Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 30. Bangkok

Sommer 2016 Posted on Tue, August 02, 2016 18:24:11

Jo vi savner da kartofler, frugt og grønt og Emma har da heller ikke fablet op om andet end at hun vil have stegt flæsk med persillesovs når vi kommer hjem og drømmekage og minimælk og rugbrød (not) og og og …. Men vent bare om et par uger savner hun sikkert ikke at få kartofler og og …

Dagen i dag blev brugt på den sidste shopping tur til stormagasinet Siam Center (1 af i alt 4 Siam centrere der ligger lige ved siden af hinanden og over for MBK). Vi har delt os op så Tonny og Philip går sammen og skal kigge elektronik i MBK og Karina og Emma kan shoppe tøj i Siam Center. Tonny har også fået købt lidt ting til firmaet og et par hvide bukser, så vi er ikke de eneste der fylder kufferterne. Vi er dog alle godt trætte, både i benene men også i hovederne af alle de indtryk man bliver bombarderet med så det bliver dejligt at komme hjem til Humlebæk med den friske luft og mærke græsset under de bare fødder (hvis det altså er holdt op med at regne!). Vi samles i Siam Centeret og spiser frokost på Pizza Company, her får vi de dejligste Deep Pan pizzaer (skønt med noget vestligt mad der er tilberedt ordentligt) og vi beslutter at ende udflugten med en tur på Starbucks under vores hotel, hvor vi nyder en kop kaffe og nogle karamel et-eller-andet. Eftermiddagen bliver brugt med at slappe af på værelset (med the og hjembragte Donuts, nemlig!! Vi huskede dem i dag) og vi aftaler at mødes senere med Neline og Markus for at tage hen på vores gamle hotels restaurant (Grand China i Chinatown). Det er det hotel hvor toppen drejer hele vejen rundt mens man spiser og man kan sidde og nyde udsigten fra 35. etage. Turen derhen foregår i 2 taxier men da vores chauffør ikke lige fanger at vi skal af ved hotellet og ikke bare i Chinatown bliver vi sat af 500 meter derfra. Han er ikke god til engelsk så vi opgiver at få ham til at køre videre og går det sidste stykke. Det kan godt være 500 meter ikke lyder af meget men der er et mylder af mennesker og tæt trafik så ikke lige det nemmeste, vi får dog set og ”lugtet” til en masse lugte fra diverse gadekøkner blandet med skrald og kloak ellers noget vi ikke har bemærket så meget af ellers på vores tur. Vel fremme har de andre fået bord og vi får bestilt lidt mad. Desværre har de det mindste menukort vi har set og maden er simpelhent så dårligt meget anderledes fra da vi her sidst i 2012. Vi får dog nydt udsigten og den medfølgende live musik der bliver leveret af hr. og fru karaoke men vi er sammen den sidste aften, hvilket er meget hyggeligt. Hjemme på hotellet igen er der stort fyrværkerishow ud over floden som vi nyder fra terrassen (selvfølgelig arrangeret af Tonny som er den fødte rejsearrangør), mens vi tømmer de sidste drikkevarer vi har i køleskabet og fundere over hvordan vi skal få plads til alle vores ting i de medbragte kufferter??



Dag 29. Bangkok

Sommer 2016 Posted on Mon, August 01, 2016 15:54:47

Dagens prøvelse er Chinatown, her er altid et sindsygt mylder af mennesker, scootere og sækkevogne fyldt til bristepunktet med pakker på gader, der er så smalle, at man må sno sig mellem butikkerne. Et fantastisk sanseindtryk at farver, lyde og lugte (på godt og ondt). Her skal de fleste ting købes i bundter af 6 eller mere ellers stiger prisen (hvis de overhoved vil sælge under antal) De fleste steder kan man dog få lov til at tage 6 forskellige varer f.eks. smykker, så man ikke ender op med 6 af de samme. Vejret i dag er varmt (38-40) og det får vi at mærke på vej derover, som foregår med båd fra hotellets mole og videre med offentlig transport båd til Bath 53,- for 4 personer (kr. 10,-). Men i de små gader er temperaturen køligere og tilpas uden at man sveder for meget. Dagens mission er stoffer som Karina vil sy et tæppe af, men vi kommer ind i alle mulige butikker inden, med alt fra kontorartikler til sko og sminke. Dagens første køb bliver 1 million sorte hårelastikker til kr. 30,- så nu løber Emma og Neline ikke tør foreløbigt. I dag husker vi at fylde os med væske, så vi ikke bliver dårlige i varmen og der bliver købt godt med vand og sodavand. Inden vi når området med stoffer i den sortiment opdelte bydel, bliver det til en spredt indkøbsliste med alt fra stifteblyanter til vandballoner. Karina finder sine stoffer, 10 forskellige af 1 meter x 160 cm og vi finder en Tuktuk der tager os til MBK hvor vi vil spise lidt, hvilket bliver til nuggets og et par Sunday is. Vi er her fordi Philip gerne vil klippes og sidst vi var her i 2012, blev han også klippet på 4 sal. Så det går op af rulletrapperne og ned i hjørnet af centeret, hvor frisøren har vokset sig en del større end den var sidst. Philip bliver sat i frisørstolen og 30 minutter og Bath 200,- (kr. 40) senere, står han med en ny frisk frisurer. Vi deler os op dreng/pige og går på opdagelse på hver vores etager, inden vi mødes igen et par timer senere, for at spise noget frokost. Børnene vil gerne shoppe videre og vi tager en Tuktuk over til et andet center der hedder Zen (det er det center der blev sat ild til da der var optøjer i Bangkok for en del år tilbage). Her går vi rundt på må og få og ender med meget trætte fødder på Starbucks for at blive tanket op med kaffe og chokolade og Karina får sin første kaffe i 4 uger da de har soysmælk.nyj hvor den bare blev nydt. Det er meningen af vi skal mødes med Neline og Markus, men vi er simpelthen for trætte til at blive og aftaler med dem, at vi bare mødes derhjemme og evt. bestille roomservice. Da trafikken er tæt bliver hjemturen til hotellet fortaget i taxa med aircon og inden vi tager elevatoren op til vores værelse lægger vi lige turen ind forbi 7-11 for at tanke op med drikkevarer og andre livsnødvendige indkøb (linialer til kr. 1,40 kr. Det kan man da ikke gå forbi samt stifter til de nyindkøbte stifteblyanter for kun kr. 4,80,-). Godt ”hjemme” gå Emma i gang med lave ”mad” af en af de indkøbt japanske popin cooking æsker hun har samlet op i løbet af dagens indkøb. Sjov ser det ud men smagen kan diskuteres (jeg tror det er ligesom Lego, sjovt at samle men så er det det) en halv time efter os, kommer der også et træt par hjem fra dagens oplevelser, Neline og Markus har været ude og se den liggende og den stående Budda og været forbi en Tuktuk mands fætter således, at du kun skulle betale bath 60,- (kr. 12) for en times kørsel og det er sikkert også et eventyr i sig selv. Man skal huske at sige, no stop. Resten af aften står på afslapning, karbad, kaffe og donuts…… Argh vi har glemt at fylde vores donuts æske op… Katastrofe!!!



