Fam. Gümoes Blog

Det er godt nok ikke længe vi får lov at sove i dag, for der er nogle piger der er sultne. Klokken er 8.10 og Karina er slet ikke vågnet. 8.30 er vi på vej ned til morgenmad som er inkluderet i vores ophold her og dejligt igen at have stor buffet at vælge imellem. Så er det tid til at afprøve poolen, dog skal vi lige spille en gang volleyball på stranden og lige som vi er færdige kommer der en hel flok der syntes vi skal være med i endnu et sæt. Behøver vi sige hvor varmt det er at spille i denne hede og så i sandet. Så er der dømt afkøling i poolen og her kommer Karina også ned til os. Boble boble, virkelig skønt. Ved frokosttid spiser vi her på hotellet og efterfølgende deler vi os lidt op. Nogle soler sig videre og andre tager et bad og spiller kort. Philip vil dog gerne ned og spille fodbold på stranden med andre for hotellet og får logget Tonny med. Hvorfor spørger jeg bare? Hvorfor lader man sig logget til det i denne varme. Da de kommer op ligner de nogle der har stået under en bruser og de laver nærmest vandpytter efter sig hvor de går. Afkøling og i bad! Vi hviler os alle lidt inden vi vil en tur i et andet stormagasin der ligger ca. 2km fra hotellet. Da varmen er ved at slå os lidt ud nu, vælger vi at hører hvad det vil koste med en taxi. Han vil dog have 300 pesos (100 kr.) for at kører os derhen og vi takker pænt nej, og går over på den anden side af vejen og tager den lokale bus der så koster os 12 pesos pr. person ( 4 kr. )Centeret er dog ikke noget at råbe hurra for da det er under ombygning, så ombord på en bus tilbage igen dog med stop halvvejs i det center vi var i går. Her får vi alle shoppet lidt, selv Tonny er køber nogle meget flotte shorts med papegøjer på! Vi spiser aftensmad på en kopi af en amerikansk dinner fra 50’erne, burgere og milkshakes. Efter lidt småindkøb slutter vi af med at købe et par doughnuts til at tage med tilbage til hotellet som en snack inden vi går til køjs.

Det er kun de 4 af os der går mod morgenmads caféen i dag, Karina er lidt skidt til morgen og tager en slapper. Der er næsten helt fuldt, så ikke noget stambord til os. Som sædvanlig dejlig mad og drikke og vi bestiller the og røræg to-go med til Karina. I dag er også sidste dag på Isla Mujeres og det fantastiske blå vand og goddag til storbyen Cancun men først skal der lige pakkes og tjekkes ud. Lært af erfaring bestiller vi en taxa til at køre vores kufferter ned til havnen sammen med Karina og Philip. Karinas kuffert havde ikke så godt af turen over til hotellet og Tonny måtte låne en skruetrækker i receptionen for at fikse den. Taxidamen vil ikke have nogle af vores kufferter ind i bilen så de bliver alle stablet (6 stk.) i bilens lille bagagerum, hvilket gør at bagklappen ikke kan lukke… Hmm mon det går? Karina og Philip holder ekstra øje da hun starter bilen og begynder at køre. Hvad er der med os og bagage, hahaha. Vi andre tager gåturen derned. Det er helt sørgeligt at sidde på toppen af færgen og se øen der har givet os så fantastiske oplevelser forsvinde i det fjerne! Ved ankomst til Cancun får vi prajet en taxa og pruttet ham ned fra 1000 pesos til 600 for at køre os til det sidste hotel på vores ferietur. En meget spændende tur, da der ikke er noget med at holde sin vognbane, næ nej han zigzagger de 20 minutter turen varer mellem andre biler og busser. Vel fremme (Der er nogen der holder hånden over os) ved hotellet kan vi dog ikke få vores værelser da man først kan tjekke ind klokken 15 og klokken kun er 13.30, så vi går ned til stranden hvor en af hotellets restaurant ligger og får os en god frokost. Resten af ventetiden bruger vi i lobbyen hvor der er et poolebord, så drengene tager lige et par runder mens pigerne bruger tid på Facebook og Neline får ringet til Markus. Endelig er værelserne klar og hold op de er dejlige store (58 m2) med kæmpe altan med udsigt over havet. Nøj der skal nydes solopgang i morgen og den kan ses fra sengen. Vi får pakket ud og skiftet tøj inden vi sætter kursen mod et af de shopping centre der ligger ved vores hotel. Det er et åbent center med småkanaler af vand ind imellem og små broer over. Der bliver igen shoppet, tænk man skulle tro vi var helt afhængige. I aftener det Tonnys tur til at vælge spisested og valget falder på Hooters. Restauranten hvor pigerne er godt nedringet og med små shorts på. Philip syntes dog det er et lidt mærkeligt sted at spise med sin familie da han mener det er et sted man spiser med drengevennerne, men gir dog ikke de store beklagelser da vi endelig sidder der. Vi får smagt deres berømte chickenwings dog uden vi syntes det er noget at råbe hurra for. På vej ud af centeret runder vi en lille doughnut forretning, de skal nydes mens der skrives dagbog. Dog går det ikke helt så let med at komme ind på vores værelser da Tonny og Karina sidder fast i elevatoren (børnene har taget trappen) og selvom det kun drejer sig og 3-4 min er det rimelig klaustrofobisk at sidde i sådan en lille kasse med meget varm luft. Heldigvis får børnene den i gang udefra da de undrer sig over hvor vi bliver af. Så er det vist tid til et tiltrængt bad og den doughnut. Godnat herfra.

Endnu en afslapnings dag med intet på programmet, så vi starter morgen med et besøg på den samme morgencafé som de andre morgener. Vi bliver mødt med et smil for nu har vil sidde ved det samme bord og på de samme pladser alle gange vi har været her, men hvad kan man gøre når nu de laver så god morgenmad? Det bedste er at man kan få både kaffe og the som frappér (kolde/is) og det hjælper lidt med at holde kropstemparaturen nede. De sidste par dage har været meget varme så vi har hold et par siestaer sen eftermiddag i hotelværelsernes aircondition enten med en lille lur eller se tv/mobil. I dag husker vi at tage vores bade madrasser med ned til stranden og hvor er det lækkert at ligge i det blå vand på dem. Det bliver til flere timer af en blanding af havvand, solsenge og pool kun afbrudt af en stor portion nachos med det hele til frokost på solsengene, kan livet blive bedre (eller mere afslappet)? Efter dagens siesta og et par amerikanske film er det tid til aftensmad. Tonny har fundet en lokal restaurant ved navn Rubens på Tripadvisor som har fået rigtig gode anmeldelser. Stedet er meget småt og autentisk og man sidder på plasticstole som ved gadekøknerne fra vores Thailandsture. Ejeren selv pryder forsiden af menukortet og er i det bedste humør, han pjatter og laver sjov og det giver en dejlig stemning. Her er virkeligt billigt og vi får valgt nogle autentiske retter som vi skal sætte tænderne i. Varmen er dog ved at sætte sine spor og nogle har lidt svært ved at finde appetitten frem men Tonny og Neline får bugt med deres super Burittos og vi går alle meget mætte derfra. Pengene hernede har det med at forsvinde hurtigere end man kan nå at sige pesos, så turen hjem går endnu engang forbi hæveautomaterne så der kan komme lidt penge i lommen. Som en sidste snack gør vi hold ved gaden ned til hotellet for at købe et par Maquasitas med banan og karamel (en slags pandekage af isvaffeldej), igen til Tonny og Neline (hvor gør de af det?).

Ingenting lavet ingenting ødelagt 🙂

Bip Bip klokken er 6:00 Gab, Så er det dagen hvor vi skal møde havet største fisk! Vi samles inde hos de gamle og få spist indkøbene fra i går så vi ikke tager afsted på tomme maver. Kl. 6:45 er vi på dykkercenteret hvor vi får udleveret våddragt, redningsvest og svømmefødder. Vi skal havde en amerikaner og 2 englændere med på vores tur og da vi alle har fået vores udstyr går vi samlet ned til havnen og båden der venter. Vores guide fortælle at turen derud kan svinge mellem 1 til 8 timer afhængig af hvor de er. På sidste tur måtte de helt ud i den mexicanske golf for at finde hvalhajerne. Vejret er med os i dag, havet er spejl blankt, ikke en bølge er der at finde, så båden får fuld skrue afsted. Karina har spist en håndfuld søsyge piller så det skal nok gå. Vi er ikke den eneste båd der er tidlig ud og i det fjerne kan vi se mindst 5 andre der er på vej samme sted hen. Vi er superheldig, på lidt under en time er vi fremme ved en gruppe hvalhajer og vores eventyr kan begynde. Vores guide spørger hvem der vil først i og Emma & Tonny rækker straks hånden i været. På med finner, dykkermaske, kamera og af med redningsvesten, og så er det bare med at komme op og sidde på kanten af båden, klar til at hoppe i. Man er kun 2 i ad gangen plus guiden og det hele går så hurtigt at man ikke når at blive nevøs over at skulle møde dette store dyr eller at bunden er 2 km under en. 1, 2, 3 og vupti er vi i og en af de store kæmper glider forbi os, vi glemmer helt at vi skal svømme efter den af bar betagelse, indtil guiden skynder på os og vi får sat i gang, dog lidt for sent så den forsvinder lige så langsomt fra os. Op i båden igen, for så er det næste gruppes tur. Sådan forsætter vi til alle har fået 3 grupper har fået 3 ture, dog er vælger Karina at hoppe sin tur 3 over og Tonny tager den i stedet for. Vi holder en lille pause for at tanke væske op og lige få pusten, det er sku hårdt at holde trit med de store dyr i vandet, selvom de næsten ikke bevæger halen skyder de en god fart, så det giver ømme lægge og ankler. Efter pausen får vi alle 1 tur mere i baljen med de store fisk og Tonny får igen Karinas tur og hvilke held, da han skal til at hoppe i kommer der en 2 meter stor Manta Ray forbi, så ned i det krystalblå vand og svømme efter den, den er noget hurtigere end hvalhajerne men til alt held vælger den at lave et loop lige foran/under Tonny, hvor heldig kan man være, hvilke held. Vel oppe i båden igen og efter endt snorkling for de andre grupper er det tid til at vende snuden hjemad igen, vandet er stadigvæk blik stille så der bliver fyret op for de 2 store påhængsmotorer og vi smider våddragter og påføre os redningsveste. Efter ca. 20 min sagtner kaptajnen båden og peger foran båden og der kommer der en stor gruppe delfiner legene gennem vandet. Guiden siger at dem der har lyst kan hoppe i vandet og alle griber febrilsk ud efter finner og masker for at komme så hurtigt i vandet som muligt, dem der havde søsyge glemmer det med det samme og i løbet af nul kommer fem er alle i. Sikke et syn der møder os en stor gruppe med et par store unger der følger deres mor som klister, man kan let høre deres sang/snakken under vandet og de er også lidt nysgerrige men hold sig dog i sikker afstand og kigger på os inden de dykker ned i dybet for at spise af en stor gruppe fisk som er lige nede under os. De kommer dog tilbage af flere omgange og hvor er det fantastisk at se dette dyr ud i det fri og ikke i et bassin. Det kan slet ikke beskrives hvilke fantastiske tur dette har været indtil nu og denne gang er det Karina der får sit store ønske opfyldt med vilde delfiner. Godt fyldt op på opleveren sejler vi de sidste stykke hjem og gør holdt næsten udfor vores hotel for at tage en dukket mens guiden tilbereder en mexicansk specialitet for os med rå fisk, tomat, løg og koriander. Den faldt ikke i så god jord hos familien Gumoes på nær Tonny som normalt ikke kan fordrage fisk. Efter en lille halv times tid bliver vi sat af på havnemolen og vi går hjem til hotellet og får os lidt frokost. Herefter er et dejligt bad vist tiltrængt efter alt det saltvand. Desværre er vi også blevet godt solbrændte da man ikke må have solcreme på i vandet af hensyn til fisk og koralerne og så mange timer i fuld sol og saltvand sætter sine afmærkninger på huden. En lille lur bliver det også til så søsygen kan ligge sig lidt. Neline syntes dog ikke hun har fået nok sol og går ned og finder en liggestol på stranden. Ved solnedgang går Tonny og Karina ned og sætter sig ved vandet og nyder en kold cola. Det er så flot at se hvordan himlen skifter farve og en dejlig ro der sænker sig. Emma kommer også ned og der går ikke længe før vi alle er der for Neline kan ikke finde sine sandaler. Vi leder og får sat helte hotellet i sving med at se om de evt. er blevet indleveret dog uden held, så vi må håbe de dukker op i morgen. Vi bevæger os op i byen for at finde lidt aftensmad og valget falder igen på den italienske Mama Rosa hvor maverne bliver fyldt godt op inden det er tid til at sige godnat og tak for denne dejlige dag.

