Bryllupsdag 3 år / 20 års dag fra vi mødtes. Ok morgenmad på hotellet. Vi beslutter os for at tage en taxi til Vatikanet og der er næsten ingen mennesker da vi ankommer. Kæmpe stor plads med kirken i baggrunden som skinner os i øjnene med den hvide farve. Vi går igennem sikkerhedskontrollen og videre ind i den største kirke vi nogen sinde har været i. Man får helt ondt i nakken af at se de flotte malerier i loftet og man føler sig meget lille med de størrelser det hele har. Vi trisser lidt rundt og får set det hele. Vi beslutter os for en tur op i kuplen dog med elevator da det skulle være en lang tur med trapperne. Oppe ved første stop er vi inde i selve kuplen og kan kigge ned inde i kirken hvor menneskerne pludselig er meget små. Turen går så videre op og her skulle så lige siges at den elevatortur kun var halvdelen af den tur hvis man vil helt op og se udsigten over hele ROM. Hold da op en tur. Rundt og rundt og rundt af små skæve trappetrin.( her pruster alle store som små) Men op kommer vi dog og karina søger straks skygge for hvad har vi ikke med…. Drikkevarer. Efter Karina har sundet sig lidt bliver ROM nydt fra oven med den smukkeste udsigt så langt øjet rækker. Så går turen nedad igen og her må vi konstatere at det var godt vi kom tidligt for nu er køen MEGET lang. Farvel til Peters kirken. Vi tager turen videre til fods bagom kirken til en restaurent vi har fået anbefalet hvor man drikker af syltetøjsglas. Vi finder det men desværre er der lukket så vi sætter os på torvet og får en is imens vi nyder skyggen og udsigten til sporvognene der kører rundt her. Vi går ned mod castel sant’ angelo over broen og af små hyggelige gader ned mod piazza navona hvor vi spiser frokost med udsigt til ikke mindre end 3 springvand. Her er så flot og dejligt at sidde i skyggen og hvile nogle meget ømme fødder der for karinas vedkomme er blevet plastret godt til for vabler. Vi glemte at se piazza dei tribunali som lå ved siden af det vi lige kom fra så turen går nu videre lidt tilbage men det var ikke den store oplevelse så vi sætter næsen mod hotellet og zig zagger gennem de små gader og kommer forbi en stor farrariforretning. Meeen sikke nogle priser… Helt godnat. 450 kr for en t- shirt til Philip (148 euro for en nøglering) så vi går pænt igen og forbi den spanske trappe og hjem på hotellet og får et dejligt koldt bad og en morfar.
Godmorgen hr. skævnæse, så er det op! Kl. er 16.40 og nu skal der ske noget. Mens jeg har sovet, har Karina skrevet dagbog for første halvdel af dagen. Man kan vel ikke gøre for at man lige har brug for en lille morfar… Al den kultur gør jo en MEGET træt! Vi bliver enige om at gå forbi “Fontana del Tritone”, “San Carlo Quattro Fontane” og “Quirinale” inden vi finder et sted og spise aftensmad. Vi finder en hyggelig Plaza ved “Piazza del Parlemento” omgivet af dyre forretninger som Burberry, bvlgari m.m. Her får vi en dejlig hyggelig middag med husets rødvin og for første gang hernede er der flere danske par omkring os. Efter at Karina har ventet toldmodigt på at jeg skulle drikke min kande vin færdig går turen ned mod “Pantheon” hvor vi fik is i går. Der var hestevogne og vi ville forhøre os hvad en tur ville koste. HVAD!! 150,- Euro for en tur…. Her bliver vi begge for nærige og beslutter os i stedet for at tage en taxi ned til “Colosseo” (8,- Euro). Men her havde de desværre glemt at tænde for lyset i monumentet. Men alt andet er oplyst, så det blev en flot spadseretur tilbage mod hotellet. Mange af butikkerne var stadig åbne så vi fik snuset lidt til den nye efterårs kollektion 😉 ved siden af hotellet snupper vi endnu en is inden vi trækker os tilbage for idag. ( Tonny er elles i vældig hopla af sin kande vin)