Dag 28. Bangkok

Sommer 2016 Posted on Sun, July 31, 2016 18:56:23

Ok kan vi tage sengene med hjem også. Når man ligger sig i dem synker man ned bland puder og det lækreste sengelinned jeg nogensinde har sovet i. og lidt romantiske var vi også da vi ikke trak gardinerne for men bare lå arm i arm og nød udsigten med hele byen som et stort levende maleri mens øjenlågene stille lukkede i og blev vækket af solen der stod op over byen der aldrig sover. Nøøøj en morgenmadsbuffet der er foran os. Jeg kan simpelhent slet ikke beskrive hvor tiltrængt det er især for mig da jeg jo ikke kan tåle mælk eller smør og alle de steder vi har været har jeg levet af ristet toastbrød med jordbær marmelade, æg og vandmelon. Her er ALT. Vi spiser alle så meget så det faktisk er helt flovt men hvad pokker. Efter morgenmaden får vi bestilt 2 taxier til weekendmarked. Efter 1½ time har de unge dog fået nok, helt forståligt for her er 37 grader og efter is, vand, is, vand og atter is tager de en taxi hjem mens vi bliver og kigger lidt mere rundt. Vi bestiller også lidt frokost men da det kommer er der hår i maden og det bliver pænt sendt retur og her må vi også give op og finde en taxi hjem. Det er dog ikke helt så let for trafikken er tættere i centrum nu og der er ingen der gider kører os hjem nu. Efter 12-14 forespørgsler er der endelig gevinst og vi nyder air konditionen i bilen. Hjemme spiser vi lidt frokost på hotellet som desværre ikke hænger sammen med alt den anden luksus. puha må vi nok sige. Vel genforenet med Emma og Philip er det tid til at få afprøvet hotellets pool, så det er på med badetøjet og de hvide frotte slippers og ned på 6 sal og bade. Poolen er dejlig stor 25 meter lang men alle solstole er optaget så vi må tage os til takke med et par almindelige stole, men vi er her jo også for at være i vandet så det betyder ikke så meget. Solen står højt på himlen i dag så det er dejligt lige at blive afkølet, og efter badning sætter Emma og Tonny sig ud på værelsets altan og slikker lidt ekstra solskin med højt musik i hørebøfferne. Neline og Markus har brugt eftermiddagen på en sejltur på klongerne (bifloder der udspringer fra floden gennem Bangkok) og de tager sig også hurtigt en dukkert i poolen da de kommer hjem. Ved 19:30 tiden prajer vi en taxa for at bruge lidt tid i storcenteret Siam Paragon som ikke ligger så langt fra MBK og en del andre centre. Dette center er så den centrale modsætning til MBK, her findes kun de dyreste mærkevare (hvis man lige ser bort fra Zara og H&M) og foruden tøj kan man købe alverdens luksusbiler som McLaren, Lamborghini, Rolles Royas, Aston Martin m.m. så mens Emma og Karina kigger på tøj, går Philip og Tonny rundt og savler over de fede biler. Tonny får dog gjort sit første indkøb hernede inden turen går til stueetagen for at få aftensmad og endnu en opfyldning af Dunkin’ Donuts. Hjemturen foretages med Tuktuk som i dag bliver prajet uden problemer og viser sig at blive en fantastisk og sindssyg tur for fuld musik gennem Bangkoks gader i både modsat vejbane og over for ”taxa grønt” (rødt). Hjemme bliver der lavet the og kaffe samt guffet de hjembragt donuts mens der bliver set gyserfilm i fjernsynet. Life is good!



Dag 27. Bangkok

Sommer 2016 Posted on Sat, July 30, 2016 18:21:32

Neline er tidlig på den og kommer allerede ind ved 9 tiden, da hun vil ind og tjekke om hun er blevet optaget på studiet. Desværre er internettet ikke særligt godt så hun må vente. Karina er gået i byen inden morgenmad da Philip har slået den ene finger i går ved boldspil og den nok er forstuvet, så der bliver købt forbindinger og lavet en alternativt løsning med at binde 2 fingre sammen så den ikke kan bukkes og holdes i ro. Efter morgenmad er det tid til tjek ud og da tjeneren kommer for at hente vores baggage, ligner han mest en, der har fået et chok og hans lille golfbil bliver godt læsset. Vi tjekker ud og bliver kørt til lufthavnen. Desværre er vores fly 1 time forsinket og der er ikke meget luft i den lille bygning der skal forestille terminalen. Det er en stor hytte uden vægge med lidt faner der kører så vi sidder og sveder om kap. Neline får dog brugt tiden på deres computer og hun får tjekket sin mail og hun er letter og super glad da hun får besked på hun er blevet optaget på veterinær medicin. Endelig kan vi boarde og vi glæder os alle til mad om bord på flyet. Desværre servere de blæksprutte i spaghetti sovs med kokoskage, den eneste der spiser det er Philip der er så sulten så han også lige nupper Karina´s. en lille time efter lander vi i Bangkok og første stop er en tur på MCDonalds da vi er rimelig sultne nu, for ikke at nævne halvdårlige. Herefter ud og finde baggagen og heldigvis har vi fra hotellets side fået gratis kørsel ind til hotellet som tager 45 min. vi får en lille lejlighed med 2 soveværelser og 2 badeværelser, det ene med badekar og Neline og Markus får en lidt mindre lejlighed ved siden af os. Det er et 5 stjernet hotel og her er bare lækkert. Vi har udsigt lige ned til floden fra 19 etage med egen balkon. Vi hviler alle en lille times tid inden vi får prajet 2 tuktukér der kører os til det store MBK center. Her går vi lidt samlet rundt inden vi deler os op. Drengen vil i spilleafdelingen, pigerne vil shoppe lidt rundt og Karina har sat lidt ønsker på huskelisten som skal findes. 1½ time efter mødes vi til aftensmad på en italiensk restaurant og får fyldt lidt i maverne. Vi får igen prajet 2 tuktukér til at fragte os hjem. Philip kører med Neline og Markus og vi andre får en chauffør der har en skrue løs. Han prøver at være sjov med at gasse op og lege han køre racerkørsel, siger de mærkeligste ting og gøre hold på tankstation og syntes det er noget så morsomt at vi sidder der mens han tanker, men hjem det kommer vi da. Der bliver lavet the og kaffe og vi sidder med udsigt over floden med alle bådene med lys på og spiser de medbragte donuts, Emma er gået i karbad og Philip flader ud i hans egen seng.



Dag 26. Koh Samui

Sommer 2016 Posted on Sat, July 30, 2016 18:20:47

I dag er dagen gået med det sidste shopping som bland andet består af 40 meter madfolie, 80 meter brunt tape og 100 meter snor. Det skal selvfølgelig bruges til puderne så vi kan pakke dem ind så de er beskyttet. Philip og Emma får købt lidt tøj og vi spiser frokost lige overfor hotellet hvor de laver de bedste stenovnspizzaer. Derefter er det hjem og en tur i poolen. Her møder vi Neline og Markus der også har været rundt i byen. Desværre er det blevet overskyet så Tonny og Karina går op og bader hvorefter der er det store indpakningsshow i gang og vi får lavet de flotteste pakker. Philip og Emma hygger med boldspil med Neline og Markus inden de kommer op og får et bad inden vi sætter kursen mod stranden igen, dog denne gang for at spise aftensmad som igen bliver på vores gamle hotel. Der kommer endnu en ny tjener og hilser os velkommen tilbage og han er glad for at se os igen, vi kan dog ikke lige huske ham, men hyggeligt er det da. Så er det ellers op og pakke videre og Emma og Philip morer sig med det sidste folie og Philip bliver pakket ind fra top til tå og ligner mest en durum rulle.