Så skal øen ses fra en golfvogn. Vi får spist morgenmad på den samme restaurant som i går da den er rigtig god og efter vi lige har været hjemme og hente alle kameraerne går vi hen for at leje en golfvogn for at kunne se hele øen. Det koster 1000 pesos. (=kr. 333,-) inkl. Benzin for en hel dag, så det er lige til at overkomme og vi kan endda alle 5 lige klemme os ned i den. Vi starter med at sætter kursen mod en skildpaddefarm og det koster hele kr. 10,- /person for at komme ind samt det samme for en lille pose mad man kan fodre dem med. De har et lille opdrætscenter med forskellige bassiner hvor man ser skildpadderne i alle størrelser. Vi falder selvfølgelig i svime over de helt små der er et par uger gamle, disse kommer fra inseminerede skildpadder hvor æggene opfanges ved lægning og bliver begravet i sand i komplekset for at styre udrugning. Udenfor er der lavet en badebro med et aflukket bassin hvor de lidt større skildpadder er og en stor rokke. De er helt fantastiske og nysgerrig og den indkøbte pose foder er de meget glade for. Neline er faldet helt i svimer og er næsten ikke til at få med videre. Det er også hendes ynglings dyr og man forstår godt hvorfor. Når hovederne titter op over vandoverfladen er de så uskyldige at se på. Inde på stranden er der opstillet 3 store runde bassiner hvor der også svømmer skildpadder og bag den en indhegning fyldt med reder af skildpadde æg og i den ene er de begyndt at klække og mens Tonny og Neline står og kigger titter der pludselig en lille en op og ser dagens lys. Velkommen til verden lille ven. En fantastisk oplevelse vi sent vil glemme. Vi kører videre i vores fantastiske golfbil og det er faktisk helt rart da der er en meget høj fugtighed igen i dag og næsten ingen vind. Vi gør stop et par gange for at købe drikkevarer og nyde udsigten ud over vandet. Selve øen Isla mujeres er fra den ene ende til den anden 7.5 km lang så det tager ikke lang tid at nå rundt. Dog kan man alligevel godt se forskel på hvor på øen der bor folk med flere penge mellem hænderne end andre steder og nogle af husene er helt nyopførte med havudsigt og 2 min efter kører du forbi noget der ligner ruiner. Øen har også en lille Maya ruin på det østligste punkt af hele Mexico og her er kursen for golfvognen sat. Vi formår dog at køre forbi så vi tager da lige en runde mere på øen…. Velankommet bliver vi mødt af et lille fyrtårn og en en stor klippespids hvorpå forskellige kunstnere har lavet deres udgave af en skulptur der står mellem blomster. Her er en fantastisk udsigt over det caribiske blå hav og man kan bare se langt. Små stier fører dig gennem skulpturerne og ender ude på klippespidsen med den lille ruin. Her er vinden dejlig og vi får nydt udsigten inden vi går tilbage til fyrtårnet hvor der ligger en lille restaurant. Vi spiser lidt frokost og så er det Nelines tur til at leje chauffør. Hun bringer os sikkert hjem hvor efter der ikke går lang tid før vi alle er i badetøjet med kurs mod stranden. Skønt at blive afkølet og få rørt musklerne igennem efter en meget svedig dag. Ved 5-tiden går vi op og tager bad og klæder om, Emma, Philip og Tonny hopper ned i golfvognene for at tage øen rundt endnu engang inden den skal afleveres og da vejen falder forbi byens eneste store supermarked gør de holdt der og køber lidt brød og frugt ind til i morgen tidlig da vi skal møde på dykkercenteret kl. 6:45. Vi mødes alle ved udlejningsstedet for at gå ud og spise aftensmad og i dag er det Neline der vælger restaurant og valget falder på en vegansk (heldigvis kan man godt få enkelte retter med kød). Godt mætte og med doggybags i hænderne begiver vi os mod hotellet for at krybe til køjs efter endnu en dejlig dag i varmen.

Sove længe dag ? Vi vågner først efter kl. 8 og Philip endnu senere, Karina har fundet et morgenmadssted der har fået gode anbefalinger så morgens gåtur gå derhen. Det viser sig at holde stik, superdejlig morgenmad med alt hvad hjertet begærer arme riddere, omeletter, bagels m.m. og så dejlig the, kaffe og friskpresset orangejuice, mums. Tror også vi ender her i morgen. Med fyldte maver og godt svedige (varm kaffe og the i 30 grader køler ikke ligefrem kroppen ned) går vi mod værelserne for at pakke taskerne til dagens udflugt som er dykning/snorkel først ved MUSA undervandsmuseum (skulpturer under havoverfladen) og dernæst ved revet (det andet største i verden som strækker sig hele vejen ned til Honduras). Philip har desværre stadigvæk maveonde så han bliver hjemme fra dagens udflugt men vi skal dykke med en anden ung pige som pudsigt nok også kommer fra Danmark og hedder Emma. Det er ellers ikke mange danskere vi har mødt hernede. Da alt udstyret er fundet frem og pakket går vi den korte vej ned til havnen for at blive sejlet ud, vandet er dejligt roligt og vi bliver sejlet godt ned langs kysten af Isla Mujeres ca. 25 minutter. Karina har sin egen guide på hendes snorkeltur til at vise hende hvor skulpturerne er og hvor hun skal svømme hen. Vi andre dumper ned i vandet og følger efter vores guide gennem vandet forbi de forskellige skulpturer og Emma (den anden) er så heldig at vi støder på en enkel havskildpadde som var hendes største ønske og endnu ikke havde fået at se. Tror også Neline syntes den var sjovere at møde under vandet og ikke kun med snorkel. Efter godt 45 min går turen op mod overfladen igen, her er der ikke brug for safety stop da vi ikke har været under 10 meters dybde. Sikker om bord i båden finder vi Karina liggende med håndklæde over sig, hun har ikke det stærkeste sejlerhjerte og er blevet godt søsyg. Men hun er ved godt mod, dog meget stille og sunder sig mens vi sejler videre til revet for endnu en fantastisk oplevelse. Vores guide siger lige inden vi dumper i vandet at hvis vi er heldige ser vi måske en nurseshark, dette bliver ikke vel modtaget af vores Emma der går i småpanik men far lover at hold sig tæt ved siden af hende hele vejen. Hun er dog så uheldig da hun kommer under vandet at hendes iltflaske går løs men da far er ved hendes side bliver det hurtigt løst, men et uheld kommer sjældent alene. De viser sig at de dykkerbriller hun har på ved dette dyk er defekte og ikke er klare at se igennem men efter en del fagter bliver det klaret ved at hun bytter med guiden så vi kan forsætte vores tur over havbunden. Revet er meget flot og der er store fiskestimer der opholder sig siderne af dem, vi møder en del boxfish, needelfish, rokke, en hummer og en del andre flotte og farvestrålende fisk. De 45 minutter andet dyk tager, syntes alt for korte men sikke et akvarie. Vel oppe fra dybet finder vi igen Karina liggende men hun har dog været ude og snorkle og set de samme smukke fisk som os andre. Efter en bid vandmelon går turen hjemad igen mod havnemolen og øens byliv. Karina går hjem for at pleje sin søsyge mens vi andre tager op til dykkercenteret og takker af. Klokken er alligevel 16:30 så 1, 2, 3 det var den eftermiddag. Nu skal der skylles våddragter og tages forfriskende bad inden man tager en lille slapper før vi skal have aftensmad, i dag er det Philips tur til at vælge og det bliver en lille mexicansk/italiensk restaurant så er det lettere at tilgodese de forskellige madønsker. Dejlige mætte tager vi forbi byens supermarked og får købt nødder, chips og sodavand til at hygge med på hotellet samt hævet flere Pesos som har det med at forsvinde lidt for hurtigt mellem fingrene på dem der holder dem. Et lille firben har sneget sig ind på vores hotelværelse men Karina fanger Speedy Gonzalez i et glas og får sat den ud i gårdhaven hvor den hører til. Dejlig mætte og trætte kan vi falde til ro efter endnu en dejlig dag i Mexico.

Isla mujeres så er vi her.

Vi blev hentet på vores hotel kl. 11 for at blive kørt til Cancun hvor færgen går fra. Det tager ca. 1½ time hvorefter den korte sejltur er på 18 min. Vandet er noget af det flotteste fra færgen og man kan se helt ned på havets bund så vi krydser fingrene for hotellets strand er ligeså. Ved ankomst til øen vælger vi at gå til hotellet som ligger 800 meter derfra. Dog er der en luftfugtighed så høj så selvom det er en kort tur er vi gennemblødte da vi når hotellet. Vores værelser er ikke helt klar så vi vælger at gå ned i hotellets restaurant og få noget frokost. Her er maden en lidt blandet fornøjelse. Neline er den eneste der er fuld tilfreds med sit. Så er der et værelse klar og så er det på med badetøjet. Nøj et syn der venter os… Vandet er det klareste krystalklare vand og ingen tang jubiiiii. Her er dog fyldt med mennesker og store både så det er virkeligt et eftertragtet sted. Vi skifter mellem vandet og liggestolene hvert 10 minut da det bare er hot hot hot. Philip er dog blevet på værelset da han igen ikke er helt på toppen men det er nok det skift der er mellem de afkølede værelser og restauranter og så den bagende sol. Han er dog her til aften friskere og en god nat søvn hjælper nok også på det. Vores værelser er superlækre og her virker alt og sengene er dejlig store med de skønneste dyner. De andre steder har vi sovet med tæpper og lagner. Efter et dejligt bad og lidt afslapning får Karina igen den der ide med at vi da skal se solen… her er der nemlig solnedgang. De 4 af os går ned på stranden og venter. Neline er dog ved at opgive men Karina holder fast og der venter os det flotteste syn af solen der dypper sig i det caribiske hav og er ventetiden værd. Vi tager ud gennem gågaden for at finde et sted at spise aftensmad og valget falder på en italiensk restaurant, mama rosa, der serverer lækkert, lækker mad. Der er meget livemusik hernede og du kan ikke undgå en mexicaner og hans guitar med tonerne til Labamba. Det giver en god stemning dog er pigerne ikke helt så glade for det som os andre eller nok mest Karina. Philip og Karina går tilbage til hotellet og vi andre slentrer ned gennem byen og nyder de nye indtryk. På byens torv bliver der vist video om hvalhajer da der i dag og de næste 2 dage er hvalhaj festival på øen. Vi kommer dog lige da det slutter men det bliver afløst af folkedans og tilhørende musik. Emma og Tonny deler en pandekage fra et gadekøkken og imens tager Neline billeder af de dansende men bliver overrasket af en lille pige der bruger hendes ryg som tromme da hun sætter sig på hug for at tage billeder, inden hun når at regere er den lille pige videre og vi alle ender i et stort grin. Endnu en dejlig dag ved det Caribiske hav lakker mod enden.

Så er det sidste dag her inden turen går videre til Isla Mujeres. Vi skal intet lave bare spise og ligge ved vandet. I dag har temperaturen været høj og ikke så meget vind så det er bare varmt i solen. Pigerne og Philip soler dog lidt inden de opgiver, vi gamle finder plads under en parasol. Da vi nærmer os frokost tager vi en tur op i byen og finder en italiensk restaurant der laver pizzaer i stenovn og frisklavet pasta og det smager så englene synger. Vi får dog også spist alt alt for meget så vores aftensmad består af en is. Kufferterne er nu pakket og klar til i morgen hvor vi bliver hentet af en taxi kl. 11 og kørt til færgen der skal sejle os ud til øen. Vi er meget spændte på om strandende derude er rene for tang så vi kan snorkle men i nød har hotellet 2 pools.

Vi sover længe i dag, klokken er over 9 inden vi snøvler os ud af hotellet for at finde et sted at spise morgenmad. Valget lander på et lille konditori næsten lige ved siden af. Her bestiller vi pandekager med sirup, juice og kaffe/the. Inden vi smutter hjem igen tager vi et lille smut op på gågaden da Philip lige skal prøve nogle sko og Emma skal se på noget creme. Dagen i dag skal bruges på stranden. Rødderne tager op på taget af nabohotellet da de der har en pool. Den er gratis at bruge hvis man køber for mindst kr. 100,- mens man er der, og det passer perfekt med en kold drink og en af de bedste burgere de har fået længe. De gamle smider sig på et par liggestole på stranden og får også forvildet sig ud i vandet selvom der er rigtig meget tang. Ikke noget med at få hoved under eller tage sig en dukkert men så har vi været i. Vel oppe igen og efter en skyller af hotellets udendørs bruser ligger Karina sig ned igen mens Tonny får en gang massage på stranden ved siden af hotellets bar/restaurant, 1 time for kr. 170,- Ah det er dejligt. Rødderne kommer ned fra Deres pool tur, da der er ved at blive lidt for proppet deroppe og ligger sig til at sole sig ved siden af os på stranden men da de fortæller om de gode burgere bliver de gamle nødt til at smage dem også. Det er helt fantastisk at sidde på restauranten og kigger over det kridt hvide sand og se ud over det Caribiske hav mens man spiser tortiliachips med salsa, Dejlige saftige burgere og drikker frisk juice og kold øl mens den lokale DJ står i hjørnet og mixer alle de gamle sange fra ens ungdom op med nutidens beat. Dette er ferie ? Efter dejlig frokost og solbadning, vel hjemme på hotelværelset ser vi på alt det vi skal ha proppet ned i vores kufferter og må indse at vi nok lige skal tage en tur forbi Wallmart og købe en ekstra som vi kan tage med som håndbagage. Underligt for da vi tog hjemmefra syntes kufferterne kun halvfulde men de er magisk vis krympet noget i løbet af de sidste par dage. Æv også ? Vel tilbage med den flotteste lilla kuffert tager vi en slapper inden vi begiver os op på gågaden for at Emma kan shoppe noget hun har set tidligere og Karina leder efter en lampe hun har set men uden held. Dagens aftensmad indtages på restauranten lige ved siden af som til frokost, nye retter bliver prøvet og vi får rigtig hyggesnakket alle sammen. Aften afsluttes med churros og vaniljeis som deles inden den korte tur gennem strandsandet og ind på eget hotel for at sove. Sikke en dejlig afslappende dag.

