efter føde der hvor vores fødder hvirvler strandbunden op. Neline finder også en lille bitte eremitkrebs som får en tur på Philips surfbræt. Ved frokosttid går vi op til den bagvedliggende strandcafe, hvor der også er en tilhørende pool som Philip og Emma meget gerne vil bade i. Her tilbringer vi så lidt tid til deres finger er som runkne rosiner inden vi vender næsen hjemad sidst på eftermiddagen for at hold en tiltrængt siesta (hvilket indeholder tegnefilm for de 2 mindste). Vi kan godt mærke på kroppen at solen er er stærk her, så selvom vi bruger masser af solcreme er vi alligevel blevet skoldet, så dagen i morgen skal ikke bruges ved vandet.

Efter afslapning tager vi ned i byen og kigger lidt forretninger. Der er dog ikke så mange der har åbent selvom klokken er 19.30 så vi vender næsen mod en lille restaurant hvor vi får bestilt lidt mad. Denne gang skal der også smages lidt nyt i form af Zigouri som er langtidsstegt lam i tomat med gulerødder i. Der er dog delte meninger om man kan lide det, men Karina er meget begejstret for det. Vi går en tur i parken hvor der er levende græsk folkemusik og folk sidder tæt pakket og lytter. En lille pige danser med og vi får os et godt grin for det er en blanding af ballet, funky hip hop og stopdans. Philip og Emma laver candyfloss i tivoliet inden vi atter vender hjem til vores lejlighed og slapper af med en film og guffer det indkøbte slik og chokolade sammen med lidt the & kaffe…

Mens Philip sov videre til morgen kørte Karina, Emma og farmand ned og handlede ind og købe morgenbrød, men da vi var løbet tør for løse penge måtte vi først finde en hæveautomat og hele seancen endte med at tage over en time, men skidt med det når man hos den lille lokale bager får de bedste Donuts med sukker på. På vores vej gennem det lokale supermarked fald vi også over en bøtte hårgele som hed Flipper (Philips kælenavn) så den måtte købes med hjem! Da vi kom tilbage havde Neline dækket bord og vi nød den dejlige morgenmad klokken 10.45.

Så var det ellers på med solcreme og badetøj og ned til Mylos strand. Vores favoritsted. Her kan man låne liggestole mod at man køber lidt drikkevare, fair nok. Vandet er dejligt klart og vandtemperaturen er omkring 28 grader. Ahhhhh det er bare skønt, intet anden end at bade og sidde og slappe af med Frappér (is kaffe) og læse i solen indtil man er blevet godt varm og så ned i vandet og blive afkølet. Efter 3 timers tid tager vi hjem for ikke at komme til at ligne røde rejer. Vi slapper af og får vasket håndklæderne endnu engang da de stadig fnuldrede helt vildt. Ved 18.00 tiden kører vi mod Katerini Paralia som er strandpromenaden i nabobyen. Her er dog overfyldt med turister, så man får hurtigt nok. Vi får dog kigget i lidt butikker og Philip køber en fodbold inden vi vender næsen hjem mod Litochoro, der bliver dog holdt et lille forsyningsstop hvor der bliver købt lidt chokolade til at hygge sig med. Vi beslutter os for at finder en lille restaurant langs med vandet hvor vi spiste sidste gang vi var her og denne gang skal der smages nye ting. Grillet feta serveret i lerkrukke, marineret chili og stegt fisk. Ikke dårligt, selv Tonny bliver mæt og stemningen er helt fantastisk. Man sidder helt ud til vandet på en skrå promenade med lav belysning og sagte bølgeskvulp. Her flyver tiden af sted og da vi ser på uret efter at havde spist færdig er den 23:00 men hvilken dejlig dag!

Så er dagen endelig kommet hvor vi skal afsted. Vi skal flyve kl. 6 og denne gang er det direkte til Thessaloniki med SAS. Da vi ankommer til lufthavnen er køen godt nok lang men vi snyder os lidt ind i den forkerte ende og kommer hurtigt igennem bagageaflevering og paskontrol. Det er noget Neline er meget glad for, da hun allerede var ved at blive stresset da vi så køen. På flyet er der kamera i flyets næsespids og vi kan se hele flyturen og det er altså sjovt at kunne følge sådan med, specielt ved landing. Vi har lejet bil men bilselskabet har skiftet ejer så det tager et stykke tid for os at finde det og lige så lang tid for at få udleveret bilen. Puha så er det bare mod Litochoro meeen vores GPS viser os gennem byen med myldre trafik…….. åhhhh!