Dag 25. Koh Samui

Sommer 2016 Posted on Thu, July 28, 2016 17:46:49

I dag har vi lejet bil, så vi kan komme rundt på øen og se lidt. Vi spiser morgenmad med Neline og Markus inden vi skilles og vi får udleveret nøglen til bilen. Første stop er et rigtig flot tempel der er helt mørkerødt med rigtig flotte figurer der trådte ud fra væggen. Vi kører lidt videre og kommer til templet ved the mummufied munk. Vi har været her før men Philip og Emma ville så gerne her over igen. Vi bliver velsignet af munken og ryster bæger med lykkepinde hvor den første pind der falder ud er den man aflæser nummeret på hvorefter man tager det kort der passer til. Her står så lidt om din fremtid.. De lover dog alle godt og vi går derfra og tanker op med kolde is inden turen går videre. Vi gør hold ved et typisk thai marked ved vejen hvor man kan købe det klammeste mad og kød og fisk ligger fremme, dog lidt is ved fiskene, mens plastikposer der er sat på en lille vifte drejer rundt op over for at forhindre fluer i at bosætte sig. Så går turen videre mod Nathon pier som er en havnekaj hvor vi også har været før. Vi skal tanke maverne op inden vi kører videre. Emma har ledt efter en af de trekantede puder som vi har i stuen og vi kører forbi en bod med dem og inden vi har fået set os om har vi købt så mange at vi næsten ikke kan være i bilen selv. Philip køber en lang pølsepude, Emma også en og sin trekantspude, Tonny også en trekantspude og Karina køber en lang madras man folder sammen til en taburet. Så går tankene ellers på hvordan vi tjekker dem ind men den tid den sorg. Vi spiser på en restaurant ved siden af og himlen åbner sig og vælter lige et par tusind liter vand ned, så de må slå alle skodderne ned i restauranten. Heldigvis klarer det hurtigt op og vi kører videre mod Big Budda by the sea. Vi har også været her før og sidste gang købte vi teglsten, som man skulle skrive sit navn på, så vi var spændte på at se hvad de havde fået bygget. Det hele var ved at blive renoveret og vi kunne se teglstenene var blevet brugt til at mure vægge med. Sidst hang her klokker man kunne slå på hele vejen rundt om den store budda, men de var pillet ned, nok også for at blive renoveret. Inden vi kører videre nyder vi lige en pandekage og is. Hjemme igen på hotellet, tømmer vi bilen og Neline og Markus får et chok, da de ser, hvad vi har købt, og vi må jo nok også lige selv ryste lidt på hoved af det. Vi tager badetøj på og hopper i poolen, desværre begynder det at regne men vi er ligeglade og nyder at blive afkølet efter den lange dag. Så står den ellers på brusebad, inden drengene sætter kurs mod storcenteret for at spille på spillemaskiner. Emma og jeg hygger med opdatering af Emmas dagbog og danske ugeblade, der er med hjemmefra. Vi mødes med Neline og Markus til mad og vi går alle ud og spiser på en mexicansk restaurant og får det bedste krydrede mad. Aftenen afsluttes med ½ times fodmassage for Tonny, Emma og Philip. Karina er desværre blevet lidt øm efter alle de massager, så hun holder en tiltrængt pause. Hun har valgt ikke at gå tilbage til den gamle dame, vi har jo trods alt 6 dage mere hernede og hun er lidt nervøs for de får rippet op så hun ikke kan gå.



Dag 24. Koh Samui

Sommer 2016 Posted on Wed, July 27, 2016 17:39:23

Ahhh klokken er 9 og vi har sovet dejlig længe. Neline og Markus har lejet knallerter i dag og er på vej ud af døren da vi skal ned og spise morgenmad, så dem ser vi nok ikke mere til i dag. Morgenmads buffeten er dejlig varieret og alle bliver mætte. Vi bliver enige om at vi vil leje en bil til i morgen for at køre lidt rundt på øen. Emma vil gerne se den mumificerede munk igen og Karina Big Budda. Vi samler vores vasketøj og går op i receptionen for at afhente Tonnys pas for at leje bil, og det viser sig at vi både kan få vasket vores tøj super billigt og leje bil direkte fra hotellet og endda med forsikring som ellers ikke er muligt normalt hernede (Cool), det bliver kr. 400,- for billeje for en dag inkl. alt. Da det er lidt overskyet går vi videre ud i byen og siden vi sidst var her er der blevet bygget et stort center med rigtig mange butikker og restauranter som vi bruger en del timer i og får da også købt os en ny kuffert som er meget tiltrængt efterhånden. Frokosten bliver indtaget i en foodcurt hvor man købet et kort og så kan går rundt mellem flere forskellige madboder og købe det man helst vil spise (lækkert). Bagefter forsvinder Philip og Tonny ind i en acadehal (spillehal) og bruger lidt tid inden vi igen forenes i det lokale supermarked for at se og købe lokale specialiteter og en smule slik. Da vi kommer ud, er solen også ved at bryde frem og vi går hjem for at hoppe i poolen og havet samt få slikket lidt sol. Karina og Tonny får sig en gang olie massage langs poolen mens Philip og Emma fjoller med undervandskameraret og tager underlige billeder. Pludselig er solen ved at gå ned og der er næsten tomt på stranden så vi fanger lige en af de sidste is sælgere og Philip får sig en vaffelis som bliver fortæret på ved op til hotelværelset og logistikken bliver lagt mht. hvem der skal i bad efter hvem og hvornår. Da vi alle er rene bag ørene vælger vi at gå ned på stranden og spise på hotellet ved siden som vi har boet på de andre gange vi har været på øen. Da tjeneren ser os genkender han os med det samme selvom det er 3½ år siden vi var her sidst, han spørger straks om hvor vi bor og kalder også på en af de andre tjenere som kommer over og hilser (super hyggeligt), her få vi den bedste middag vi har spist længe og vi går alle 4 mætte fra bordet hvor vi har brugt hele kr. 300,- Resten af aften bliver brugt på hyggeligt kortspil og fortæring af en kasse Donuts som Emma og Karina har købt tidligere på dagen MUMS!



Dag 23. Koh Samui

Sommer 2016 Posted on Tue, July 26, 2016 18:53:18

Vi har booket taxi til færgen klokken 10 med afgang fra havnen kl.11 og vi glæder os alle til at se Koh Samui igen. Vi har valgt et nyt hotel denne gang og er spændt på at se hvordan det er. Der er mange med færgen og vi når at blive helt gennemblødt af sved inden vi kommer ombord. 20 minutter efter er vi på Koh Samui og har bestilt taxi til hotellet. Fremme bliver vi dejligt positivt overrasket over hotellet. Det er stort og vi bliver kørt i golfvogne til vores værelser. Vi sætter kufferterne og får ringet hjem til Farmor og synger fødselsdagssang for hende. Vi finder ned til restauranten og får frokost bagefter. Derefter er det hjem og have badetøj på og ned på stranden. Ahhh alt er bare som det plejer og vandet er dejlig varmt og klart. Vi svømmer lidt, spiller boldt og der går ikke længe før Philip og farmand står og prutter om prisen på en luftmadras der straks bliver indtager af Emma der solbader på den. Godt man har mandfolk til at skaffe sig hvad man skal bruge….. Efter et par timer beslutter vi os for at gå op og i bad og gå op i byen. Neline og Markus tager med og vi snuser lidt rundt på hovedgaden. Der er dog lavet mere om efter vi var her sidst og mange nye forretninger er kommet til inklusiv et storcenter. Her er blevet pænere forretningsmæssigt, men alle de små thai forretninger er væk og det tager lidt af stemningen syntes vi. Vi finder et sted at spise. Man vælger en bøf, derefter tilbehør og sovs og så til sidst drikkevare. Det havde vi dog ikke lige fanget så vi har bestilt drikkevarer ved siden af så vores bord ender med at ligne en stor bod af alle former for drikkevare. Maden er ikke noget at råbe hurra for men vi bliver da lidt mætte og bevæger os ud i byen igen. Emma vil have is så hun finder en lille bod hvor de står og laver is på en fryseplade. Man vælger hvad man vil have i isen, her bliver det Oreo kiks og Nutella der bliver blandet og hakket med mælk på frysepladen. Sjovt at se hvordan mælken og det hele på bare 3 minutter bliver forvandlet til is og det smager godt. De andre får en pandekage fra en af de små boder ved vejen, selv Markus vover sig ud i det. Med maverne fyldte vender de 2 turdelduer hjem og vi andre vælger ½ times fodmassage. Nøj hvor tiltrængt. Karina er dog lidt nervøs da hun jo har gået med smerter i fødderne det sidste ½ år og til div. undersøgelser. Da massøren går i gang rammer hun lige de ømme punkter og Karina jamrer sig. Massøren der masserer Philip, er deres witch (siger de selv) tager fat på Karina og peger på hvor hun har ondt hvorefter hun siger til Karina at hun har problemer med ryggen og nakken og hun skal kommer ned til hende imorgen….. øhhh, ok, altså nu var det jo lige hun tog fat så man lå som en bue, så tør man det. Og igen kan hun hjælpe eller vil man gå derfra som invalid.. Det sætter i hvert fald nogen tanker i gang og hvis nu hun kan hjælpe men vi er her jo ikke så længe. Jeg undre mig bare når nu sygehuset ikke helt kan finde ud af hvad det er og her sidder der så en kvinde der måske ikke har lavet andet de sidste 40 år og ved lige hvor folk har ondt og fortæller hvad der kan være skyld i smerterne. Nå det må soves på. Godnat.



