Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Litochoro dag 3.

Grækenland 2014 Posted on Wed, July 30, 2014 22:45:25

Børnene siger strand dag! Så efter at havde ventet utålmodigt på deres gamle far, kører bilen mod Mylos strand, pakket med strandting og solcreme. Vandet er helt klat i dag og vi ser 3 forskellige slags fisk når vi snorkler, dog uden den store farve palette, alle er sandfarvet og falder næsten i med bunden. De er dog ikke sky og følger os for at lede efter føde der hvor vores fødder hvirvler strandbunden op. Neline finder også en lille bitte eremitkrebs som får en tur på Philips surfbræt. Ved frokosttid går vi op til den bagvedliggende strandcafe, hvor der også er en tilhørende pool som Philip og Emma meget gerne vil bade i. Her tilbringer vi så lidt tid til deres finger er som runkne rosiner inden vi vender næsen hjemad sidst på eftermiddagen for at hold en tiltrængt siesta (hvilket indeholder tegnefilm for de 2 mindste). Vi kan godt mærke på kroppen at solen er er stærk her, så selvom vi bruger masser af solcreme er vi alligevel blevet skoldet, så dagen i morgen skal ikke bruges ved vandet.

Efter afslapning tager vi ned i byen og kigger lidt forretninger. Der er dog ikke så mange der har åbent selvom klokken er 19.30 så vi vender næsen mod en lille restaurant hvor vi får bestilt lidt mad. Denne gang skal der også smages lidt nyt i form af Zigouri som er langtidsstegt lam i tomat med gulerødder i. Der er dog delte meninger om man kan lide det, men Karina er meget begejstret for det. Vi går en tur i parken hvor der er levende græsk folkemusik og folk sidder tæt pakket og lytter. En lille pige danser med og vi får os et godt grin for det er en blanding af ballet, funky hip hop og stopdans. Philip og Emma laver candyfloss i tivoliet inden vi atter vender hjem til vores lejlighed og slapper af med en film og guffer det indkøbte slik og chokolade sammen med lidt the & kaffe…



Litochoro dag 2.

Grækenland 2014 Posted on Wed, July 30, 2014 10:07:16

Mens Philip sov videre til morgen kørte Karina, Emma og farmand ned og handlede ind og købe morgenbrød, men da vi var løbet tør for løse penge måtte vi først finde en hæveautomat og hele seancen endte med at tage over en time, men skidt med det når man hos den lille lokale bager får de bedste Donuts med sukker på. På vores vej gennem det lokale supermarked fald vi også over en bøtte hårgele som hed Flipper (Philips kælenavn) så den måtte købes med hjem! Da vi kom tilbage havde Neline dækket bord og vi nød den dejlige morgenmad klokken 10.45.

Så var det ellers på med solcreme og badetøj og ned til Mylos strand. Vores favoritsted. Her kan man låne liggestole mod at man køber lidt drikkevare, fair nok. Vandet er dejligt klart og vandtemperaturen er omkring 28 grader. Ahhhhh det er bare skønt, intet anden end at bade og sidde og slappe af med Frappér (is kaffe) og læse i solen indtil man er blevet godt varm og så ned i vandet og blive afkølet. Efter 3 timers tid tager vi hjem for ikke at komme til at ligne røde rejer. Vi slapper af og får vasket håndklæderne endnu engang da de stadig fnuldrede helt vildt. Ved 18.00 tiden kører vi mod Katerini Paralia som er strandpromenaden i nabobyen. Her er dog overfyldt med turister, så man får hurtigt nok. Vi får dog kigget i lidt butikker og Philip køber en fodbold inden vi vender næsen hjem mod Litochoro, der bliver dog holdt et lille forsyningsstop hvor der bliver købt lidt chokolade til at hygge sig med. Vi beslutter os for at finder en lille restaurant langs med vandet hvor vi spiste sidste gang vi var her og denne gang skal der smages nye ting. Grillet feta serveret i lerkrukke, marineret chili og stegt fisk. Ikke dårligt, selv Tonny bliver mæt og stemningen er helt fantastisk. Man sidder helt ud til vandet på en skrå promenade med lav belysning og sagte bølgeskvulp. Her flyver tiden af sted og da vi ser på uret efter at havde spist færdig er den 23:00 men hvilken dejlig dag!