Ahhhh ingen vækkeur i dag der jager os ud af sengene. Der er bestilt tid hos frisøren til alle 3 børn. Philip koster 35 kr. og pigerne koster 70 kr. Vi skal derned klokken 13.00 så der er god tid til morgenmad, og hygge. Imens vi er til frisøren sætter Tonny sig på torvet med alle de andre mænd. Her bliver der efter frisørtur spist frokost inden turen går til stranden. Skønt at kunne bade igen efter et par dage med dårligt vejr. Dog bliver det ikke den længste solbadning da himlen trækker sammen så vi vælger efter et par timer at tage hjem. Aftensmaden bliver indtaget på hovedgaden hvor der skal prøves nye spagettiretter og lazypie til Neline. En form for omelet med smeltet feta i. Spaghettien er dog ikke noget hit da den er stærk og fyldt med oliven. Heldigt for os er Tonny alt ædende. En lille gåtur og op og se springvandet på torvet der endelig virker og er kommet lys i. Her finder Tonny internetforbindelse så i stedet for den hyggelige tur for at se vandet er der 3 der står med hver sin mobil…….