Dag 22. Koh Phangan

Sommer 2016 Posted on Tue, July 26, 2016 18:52:22

Endelig er vi alle samlet og ingen skal tidligt op så den når da at runde 10 før vi kommer ned og spise. Efter morgenmad har Neline og Markus lejet scooter og vil rundt at kigge lidt på øen. De når dog ikke langt for da de skal til at køre bliver Neline dårlig. Vi giver hende lidt piller og ekstra væske og så en powernap men desværre ser det ikke ud som om hun bliver friskere. Vi beslutter os for at leje en bil og køre lidt samlet rundt og Markus tager med os og Neline bliver puttet igen. Vi finder et af Koh Phangnans vandfald, Phaeng Yai Waterfall. Det er dog ikke meget vand der kommer ned. Drengene går op på toppen, Emma og jeg prøver, men da vi bliver mødt af det ene skilt efter det andet der siger 200 meter opgiver vi og venter på drengene. De når dog op og har udsigt helt ned til havet, dog er der heller ikke mere vand i vandfaldet deroppe. Nede igen ligner vi alle nogen der har taget brusebad, så vi bevæger os ned mod den lille bod der sælger kolde drikkevare og får købt lidt og kølet af. Herefter går turen ned i byen for at kigge lidt forretninger og finde et sted at spise. Drengene sidder på det åbne lad bag i bilen og bliver blæst godt igennem. Efter en dejlig frokost med indtagelse af de bedste burgere vi har fået, kører vi hen til et supermarked. Her bliver fyldt godt op af slik fra Philip og Emmas side og vi andre finder drikkevarer og lidt andre ting og vi køber lidt blandet til Neline. Vi kører den anden vej rundt om øen hjem, dog har vi lige glemt at det er den vej de har taget til dykkerskolen hver morgen og den er ved at blive bygget om og der ingen asfalt er, så vejen er en stor grusvej, fyldt med huller og store vandpytter. Hjemme igen har Neline fået serveret mad på værelset af hotellet og hun er frisk igen. Vi tager et afkølende hop i poolen inden vi skal op og pakke. Karina og Emma har samlet muslinger og de er bare tunge og fylder godt i kufferten. Vi spiser aftensmad alle sammen og nyder sidste dag på hotellet. Vores faste tjener `mio` har efterhånden lært en del danske ord af Philip så ham får vi sagt pænt farvel til. Neline og Markus tager en tur på scooteren mens Tonny og Emma tager en times massage. Så skal vækkeuret stilles….



Dag 21. Koh Phangan

Sommer 2016 Posted on Sun, July 24, 2016 17:45:12

Emmas sidste dag hos Sail Rock inden hun bliver PADI Open Water diver. Tyren går igen ud til Sail Rock som er en af de bedste steder at dykke i Thailand. Det er også her der til tider er whaleshark der kommer forbi men desværre ikke i dag. Til gengæld er her fyldt godt op med alt fra første hylde af de fisk vi også så i går men flere er kommet til eller også er vi bare mere opmærksomme på dem i dag. Der er både store Grouper som gemmer sig på bunden og i klipperevner, store Queenfish der svømmer rund om og kæmpe flokke af batfish og Trevallies, enkelte Sweetlips og bannerfish og en masse rabbitfish. Her i første dyk skal Emma kunne tage sit dykker udstyr på og af i vandet i sted for på båden samt en del andre prøver inden hun på andet dyk kun skal nyde udsigten gennem masken. Vi får alle 4 samt Emmas instruktør Ty et helt fantastisk dyk rundt om klippen og de undersøiske klippetoppe der støder op til den. Sigtbarheden er i dag også rigtig god og det er en fryd at boble rundt på de nu 18 meter for Emma og Markus og lidt dybere for Neline og Tonny. Vel oppe igen bliver ventepausen på 1 time brugt på at spise frokost og lade kamera op igen inden turen igen går mod bunden af havet. På Sail Rock er der en ”skorsten” som starter 7 meter under vandet og forsætter ned til 18 meter, som man kan svømme igennem. Emma har været så dygtig i hendes kursus at Ty med ro i sindet gerne vil tage os den vej ned gennem dybet i starten af vores andet dyk. Denne gang vil han også vis os en lille bitte boxfish som er en lille firkantet fisk på godt 10 cm der bor bag et par muslinger et bestemt sted på klippen og YES den er der, en lille fyr der holder sig godt gemt i sit skjul men nøj hvor er han fin og sød (meget underlig skabning). En anden god ting ved dagens dyk er at det endelig lykkedes Tonny at se nøgne snegle og hele 2 forskellige slag. De er meget små som en skovsnegl men har en masse pigge med små kugler på som har forskellige farve, utrolig flotte. Vejret her ude på havet viser sig fra sin gode side i dag og hele vejen ind til øen har vi fuld solskin og godt stykke ude i horisonten kan vi se en skypumpe der hiver vand op fra havet. Tilbage på land hos Sail Rock divers svømmer Emma 200 meter i deres pool og så er hun certificeret PADI Open Water diver!!! Hun har været så sej gennem hele forløbet og man kan ikke være en mere stolt far. Da vi kommer hjem på hotellet ser vi at der er pyntet op på stranden. Der er et dansk par der skal giftes og der er lagt blade i sandet, der danner en sti og ender i et stort hjerte. Vi sidder i baren med shakes og spiller kort, mens de bliver viet og foreviget i solen, der er ved at gå ned. Karina og Philip har ikke lavet så meget i dag, da det har regnet af flere omgange her. De har dog fået vasket alt vores beskidt tøj og fået endnu en gang massage og haft nogle lange samtaler om livet, mens de gik tur på stranden. Aftensmaden blev indtaget på hotellet, da det er her, de servere den bedste mad. Neline er dog heller ikke helt på toppen i dag så Markus går hjem med hende og putter hende, mens vi andre hygger på værelset og ser gyserfilm.



Dag 20. Koh Phangan

Sommer 2016 Posted on Sat, July 23, 2016 17:31:09

Endnu en dag med vækkeur kl. 6:30! I dag gælder det Emmas første Open Water dyk som er på Sail Rock, en klippe formation der befinder sig 1 times sejlads ud fra øen. I dag er både Neline og Markus også med og det er Markus’ første dyk i varmt vand og udenfor Danmark/Sverige siden 2010. Vi skal dykke sammen alle 4 og der er også 3 andre der skal med i båden sammen med deres egne dykker instruktører. Der er fuld service fra Ty (Emmas dykkerinstruktør) alt vores grej bliver rigget til og vi kan bare nyde turen ud mod dykkerstedet mens vi spiser morgenmad og drikker lidt varmt the/kaffe. Det er et meget populært dykkersted og vi er ikke de eneste ved stenen/klippen, 5 andre dykkerbåde er også på pletten denne morgen. Selvom vi er så mange kan det ikke mærkes i vandet og på en eller anden måde er det også beroligende at man ikke er der alene her ude på det åbne hav. Emma skal lige lave nogle dykkerrutiner/prøver med Ty inden vi alle synker ned i dybet og bliver mødt af et væld af forskellige fisk i små og store stimer. På dagens 2 dyk er Emmas maksimale dybde 12 meter men Neline og Tonny dykker bagerst og må dykke som de har lyst bare de holder sig i nærheden indenfor synsvinkel. Her er store stimer af butterflyfish, angelfish, barracuda, anemonefish og mange flere slags, det er som at svømme i et stort akvarium. Vandet er 30 grader og sigtbarheden er 10-15 meter eller mere, afhængig af hvilke side af stenen man var på. Første dyk er på lidt over 30 min. og Emma klare det hele så flot, hun overrasker virkeligt. Vel oppe igen fra dykket er der 1 times pause hvor vi for spist lidt frokost og for fyldt væskedepoterne op igen. Hele morgen har det set mørkt ud ved første dyk tordnede og lynede det i horisonten. Det er heldigvis ovre nu og vi svømmer ud til 2. dyk stille og roligt. Efter et par praktiske prøver for Emma går det atter ned i dybet hvor vi tager en gang mere rundt om den store sten. Dette kan man ikke blive træt af, fisk alle vegne og denne gang svømmer Tonny og Emma sammen og Neline og Markus. Vi har 2 GoPro med nede og 1 undervandskamera som Tonny holder, så der bliver filmet meget og taget en masse billeder, så må vi bare håbe på at de bliver gode. På sejlturen hjem bliver der slappet af og Emma får sig en velfortjen lille powernap på toppen af båden mens den stille glider gennem vandet på vej tilbage til øen. Neline og Markus slapper af forrest på båden i solen som stille er ved at komme til syne oppe under skyerne. Inden vi bliver kørt hjem af Ty bliver dykkerlogbøgerne udfyldt og Emma vælger en flot en med en Nemo fisk på, og Neline og Markus melder sig til et Thai boksnings kursus som også foregår på dykkerskolen. Vel hjemme er det tid til at få vasket salten af sig og renset alt udstyr samt få lagt billeder og film over på computeren. Derefter bliver der taget et lille hvil. Karina og Philip har nydt ikke at skulle op til vækkeur og sover til kl.9:30 på med lidt tøj og op og få serveret den sædvanlige morgenmad. Pandekager, the og friskpresset appelsinjuice. Desværre regner det også her til morgen med lidt pool i baren og så er der endelig tørvejr. Vi låner hotellets kajakker og ligger og padler rundt en lille time hvor solen kommer frem. Herefter en tur i poolen og så skal der ellers hygges med kortspil på værelset. Vi samles alle om aftenen og går lidt hen af stranden og finder den samme restaurant vi var på for et par dage siden. Desværre er maden ikke helt god men vi bliver da mætte. Nyt sted i morgen med aftensmad..



