Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Litochoro dag 14.

Grækenland 2014 Posted on Mon, August 11, 2014 21:50:07

Så skal de sidste dage nydes med masser af sol, hvilket betyder STRAND! Far er tidligt oppe og henter morgenbrød og allerede kl. 10 er vi ved stranden. Vi er sjovt nok nogle af de første og vi kan selv vælge liggestole i dag (hvem er også på stranden en lørdag morgen??) far er kedelig og læser bog i solen mens alle andre er i vandet men da bogen er læst færdig kom selv han i vandet. Emma er så uheldig at miste sine dykkerbriller og selv om vi alle hjælper med finde dem lykkedes det ikke. Frokosten bliver igen indtaget på strandcafeen så vi behøver ikke bevæge os for langt væk fra liggestolene. kl. 15:30 tager vi hjemad, så er det også blevet til 5½ time ved vandet. Resten af eftermiddagen og starten af aften går med at slappe af og pigerne ser nogle film mens Philip og far spiller ”sænkeslagskib”. Ved 9 tiden begynder alle maver at rumle så vi tager ned i byen og får os lidt mad. En dejlig afslappende dag J



Litochoro dag 12.

Grækenland 2014 Posted on Mon, August 11, 2014 21:49:09

Ahhhh ingen vækkeur i dag der jager os ud af sengene. Der er bestilt tid hos frisøren til alle 3 børn. Philip koster 35 kr. og pigerne koster 70 kr. Vi skal derned klokken 13.00 så der er god tid til morgenmad, og hygge. Imens vi er til frisøren sætter Tonny sig på torvet med alle de andre mænd. Her bliver der efter frisørtur spist frokost inden turen går til stranden. Skønt at kunne bade igen efter et par dage med dårligt vejr. Dog bliver det ikke den længste solbadning da himlen trækker sammen så vi vælger efter et par timer at tage hjem. Aftensmaden bliver indtaget på hovedgaden hvor der skal prøves nye spagettiretter og lazypie til Neline. En form for omelet med smeltet feta i. Spaghettien er dog ikke noget hit da den er stærk og fyldt med oliven. Heldigt for os er Tonny alt ædende. En lille gåtur og op og se springvandet på torvet der endelig virker og er kommet lys i. Her finder Tonny internetforbindelse så i stedet for den hyggelige tur for at se vandet er der 3 der står med hver sin mobil…….