Da vi drejer fra motorvejen op mod Litochoro med de store bjerge i baggrunden sover alle børnene. Philip vågner og at se hans reaktion da han pludselig genkender det hele gik lige i hjertet. Han lignede en der fik gåsehud over hele kroppen samt julelys i øjnene.

Vi har fået en dejlig stor lejlighed med 3 store soveværelser og 4 store altaner. Så efter vi hurtigt har fordelt værelser og pakket ud, kører vi ned i byen og spiser frokost på en lille lokal grill hvor vi får græsk kebab, som er tykke pitabrød med enten gris eller kylling, tzatziki, tomatskiver samt pommes fritter. Godt mætte og fyldt med ny energi går turen ind ved siden af, til det lokale supermarked, så vi kan få fyldt køleskabet lidt op.

Hurtig hjem og putte maden i køleskabet og så skifte til badetøj, for nu kan det ikke gå for langsomt mod stranden. Vi skal dog lige have købt nogle badehåndklæder da de der var her var så små som gæstehåndklæder. Behøver jeg sige sådan nogle billige håndklæder fnuldre meget når de ikke er vasket… så Tonny ligner en stor blå nullermand!!!!!!! (Smølf)

Efter et par timer med badning, Frappér, chokolade milkshake samt rundekugler i sirup dimser er det vist på tide at tage hjem for at skyllet salten af os og slapper lidt af. Der går dog ikke mange minutter før Philip snorksover så Tonny og pigerne beslutter sig for at går ned gennem byen og kigge på huse og butikker mens Karina venter på at Philip vågner og får vasket håndklæder så de er klar til endnu en badedag i morgen.

Vi mødes nede i byen hvor tivoliet er åbnet og Philip får prøvet om han kan vinde en bamse, dog uden større held. Godt sultne finder vi en hyggelig græsk restaurant hvor vores maverne bliver fyldt op med dejlig mad, men trætheden er ved at melde sin ankomst da vi har været oppe siden kl. 3 i morges, så kl.22:30 går turen hjem ad og på hoved i seng.

Så dejligt at være tilbage!!

Dag 5.

Ahh i dag er det Neline der er så sød at bage pandekager til os. I dag er der ingen planer andet end ned og købe et par nye sko til Philip da hans sål har forladt selve skoen. Vi finder heldigvis nogle på tilbud og så er det en glad dreng der igen er klar til at vandre. Vi kører uden at vide hvorhen. På den måde oplever vi tit nye ting vi ellers ikke ville have gjort og vi ser et skilt mod en gletcher. Efter 20 minutters zig zag holder vi ind ved en idyllisk restaurant der ligger med vandet brusende forbi og udsigten ud over bjergene. Egentligt ret rart at få lidt mad da man altså let kan blive køresyg med alle de sving. Med fyldte maver går turen videre op. I 26oo meters højde når vi op til sne og Tonny kan ikke dy sig til at starte en sneboldskrig. Udsigten herfra er så flot men temperaturen er også faldet drastisk og det er ikke alle der gider gå ud af bilen. Neline er da heller ikke helt glad for køreturen ned da der ikke er hegn ude langs skrænten. Vi bevæger os langsomt nedad igen og får handlet ind til turen hjem i morgen. Så skal den sidste badetur gøres på hotellet inden vi skal hjem og pakke.

Dag 4.