Dag 19. Koh Phangan

Sommer 2016 Posted on Fri, July 22, 2016 17:11:15

Emma og Tonny står tidligt op (kl. 6:45) da de bliver hentet kl. 7:10 af Sail Rock Divers, da Emma skal starte på sin PADI Open Water certificering! Hun er så heldig at få ene undervisning og Tonny sidder afslappet i hjørnet af undervisningslokalet mens hun gennemgår teoritime på teoritime omkring hvad, hvordan og hvornår man skal gøre de forskellige ting ved dykning og hvilke indvirkning det har på kroppen m.m. Efter 3 lange teori lektioner og en prøve, skal hun en tur i poolen og gennemgå en masse teori i praksis og lave en del øvelser og kl. 13 er det tid til frokost (utroligt at hun ikke er helt rundt på gulvet over al den nye viden der bare bliver kastet mod hende gennem teori og praksis). Dagen er dog heldig valgt, da himlen har valgt at åbnet sig hele formiddagen og det er ligesom at stå under en bruser, så meget regner det. Efter at havde indtaget fornyet energi lidt op af vejen, er det tilbage på skolebænken for Emma. Hun er så sej at hun tager 2 dages teori og pool dyk på 1 dag. Kl. 15:30 besår hun den skriftlige teori prøve og mangler kun de sidste pool øvelser, inden hun kan tage de første dyk ude i havet. I mellemtiden er Markus kommet for at tage sit brush-up kursus, først en skriftlige prøve og så skal han også i poolen sammen med Emma, for at lave en del øvelser inden de begge slippes fri ved 18 tiden (Så har Emma også været i gang i næsten 11 timer, hun er mega sej og vi er meget stolt af hende). I morgen skal hun så ud og dykke i havet og vi får meldt både Neline, Markus og Tonny med på turen som går til Sail Rock. Hjemme på hotellet lærer Karina, Philip at spille 500 så han kan mere end fisk og krig og de får sig også en omgang oliemassage. Karina bliver tævet i pool 3 gange og de får spillet frisbee på stranden. Hyggeligt med lidt tid alene med ham. Vel hjemme igen låner Neline, Markus, Philip og Tonny, hotellets 2 hav kajakker til at tage en lille sejltur ud på havet mens solen går ned i de flotteste rød/orange farver. Det viser sig bare, at bundproppen på Neline og Markus’ kajak mangler og de ender med at lave en Tatanic da de er kommet et godt stykke ud. Derefter må Philip og Tonny tage den halvsunkne kajak med på slæb ind mens de skibbrudne må svømme i land. Så står den på et forfriskende bad og så mødes vi alle 6 til en velfortjent omgang aftensmad på hotellets restaurant inden vi gå tilbage til vores hytter for at hygge inden vi kryber til køjs.



Dag 18. Koh Phangan

Sommer 2016 Posted on Fri, July 22, 2016 17:10:29

Ren afslapning er nok det ord der dækker mest hvad vi foretager os. Vi sover længe, får serveret de dejligste pandekager fyldt med frisk frugt til morgenmad og hopper i poolen. Drengene spiller bold på den fine sandstrand mens Emma og mor finder muslinger i alle størrelser i vandkanten. Der bliver hvilet ud om eftermiddagen på værelset. Hvilke ugedag og dato vi har, er helt glemt. I dag vover, os de gamle, os over for at få 1 times massage. Vi har dog glemt helt hvad thai massagen er, så det bestiller vi da. Vi bliver mast og trukket i og ligger og jamrer os når de kravler rundt oven på os, mens ens lemmer knækker steder fra man ikke troede de kunne. Karina er dog nok den der kommer flest underlige lyde fra og til sidst er thai damen helt undskyldende og siger hun, nok skal vælge en oliemassage next time. Ahhh ja det var jo det vi skulle have haft, men nu er vi da i hvert fald blevet arbejdet godt og grundigt igennem. Da mørket falder på går vi tur langs med vandet og finder et spisested der har borde helt nede ved vandkanten. Her er dejligt svalt og vi nyder at sidde der med stjernerne over hoved. Neline og Markus spiser ikke med os i dag, da de vil tage til full moon party på en af de andre strande. Det er en stor strandfest med flere dj og alle er malet med selvlysende farve, fakler med ild og ringe man kan hoppe igennem og man fester i månelyset til den lyse morgen, hvis man er så frisk. Vi andre går dog tilbage til hotellet og nyder en dessert der er pandekager med is. Tjek lige de klamme billeder de har på deres cigaretpakker hernede.



Dag 17. Koh Phangnan

Sommer 2016 Posted on Wed, July 20, 2016 16:35:09

Så er det op. Klokken er 7 og vi skal med færgen 9.30 men vi vil gerne være der i god tid. Vi får spist morgenmad og tjekket ud og Tonny får betalt vores regning for mad og drikkevarer for alle dagene. Vi har, når vi har spist, bare fået det skrevet på vores værelsesnummer så vi var lidt spændt på at se hvad den var endt på. 9737 Bath ca. 2000 kr. for frokost, et par gange aftensmad, drikkevarer og masser af shakes så det er egentligt ok for 5 mennesker for 7 dage. Der er mange der skal med færgen men vi er heldige fordi vi var der så tidligt at vi kan sidde ude på afgangsmolen i skygge med lidt vind. Det er nemlig meget, meget fugtigt i dag. Efter 1 times sejllads er vi på Kog Phangan og det myldre med taxier og vi får prajet en. De har også her lavet fast pris så ikke noget med at prutte om priserne. Vi kommer først ind i en som kører 100 meter og derefter vil have os over i en anden der i forvejen er helt proppet. Alle protestere inklusiv dem der sidder i den anden taxi og det ender med der er nogen der går ud i protest. Vi kommer endelig afsted og ankommer til vores hotel Salad Hut. Neline er blevet på havnen for at vente på Markus der kommer 1 time senere med næste båd. Vi tjekker ind og alt er bare som vi husker det. Dog er der kommet nyt personale men de er alle super flinke og manageren er den samme og kan godt huske os. Vi har fået 2 hytter med plads til 3 i hver men vi rykker 4 sammen i vores så de 2 kærester kan få lidt tid sammen alene. Lidt god mad i maven efterflugt af en gåtur langs stranden hvor Karina leder efter muslingeskaller og så er det ellers en tur i poolen. Det er dog en kold fornøjelse for den ligger i skygge og er slet ikke så varm som hvad vi har været vant til på Koh Tao. Tonny og Philip får spillet lidt billard inden der skal slappes lidt af på værelset. Aftenen falder på og vi spiser alle samlet og nyder atmosfæren..



Dag 16. Koh Tao

Sommer 2016 Posted on Tue, July 19, 2016 16:55:05

Total afslapning for alle ved poolen. Der er også mange der er rejst, så vi har hele poolen næsten for os selv. Der er dog kommet 2 andre danske familier og Philip falder i snak med nogle af deres drenge og de dykker rundt og hygger 1 times tid sammen. Tror det var dejligt tiltrængt, da det er lidt begrænset hvad ens solbadende søstre gider. Aftenen går med pakning da vi skal videre til Koh Phangan i morgen og det er her vi skal mødes med Markus. Han er tjekket sikkert ind med sit fly, så nu er Neline rolig. Vi skal igen op til vækkeur, da vi skal med færgen 9.30 og skal nå at spise morgenmad, tjekke ud og ned til færgen, men vi glæder os alle til at komme videre. Det har været lidt overskyet i dag og temperaturen har været lidt koldere end de andre dage, men Karina nyder det. De sidste indkøb bliver gjort og der bliver tanket lidt op i 7-11.



