Børnene siger strand dag! Så efter at havde ventet utålmodigt på deres gamle far, kører bilen mod Mylos strand, pakket med strandting og solcreme. Vandet er helt klat i dag og vi ser 3 forskellige slags fisk når vi snorkler, dog uden den store farve palette, alle er sandfarvet og falder næsten i med bunden. De er dog ikke sky og følger os for at lede efter føde der hvor vores fødder hvirvler strandbunden op. Neline finder også en lille bitte eremitkrebs som får en tur på Philips surfbræt. Ved frokosttid går vi op til den bagvedliggende strandcafe, hvor der også er en tilhørende pool som Philip og Emma meget gerne vil bade i. Her tilbringer vi så lidt tid til deres finger er som runkne rosiner inden vi vender næsen hjemad sidst på eftermiddagen for at hold en tiltrængt siesta (hvilket indeholder tegnefilm for de 2 mindste). Vi kan godt mærke på kroppen at solen er er stærk her, så selvom vi bruger masser af solcreme er vi alligevel blevet skoldet, så dagen i morgen skal ikke bruges ved vandet.

Efter afslapning tager vi ned i byen og kigger lidt forretninger. Der er dog ikke så mange der har åbent selvom klokken er 19.30 så vi vender næsen mod en lille restaurant hvor vi får bestilt lidt mad. Denne gang skal der også smages lidt nyt i form af Zigouri som er langtidsstegt lam i tomat med gulerødder i. Der er dog delte meninger om man kan lide det, men Karina er meget begejstret for det. Vi går en tur i parken hvor der er levende græsk folkemusik og folk sidder tæt pakket og lytter. En lille pige danser med og vi får os et godt grin for det er en blanding af ballet, funky hip hop og stopdans. Philip og Emma laver candyfloss i tivoliet inden vi atter vender hjem til vores lejlighed og slapper af med en film og guffer det indkøbte slik og chokolade sammen med lidt the & kaffe…