Når man tænker på, at det er ferie, har vi brugt vækkeur meget. Vi er de eneste, der er oppe kl. 7, og vi må da også bare ligge nøglen i receptionen, da ingen andre tosser er oppe på denne tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil med færgen til Nangyuan kl. 8:00. Heldigvis er der ingen bølger i dag, og turen på 1,5 time forløber uden søsyge eller andre problemer. Vel ankommet bliver vi tjekket ind i vores hytte (den samme som vi boede i sidst, helt ud til vandet og med plads til os alle), men vi skal dog lige betale for en ekstra opredning, da vi kun havde bestilt for 4 – men det er et mindre beløb, så det er helt fint. Til gengæld får kuffert-bærerne et mindre chok, da de skal løfte Tonnys taske – den ser let ud men vejer 20 kg. Så den stakkels unge mand gik næsten i knæ, men han fik også nogle gode drikkepenge bagefter. Fri for kufferter og med denne fantastiske udsigt kan man kun 1 ting…SNORKLE. På vej ned af strand får Neline og Tonny også lige booket genopfrisknings-dykkerkursus til i morgen formiddag (spitzenklasse), og vi tager også et lille besøg i strandbaren for at få morgenmad/frokost. Vandet er varmt, og ser man bort fra de mange Kinesiske endagsturister er her fantastisk. På med maske og snorkel og ud i vandet! Yesss, der er stadig mange fisk, og ikke alle koraler er døde. Vi bruger et par timer i ”Japanese Garden” alle 5, og det er dejligt at svømme i dette store akvarie igen (Tonny: husk rødt filter er ikke til video i overfladen – alle film bliver ubrugelige. Godt vi er her flere dage). Efter endt snorkling og vel tilbage i hytten hopper pigerne i bad, og eftermiddagen bliver brugt på ren afslapning: læsning, musikaflytning og et par små lure. Ved 5 tiden hopper Philip, Tonny og til sidst også Karina i vandet igen for at snorkle i det store akvarie – denne gang uden rødt filter på kameraet. Godt runkne i huden kommer vi op af vandet og begiver os mod hytten for at tage en skyller, inden vi snart skal ned og have noget aftensmad. Det er så dejligt, at alle endagsturister skal være væk fra øen inden kl. 17:00, så nu er der næsten ingen mennesker tilbage, og maden kan nydes i ro – hvis ikke lige det var fordi, at vores tjener er meget talelysten og snakkede og snakkede (meget utydeligt så man skulle lytte godt efter). Han fortalte, at de mange turister har jaget mange af fiskene væk i løbet af de sidste 10 år, men at hvis man står tidligt op og snorkler ud ved 6:30-7:00, er der mulighed for at se sorttippede revhajer- måske det skal tjekkes ud en af dagene? Resten af aften bliver brugt på at bestille desserter såsom ”fried banana” og chokolade milkshakes og hygge i restauranten.
 |
 |
 |