Dag 15. Koh Tao

Sommer 2016 Posted on Tue, July 19, 2016 12:09:52

Neline og farmand tager på endnu en dykkertur. Denne gang går turen til Chumphon Pinnacle som ligger ca. 45 min. sejlads ud fra øen (5km nw fra Nang Yuan) Dykket varer 32 min og tager os ned på 30 meters dybde. Vandet er 30 grader varmt og sigtbarheden er godt 25 meter, så det er gode forhold. Vi ser desværre ikke nogen skildpadder eller hvalhajer men en masse Barracudas i en stor stime på flere hunderede, nogle giant Goupers, Blue-ringed Angelfish, Big-eye trevally og en enkel Queenfish. Vi dykker med den samme gruppe igen hvilket er meget hyggeligt, og denne gang undgik Tonny også at tabe sit GoPro. Han havde inden afgang, fået købt en ekstra håndledsrem for hele kr. 20,- i en lokal butik (så kan det ikke gøres meget billigere). Dyk nr.2 er igen ved vraget og her er sigtbarheden desværre meget dårligere end dagen før ca. 5 – 10 meter, så det er ikke et så spændende dyk, det bliver dog til en ny fisk, en blue spottet trout. Vel oppe fra havets dyb går turen mod land hvor vi får vasket udstyret rent for saltvand og skrevet logbøger samt stemplet dem, nu er klokken også blevet 17 om eftermiddagen så de venter på os hjemme i hytten efter de har boblet rundt i poolen hele dagen. Vi skal dog også lige nå at hente vasketøj der koster den hele sum af 40kr. God trætte og mætte af oplevelser men tom i maven træder vi ind og skynder os og tage et bad inden turen går ned i byen for at købe godter i 7-11 og få noget aftensmad. Solnedgangen i dag er ekstrem flot, himlen er helt lyserød og der bliver taget mange billeder/selfie af turister ned på stranden og selvfølgelig også af os.



Dag 14. Koh Tao

Sommer 2016 Posted on Sun, July 17, 2016 15:17:27

Så fik vi da lige en gang tordenvejr som man aldrig har set/hørt før. Lyn stod i kø så himlen var konstant oplyst og troperegnen væltede ned. Øen er lavet af store sten og det lød mildest talt som om de kom rullende ned fra bjerget. Vi var ellers lige faldet i søvn da det startede og varede 2 ½ time før det hele igen faldt til ro og vi atter kunne sove. Vi bor jo i små træhytter så det høres meget tydligt. Måske også derfor vågner vi alle lidt senere end vi plejer og for Neline og Tonny står dagen i dag på dykkertur. Vi skal dykke med Master-Divers og skal til ”No Name Pinnacle” på vest siden af NangYuan samt ”HTMS Sattakut” (Vrag som vi også var på i 2012 da vi tog vores AOW certifikat) og Hin Pee Wee som ligger lige ved siden af og tages i samme dyk. Vi stævner ud fra stranden i longtail båd sammen med en ung pige fra Israel og en ung mand fra Schweiz. Manden er ved at færdigøre sin Masterdiver og pigen har dykket præcis det samme antal gange som os (meget pudsigt). Begge dyk er dybe ca. 28-30 meter hver så man skal havde taget advance PADI for at komme med, her ser vi de sædvanlige fisk som Anglefish, Bannerfish, Giant Grouper, Blue spottet stingray, batfish og på vej op så vi den sødeste lille jellyfish med en lille gul fisk der levede i beskyttlse af den fangarme. Den var orange og i toppen blinkede den med en hvid ”pære”, super cool! Oppe igen fik vi frisk ananas mens vi sejlede over til dykkersted nr. 2. vraget (et amerikansk krigsfartøj som efter anden verdenskrig blev givet til Thailand og som i 2011 blev sænket med vilje for at lave et kunstig rev). Her skulle vi holde en pause inden vi hoppede i vandet og den tilbragt vi på taget af styrhuset mens vi fik lidt sol og drak en sodavand. Sidst vi dykkede her var sigtbarheden meget dårlig, kun ca. 3-4 meter men i dag var den ca. 10-15 meter så det var fedt. Vel nede ser vi først en stor Jenkins whipray som sov i beskyttelse af skroget og med et omfang på ca. 70-80 cm. Derefter går turen omkring vraget og vi ser ind i kommandobroen og svømmer rundt om de 2 kanoner der er på dækket. Af fisk ser vi silver sweetlips og bluespottet trout. Herfra svømmer vi over til ” Hin Pee Wee” som er lige ved siden af, her støder vi på en del Triggerfish og en ny fisk vi ikke har set før, en filefish (den ligner lidt en triggerfish fra siden men når man ser den forfra er en meget meget tynd. Det ligner lidt en tegneseriefigur. Neline ser også en havsnegl som hun forgæves prøver at vise sin tungnemme far, hvilket absolut ikke lykkedes (øv, sådan en har Tonny så til gode at se). Vel oppe i overfladen lykkedes det Tonny at glemme at han havde GoPro på hoved så da han tager sin maske af ryger det ned mod bunden men bliver heldigvis fanget af vores dykker instruktør der hurtig for fulgt efter det og fanger det lige inden det når bunden på 30 meters dybde. Hun må så lige holde sig et ekstra sikkerhed stop, men kameraret er reddet og det er Tonny MEGET glad for. Vi andre tager lige 1 times massage inden turen går til poolen. Vi spiser tidligt da de ikke har fået noget siden i morges og aftenen går med film på værelset af de forskellige dyk fra i dag.



Dag 13. Koh Tao

Sommer 2016 Posted on Sun, July 17, 2016 15:16:45

Same same as yesterday dog mad på hotellet. Tror heller ikke vi kan være mere afslappet og hygger mere med hinanden.



Dag 12. Koh Tao

Sommer 2016 Posted on Sun, July 17, 2016 15:15:36

Total afslapnings dag! Solbadning ved poolen og intet andet end en enkel tur til 7-11 efter forsyninger. Eftermiddag blev brugt på kortspil, Facetime og hygge i hytten. Nu er alle helt nede i gear og intet bliver foretaget. Måske det vildeste i dag bliver en Mojitos på restaurant Whitning?? Hvis vi når så langt…



Dag 11. Koh Tao

Sommer 2016 Posted on Thu, July 14, 2016 16:37:38

Ej altså nu må vores held gerne være med os. Vi får flyttet ned i den nye hytte kl 23 i går aftes. Hotellet har vækket personale op til flere gange, for først at gøre rent på det gamle værelse efter vvs manden, dog uden det virkede og så til opredning i det nye værelse. Det må dog siges at de stakkels thaipiger ikke selv var særlig glade, da de stod der i nattøj og skulle gøre rent og rede senge, men vi kom ind og i seng. Dog gik der ikke længe fra vi var faldet i søvn til Emma pludselig kaster op ud over vores gulv og må sendes i bad, mens Tonny får gjort rent så godt han nu kan. Hvad hun helt præcis er blevet dårlig af, ved vi ikke, men hun har skrantet lidt de sidste par dage og natten fortsætter med besøg på toilettet. Til sidst falder hun dog i søvn mellem mor og far og vi får sovet lidt, inden en ny dag starter. Vi beslutter os for, efter morgenmad, at alle skal ned og have 1 times massage og for pokker det er tiltrængt. Muskler man slet ikke havde tænkt på var ømme, er nu arbejdet godt igennem og vi er alle 5 som nye, da vi atter går hjem mod hotellet. 60 kr. pr person for 1 time og lad os bare sige, at det ikke er sidste gang. Status for Emma er hun stadig kaster op men har det bedre. Vi har dog aflyst hendes dykkerkursus da hun skal være helt frisk og egentlig var hun vist heller ikke helt selv så klar på det, nu når det var tid, men måske hun er frisk en anden gang, hvis hun får muligheden og har lyst. Vi tilbringer dagen ved poolen og dejligt varmt bad til Emma på værelset, inden vi alle tager en lille morfar (snork snork). Eftermiddagen bliver sluttet af med en tur i havet ud fra vores midlertidige seaview villa hvor Philip og Tonny padler rundt i nogle store oppustede dækslanger mens solen går ned og mørket sænker sig. Da aftenen er faldet på, går vi i restauranten og får anvist et fint bord nede ved vandet. Vi bestiller gode bøffer, seafood platte, vin, øl og milkshake samt sodavand (Philip kunne ikke bestemme sig). Restaurantens manager, der har fri i dag, er kommet for at sørge for alt er i skønneste orden til os, og som dessert har han lavet mangopandekager til os med vaniljeis, mango stykker og mangosyltetøj som nydes med et par kander the og i horisonten over vandet får vi det flotteste lysshow fra himlen med kæmpe lyn. Perfekt afslutning på dagen.