Karinas stemme i det fjerne ”så kan i god stå op vi skal snart gå”, ser på uret 5:55!! Det er altså først om 1 time, du kan godt ligge dit hoved på puden igen ? dog vælger hun at gå ned på stranden og se solopgangen. 7:20 bliver vi hentet for dagens udflugt til Chichen Itza med bus, turens første og måske også eneste kulturelle element. Turen er delt op i bidder så første stop er en cenote hvor der er en kop kaffe sammen med et stykke ubeskriveligt morgen wienerbrød. Denne cenote er ikke til at bade i og i deres forsøg på at lave det så ekstra ordinært som muligt har de placeret en stor benzindrevet vandpumpe ned i grotten (som larmer helt forfærdelig) for at pumpe vand ud over et fremspring så vandet danner flere små vandfald der ender nede i cenoteen. Ja det ser flot ud men helt unødvendigt og ødelæggende for et ellers fantastisk stykke natur. Så går turen til templet, her er åbent og varmt men sikke flotte ruiner, jeg elsker at man har mulighed for at kigge tilbage i tiden og få en fornærmelse og historien bag hvordan livet har været og hvad man har brugt de forskellige bygninger til. F.eks. så er der stadigvæk mange Maya symboler man ikke kender betydningen af fordi at de efter lang tids tørke blev så desperate af de offerere alle deres præster for bedre vejr/regn (flere tusinde) og da det kun var dem der forstod betydningen af disse symboler forsvandt lærdommen sammen med dem. Vores guide fortalt også at selve templet, som består af 3 pyramider ovenpå hinanden, er bygget ovenpå en cenote (nedfaldshul med vand i) og at det er en gåde hvordan det er lykkedes dem. Det er den varmeste dag hernede på vores tur, jeg tror vi nærmer os de 40+. Varmen fra stenene som ruinerne er bygget af hjælper også godt til. Karina har købt en paraply at gemme sig under vi andre har smurt os med lidt ekstra solcreme. I læ af træer og i skygge er der små boder der sælger tæpper, skåle og alskens mexicansk håndværk og Karina køber to tæpper i heftige pang farver til at havde ude i vores pergola. Vi afslutter turen ved ruinerne med en lille snack inden vi køre videre til Cenote kil itke hvor man har mulighed for at svømme. Vi springer dog alle 5 over da den er proppet med mennesker i redningsveste, meget mere turistet en da vi var i Dos Ojos. I stedet sætter vi os ved en stor blæser og nyder noget koldt at drikke inden busturen føre os videre til sidste stop som er en mindre Maya by. Her gør vi holdt en ½ time og mens de fleste af bussen deltagere shopper går vi ind i byens park og børnene køber sig hver en rullet pandekage i en lokal bod (lidt Ala dem vi utallige gange har spist fra en gade bod i Thailand). Efter 2 timer mere på de mexicanske landeveje er vi hjemme igen i Playa Del Carmen efter ca. 13½ timer. Rødderne er så trætte at de vælger at blive hjemme og tage et forfriskende bad mens de gamle går op i byen for at få en bid mad. På en af de mere rolige sidegader finder vi en ”autentisk” mexicansk restaurant hvor vi bestiller små runde majspandekager, en menu med mexicansk ”kebab” fra spyd stegt med rigtig brænde bagved og en med oksekød og ost. Nøj det smager godt, toppet af med 2 forskellige chillisovse og så et par kolde cerveza. Godt mætte og brugte efter dagens strabadser tager vi tilbage til hotellet for at få et velfortjent bad og smide os under lagnet i det afkølede værelse. Godnat ?

Så starter en ny dag. Vi har hørt at restauranten på hjørnet af vores gade har god morgenmad så det må vi da prøve og ja det er dejligt med friskbagt toastbrød, frisk frugt og kaffe/the. Faktisk også helt rart med en normal morgenmad og ikke skulle have alle de valgmuligheder selvom det jo kan være luksus men som Neline siger så nyder man det også mere og det har hun faktisk ret i. Efter morgenmaden går vi en lille tur op til en stor Wal-Mart der ligger her. Den er dog kun ¼ af hvad vi har prøvet i USA men har alligevel alt. Vi får købt lidt forskelligt og Neline og Karina får smagt på kaktus i tern i grøntsagsafdelingen som smager som agurker. Lidt Vaskepulver, balsam, drikkevarer, slik, tequila og rom bliver fulgt i vognen. Dog kigger damen ved kassen meget mærkeligt på Karina da hun ligger alkoholen op til betaling og vil ikke slå den ind før hun ser Tonny… Hmmm hvorfor nu lige det.? Karina mener bestemt det er fordi hun ser så ung ud, pigerne syntes det er sexistisk og Tonny griner bare. Vi går hjem med alle vores ting og skifter tøj. Her er bare varmt i dag og næsten ingen vind. Neline har læst om en vegansk cafe hun rigtig gerne vil prøve så vi sætter kurs mod den mens der bliver zig zag shoppet i forretningerne på vejen og som sædvanen tro finder Karina den eneste butik i byen der har julepynt selvom det er sommer og her bliver der købt lidt til den stadig voksende samling. Selvom der kun er 2 km til cafeen føles den uendelig lang da varmen er ved at sætte sit præg på os. Måske også lidt alle de sælgere der står foran deres forretninger og råber efter dig. Man har nogle gange lyst til at stoppe op og fortælle dem hvor mega irriterende de er og faktisk har den modsatte virkning på os især dem der skal prøve at snakke dansk og står og råber kom her alt er gratis… ok jamen tak så…. Og Karina finder julepynt som jo skal med hjem. Nåh vi når endelig til cafeen og selvom Philip går og drømmer om en stor burger da det går op for ham han ikke kan få kød må vi indrømme at det faktisk er super lækkert og de har verdens bedste tomatsuppe. Neline ligner en der har vundet i lotto og får spist så meget efterfulgt af verdens største stykke chokoladekage, hun deler med Emma til dessert. Så hun behøver ikke mere mad i dag. Tilbage på værelset og efter endnu en gang tøjskift går Tonny og Karina ned til stranden og nyder en kold cola mens børnene slapper af på værelserne. Philip er heldigvis frisk igen, Tonny har lidt med maven stadig men ikke det helt store. Vi har booket en heldagstur i morgen for at være lidt kulturelle hvor vi skal svømme i endnu en grotte og ud og se mayapyramiderne. Det bliver rigtig spændende.

Vi vågner sent i dag og det er vist tiltrængt. Tonny og Philip er blevet syge især Philip med feber så vi tager den stille og roligt da vi først skal tjekke ud kl.12. Branden i går har ødelagt morgenmadsbuffet lokalerne og restauranten der ligger op til som er der branden er opstået så vi skal spise morgenmad lige ved siden af vores boligblok ved poolen. Alle er bare så fantastiske og selvom der er lidt kaos er alle gæster hjælpsomme og ikke krævende omkring at det nok kun er ¼ Af udvalg af hvad der plejer. Vi kan heller ikke få et bord til os alle men rykker os sammen om et bord til 4. Vores gode tjener Edgar er her også. Han er en stor humørbombe og har det skønneste grin. Så er der en meget fin tjener der virker lidt som bossen. Han kommer over og spørger Neline om hun ønsker noget at drikke hvortil hun svarer hun er ok med vand. Måske senorita ønsker en mojito, champagne, tequila… ja ja siger Neline champagne fra morgenstunden griner hun og vupti åbner han en flaske champagne til hende… vi griner og Neline vælger at drikke det men det går lige i hoved når man ikke rigtig har noget i maven. Som om det ikke er nok skal hun da have en refill… Karina siger: Nu kommer ham med flasken… Nej mor lad nu være indtil hun får kigget sig over skulderen hvor han står og et nej bliver ikke godtaget. Nå så har hun da prøvet det med. Vi får sagt farvel til Edgar og givet ham en god sjat drikkepenge. Det er altså så skønt at starte morgenen med lidt fis og ballade. Vi pakker og tjekker ud, bestiller en taxi til at køre os til Playa del Carmen hvor vi skal bo på Pelicano inn ned til vandet. Desværre viser det sig at der er så meget tanggrums i vandet så lysten til at bade ikke ligefrem er der og desværre er her ingen pool. Dog er her fyldt med forretninger så de næste 5 dage kan vi nyde godt af bylivet. Her er fin nok og et fint lille hotel og det flotteste hvide fine sand med strandsælgere og massage så vi skal nok også få nydt det her. Nå alt dette var så skrevet inden vi skulle gå en tur i byen for så gik alt bare galt…. Et hurtigt bad inden afgang men ingen varmt vand, pludselig dur pigernes aircondition ikke og efter de har prøvet at fikse den og vi har ventet i en time må de opgive og flytte pigerne på et andet værelse. Så skal vi have tingene i safety boksen så vil den ikke låse og efter flere forsøg finder de en løsning med en nøgle…. Vi kommer endelig afsted og får shoppet spist og set på alt det souvenir møg man kan tænke sig. Da vi så kommer hjem vil vores toilet ikke skylle ud og viceværten er gået for i dag. De vil tilbyde os en spand med vand vi kan skylle ud med men her opgiver Tonny og udnævner sig selv til blikkenslager og fixer toilettet. Og jo vi har så også lige opdaget at det er uden morgenmad på hotellet. Amen altså send lige god karma. Hihihihihihi

Så er der dømt dykningen i det caribiske hav! Emma & Tonny bliver hentet kl. 9 af dykkercenteret for at tage 2 dyk på verdens andet største koralrev. Vi skal dykke med samme instruktør som i går samt en anden medarbejder med kamera, og med os er også 3 andre fritidsdykkere. Efter en kort sejltur på 5-10 min er det tid til at suite op og tage den første tur i baljen. Et hurtigt Buddy check med Emma og vi er klar til baglæns at lade os dumpe ned i det lyseblå vand. Hold da op et syn der venter os, lyseblå klart vand med en sigtbarhed på mindst 20 meter. Det er det klareste hav dyk både Emma & jeg har taget. Vi dykker mellem flotte koraler og mange fisk i alle farver og efter ca. 10 min støder vi på den første skildpadde. Helt rolig og majestætisk svømmer den forbi os. Efter den er forsvundet opdager Tonny at videokameraet ikke havde optaget men efter en gestart virker det igen og så håber vi bare at det ikke er den eneste vi ser på turen. Heldigvis er vi heldige efter små 15 min og ser endnu en, denne gang en anden race. Denne er også helt rolig og svømmer tæt forbi os med store nysgerrige øjne, hvor de bare flotte sådan som de glider gennem vandet. Efter ca. 50 min er det tid til at svømme mod overfladen igen og efter vores safety stop på 5 meter kravler vi ombord på den lille båd igen inden turen går tilbage til Akumal strand for at hente nye iltflasker til dagens andet dyk. Inden vi skal ud på havet igen slapper vi af i vandkanten og får snakket første dyk igennem mens vi ser på det mylder af liv der er omkring dykkercenteret. Endelig er det tid til dyk nummer 2, op i båden igen og denne gang er vi kun 5 afsted inkl. Dykkerinstruktør. Vel ude på det åbne hav gør vi os igen klar til at rulle ned i de blå bølger, her er sigtbarheden lidt kortere men hvilke dyk der venter os, ikke mindre en 8 havskildpadder møder vi på vores tur og 2 af dem svømmer så tæt på os at vi må ligge helt stille for ikke at bumpe ind i dem. Det bliver også til en flot stor hummer/krebs og en pæn stor Barracuda der gemmer sig inde i et stenfremspring. Hvor er livet under vandet fantastisk! Da vi igen kommer op til overfladen er vi drevet så langt væk med strømmen at båden ikke kan se os og det tager mange lange minutter med fløjten, viften med finner og signal rør inden at den endelig sætter kurs mod os for at samle os op. Alle tog det roligt og der blev joket med at det blev lidt af en lang svømmetur hvis vi selv skulle få os i land. Vel inde på land igen hjælp vi til med at tømme båden for udstyr og fik set kameraoptagelserne som de havde optaget på første dyk. Prisen for en kopi var kr. 500,- så den sprang vi let og elegant hen over og havde fuld tillid til vores egne billeder og video. Mens vi ventede på at blive kørt tilbage på hotellet nyder vi en cola på stranden hvilke er tiltrængt da man bliver noget tør i munden af at indånde den komprimerede luft på flaske.

