Ny eventyrer venter forude, vi skal for første gang til Singapore alle 5 og ud fra hvad folk har fortalt os om byen har vi store forventninger. Vi flyver med Singapore Airlines som viser sig at havde super service ombord. Foruden rigtig god mad, er der fri drikkevarer og man kan bare bede om snacks uden at man skal havde penge op af lommen som vi normalt er vant til. Til flyveturen få man endda udover tæppe og pude, udleveret bløde sokker, tandbørste og hvis man ønsker det natbriller 🙂 Flyveturen på 12 timer føltes derfor ikke så lang, godt underholdt af forskellige film og serier i sædets skærm og før vi ved det er vi fremme.

Vel nede på jorden igen skal vi afhente vores Singapore Stopover Express pas som giver adgang til forskellige attraktioner og fri afbenyttelse af Hop on & off busserne i ”byen”. Vi prajer en stor taxa og vores chauffør Johnny køre os for kr. 300,- (Fast pris for hele byen) til Hotellet ”V Hotel Lavender” hvor vi skal overnatte de næste 5 nætter. Vi ankommer dog allerede ved 8 tiden om morgen og normal indtjekning er først fra kl. 14, så vi betaler for at få en af værelserne tidligere da Karina og Emma lige skal havde en lur inden Deres hoveder fungerer igen. Imens tager Philip, Neline og farmand en stille gåtur i lokalområdet og ned forbi vandet. Vel ”hjemme” var det pool tid for Philip & farmand som blev dejlig afkølet efter gåturen.

Friske igen (så godt man nu kan være med jetlag) beslutter familien at tage ud og finde lidt frokost i det nærliggende ”Arab street” område og her faldt valget naturligvis på en mexicansk en af slagsne J Her overmande trætheden Philip som var lige ved at gå ud henover bordet. 20 minutters søvn i flyet som Philip selv mente måtte være nok er alligevel for lidt. Derfor besluttede Karina at tage ham med tilbage til hotellet for at han kunne få sig en lur (4½ time). Vi andre beslutter os for at se lidt nærmere på shoppe mulighederne i nærheden. Vi havde af receptionen fået at vide at Burgis var godt og da det skulle ligge lige i nærhed af hvor vi indtog vores frokost, så vi begav os i den retning. Vi gjorde vores første stop i hvad vi troede var det center som de havde henvist os til og blev meget overrasket over manglen på adspredelse af butiksmuligheder. For det første var det meget lille og fyldt med neonlys og kulørte pære og for det andet var det mest rejsebureauer og tøjbutikker med lokalt tøj. Hurtigt videre fandt vi dog hvad vi ledte efter og hold-da-op det var stort med mange gange og mange butikker men nu havde trætheden også taget fat i os og efter et par etager besluttede vi at vende næsen hjemad, dog med en lille afstikker til et meget hyggeligt virvar af boder som lå på vejen mod de længe ventede senge.

Snork!! Der gik ikke mange sekunder fra vi havde fået kortet til vores 2. værelse og til at alle lå og snorkede, men efter et par timer og en del rusken i Philip og Emma vågnede alle og tiden for de næste par dage blev planlagt i grove træk inden at vi gik ud på gaden for at finde aftensmad til os alle. Lige under vores hotel ligger der et virvar af små madboder med mad fra diverse Asiatiske lande og heldigvis for Philip og Emma både Burger King og MC.D. Neline fik Sushi og Farmand fik Thai suppe med Grøn isthe fra Porn’s (Deres logo er bagenden på en elefant. De er sku lidt underlige). Efter end spisning var det tid til afslapning og så tidligt i seng. En ny spændende dag venter derude i morgen 🙂