Dag 10. koh Tao

Sommer 2016 Posted on Thu, July 14, 2016 16:36:39

Endnu en feriedag hvor vi skal op til vækkeur. Morgenmad inden afgang fra Koh Nang Yuan 8.30.Vi bliver sejlet ind til Koh Tao af hotellets egen båd og der er lidt høj søgang så indimellem får vi lige lidt bølgesprøjt ind over os. Emma ligner nu mest en der gerne ville have undgået sejlturen da hun ikke er så søstærk. Vel ankommet til Koh tao møder vi kontrasten fra den ø vi lige har opholdt os på i 4 dage. Knallerter alle vegne, folk der råber, dufte og lugte, hunde der gør og backpackere alle vegne. Det er lidt forvirrende men vi sætter kurs mod hotellet som er en lille gåtur på 7-8 minutter. Da vi ankommer til hotellet er der som alle danskere har fundet dette hotel og der går ikke lang tid før vi ligger ved poolen og er faldet i snak med det første par der er har med deres 3 døtre og fra Hillerød. Hotellet er bare skønt og poolen er dejlig, vandet dejlig varmt og lige hvad vi trængte til. Solen er fremme i dag og vi får solet os lidt mens frokosten bliver indtaget i bikinier (og badebukser). Om eftermiddagen tager vi en tur ned gennem byen men det er bare varmt og sveden driver af os. Ungerne er ikke rigtig sultne men en pandekage fra en af de små vogne skal de da spise. Manden der laver dem er den store intertainer mens han tilbereder pandekagerne med kondens milk. Vi vender næsen hjemad efter en optankning af drikkevare og lidt guf i 7-11 og finder et bord i hotellets restaurant nede ved vandet. Da vi vender hjem til vores værelse har vi ingen vand og toilettet er fyldt med l… efter 1 ½ times kæmpen og besøg af en vvs 3 gange og klokken nu har nærmet sig 22.30 insisterer vi på at få et nyt værelse og vi pakker alle vores ting og flytter ned til en hytte ved vandet vi har fået for de næste 2 dage så skal vi tilbage til den oprindelige hytte igen. Dog har chefen som undskyldning givet fri aftensmad i morgen til os alle så der skal spises godt.



Dag 9. Nangyuan

Sommer 2016 Posted on Tue, July 12, 2016 12:01:51

Same shit every day…. Eller som ham der serverer aftensmad siger ”sooo many Chinese people”, dog har der i dag sneget sig lidt italienere ind imellem men man kan godt mærke her er mange flere turister, end fra vi var her sidst. Tonny er desværre ikke helt frisk (fornølet, måske fra aircon), så mens Neline og mor snorkler, ligger han flad i en liggestol og daser mens Philip og Emma tager sig en middagslur i hytten. Emmas middagslur varer dog hele dagen, da hun ikke er så god til at ligge sig til at sove om aftenen men måske er det også lidt det, at man ikke kan lave så meget her, andet end at snorkle, sove og spise. Efter lidt frokost går Tonny, Neline og Philip en tur op på toppen af bjerget med udsigtspunkt over de 3 små øer, der hænger sammen af sandstrandene, ikke en lang tur men hold op man kommer til at svede. Derfor hopper Neline og Tonny en sidste gang i det krystalklare vand for at blive afkølet inden saltet bliver vasket af i et velfortjent bad. Vi glæder os til at komme ind til Koh Tao i morgen, især Philip der ser frem til poolen, men vi skal igen tidligt op fra morgenstunden og med hotellets egen båd kl. 8:30 (gratis).



Dag 8. Nangyuan

Sommer 2016 Posted on Tue, July 12, 2016 12:01:02

Dejlig rolig nat selvom Philips tanker fra sidst kom tilbage i takt med, at mørket faldt på. Han fik lov til at sove mellem Tonny og Karina, så vi vågnede og var dejlig udhvilet. I dag kiggede solen lidt frem, og det var nok også grunden til, at til øen fik lidt flere besøg end i går, så der gik ikke længe før, at alle liggestole var besat. Vi havde heldigvis snuppet til os, og så skulle der snorkles. Sigtbarheden er klart bedre, når solen er lidt fremme, og vi fik svømmet ret langt ud, hvor koralerne var meget flottere. Tonny og Karina fik set en del større fisk, og Karina ville lige vise Tonny en stor en, men ser pludselig Tonny panikke og hurtig skynde sig væk. Det forstod Karina dog også så væk væk væk. Det var åbentbart en triggerfisk, der passer meget på sit territorium og bider, hvis man kommer for tæt på – så nu ved jeg da også, hvordan den ser ud. Oppe igen fik vi lidt frokost, inden Tonny og Neline skulle på genopfriskningskursus, så de er klar til de lidt større ture. Vi andre gik igen mod liggestolene, men der gik ikke mere end 10 min, før de lokale sendte alle op af vandet og for rundt og klappede parasoller sammen. Inden for 5 min. væltede troperegnen ned, og vi søgte ly i hytten med bad og kortspil. Neline og Tonny tog alligevel på kursuset og vendte hjem helt salige i blikket. Vi har undret os lidt over, at her er mere beskidt, end sidst vi var her. Overalt ligger drivtømmer, sandsække og affald der er skyllet ind mellem stenene ved husene. De har altid været meget varsom med affald her, og man må ikke medbringe noget, når man kommer til øen. De kæmper for at passe på øen og koralerne, og at dem der kommer skal respektere det, men det er lidt ligesom om de har opgivet. Der hænger skilte med, at man ikke må ligge på sandet på ens håndklæder, og i dag fik vi forklaringen. Et vådt håndklæde, så hænger sandet fast og så tager turisterne sandet med fra øen.. Hmm. Alt affaldet er fordi, de har haft en monsumregn, der havde ødelagt mange af de gangbroer, man går på. Endvidere havde dykkercenteret og den lille restaurant stået under vand. Man må håbe, det er sket, da der ikke har boet for mange i hytterne, for så ville de ikke kunne komme ned.

Efter et tiltrængt varmt bad for Tonny og Neline, samt en smule mere afslapning både ude (Philip og Tonny spille strandtennis som vi havde med hjemmefra på den mennesketomme strand) og inden for hytten, var solen pludselig gået ned, og klokken var blevet mange. Sult er ikke en følelse, vi går ret meget rundt med hernede, men mad skal der til for, at kroppen fungerer – så vi begav os ned mod restauranten for at få noget aftensmad. Efter en god omgang ”Green Curry” og diverse supper, var maverne atter fyldte, og trætheden begyndte at melde sig, så……