Sove længe dag! Pigerne vågnede først kl. 9:30 så det blev sen morgenmad som blev hentet hos den lokale bager. Stille og roligt blev tasken pakket til turen mod det største vandfald i Tirol. Det er en gåtur mod vandfaldet på 50 min igennem skoven. Det går stejlt opad og vi går stille og roligt mens floden løber langs med stien. Her er bare så flot. Vi når bunden af vandfaldet og kan se hvor det løber ud over klipperne og bruser nedad i en høj fart. Man kan komme længere op men og den tur tager Neline og farmand og mens de bevæger sig videre opad, søger vi andre mod en lille hytte inde i skoven for at få noget frokost og koldt at drikke. Der er 5 forskellige udsigtspunkter på vej op mod toppen Karina, Philip og Emma stoppede ved 1 mens Neline og Farmand nyder den meget flotte tur op mod nr. 3. På vejen derop er der en fantastisk udsigt ned gennem slugten og over byen der ligger for foden af bjerget. Udsigtspunkt nr. 3 er et metal platau der stikker ud mod vandfladet hvor man bliver indhyldet i tågerne fra vandet der rammer stenene på vej ned, dejligt afkølende på sådanne en varm dag. Vel nede igen hos de andre nyder vi en dejlig frokost efterfulgt af is og pandekager med flormelis. Vi opdager nu at klokken næsten er 4, så vi bliver enige om at gå nedad og kører hjem på hotellet og få et tiltrængt bad i poolen. Der er massagedysser i poolen som flittigt bliver brugt på de ømme muskler. Efter endt badetur bliver der handlet ind til at lave aftensmad hjemme. Ved ikke helt hvad der er med de børn, der hellere vil spise hjemme end på restaurant men i morgen bliver der ikke lavet noget mad. Ja vi er vel på ferie.

Dag 3.

Vandland!!! Så kom dagen endelig. Vores tur til Area47 (godt 45min kørsel fra hotellet). Morgenmaden bestod af lækre pandekager Karina havde bagt til os med Nutella eller sirup. På med badetøjet og så af sted og det kan kun gå for langsomt. Lidt over 10 landede vi på parkeringspladsen foran vandområdet og til den nette sum af 48,- euro for os alle 5 kunne vi gå i gang med at udforske området. Her var vandrutchebaner, Blob pude, vandskibakke, klatrevæg, liner over vand, wavebord og meget mere. Vi starter med at tage 2 parasoller og finde et sted og ligge os, heldigvis havde vi taget et tæppe med. Så var det bare med at komme ud og prøve rutchebanerne. Vi fik prøvet 2 forskellige da der var alders begrænsninger på de helt vilde som var 16+ men skidt, der var meget mere at prøve. Så var det linernes tur, hold op det er svært at holde balancen, men både Emma og Neline var helt gode til det. Dårligst var farmand som højst kom en meter ud inden han drattede i vandet. Så var det tid til lidt sol og varme med saftevand og lidt godt. Foran os kunne man prøve waveboard og Karina fik logget Philip til at prøve for 4 Euro. Så op i køen med Philip og farmand som efter næsten 1½ time i kø, fik deres tur. Men det er meget svære end man lige skulle tro at holde sig oprejst på det lille board mens man bliver trukket over vandet (eller gennem for nogen. Hehe). Her viste farmand sig en sand mester selvom det var første gang han prøvede. Så var det frokosttid som blev indtaget ved cafeteriet der lå lige foran Blob og vandskihop bakken. Så der var underholdning mens der blev indtaget burgere og pasta. Herligt! Efter endt frokost blev der badet lidt mere inden vi som 5 kogte rejer fik skiftet tøj og fandt bilen på parkeringspladsen for at drage hjemad. Hjemturen fik dog et lille afbræk da vi gjorde holdt i en tilstødende by for at tanke op med en dejlig kold milkshake og væske inden vi fik ordnet dagens indkøb til hjemmelavet pasta og der blev købt chokolade til at hygge sig med til aften. Godt hjemme igen hvilede Karina ud da hun havde fået lidt for meget sol og var blevet dårlig, Neline tog skumkarbad og Philip og Emma hyggede sig med deres mobiler mens farmand lagde alle de nye billeder ind på computeren. Mens vi sidder der kan vi hører en helikoter der er lige foran vores hytte. Børnene løber ned for at se og det er en mand der er faldet i floden og blevet reddet op. Puha det må have været skræmmende og koldt for der er meget strøm i floden. Bagefter bliver der spidst aftensmad og slappede alle af med blade, tv eller spil.

Dag 2.