Hjemme igen mødes vi med de andre på værelserne så vi kan skifte inden vi alle i samlet flok drager mod frokostbuffeten for at få stillet vores sult. Herefter lavede alle hvad de mest havde lyst til, Neline tog i træningscenter, Emma & Philip slappede af på værelset ligesom Karina og Tonny fik importeret alle de forskellige billeder og film der var taget på turen.

Dagens aftensmad skal indtages i Sian Kaan afdelingen på den anden side af hovedvejen, det er første gang vi er derovre. Restauranten ligger fint i glas ud til en oplyst pool og vi bliver taget imod med champagne til alle. Som de andre dage kan man vælge en 4-retters menu ud fra alacarte kortet men som Emma siger, ”bare jeg kunne vælge en rugbrødmad med skinkesalat”. Det er sjovt som når man er derhjemme ønsker sig at kunne spise ude alle dage og så når man kan, bare ønsker sig tilbage til det vante derhjemmefra. Vel tilbage på værelserne finder vi ud af at selvom vi liger er kørt forbi receptionen har vi overset at der er gået ild i restauranten som ligger lige ved siden af og som er der vi spiser morgenmand og frokost. Det bliver spændende hvilke syn der møder os i morgen tidlig når vi skal spise og senere tjekke ud.

Så skal vi atter på tur igen. Denne gang går turen til Dos Ojos som er underjordiske grotter hvor der er 2 jordhuller forbundet med hinanden som Tonny, Neline og Emma skal dykke igennem mens Philip og Karina snorkler rundt. Vi starter med et dyk der varer ca. 45 min hvor vi dykker gennem de snævre huler med drypsten.

Philip og Karina starter i den første hule. Her er vandet helt klart og fra loftet hænger der drypsten og skaber flotte formationer og små fisk er meget nysgerrige på hvem vi er. Dog er der rigtig mange myg som er lidt for sultne efter især Philip. Vi går over i den anden hule som skulle være flottere men vi syntes dog ikke der er den helt store forskel og her er der igen rigtig mange myg, så vi opgiver og går tilbage til bilen. Her kommer de andre tilbage efter første dyk. Neline har dog fået smerter i det ene øre så hun trækker sig fra 2 dyk.

Andet dyk var så fantastisk som første og ikke spor så skræmmende som man skulle forstille sig af et grottedyk. Sjovt som lyskeglen fra lommelygten spiller hen over formationerne og oplyser vejen frem man bliver helt betaget. Midt i andet dyk gør vi holdt i en hule med hul i loftet og her hænger der rigtig mange flagermus ned fra loftet (to the BatCave ?) Gennem hullet kommer der også et par fugle og flyver rundt i grotten, de er en slags svaler. Vi dykker videre og nyder mørket og stilheden kun afbrudt af ens eget åndedrag og boblerne derfra. Ved dykkets afslutning op fra dybet mod nedgange i grotten får vandet et fantastisk lys spil. Fantastisk smukt!

Så går turen hjem og vi går direkte til frokostbuffeten. Utrolig så sulten man altid bliver efter man har været i vandet. Vi tager herefter tilbage og får noget tørt tøj på og så går turen mod delfinerne igen. Vi må altså have de billeder og vi lukker øjnene og køber dem alle sammen. Fantastisk minde som man jo gerne vil have på billeder. Vi får billederne brændt ned på en cd. Dog har vores computer vi har med ikke cd i sig og vi spørger om de evt. kan ligge det på vores usb stik med det kan de desværre ikke men vi kan spørge i receptionen. Tilbage dertil hvor de desværre heller ikke kan hjælpe men han har ringet til delfincenteret og vi kan bare komme tilbage så vil de sende det til os på mail…. Tilbage igen hvor vi har fået navnet på ham den anden havde talt med men han henviser nu pludselig til chefen og da Tonny spørge igen om de dog ikke kan lægge de ind på usb stik er der pludselig ingen problemer… amen altså… og behøver vi nævne at det er 32 grader og der bare er langt mellem det hele her så det er hele tiden frem og tilbage, og skifte fra den ene til den anden af de små golfvogne for at komme rundt. Nå men nu er de her og vi jubler.

Så er det vist også tid til en tur i poolen. Der er kommet mange nye især børn så vi beslutter os for at prøve voksenpoolen der ikke har adgang for børn. Philip er ikke med da han gerne bare ville slappe af på værelset så det kan sagtens lade sige gøre. den er lidt mindre end den anden men ligger så man kan ligge på kanten af den med udsigt til havet så her er vi med en dejlig drinks i hånden inden turen går hjem i bad og gøre os klar til aftensmad. I dag har vi valgt at prøve en brasiliansk restaurant hvor de kommer rundt med kødet på store spyd og står ved dit bord og skær det til dig. Lækker mad, god stemning og alt i alt en rigtig dejlig dag.

Der er vist nogle der er blevet solskoldede men hvorfor lytte til deres mor ang. mængden af solcreme…

Nå men i hvert fald skal vi efter morgenmad ud og bade med delfinerne. Noget især Karina har glædet sig meget til. Vi bliver udstyret med redningsveste og så er det ned i deres bassin… Wauu et dyr… først svømmer den lidt frem og tilbage og vi får lov at røre ved dem. Deres skind føles læderagtig og nærmest gummiagtig. Vi skal en efter en lidt ud i bassinet hvor den kommer og kysser os på kinden og vi får lov at kysse den, hvorefter man siger goddag med at holde i finnerne. Så skal vi svømme over i den anden ende af bassinet hvor den kommer og henter dig mens du holder i finnerne trækker den dig tilbage igen. Vi får lov at lave lidt andre ting med dem og får uddelt masker så vi kan se dem under vandet også. Det er alle pengene værd og vi får an lang forklaring om hvad de gør for delfinerne og om de respektere deres levemåder selvom de er i fangenskab. Den eneste lille øv ting er at man ikke må fotografere mens, som er fuldt forståeligt og de har selvfølgelig sørget for både en kameramand og en der filmer men. og her kommer det så. de vil have som minimum 800 kr. for 8 billeder. Og det vil vi altså ikke give… dog lidt i en tænkeboks over det stadig for det var godt nok en oplevelse man gerne ville have billeder af, men nu må vi se hvad vi kan forhandle os frem til med dem. efter denne fantastiske oplevelse tager vi hjem på værelserne, Neline og Philip tager i fitnesscenteret og vi andre flader ud. Efter alle er tilbage og har været i et tiltrængt bad tager vi en tur rundt på resortet med golfbilerne over i deres kasinoafdeling hvor der også ligger lidt souvenirer forretninger som vi oser lidt rundt i. Her fornemmer man rigtig Mexico med små huse der er lavet som butikker i gule, røde og blå farver. Her er så alt hvad man kan tænke sig af souvenirer ting dog finder Karina mexicanske julekugler til juletræet der er lavet af keramik så nu er der også et minde på juletræet herfra.

Hjemme igen er det tid til en tur i poolen for nogle af os mens andre slapper af på værelserne inden vi skal klæde os fint på til aftenens besøg på hotellets gourmetrestaurant der har dresskode. En lille tur i golfvognene til Coba afdelingen hvor restauranten ligger og ind i det afkølede lokale, puha der er dejligt når nu man skal havde lange bukser på. 4 retter senere og med meget fyldte maver og en oplevelse rigere sidder vi igen i de hvide vogne med næsen vendt mod den bløde seng og de dejlige puder. I morgen står det på grottedyk ?

De gamle vågnede halv seks og blev enige om at gå ned og se solopgangen på stranden. Det tager lidt tid for kroppen at vænne sig til de 7 timer der er i tidsforskel med Danmark. Emma havde samme udfordring og sluttede sig til os. Vi var dog ikke de eneste der havde fået den ide, flere andre havde også slået sig ned på solsengene i sandet og ventede på de første stråler på en ny dag. Morgenfriske går vi tilbage til hotelværelserne for at se om de sidste 2 er stået op så vi kan tage op til morgenbuffet. Dagen i dag er dasedag, ingenting på programmet så efter morgenmaden er det på med badetøjet og ned på solsengene efter der er blevet påført behørige mængder af solcreme. Dagens pool DJ overrasker os igen i dag ved at havde en formidabel playliste af hele 3 musikstykker. Efter mange timers iblødsætning og boldspil i poolen indtages frokosten i hovedbygningen. Der er rigtig kraft på solen i dag så efter frokost er der solbadningspause med afslapning på værelset, hvilket viste sig at være held da himlen pludselig åbner sig med torden, blæst og rigtig, rigtig meget nedbør. Tiden inden aftensmad bliver brugt på kortspil, film og telefoner. Aftens restaurant ligger næsten lige ved siden af vores værelser og er Italiensk så efter en 5 minutters gåtur er vi der. Der bliver bestilt forret, hovedret og dessert til alle. Det er underligt at gå ud og spise uden at skulle betale når man rejser sig og skal gå, det kunne man godt vænne sig til ? Godt mætte med fyldte maver og trætte unge mennesker går vi den korte tur hjem inden hoved ligger sig på puden.

Uden brug af vækkeure var vi alle klar med pakkede tasker til dagens tur ud og snorkle ved Akumal Bay. Inden afhentningen kl. 9 ved hotellets lobby fik vi spist morgenmad og febrilsk løbet rundt for at få håndklæder med til turen dog uden held da hotellet ikke fik friske før, efter vi var kørt. Nå, men skidt med det, for en mindre formue kunne vi låne nogle fra dykkercenteret, så sådanne måtte det bare være. Køreturen derhen gik problemfrit og sikke en beliggenhed. Hold da op en udsigt, meget meget flot. Efter vi havde skiftet til svømmetøj gik turen ned til vandet sammen med 2 andre og en guide. Turen ud med båd tog kun nogle minutter, så iført redningsvest og dykkermaske dumpede vi i vandet fra båden med det store ønske om at se en havskildpadde! Vi skulle følge guiden og efter ca. 10 min. søgen så vi alle vores første havskildpadde, den kom op fra dens opholdssted for at trække luft lige foran Karinas hoved inden den yndefuldt igen dykke ned igen. Vi svømmede videre for at se om vi kunne være heldige at se en mere og YES!! Et par minutter senere kom en større forbi som vi fulgte mens den svømmede ud mod dybere vand indtil vi blev kaldt tilbage af vores guide. Lige inden vi skulle op i båden igen for at blive fragtet ind, støtte vi på en stime af blæksprutter der lå som perle på en snor og kiggede på os. De er fascinerende og ligner små rumskibe. Vel tilbage på land fik vi skiftet og efter et kort stop hos den lokale købmand gik turen så tilbage til hotellet hvor resten af eftermiddagen skulle bruges ved poolen mens sol bragede ned for en skyfri himmel. Ved 5-tiden blev det overskyet og vi trak os tilbage på værelserne for at slappe af og tage bad. I dag har vi bestilt bord på Mashua som skulle være en blanding af Japansk og Peruvian madlavning (meget spændende). Menukortet var ikke det helt spændende men vi bestilte 3 retter hver. Første ret var Dim Sum som er indbagt friturestegt kød i jordbærsauce…….hmmmm sjov sammensætning men det smagte godt. Anden ret var nudler med svinkød og en dejlig kraftfuld suppe som også var god. Hovedretten var den møreste bøf med kartoffelkrokant og forskellige saucer til, mums den var god. Og som om vi ikke var mætte nu, kom han med dessertkortet (Neline fik sin helt egen 3 rettes veganske menu. De er meget søde og hjælpsomme. Der er 4 forskellige desserter at vælge imellem og vi bestiller en af hver, plus en ekstra så vi kan smage lidt af det hele. Så gik turen hjem igen i de berømte golfvogne og under dynerne. Sikke en dag med flere minder.

Så kom dagen Tonny længe har ventet på… og selvfølgelig også os andre. vi flyver fra Kastrup til Zürich hvor vi har 1½ time inden flyet går videre til Cancun, Mexico 10½ times flyvning senere. Meget trætte efter den lange flyvning ankommer vi til Cancun hvor vi har aftalt med hotellet at de skal hente os. Ingen problemer med at finde bilen og der er næsten ingen mennesker i lufthavnen men klokken er også næsten 24 og jeg tror vi er det sidste fly der lander i dag. Vi er fremme efter 1 times kørsel med en super sød chauffør. Synet der møder os i receptionen kan næsten ikke beskrives. Aldrig har vi set så stor en lobby. Jeg vil gætte på der er omkring 25 meter til loftet med en kæmpe statue i midten. Her er alt hvad man kan ønske sig og så er det alt inklusivt. Minibar & snackbar der har åbent hele døgnet, 24 timers roomservice, egen butler der tilbyder at pakke ud for dig og stryge dit tøj…. Mon han kan være i kufferten hjem?? Vi sætter vores kufferter på værelserne og går mod snackbaren, lidt sultne er vi og klokken er jo også kun 2 om natten. Emma kommer pludselig farende og råber at der sidder en vaskebjørn og kigger på hende og ganske rigtigt, men er den nu på vej op i en affaldskurv for at finde noget. ja så fik vi da set det med.