Ahh ingen vækkeur men klokken er alligevel ikke meget mere end 7:30. Mens farmand, Philip og Neline døser i sengen henter Karina og Emma dejlig morgenmad fra bageren samt handler lidt ind i den nærmeste købmand. Der er købt ind til den helt store buffet. Morgenbrød, wienerbrød, kakao, juice, ja alt hvad hjertet begære. Dagen i dag skal stå på en tur op på det højeste punkt man kan nå med kabineliftene nemlig Gaislachkogl (3058m). Det glæder vi os alle til, så efter den dejlige morgenmad pakker vi en taske med lidt og drikke og noget overtøj og Karina tager kameratasken på ryggen. Turen til toppen går gennem 2 kabinelifte med et skift midt på bjerget. Biletterne koster 25 euro for voksne og 14 for børn men så kommer man også både op og ned J. Pigerne og Philip er lidt nervøse i starten for at hænge der i et kabel så langt over jorden men de vender sig dog hurtigt til det. På toppen er det lidt køligt hvis man ikke er i solen, når man nu kun har korte bukser og trøjer på men sikke en udsigt!! Nej hvor er der flot og sikke stejle skrænter. Hehe Karina har allerede givet det første hvin fra sig så alle fik et chok da hun syntes Philip kom lidt for tæt på kanten. Men over til udsigtspunktet skal vi og på vejen bliver der kastet med snebolde efter hinanden, puha det er koldt men sjovt. Efter af havde taget en god portion billeder med alle de medbragte dimser og til diverse sociale medier tager vi liften ned til mellemstationen hvor vi får os en rigtig god gang frokost i solen mens vi nyder den fantastiske udsigt inden vi går en lille tur ned af vandrestien hvor vi møder små vandfald, inden den sidste kabinelift tur ned til byen. Vel nede slentre vi gennem byen og sætter os på et lille torv hvor vi får os en omgang is kaffe og isdesserter. Mums det smager dejligt og det er nok ikke sidste gang ungerne køber is her. Så går turen til den lokale SPAR for at købe lidt fornødenheder inden næsen vender hjemad til lejligheden for en kort stund, for rødderne har ild i rumpetten og skal selvfølgelig ned på hotellet og nyde endnu en omgang svømning mens farmand får sig en øl og uploader første dags dagbog til internettet. Efter endt svømmetur finder vi en god restaurant hvor vi deler 3 store pizzaer og en karaffel vand mums hvor det mætter. Tilbage i lejligheden varmer Karina varm chokolademælk til rødderne mens hun laver en god kaffe med mælk til os voksne inden resten af aftenen står på ren afslapning inden vi kryber til køjs, for at være friske til morgendagens store badedag i Area47 (områdets store forlystelsespark om sommeren www.area47.at).

Dag 1.

Alarmen ringer kl. 1:30 godt groggy af kun 3½ times søvn. Nu skal vores næste eventyr begynde i familien Wiberg Gümoes. En lille kør-selv-ferie til Sölden i Østrig. Området er kendt som godt skiområde men vi er en smule ude for sæson med denne tur. Det meste af bilen er pakket så det er bare op og komme i tøjet tage sine elektroniske ejendele og give kattene en stor krammer før man sætter sig ud i bilen for at nå færgen kl. 4:15. Turen er på GPS udregnet til at tage ca. 15 timer så der er en del timer forude da vi lander i Puttgarden efter en smule morgenmad på færgen. Vi er kørt en søndag hvilket vil sige at vi er fri for lastbiler på de tyske motorveje og der er også meget lidt kø vi møder, selvom der er utrolig meget vejarbejde. Da vi når grænsen til Østrig og skal gennem passet begynder der at være et stort overtal af motorcykler på vejen, det er også en utrolig smuk tur på den krogede vej over passet som sikkert er super fedt at tage på sin MC (Wrooom). Vi kom også igennem en by hvor det nærmest flød med Audi R8 sportsvogne uden tag…. Det var lige før man skulle tro man fik en med når man var i SPAR og købe 2 poser chips 😉 Efter godt 14½ times kørsel (hvor Karina kørt det meste….. Dejligt med chauffør) kom vi endelig til hotellet for at få udleveret nøglen til vores lejlighed. Lejligheden ligger øverst og er dejlig stor med 3 sove rum og 2 toiletter samt et baderum. Sengene bliver hurtig fordelt og efter en hurtig udpakning tager vi tilbage til hotellet for at benytte poolen og få løst lidt op i den sammensunkne krop fra den lange køretur, dejligt!!! Efter endt badetur gå vi en tur ned af by gaden for at finde et sted at spise og vi vælger et lokalt hotel med tilhørende restaurant hvor børnene får forskellige former for pasta retter og Karina få sig en Winersnitchel (Det høre sig jo næsten til når nu man er hernede). Mens vi sidder og spiser mærker vi alle den lange køretur på kroppen som nu tror at den er ude og sejle og derfor sidder og vugger frem og tilbage. Mens pigerne køre hjem vælger drengene at gå de 2 kiliometer der er til lejligheden for samtidig at se om der er nogle butikker åbne, men nixen alt er lukket men vi får os en god tur langs floden og en hyggesnak. Vel hjemme laver Karina en god kop the inden vi alle kravler i seng for at blive friske til en hyggelig dag i morgen.