Vi vågner dog tidligt og bliver kørt op til morgenmaden. Hotellet er så stort så der kører golfvogne rundt som små toge mellem de forskellige afdelinger af hotellet. Her kan bo omkring 2500 mennesker på en gang så det er delt op i 4 områder der hver har 4-5 pools. Morgenmad buffeten er lige så stor som en mindre Netto og dertil kommer så der hvor man kan sidde og spise og her er alt hvad du kunne tænke dig af mad!

Med fyldte maver er turen kommet til den store pool og drengene tager et smut i fitnesscenteret. Ved poolen er der alle former for aktiviteter med de mest energiske 2 unge fyre der fyrer den af med zumba, vand arobics, vandpolo & crazy games. Vi er dog (læs hunkøn) en del optaget af ham den ene der bare kan twerke (ryste numsen) og køre sin krop rundt som om han ingen led har i kroppen. Ganske underholdende. Ungerne er dog ikke til at lokke med til nogle af aktiviteterne men vi gamle er dog med til vand arobics. Ved frokosttid tager vi hjemad og får tørt tøj på inden vi bevæger os mod spisesalen. Igen en overflod af mad og desserter i alle afskygninger.

Vi tager derefter over til en anden afdeling af hotellet for at se deres bassin med delfiner man kan svømme med (mod betaling) og får booket os på til torsdag. Nøj det er noget Karina længe har ønsket.

Chaufførerne i golfvognene er rigtig gode til at skabe en rigtig god stemning. Musikken brager ud mens man bliver gejlet med på at synge og klappe så forestil jer sådan en golfvogn komme kørende med tossede turister der skråler med på div. Mexicanske sange…. Skide skægt.

Her er jo all inklusive så vi har fået smagt os lidt på diverse drinks som de også selv kommer og deler rundt. De er dog meget sirup søde så man har hurtigt fået nok.

Det sidste af eftermiddagen bliver brugt på afslapning på værelserne og de gamle tager en drink på stranden inden vi i samlet flok kl. 19 drager mod aftens spisested Tequila som ligger i afdelingen ved siden af. Endnu engang bliver turen tilbragt i de aktive golfvogne som lige til tiden får os smidt af ved restauranten, som ligger ud til vandet. Vi får bestilt drikke vare men tjeneren laver fis med pigerne og i stedet for iste servere han 2 stærke (her taler vi drinks med peber/tabasco) som ligner iste, dette får dem til et skære en grimasse som man sen glemmer ? Drinksene bliver byttet til de rigtige og mens vi spiser forret får vi live musik lige ved bordet, fremfør af en gruppe autentiske mexicanske musikere i fuldt dress (de må sved så meget!!). Vi er så trætte og mærkede af den lange rejsetid at vi ikke orker at spise dresseret og vi vælger derfor at tage hjemad for at få hvilet ud til vores snorkeltur i morgen kl. 9.

Så går turen til Mexico som vi skal besøge for første gang. Vi skal være på østkysten og besøge 4 steder. Jeg tror nok der er nogen der glæder sig!

Akumal.
Hotel: Grand Bahia Princip Akumal
Link:https://www.bahia-principe.com/en/resorts-in-riviera-maya/resort-akumal/

Playa Del Carmel.
Hotel: Hotel Pelicano Inn
Link:https://da.hotels.com/ho358062/hotel-pelicano-inn-playa-del-carmen-mexico/

Isla Mujeres.
Hotel: Ixchel Beach Hotel
Link: http://www.ixchelbeachhotel.com/default-en.html

Cancun.
Hotel: Hotel NYX Cancun
Link: http://www.nyxcancun.com/

Dagen starter stille med en tur gennem regnen ned til bageren i bil for at derefter at forsyne os med lidt chips og kiks til en dag med hygge indenfor til turens forhåbentlig sidste regnvejrsdag. Da vi kommer hjem fra indkøbsturen har Emma og Neline vasket op og dækket morgenbord, super lækkert! Karina og Emma tager op til torvet for at få klippet spidser mens vi andre flader ud i sofaen med kort, bøger og mobilspil. Dog er de meget hurtigt tilbage da frisøren er flyttet og holder lukket i dag. Ved frokosttid bliver vi enige om at noget må ske. Vi bliver enige om en lidt længere køretur tilbage til Thessaloniki og besøge deres store outlet store. Et indkøbscenter med mærkevaretøj. Dog bliver det med tungen lige i munden da det ikke bare regner men står ned så sigtbarheden er ikke for god og en Nissan Micra er nok ikke lige den mest egnede bil til dette vejr. 1 ½ time senere og med bilen er parkeret i en overfyldt p-kælder, sidder vi og får lidt frokost på 3. etage. Vi er så heller ikke de eneste der har tænkt denne tanke og her er bare mange mennesker og som bekendt er grækere jo et meget støjende folkefærd så støjniveauet er bare højt. Med fyldte maver bevæger vi os ned gennem de forskellige etager og igen er det Philip der får fyldt godt op med poser dog får Emma købt ny taske til skolestart. Neline sniger sit indkøb op på hele 3 neglelakker. Vi sætter atter bilen i gear og triller forsigtigt mod Litochoro igen. Der er dog holdt op med at regne med der er rigtig meget vand på kørebanen. Hjemme igen er trætheden ved at sætte ind og vi hygger med the og kortspil, nogle får en lille morfar og andre skal da lige prøve de fine nye neglelakker. Da aftenen falder på er det ikke alle der er sultne og det ender med det kun er de gamle forældre der tager turen op til torvet og får lidt aftensmad. Nu skal strandtaskerne pakkes inden sengetid for i morgen har de lovet SOL….

Ingen vækkeur så den bliver kl. 8:30 inden vi vågner, dejligt!

Tonny og Philip hopper i tøjet og går en tur til bageren efter brød og sukker dognuts. Desværre er det køligt så vi spiser morgenmad indenfor.

Da vi har spist kommer vi alle i tøjet og vi tager en tur ind til Katerini by for at shoppe. De har lovet regnvejr i dag men indtil videre er det kun overskyet og en dejlig temperatur til shopping. Philip finder bukser og Emma får købt lidt neglelak til samlingen. Vi kører ned til Katerini Paralia (strandpromenaden) for at finde et sted at spise. Dog er det begyndt at småregne lidt og vinden er kold. Vi finder et sted og får de bedste soulakispyd. Efter maden får vi serveret frugt og chokoladekage på husets regning. Skønt og selvfølgelig ligesom i går da vi skal tilbage til bilen begynder det bare at regne og vi løber alle stor grinende over til bilen og tænk det bedste er varmen der nu strømmer ud på os for bilens airconditioner. Så et lille smut forbi supermarkedet inden turen går hjem til lejligheden og få noget varmt at drikke. Der går dog ikke længe før Karina falder i søvn på sofaen og ikke så længe efter er både Tonny og Philip krybet under dynerne og snorkbobler. Pigerne hygger med kortspil og griner af Karina´s småsnorken. Himlen har åbnet sig for alvor nu og en tyk regntåge har indhylet hele byen og man kan ikke ane mange meter ud fra altanen. Men hyggeligt det er det, der bliver spillet spil, løst kryds og tværs, set Netflix og snakket, alt sammen fra køkken altrummet. Det er skønt at være samlet alle sammen uden at vi skal nå noget og jeg tror at vi alle er kommet godt ned i gear og slapper helt af. Ved 9 tiden er det tid til at komme ud og få noget aftensmad og valget falder på Sundays Pizza som ligger på hovedgaden op mod torvet. Vi tager bilen derned da det stadig regner helt vildt og få heldigvis en parkeringsplads næsten helt foran restauranten. Så en hurtig løbetur gennem regnen og vi er i tørvejr og varme. Der er godt fyldt op derinde og kun et bord ledigt foruden vores, den er hyggeligt indrettet og vi kan sidde og se ud på regnen. Deres menukort er dejligt varieret og vi alle kan få noget som vi kan lide, stemningen er god og betjeningen ligeså. Godt mætte et par timer senere finder vi tilbage til bilen og dernæst vores lejlighed. Inden vi går til køjs bliver der slappet af med et slag 500 og lidt kryds og tværs.

Endelig ferie! 1 uge i det velkendte Litochoro med os alle 5. Vi skal flyve med Ryanair for første gang da det er de eneste der flyver direkte. Der er booket parkering lige ved siden af terminalen så vi skal ikke gå mange meter inden vi står i afgangshallen. Vi har pakket alt i 3 små kufferter som vi kan tage med som håndbagage så der er intet at tjekke ind. Morgenmaden bliver indtaget på Lagkagehuset inden vi oser rundt og kigger på butikkerne i lufthavnen, hvor der bliver købt drikkevarer og tyggegummi til flyveturen. Turen forløber fredfyldt lige indtil landing hvor der er en del turbulens men vi overlever og kan ånde lettede op på trappen ud af flyet mens vi bliver mødt af den velkendte duft og dejlige sommervarme. Vi bliver afhentet i shuttlebus for at komme ned til biludlejningen som vi har bestilt hjemmefra og der er vi så heldige at bliver opgraderet fra en Toyota Yaris til en Nissan Micra (What???) Nåh men skidt med det vi kan stadig alle være i bilen selvom vi kommer hinanden noget nært, men det er jo også en ryste sammen familie ferie. Turen til vores lejet lejlighed er 100 km og bliver tilbagelagt uden problemer på 1 time og 20 min. Med sovende unge mennesker på bagsædet (snork!). Første stop i Litochoro bliver den lokale grill på hjørnet ved det lille supermarked for alles maver knurre efter mange timers transport. Ahh soulaki spyd med pommes frites og soulaikebab, kan det blive meget bedre?? Med fyldte depoter går vi over til det lille supermarked vi plejer at købe ind i men det er lukket, heldigvis har Neline set at der var åbnet et andet lige i starten af hovedgaden, så turen går dertil for at proviantere. Yes så er vi landet i den lånte lejlighed lige overfor Jørgen og Sofia. Dejlig stor med 3 soveværelser og alt er som vi husker det, intet i området er anderledes. Ingen nye boligere og samme dufte som sidst, næsten som at være hjemme igen. Philip og Emma tog et spil bezzerwizzer på altanen mens Neline og Far grinene kiggede på og mor hvilede hoved. Der er vist nogle der skal havde sine skolepenge tilbage ?. Sen eftermiddag kører vi til nabobyen Leptokaria for at handle det sidste ind i Lidl og tager turen hjem langs vandet. Byen er fyldt med turister fra Serbien, Rumænien, Makedonien m.m. og jeg tror de alle har slået hjernen fra for de vader og køre flere gange lige ud foran vores bil uden at se sig for. Livet har de ikke alt for kært! Vel ”hjemme” igen hygge vi med the & kaffe samt afslapning inden vi kl. 9 tagerg bilen ned til den store parkeringsplads i centrum for at prøve en ny restaurant som Mikael har anbefalet os som ligger i kløften lige ved siden af. Hernede er der fuldt af liv og god stemning med folk der sidder og snakker over drinks samt børn der leger, super hyggeligt. Vi tager plads og bestiller en masse græske retter som vi deler mellem os, jeg tror Neline kommer til at leve af Græsk salat på denne ferie men det smager ny også rigtig godt og den Græske feta ost er så meget bedre end derhjemme. Lige da vi har rejst os for at gå tilbage til bilen bryder regnen ud og vi når alle, selvom vi er i løb at blive godt våde inden vi redder os ind i Micra’en mens lyn og torden buldre løs over byen og bjergene.

Jo vi savner da kartofler, frugt og grønt og Emma har da heller ikke fablet op om andet end at hun vil have stegt flæsk med persillesovs når vi kommer hjem og drømmekage og minimælk og rugbrød (not) og og og …. Men vent bare om et par uger savner hun sikkert ikke at få kartofler og og …

Dagen i dag blev brugt på den sidste shopping tur til stormagasinet Siam Center (1 af i alt 4 Siam centrere der ligger lige ved siden af hinanden og over for MBK). Vi har delt os op så Tonny og Philip går sammen og skal kigge elektronik i MBK og Karina og Emma kan shoppe tøj i Siam Center. Tonny har også fået købt lidt ting til firmaet og et par hvide bukser, så vi er ikke de eneste der fylder kufferterne. Vi er dog alle godt trætte, både i benene men også i hovederne af alle de indtryk man bliver bombarderet med så det bliver dejligt at komme hjem til Humlebæk med den friske luft og mærke græsset under de bare fødder (hvis det altså er holdt op med at regne!). Vi samles i Siam Centeret og spiser frokost på Pizza Company, her får vi de dejligste Deep Pan pizzaer (skønt med noget vestligt mad der er tilberedt ordentligt) og vi beslutter at ende udflugten med en tur på Starbucks under vores hotel, hvor vi nyder en kop kaffe og nogle karamel et-eller-andet. Eftermiddagen bliver brugt med at slappe af på værelset (med the og hjembragte Donuts, nemlig!! Vi huskede dem i dag) og vi aftaler at mødes senere med Neline og Markus for at tage hen på vores gamle hotels restaurant (Grand China i Chinatown). Det er det hotel hvor toppen drejer hele vejen rundt mens man spiser og man kan sidde og nyde udsigten fra 35. etage. Turen derhen foregår i 2 taxier men da vores chauffør ikke lige fanger at vi skal af ved hotellet og ikke bare i Chinatown bliver vi sat af 500 meter derfra. Han er ikke god til engelsk så vi opgiver at få ham til at køre videre og går det sidste stykke. Det kan godt være 500 meter ikke lyder af meget men der er et mylder af mennesker og tæt trafik så ikke lige det nemmeste, vi får dog set og ”lugtet” til en masse lugte fra diverse gadekøkner blandet med skrald og kloak ellers noget vi ikke har bemærket så meget af ellers på vores tur. Vel fremme har de andre fået bord og vi får bestilt lidt mad. Desværre har de det mindste menukort vi har set og maden er simpelhent så dårligt meget anderledes fra da vi her sidst i 2012. Vi får dog nydt udsigten og den medfølgende live musik der bliver leveret af hr. og fru karaoke men vi er sammen den sidste aften, hvilket er meget hyggeligt. Hjemme på hotellet igen er der stort fyrværkerishow ud over floden som vi nyder fra terrassen (selvfølgelig arrangeret af Tonny som er den fødte rejsearrangør), mens vi tømmer de sidste drikkevarer vi har i køleskabet og fundere over hvordan vi skal få plads til alle vores ting i de medbragte kufferter??

Dagens prøvelse er Chinatown, her er altid et sindsygt mylder af mennesker, scootere og sækkevogne fyldt til bristepunktet med pakker på gader, der er så smalle, at man må sno sig mellem butikkerne. Et fantastisk sanseindtryk at farver, lyde og lugte (på godt og ondt). Her skal de fleste ting købes i bundter af 6 eller mere ellers stiger prisen (hvis de overhoved vil sælge under antal) De fleste steder kan man dog få lov til at tage 6 forskellige varer f.eks. smykker, så man ikke ender op med 6 af de samme. Vejret i dag er varmt (38-40) og det får vi at mærke på vej derover, som foregår med båd fra hotellets mole og videre med offentlig transport båd til Bath 53,- for 4 personer (kr. 10,-). Men i de små gader er temperaturen køligere og tilpas uden at man sveder for meget. Dagens mission er stoffer som Karina vil sy et tæppe af, men vi kommer ind i alle mulige butikker inden, med alt fra kontorartikler til sko og sminke. Dagens første køb bliver 1 million sorte hårelastikker til kr. 30,- så nu løber Emma og Neline ikke tør foreløbigt. I dag husker vi at fylde os med væske, så vi ikke bliver dårlige i varmen og der bliver købt godt med vand og sodavand. Inden vi når området med stoffer i den sortiment opdelte bydel, bliver det til en spredt indkøbsliste med alt fra stifteblyanter til vandballoner. Karina finder sine stoffer, 10 forskellige af 1 meter x 160 cm og vi finder en Tuktuk der tager os til MBK hvor vi vil spise lidt, hvilket bliver til nuggets og et par Sunday is. Vi er her fordi Philip gerne vil klippes og sidst vi var her i 2012, blev han også klippet på 4 sal. Så det går op af rulletrapperne og ned i hjørnet af centeret, hvor frisøren har vokset sig en del større end den var sidst. Philip bliver sat i frisørstolen og 30 minutter og Bath 200,- (kr. 40) senere, står han med en ny frisk frisurer. Vi deler os op dreng/pige og går på opdagelse på hver vores etager, inden vi mødes igen et par timer senere, for at spise noget frokost. Børnene vil gerne shoppe videre og vi tager en Tuktuk over til et andet center der hedder Zen (det er det center der blev sat ild til da der var optøjer i Bangkok for en del år tilbage). Her går vi rundt på må og få og ender med meget trætte fødder på Starbucks for at blive tanket op med kaffe og chokolade og Karina får sin første kaffe i 4 uger da de har soysmælk.nyj hvor den bare blev nydt. Det er meningen af vi skal mødes med Neline og Markus, men vi er simpelthen for trætte til at blive og aftaler med dem, at vi bare mødes derhjemme og evt. bestille roomservice. Da trafikken er tæt bliver hjemturen til hotellet fortaget i taxa med aircon og inden vi tager elevatoren op til vores værelse lægger vi lige turen ind forbi 7-11 for at tanke op med drikkevarer og andre livsnødvendige indkøb (linialer til kr. 1,40 kr. Det kan man da ikke gå forbi samt stifter til de nyindkøbte stifteblyanter for kun kr. 4,80,-). Godt ”hjemme” gå Emma i gang med lave ”mad” af en af de indkøbt japanske popin cooking æsker hun har samlet op i løbet af dagens indkøb. Sjov ser det ud men smagen kan diskuteres (jeg tror det er ligesom Lego, sjovt at samle men så er det det) en halv time efter os, kommer der også et træt par hjem fra dagens oplevelser, Neline og Markus har været ude og se den liggende og den stående Budda og været forbi en Tuktuk mands fætter således, at du kun skulle betale bath 60,- (kr. 12) for en times kørsel og det er sikkert også et eventyr i sig selv. Man skal huske at sige, no stop. Resten af aften står på afslapning, karbad, kaffe og donuts…… Argh vi har glemt at fylde vores donuts æske op… Katastrofe!!!

Ok kan vi tage sengene med hjem også. Når man ligger sig i dem synker man ned bland puder og det lækreste sengelinned jeg nogensinde har sovet i. og lidt romantiske var vi også da vi ikke trak gardinerne for men bare lå arm i arm og nød udsigten med hele byen som et stort levende maleri mens øjenlågene stille lukkede i og blev vækket af solen der stod op over byen der aldrig sover. Nøøøj en morgenmadsbuffet der er foran os. Jeg kan simpelhent slet ikke beskrive hvor tiltrængt det er især for mig da jeg jo ikke kan tåle mælk eller smør og alle de steder vi har været har jeg levet af ristet toastbrød med jordbær marmelade, æg og vandmelon. Her er ALT. Vi spiser alle så meget så det faktisk er helt flovt men hvad pokker. Efter morgenmaden får vi bestilt 2 taxier til weekendmarked. Efter 1½ time har de unge dog fået nok, helt forståligt for her er 37 grader og efter is, vand, is, vand og atter is tager de en taxi hjem mens vi bliver og kigger lidt mere rundt. Vi bestiller også lidt frokost men da det kommer er der hår i maden og det bliver pænt sendt retur og her må vi også give op og finde en taxi hjem. Det er dog ikke helt så let for trafikken er tættere i centrum nu og der er ingen der gider kører os hjem nu. Efter 12-14 forespørgsler er der endelig gevinst og vi nyder air konditionen i bilen. Hjemme spiser vi lidt frokost på hotellet som desværre ikke hænger sammen med alt den anden luksus. puha må vi nok sige. Vel genforenet med Emma og Philip er det tid til at få afprøvet hotellets pool, så det er på med badetøjet og de hvide frotte slippers og ned på 6 sal og bade. Poolen er dejlig stor 25 meter lang men alle solstole er optaget så vi må tage os til takke med et par almindelige stole, men vi er her jo også for at være i vandet så det betyder ikke så meget. Solen står højt på himlen i dag så det er dejligt lige at blive afkølet, og efter badning sætter Emma og Tonny sig ud på værelsets altan og slikker lidt ekstra solskin med højt musik i hørebøfferne. Neline og Markus har brugt eftermiddagen på en sejltur på klongerne (bifloder der udspringer fra floden gennem Bangkok) og de tager sig også hurtigt en dukkert i poolen da de kommer hjem. Ved 19:30 tiden prajer vi en taxa for at bruge lidt tid i storcenteret Siam Paragon som ikke ligger så langt fra MBK og en del andre centre. Dette center er så den centrale modsætning til MBK, her findes kun de dyreste mærkevare (hvis man lige ser bort fra Zara og H&M) og foruden tøj kan man købe alverdens luksusbiler som McLaren, Lamborghini, Rolles Royas, Aston Martin m.m. så mens Emma og Karina kigger på tøj, går Philip og Tonny rundt og savler over de fede biler. Tonny får dog gjort sit første indkøb hernede inden turen går til stueetagen for at få aftensmad og endnu en opfyldning af Dunkin’ Donuts. Hjemturen foretages med Tuktuk som i dag bliver prajet uden problemer og viser sig at blive en fantastisk og sindssyg tur for fuld musik gennem Bangkoks gader i både modsat vejbane og over for ”taxa grønt” (rødt). Hjemme bliver der lavet the og kaffe samt guffet de hjembragt donuts mens der bliver set gyserfilm i fjernsynet. Life is good!

Neline er tidlig på den og kommer allerede ind ved 9 tiden, da hun vil ind og tjekke om hun er blevet optaget på studiet. Desværre er internettet ikke særligt godt så hun må vente. Karina er gået i byen inden morgenmad da Philip har slået den ene finger i går ved boldspil og den nok er forstuvet, så der bliver købt forbindinger og lavet en alternativt løsning med at binde 2 fingre sammen så den ikke kan bukkes og holdes i ro. Efter morgenmad er det tid til tjek ud og da tjeneren kommer for at hente vores baggage, ligner han mest en, der har fået et chok og hans lille golfbil bliver godt læsset. Vi tjekker ud og bliver kørt til lufthavnen. Desværre er vores fly 1 time forsinket og der er ikke meget luft i den lille bygning der skal forestille terminalen. Det er en stor hytte uden vægge med lidt faner der kører så vi sidder og sveder om kap. Neline får dog brugt tiden på deres computer og hun får tjekket sin mail og hun er letter og super glad da hun får besked på hun er blevet optaget på veterinær medicin. Endelig kan vi boarde og vi glæder os alle til mad om bord på flyet. Desværre servere de blæksprutte i spaghetti sovs med kokoskage, den eneste der spiser det er Philip der er så sulten så han også lige nupper Karina´s. en lille time efter lander vi i Bangkok og første stop er en tur på MCDonalds da vi er rimelig sultne nu, for ikke at nævne halvdårlige. Herefter ud og finde baggagen og heldigvis har vi fra hotellets side fået gratis kørsel ind til hotellet som tager 45 min. vi får en lille lejlighed med 2 soveværelser og 2 badeværelser, det ene med badekar og Neline og Markus får en lidt mindre lejlighed ved siden af os. Det er et 5 stjernet hotel og her er bare lækkert. Vi har udsigt lige ned til floden fra 19 etage med egen balkon. Vi hviler alle en lille times tid inden vi får prajet 2 tuktukér der kører os til det store MBK center. Her går vi lidt samlet rundt inden vi deler os op. Drengen vil i spilleafdelingen, pigerne vil shoppe lidt rundt og Karina har sat lidt ønsker på huskelisten som skal findes. 1½ time efter mødes vi til aftensmad på en italiensk restaurant og får fyldt lidt i maverne. Vi får igen prajet 2 tuktukér til at fragte os hjem. Philip kører med Neline og Markus og vi andre får en chauffør der har en skrue løs. Han prøver at være sjov med at gasse op og lege han køre racerkørsel, siger de mærkeligste ting og gøre hold på tankstation og syntes det er noget så morsomt at vi sidder der mens han tanker, men hjem det kommer vi da. Der bliver lavet the og kaffe og vi sidder med udsigt over floden med alle bådene med lys på og spiser de medbragte donuts, Emma er gået i karbad og Philip flader ud i hans egen seng.

I dag er dagen gået med det sidste shopping som bland andet består af 40 meter madfolie, 80 meter brunt tape og 100 meter snor. Det skal selvfølgelig bruges til puderne så vi kan pakke dem ind så de er beskyttet. Philip og Emma får købt lidt tøj og vi spiser frokost lige overfor hotellet hvor de laver de bedste stenovnspizzaer. Derefter er det hjem og en tur i poolen. Her møder vi Neline og Markus der også har været rundt i byen. Desværre er det blevet overskyet så Tonny og Karina går op og bader hvorefter der er det store indpakningsshow i gang og vi får lavet de flotteste pakker. Philip og Emma hygger med boldspil med Neline og Markus inden de kommer op og får et bad inden vi sætter kursen mod stranden igen, dog denne gang for at spise aftensmad som igen bliver på vores gamle hotel. Der kommer endnu en ny tjener og hilser os velkommen tilbage og han er glad for at se os igen, vi kan dog ikke lige huske ham, men hyggeligt er det da. Så er det ellers op og pakke videre og Emma og Philip morer sig med det sidste folie og Philip bliver pakket ind fra top til tå og ligner mest en durum rulle.