Dag 32 Bangkok

Sidste dag i Thailand. Det er helt vemodigt. Neline er tidligt op og i tøjet for hun skal havde så meget ud af dagen som muligt, men 7:30 er altså for tidligt. Karina starter dagen med at havde tilraget sig en forkøelse over natten og beslutter sig for at tilbringe formiddagen sammen med Philip på hotelværelset, mens vi andre tager et smut ned i Chinatown. Her skal der købes smykker samt iPhone cover og det bliver også til en limesaft som dog smager af en blanding af tis og sur citron Arghhhhhhh !!! Kl. 11:30 vender vi hjem da der skal tjekkes ud kl. 12. Da vi først skal med taxa kl. 21 har vi fået lov til at sætte vores kufferter i et aflåst rum samt at tage et bad i deres Spa når vi vender tilbage først på aftenen. Dagen bliver brugt med en sidste shoppetur i MBK centeret, hvor vi splitter os op så Karina og Neline går hver for sig og Jeg hygger mig med rødderne på øverste etage med at spille på spillemaskiner og spise is. Efter et par timer mødes vi igen og får lidt at drikke inden den sidste rundt tages og der bliver købt lidt tasker. Den sidste Tuk Tuk tur bliver vemodigt taget hjem, hvor vi tager os et dejligt bad og påklæder os vores rejsetøj. Børnene syntes det er meget mærkeligt igen at have sko på, da de jo har båret klip-klapper eller rendt i bare fødder i over en måned nu. Vi sætter os ind i hotellets lobby og får lidt at spise imens der bliver opdateret på Facebook og dagbogen. Ja 5 dage uden internet har sat sine spor.

Dag 31 Bangkok

Weekend marked!!! Efter endnu en gang dejlig morgenmadsbuffet tager vi en taxa ud til weekendmarked. Nu skal de sidste Bath brændes af hos børnene. Med fyldte punge bevæger vi os gennem de første boder der er fyldt med tøj til tøserne af den pænere slags (ingen T-shirts med tryk her). Philip syntes at der er over nederen at der er så lidt til drenge og må lære på den hårde måde hvad tålmodighed er… (Farmand har fortalt at han ligeså godt kan vænne sig til det nu, da det kun bliver værre). Pigerne få købt nogle bluser og kjoler. Men så er vi heldige at finde en sko bod der har Converse kopi sko, så der får Philip lige brænd nogle gysser af, samt bliver lidt mere medgørlig. Ungerne for små læske ispinde og vi spiser frokost på en lille lokal bod. Her får vi nok den bedste spagetti Bolognas til dato hernede. Mellem alle boderne sælges der også dyr og vi får set hunde, katte, jordegern, egern m.m. Alle bliver vasket og føntørret, selv de små jordegern, som også bliver redt med en tandbørste foran en luftblæser. Vi prøver at finde en stor kurv til kattene men den eneste vi kan finde er dog noget for stor til at tage med i flyet. Karina prøver at finde en god souvenirer til at tage med hjem men det lykkedes ikke og hun må nøjes med de plastik karameller til at hænge på juletræet hun fandt forleden dag. Efter vi alle er blevet godt ømme i benene og varmen tager til vælger vi at vende næsen hjemad og få et tiltrængt bad. Det er dog ikke helt så let at få en taxi der vil køre på taximeter men efter et par forsøg lykkes det og dejligt med aircondition i bilen. Tonny giver sig til at pakke alle kufferterne så de er klar til i morgen. Vi flader alle ud og klokken 17.30 kommer Martina og co. Og vi går alle op på vores restaurant på 25 etage der har den flotteste udsigt over Bangkok og samtidig drejer rundt så man får set hele byen. Børnene er dog ikke så tålmodige med at sidde stille og de går tilbage på værelset mens vi voksne sidder og nyder festfyrværkeriet ud over floden.