I dag har vi lejet bil, så vi kan komme rundt på øen og se lidt. Vi spiser morgenmad med Neline og Markus inden vi skilles og vi får udleveret nøglen til bilen. Første stop er et rigtig flot tempel der er helt mørkerødt med rigtig flotte figurer der trådte ud fra væggen. Vi kører lidt videre og kommer til templet ved the mummufied munk. Vi har været her før men Philip og Emma ville så gerne her over igen. Vi bliver velsignet af munken og ryster bæger med lykkepinde hvor den første pind der falder ud er den man aflæser nummeret på hvorefter man tager det kort der passer til. Her står så lidt om din fremtid.. De lover dog alle godt og vi går derfra og tanker op med kolde is inden turen går videre. Vi gør hold ved et typisk thai marked ved vejen hvor man kan købe det klammeste mad og kød og fisk ligger fremme, dog lidt is ved fiskene, mens plastikposer der er sat på en lille vifte drejer rundt op over for at forhindre fluer i at bosætte sig. Så går turen videre mod Nathon pier som er en havnekaj hvor vi også har været før. Vi skal tanke maverne op inden vi kører videre. Emma har ledt efter en af de trekantede puder som vi har i stuen og vi kører forbi en bod med dem og inden vi har fået set os om har vi købt så mange at vi næsten ikke kan være i bilen selv. Philip køber en lang pølsepude, Emma også en og sin trekantspude, Tonny også en trekantspude og Karina køber en lang madras man folder sammen til en taburet. Så går tankene ellers på hvordan vi tjekker dem ind men den tid den sorg. Vi spiser på en restaurant ved siden af og himlen åbner sig og vælter lige et par tusind liter vand ned, så de må slå alle skodderne ned i restauranten. Heldigvis klarer det hurtigt op og vi kører videre mod Big Budda by the sea. Vi har også været her før og sidste gang købte vi teglsten, som man skulle skrive sit navn på, så vi var spændte på at se hvad de havde fået bygget. Det hele var ved at blive renoveret og vi kunne se teglstenene var blevet brugt til at mure vægge med. Sidst hang her klokker man kunne slå på hele vejen rundt om den store budda, men de var pillet ned, nok også for at blive renoveret. Inden vi kører videre nyder vi lige en pandekage og is. Hjemme igen på hotellet, tømmer vi bilen og Neline og Markus får et chok, da de ser, hvad vi har købt, og vi må jo nok også lige selv ryste lidt på hoved af det. Vi tager badetøj på og hopper i poolen, desværre begynder det at regne men vi er ligeglade og nyder at blive afkølet efter den lange dag. Så står den ellers på brusebad, inden drengene sætter kurs mod storcenteret for at spille på spillemaskiner. Emma og jeg hygger med opdatering af Emmas dagbog og danske ugeblade, der er med hjemmefra. Vi mødes med Neline og Markus til mad og vi går alle ud og spiser på en mexicansk restaurant og får det bedste krydrede mad. Aftenen afsluttes med ½ times fodmassage for Tonny, Emma og Philip. Karina er desværre blevet lidt øm efter alle de massager, så hun holder en tiltrængt pause. Hun har valgt ikke at gå tilbage til den gamle dame, vi har jo trods alt 6 dage mere hernede og hun er lidt nervøs for de får rippet op så hun ikke kan gå.

Ahhh klokken er 9 og vi har sovet dejlig længe. Neline og Markus har lejet knallerter i dag og er på vej ud af døren da vi skal ned og spise morgenmad, så dem ser vi nok ikke mere til i dag. Morgenmads buffeten er dejlig varieret og alle bliver mætte. Vi bliver enige om at vi vil leje en bil til i morgen for at køre lidt rundt på øen. Emma vil gerne se den mumificerede munk igen og Karina Big Budda. Vi samler vores vasketøj og går op i receptionen for at afhente Tonnys pas for at leje bil, og det viser sig at vi både kan få vasket vores tøj super billigt og leje bil direkte fra hotellet og endda med forsikring som ellers ikke er muligt normalt hernede (Cool), det bliver kr. 400,- for billeje for en dag inkl. alt. Da det er lidt overskyet går vi videre ud i byen og siden vi sidst var her er der blevet bygget et stort center med rigtig mange butikker og restauranter som vi bruger en del timer i og får da også købt os en ny kuffert som er meget tiltrængt efterhånden. Frokosten bliver indtaget i en foodcurt hvor man købet et kort og så kan går rundt mellem flere forskellige madboder og købe det man helst vil spise (lækkert). Bagefter forsvinder Philip og Tonny ind i en acadehal (spillehal) og bruger lidt tid inden vi igen forenes i det lokale supermarked for at se og købe lokale specialiteter og en smule slik. Da vi kommer ud, er solen også ved at bryde frem og vi går hjem for at hoppe i poolen og havet samt få slikket lidt sol. Karina og Tonny får sig en gang olie massage langs poolen mens Philip og Emma fjoller med undervandskameraret og tager underlige billeder. Pludselig er solen ved at gå ned og der er næsten tomt på stranden så vi fanger lige en af de sidste is sælgere og Philip får sig en vaffelis som bliver fortæret på ved op til hotelværelset og logistikken bliver lagt mht. hvem der skal i bad efter hvem og hvornår. Da vi alle er rene bag ørene vælger vi at gå ned på stranden og spise på hotellet ved siden som vi har boet på de andre gange vi har været på øen. Da tjeneren ser os genkender han os med det samme selvom det er 3½ år siden vi var her sidst, han spørger straks om hvor vi bor og kalder også på en af de andre tjenere som kommer over og hilser (super hyggeligt), her få vi den bedste middag vi har spist længe og vi går alle 4 mætte fra bordet hvor vi har brugt hele kr. 300,- Resten af aften bliver brugt på hyggeligt kortspil og fortæring af en kasse Donuts som Emma og Karina har købt tidligere på dagen MUMS!

Vi har booket taxi til færgen klokken 10 med afgang fra havnen kl.11 og vi glæder os alle til at se Koh Samui igen. Vi har valgt et nyt hotel denne gang og er spændt på at se hvordan det er. Der er mange med færgen og vi når at blive helt gennemblødt af sved inden vi kommer ombord. 20 minutter efter er vi på Koh Samui og har bestilt taxi til hotellet. Fremme bliver vi dejligt positivt overrasket over hotellet. Det er stort og vi bliver kørt i golfvogne til vores værelser. Vi sætter kufferterne og får ringet hjem til Farmor og synger fødselsdagssang for hende. Vi finder ned til restauranten og får frokost bagefter. Derefter er det hjem og have badetøj på og ned på stranden. Ahhh alt er bare som det plejer og vandet er dejlig varmt og klart. Vi svømmer lidt, spiller boldt og der går ikke længe før Philip og farmand står og prutter om prisen på en luftmadras der straks bliver indtager af Emma der solbader på den. Godt man har mandfolk til at skaffe sig hvad man skal bruge….. Efter et par timer beslutter vi os for at gå op og i bad og gå op i byen. Neline og Markus tager med og vi snuser lidt rundt på hovedgaden. Der er dog lavet mere om efter vi var her sidst og mange nye forretninger er kommet til inklusiv et storcenter. Her er blevet pænere forretningsmæssigt, men alle de små thai forretninger er væk og det tager lidt af stemningen syntes vi. Vi finder et sted at spise. Man vælger en bøf, derefter tilbehør og sovs og så til sidst drikkevare. Det havde vi dog ikke lige fanget så vi har bestilt drikkevarer ved siden af så vores bord ender med at ligne en stor bod af alle former for drikkevare. Maden er ikke noget at råbe hurra for men vi bliver da lidt mætte og bevæger os ud i byen igen. Emma vil have is så hun finder en lille bod hvor de står og laver is på en fryseplade. Man vælger hvad man vil have i isen, her bliver det Oreo kiks og Nutella der bliver blandet og hakket med mælk på frysepladen. Sjovt at se hvordan mælken og det hele på bare 3 minutter bliver forvandlet til is og det smager godt. De andre får en pandekage fra en af de små boder ved vejen, selv Markus vover sig ud i det. Med maverne fyldte vender de 2 turdelduer hjem og vi andre vælger ½ times fodmassage. Nøj hvor tiltrængt. Karina er dog lidt nervøs da hun jo har gået med smerter i fødderne det sidste ½ år og til div. undersøgelser. Da massøren går i gang rammer hun lige de ømme punkter og Karina jamrer sig. Massøren der masserer Philip, er deres witch (siger de selv) tager fat på Karina og peger på hvor hun har ondt hvorefter hun siger til Karina at hun har problemer med ryggen og nakken og hun skal kommer ned til hende imorgen….. øhhh, ok, altså nu var det jo lige hun tog fat så man lå som en bue, så tør man det. Og igen kan hun hjælpe eller vil man gå derfra som invalid.. Det sætter i hvert fald nogen tanker i gang og hvis nu hun kan hjælpe men vi er her jo ikke så længe. Jeg undre mig bare når nu sygehuset ikke helt kan finde ud af hvad det er og her sidder der så en kvinde der måske ikke har lavet andet de sidste 40 år og ved lige hvor folk har ondt og fortæller hvad der kan være skyld i smerterne. Nå det må soves på. Godnat.

Endelig er vi alle samlet og ingen skal tidligt op så den når da at runde 10 før vi kommer ned og spise. Efter morgenmad har Neline og Markus lejet scooter og vil rundt at kigge lidt på øen. De når dog ikke langt for da de skal til at køre bliver Neline dårlig. Vi giver hende lidt piller og ekstra væske og så en powernap men desværre ser det ikke ud som om hun bliver friskere. Vi beslutter os for at leje en bil og køre lidt samlet rundt og Markus tager med os og Neline bliver puttet igen. Vi finder et af Koh Phangnans vandfald, Phaeng Yai Waterfall. Det er dog ikke meget vand der kommer ned. Drengene går op på toppen, Emma og jeg prøver, men da vi bliver mødt af det ene skilt efter det andet der siger 200 meter opgiver vi og venter på drengene. De når dog op og har udsigt helt ned til havet, dog er der heller ikke mere vand i vandfaldet deroppe. Nede igen ligner vi alle nogen der har taget brusebad, så vi bevæger os ned mod den lille bod der sælger kolde drikkevare og får købt lidt og kølet af. Herefter går turen ned i byen for at kigge lidt forretninger og finde et sted at spise. Drengene sidder på det åbne lad bag i bilen og bliver blæst godt igennem. Efter en dejlig frokost med indtagelse af de bedste burgere vi har fået, kører vi hen til et supermarked. Her bliver fyldt godt op af slik fra Philip og Emmas side og vi andre finder drikkevarer og lidt andre ting og vi køber lidt blandet til Neline. Vi kører den anden vej rundt om øen hjem, dog har vi lige glemt at det er den vej de har taget til dykkerskolen hver morgen og den er ved at blive bygget om og der ingen asfalt er, så vejen er en stor grusvej, fyldt med huller og store vandpytter. Hjemme igen har Neline fået serveret mad på værelset af hotellet og hun er frisk igen. Vi tager et afkølende hop i poolen inden vi skal op og pakke. Karina og Emma har samlet muslinger og de er bare tunge og fylder godt i kufferten. Vi spiser aftensmad alle sammen og nyder sidste dag på hotellet. Vores faste tjener `mio` har efterhånden lært en del danske ord af Philip så ham får vi sagt pænt farvel til. Neline og Markus tager en tur på scooteren mens Tonny og Emma tager en times massage. Så skal vækkeuret stilles….

Emmas sidste dag hos Sail Rock inden hun bliver PADI Open Water diver. Tyren går igen ud til Sail Rock som er en af de bedste steder at dykke i Thailand. Det er også her der til tider er whaleshark der kommer forbi men desværre ikke i dag. Til gengæld er her fyldt godt op med alt fra første hylde af de fisk vi også så i går men flere er kommet til eller også er vi bare mere opmærksomme på dem i dag. Der er både store Grouper som gemmer sig på bunden og i klipperevner, store Queenfish der svømmer rund om og kæmpe flokke af batfish og Trevallies, enkelte Sweetlips og bannerfish og en masse rabbitfish. Her i første dyk skal Emma kunne tage sit dykker udstyr på og af i vandet i sted for på båden samt en del andre prøver inden hun på andet dyk kun skal nyde udsigten gennem masken. Vi får alle 4 samt Emmas instruktør Ty et helt fantastisk dyk rundt om klippen og de undersøiske klippetoppe der støder op til den. Sigtbarheden er i dag også rigtig god og det er en fryd at boble rundt på de nu 18 meter for Emma og Markus og lidt dybere for Neline og Tonny. Vel oppe igen bliver ventepausen på 1 time brugt på at spise frokost og lade kamera op igen inden turen igen går mod bunden af havet. På Sail Rock er der en ”skorsten” som starter 7 meter under vandet og forsætter ned til 18 meter, som man kan svømme igennem. Emma har været så dygtig i hendes kursus at Ty med ro i sindet gerne vil tage os den vej ned gennem dybet i starten af vores andet dyk. Denne gang vil han også vis os en lille bitte boxfish som er en lille firkantet fisk på godt 10 cm der bor bag et par muslinger et bestemt sted på klippen og YES den er der, en lille fyr der holder sig godt gemt i sit skjul men nøj hvor er han fin og sød (meget underlig skabning). En anden god ting ved dagens dyk er at det endelig lykkedes Tonny at se nøgne snegle og hele 2 forskellige slag. De er meget små som en skovsnegl men har en masse pigge med små kugler på som har forskellige farve, utrolig flotte. Vejret her ude på havet viser sig fra sin gode side i dag og hele vejen ind til øen har vi fuld solskin og godt stykke ude i horisonten kan vi se en skypumpe der hiver vand op fra havet. Tilbage på land hos Sail Rock divers svømmer Emma 200 meter i deres pool og så er hun certificeret PADI Open Water diver!!! Hun har været så sej gennem hele forløbet og man kan ikke være en mere stolt far. Da vi kommer hjem på hotellet ser vi at der er pyntet op på stranden. Der er et dansk par der skal giftes og der er lagt blade i sandet, der danner en sti og ender i et stort hjerte. Vi sidder i baren med shakes og spiller kort, mens de bliver viet og foreviget i solen, der er ved at gå ned. Karina og Philip har ikke lavet så meget i dag, da det har regnet af flere omgange her. De har dog fået vasket alt vores beskidt tøj og fået endnu en gang massage og haft nogle lange samtaler om livet, mens de gik tur på stranden. Aftensmaden blev indtaget på hotellet, da det er her, de servere den bedste mad. Neline er dog heller ikke helt på toppen i dag så Markus går hjem med hende og putter hende, mens vi andre hygger på værelset og ser gyserfilm.

Endnu en dag med vækkeur kl. 6:30! I dag gælder det Emmas første Open Water dyk som er på Sail Rock, en klippe formation der befinder sig 1 times sejlads ud fra øen. I dag er både Neline og Markus også med og det er Markus’ første dyk i varmt vand og udenfor Danmark/Sverige siden 2010. Vi skal dykke sammen alle 4 og der er også 3 andre der skal med i båden sammen med deres egne dykker instruktører. Der er fuld service fra Ty (Emmas dykkerinstruktør) alt vores grej bliver rigget til og vi kan bare nyde turen ud mod dykkerstedet mens vi spiser morgenmad og drikker lidt varmt the/kaffe. Det er et meget populært dykkersted og vi er ikke de eneste ved stenen/klippen, 5 andre dykkerbåde er også på pletten denne morgen. Selvom vi er så mange kan det ikke mærkes i vandet og på en eller anden måde er det også beroligende at man ikke er der alene her ude på det åbne hav. Emma skal lige lave nogle dykkerrutiner/prøver med Ty inden vi alle synker ned i dybet og bliver mødt af et væld af forskellige fisk i små og store stimer. På dagens 2 dyk er Emmas maksimale dybde 12 meter men Neline og Tonny dykker bagerst og må dykke som de har lyst bare de holder sig i nærheden indenfor synsvinkel. Her er store stimer af butterflyfish, angelfish, barracuda, anemonefish og mange flere slags, det er som at svømme i et stort akvarium. Vandet er 30 grader og sigtbarheden er 10-15 meter eller mere, afhængig af hvilke side af stenen man var på. Første dyk er på lidt over 30 min. og Emma klare det hele så flot, hun overrasker virkeligt. Vel oppe igen fra dykket er der 1 times pause hvor vi for spist lidt frokost og for fyldt væskedepoterne op igen. Hele morgen har det set mørkt ud ved første dyk tordnede og lynede det i horisonten. Det er heldigvis ovre nu og vi svømmer ud til 2. dyk stille og roligt. Efter et par praktiske prøver for Emma går det atter ned i dybet hvor vi tager en gang mere rundt om den store sten. Dette kan man ikke blive træt af, fisk alle vegne og denne gang svømmer Tonny og Emma sammen og Neline og Markus. Vi har 2 GoPro med nede og 1 undervandskamera som Tonny holder, så der bliver filmet meget og taget en masse billeder, så må vi bare håbe på at de bliver gode. På sejlturen hjem bliver der slappet af og Emma får sig en velfortjen lille powernap på toppen af båden mens den stille glider gennem vandet på vej tilbage til øen. Neline og Markus slapper af forrest på båden i solen som stille er ved at komme til syne oppe under skyerne. Inden vi bliver kørt hjem af Ty bliver dykkerlogbøgerne udfyldt og Emma vælger en flot en med en Nemo fisk på, og Neline og Markus melder sig til et Thai boksnings kursus som også foregår på dykkerskolen. Vel hjemme er det tid til at få vasket salten af sig og renset alt udstyr samt få lagt billeder og film over på computeren. Derefter bliver der taget et lille hvil. Karina og Philip har nydt ikke at skulle op til vækkeur og sover til kl.9:30 på med lidt tøj og op og få serveret den sædvanlige morgenmad. Pandekager, the og friskpresset appelsinjuice. Desværre regner det også her til morgen med lidt pool i baren og så er der endelig tørvejr. Vi låner hotellets kajakker og ligger og padler rundt en lille time hvor solen kommer frem. Herefter en tur i poolen og så skal der ellers hygges med kortspil på værelset. Vi samles alle om aftenen og går lidt hen af stranden og finder den samme restaurant vi var på for et par dage siden. Desværre er maden ikke helt god men vi bliver da mætte. Nyt sted i morgen med aftensmad..

Emma og Tonny står tidligt op (kl. 6:45) da de bliver hentet kl. 7:10 af Sail Rock Divers, da Emma skal starte på sin PADI Open Water certificering! Hun er så heldig at få ene undervisning og Tonny sidder afslappet i hjørnet af undervisningslokalet mens hun gennemgår teoritime på teoritime omkring hvad, hvordan og hvornår man skal gøre de forskellige ting ved dykning og hvilke indvirkning det har på kroppen m.m. Efter 3 lange teori lektioner og en prøve, skal hun en tur i poolen og gennemgå en masse teori i praksis og lave en del øvelser og kl. 13 er det tid til frokost (utroligt at hun ikke er helt rundt på gulvet over al den nye viden der bare bliver kastet mod hende gennem teori og praksis). Dagen er dog heldig valgt, da himlen har valgt at åbnet sig hele formiddagen og det er ligesom at stå under en bruser, så meget regner det. Efter at havde indtaget fornyet energi lidt op af vejen, er det tilbage på skolebænken for Emma. Hun er så sej at hun tager 2 dages teori og pool dyk på 1 dag. Kl. 15:30 besår hun den skriftlige teori prøve og mangler kun de sidste pool øvelser, inden hun kan tage de første dyk ude i havet. I mellemtiden er Markus kommet for at tage sit brush-up kursus, først en skriftlige prøve og så skal han også i poolen sammen med Emma, for at lave en del øvelser inden de begge slippes fri ved 18 tiden (Så har Emma også været i gang i næsten 11 timer, hun er mega sej og vi er meget stolt af hende). I morgen skal hun så ud og dykke i havet og vi får meldt både Neline, Markus og Tonny med på turen som går til Sail Rock. Hjemme på hotellet lærer Karina, Philip at spille 500 så han kan mere end fisk og krig og de får sig også en omgang oliemassage. Karina bliver tævet i pool 3 gange og de får spillet frisbee på stranden. Hyggeligt med lidt tid alene med ham. Vel hjemme igen låner Neline, Markus, Philip og Tonny, hotellets 2 hav kajakker til at tage en lille sejltur ud på havet mens solen går ned i de flotteste rød/orange farver. Det viser sig bare, at bundproppen på Neline og Markus’ kajak mangler og de ender med at lave en Tatanic da de er kommet et godt stykke ud. Derefter må Philip og Tonny tage den halvsunkne kajak med på slæb ind mens de skibbrudne må svømme i land. Så står den på et forfriskende bad og så mødes vi alle 6 til en velfortjent omgang aftensmad på hotellets restaurant inden vi gå tilbage til vores hytter for at hygge inden vi kryber til køjs.

Ren afslapning er nok det ord der dækker mest hvad vi foretager os. Vi sover længe, får serveret de dejligste pandekager fyldt med frisk frugt til morgenmad og hopper i poolen. Drengene spiller bold på den fine sandstrand mens Emma og mor finder muslinger i alle størrelser i vandkanten. Der bliver hvilet ud om eftermiddagen på værelset. Hvilke ugedag og dato vi har, er helt glemt. I dag vover, os de gamle, os over for at få 1 times massage. Vi har dog glemt helt hvad thai massagen er, så det bestiller vi da. Vi bliver mast og trukket i og ligger og jamrer os når de kravler rundt oven på os, mens ens lemmer knækker steder fra man ikke troede de kunne. Karina er dog nok den der kommer flest underlige lyde fra og til sidst er thai damen helt undskyldende og siger hun, nok skal vælge en oliemassage next time. Ahhh ja det var jo det vi skulle have haft, men nu er vi da i hvert fald blevet arbejdet godt og grundigt igennem. Da mørket falder på går vi tur langs med vandet og finder et spisested der har borde helt nede ved vandkanten. Her er dejligt svalt og vi nyder at sidde der med stjernerne over hoved. Neline og Markus spiser ikke med os i dag, da de vil tage til full moon party på en af de andre strande. Det er en stor strandfest med flere dj og alle er malet med selvlysende farve, fakler med ild og ringe man kan hoppe igennem og man fester i månelyset til den lyse morgen, hvis man er så frisk. Vi andre går dog tilbage til hotellet og nyder en dessert der er pandekager med is. Tjek lige de klamme billeder de har på deres cigaretpakker hernede.

Så er det op. Klokken er 7 og vi skal med færgen 9.30 men vi vil gerne være der i god tid. Vi får spist morgenmad og tjekket ud og Tonny får betalt vores regning for mad og drikkevarer for alle dagene. Vi har, når vi har spist, bare fået det skrevet på vores værelsesnummer så vi var lidt spændt på at se hvad den var endt på. 9737 Bath ca. 2000 kr. for frokost, et par gange aftensmad, drikkevarer og masser af shakes så det er egentligt ok for 5 mennesker for 7 dage. Der er mange der skal med færgen men vi er heldige fordi vi var der så tidligt at vi kan sidde ude på afgangsmolen i skygge med lidt vind. Det er nemlig meget, meget fugtigt i dag. Efter 1 times sejllads er vi på Kog Phangan og det myldre med taxier og vi får prajet en. De har også her lavet fast pris så ikke noget med at prutte om priserne. Vi kommer først ind i en som kører 100 meter og derefter vil have os over i en anden der i forvejen er helt proppet. Alle protestere inklusiv dem der sidder i den anden taxi og det ender med der er nogen der går ud i protest. Vi kommer endelig afsted og ankommer til vores hotel Salad Hut. Neline er blevet på havnen for at vente på Markus der kommer 1 time senere med næste båd. Vi tjekker ind og alt er bare som vi husker det. Dog er der kommet nyt personale men de er alle super flinke og manageren er den samme og kan godt huske os. Vi har fået 2 hytter med plads til 3 i hver men vi rykker 4 sammen i vores så de 2 kærester kan få lidt tid sammen alene. Lidt god mad i maven efterflugt af en gåtur langs stranden hvor Karina leder efter muslingeskaller og så er det ellers en tur i poolen. Det er dog en kold fornøjelse for den ligger i skygge og er slet ikke så varm som hvad vi har været vant til på Koh Tao. Tonny og Philip får spillet lidt billard inden der skal slappes lidt af på værelset. Aftenen falder på og vi spiser alle samlet og nyder atmosfæren..

Total afslapning for alle ved poolen. Der er også mange der er rejst, så vi har hele poolen næsten for os selv. Der er dog kommet 2 andre danske familier og Philip falder i snak med nogle af deres drenge og de dykker rundt og hygger 1 times tid sammen. Tror det var dejligt tiltrængt, da det er lidt begrænset hvad ens solbadende søstre gider. Aftenen går med pakning da vi skal videre til Koh Phangan i morgen og det er her vi skal mødes med Markus. Han er tjekket sikkert ind med sit fly, så nu er Neline rolig. Vi skal igen op til vækkeur, da vi skal med færgen 9.30 og skal nå at spise morgenmad, tjekke ud og ned til færgen, men vi glæder os alle til at komme videre. Det har været lidt overskyet i dag og temperaturen har været lidt koldere end de andre dage, men Karina nyder det. De sidste indkøb bliver gjort og der bliver tanket lidt op i 7-11.