Dag 7. Nangyuan

Sommer 2016 Posted on Tue, July 12, 2016 11:59:42

Når man tænker på, at det er ferie, har vi brugt vækkeur meget. Vi er de eneste, der er oppe kl. 7, og vi må da også bare ligge nøglen i receptionen, da ingen andre tosser er oppe på denne tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil med færgen til Nangyuan kl. 8:00. Heldigvis er der ingen bølger i dag, og turen på 1,5 time forløber uden søsyge eller andre problemer. Vel ankommet bliver vi tjekket ind i vores hytte (den samme som vi boede i sidst, helt ud til vandet og med plads til os alle), men vi skal dog lige betale for en ekstra opredning, da vi kun havde bestilt for 4 – men det er et mindre beløb, så det er helt fint. Til gengæld får kuffert-bærerne et mindre chok, da de skal løfte Tonnys taske – den ser let ud men vejer 20 kg. Så den stakkels unge mand gik næsten i knæ, men han fik også nogle gode drikkepenge bagefter. Fri for kufferter og med denne fantastiske udsigt kan man kun 1 ting…SNORKLE. På vej ned af strand får Neline og Tonny også lige booket genopfrisknings-dykkerkursus til i morgen formiddag (spitzenklasse), og vi tager også et lille besøg i strandbaren for at få morgenmad/frokost. Vandet er varmt, og ser man bort fra de mange Kinesiske endagsturister er her fantastisk. På med maske og snorkel og ud i vandet! Yesss, der er stadig mange fisk, og ikke alle koraler er døde. Vi bruger et par timer i ”Japanese Garden” alle 5, og det er dejligt at svømme i dette store akvarie igen (Tonny: husk rødt filter er ikke til video i overfladen – alle film bliver ubrugelige. Godt vi er her flere dage). Efter endt snorkling og vel tilbage i hytten hopper pigerne i bad, og eftermiddagen bliver brugt på ren afslapning: læsning, musikaflytning og et par små lure. Ved 5 tiden hopper Philip, Tonny og til sidst også Karina i vandet igen for at snorkle i det store akvarie – denne gang uden rødt filter på kameraet. Godt runkne i huden kommer vi op af vandet og begiver os mod hytten for at tage en skyller, inden vi snart skal ned og have noget aftensmad. Det er så dejligt, at alle endagsturister skal være væk fra øen inden kl. 17:00, så nu er der næsten ingen mennesker tilbage, og maden kan nydes i ro – hvis ikke lige det var fordi, at vores tjener er meget talelysten og snakkede og snakkede (meget utydeligt så man skulle lytte godt efter). Han fortalte, at de mange turister har jaget mange af fiskene væk i løbet af de sidste 10 år, men at hvis man står tidligt op og snorkler ud ved 6:30-7:00, er der mulighed for at se sorttippede revhajer- måske det skal tjekkes ud en af dagene? Resten af aften bliver brugt på at bestille desserter såsom ”fried banana” og chokolade milkshakes og hygge i restauranten.



Dag 6. Koh Samui

Sommer 2016 Posted on Tue, July 12, 2016 11:58:45

Beep Beep tidligt op kl. 7:00 så er det dagen hvor turen går mod badeferie. Kl. 10:25 afgår flyet mod Koh Samui Thailand og alle glæder sig! Så efter en hurtig morgenmad bliver kufferterne hurtigt samlet og der bliver tjekket ud af hotellet og gået mod undergrundsbanen. Vi fandt ud af et det var super let at komme fra vores hotel og til lufthavnen med toget og så til 1/6 af prisen i forhold til en taxa. Vel ankommet til lufthavnen og med kufferterne afleveret kommer vi i tanke om at vi har glemt at købe den obligatoriske køleskabsmagnet så de sidste Singapore doller bliver brugt på dette samt lidt mad & drikke. Efter 1 time og 40 minutter lander vi på Koh Samui i deres lille lufthavn og prajer en taxa som kører os til vores hotel. Vi er lidt spændte da det er et nyt sted vi skal bo men det viser sig at være lige ved siden af båden vi skal tage i morgen tidlig og nabo til det hotel vi boede på sidst vi var her (Skønt). Dog er det ikke 5-stjernet men det er jo også kun for 1 nat. Vi er dog så heldige at vores 3 X fan bungalows bliver til 1 Family med air con og en fan bungalow så det er da et dejligt upgrade. Efter vi har fået smidt kufferterne tager ind på nabo hotellet og spiser en dejlig frokost og bagefter køber vi billetter til færgen i morgen. Derefter tager vi badetøj på og snupper et par håndklæder for at drage de få meter der er ned til stranden, for en dukkert, det skal vi havde! Ahh vandet er dejlig varmt og efter lidt tid kan vi se alle de store speedbåde komme ind og ligge til efter de forskellige dagture, turisterne har været på. Efter vi er kommet tilbage og alle har taget et dejligt forfriskende bad og nogle en lille lur (mens andre taber i 500, farmand) gå vi en tur ned på vejen der fører til hotellet hvor der er nogle små minimarkeder som vi kan købe lidt forsyninger i, som vi kan havde med over til NangYuan (sodavand og lidt slik). Vi smider indkøbene ind på hotellet og går videre ned til stranden for at spise aftensmad ved vandet og med hyggelige stearinlys på bordet. Rødderne får pandekager med is og de voksne får wok. Mums hvor smager det godt og atmosfæren er bare så super hyggelig så der sidder vi længe inden vi går tilbage til vores værelser for at slappe af og sove inden vi skal tidlig op og nå færgen til Næste ø og flere eventyr.



Dag 5. Singapore

Sommer 2016 Posted on Fri, July 08, 2016 17:33:09

Regn!! Der blev vist pustet for meget sol mod Danmark i går. Men så kan vi alle hygge sammen på ungernes store værelse og kigge ud på øen. Ved 12 tiden kom solen dog frem og så tog forældrene mod Little India mens ungerne slappede mere af. De små lokale bydele er ikke så intense som i f.eks. Thailand, der er ikke så mange mennesker på gaden og det larmende og hektiske miljø er der ikke. Alt foregå stille og roligt og ingen høje råb eller masen. Da vi var blevet en smule sultne skulle den lokale indiske mad prøves, og på et lokalt spisested med plastikstole blev der bestilt chicken Masala med nanbrød men heller ikke i Singapore har de lært at skære kød ud og den stakkels høne er bare hakket ud i firkanter med ben og alt hvad der ellers er på sådan en pipfugl. En oplevelse var det dog og det smagt godt, og vi fik studeret de lokale der indtager deres mad med alle klør 5 begravet i maden men må da indrømme vi fandt en gaffel. Der er 4 forskellige slags forretninger i bydelen, smykker (mest guld), skrædder, elektronik og Grønt/blomsterkranse, det sidste hjalp til at der duftede af roser og jasmin og ikke af skrald, underligt nok var denne del af Singapore ikke særlig renlig og der lå en del affald på gaderne. Efter et par timers osen besluttede vi os for at tage tilbage til hotellet for at tage en dukkert i hotellets pool sammen med børnene. Inden Philip og Tonny hoppede i poolen skulle de dog lige prøve løbebåndene og afsted de løb lige indtil Tonny vente hoved for at svare Philip og vupti så lavede han ninja trikket og på et splitsekundt lå han og rodede rundt nede på gulvet (hold fokus!!). Sjovt nok var løbeturen så forbi og blev afløst at badning og det mindre risiko betonede solbadning. Her lykkedes det Tonny at holde sig liggende på solsengen uden at falde af. Efter skift til almindelig tøj tog vi alle 5 ned mod Singapore Flyer som er et stort ”Pariserhjul” som er 30 min. om at dreje en omgang, men da vi kom derud og stod i køen viste det sig at vores billetter dertil var udløbet 6 timer forinden. At købe nye ville koste kr. 1000,- så vi besluttede os for at tage til Burgis Junction (Storcenter) i stedet for og shoppe (alle de sparede penge skulle jo bruges på noget andet). Der blev købt punge og tasker og kigget på make-up med mere. Til sidst sluttede vi af med at spise på en Japansk restaurant og fik prøvet en masse nye og spændende retter. Både nogle der ikke smagte såååå godt og andre som var rigtig gode (Alt blev bestil via en iPad som var hægtet på bordet, og når man var færdig med at vælge, trykkede man på send og vupti så kom tjenerne med de ønskede ting). Vel hjemme på hotellet igen blev der pakket da vi skal tidligt op i morgen for at nå vores fly mod Koh Samui (Thailand) i morgen kl. 10.25. Der må tilføjes at vi allerede har problemer med at lukke kufferterne….. Hvordan skal det dog ikke ende.



Dag 4. Singapore

Sommer 2016 Posted on Thu, July 07, 2016 16:38:05

Så nu skal vi op Karina…. Hmmm syntes ellers at vi havde aftalt fridag og sove længe, dag ved poolen og først lave noget sen eftermiddag men Tonny syntes da vi skal op kl 7.45 så vi kan få noget ud af dagen. Behøver jeg sige at jeg kunne have kvalt ham. Det viser sig også at børnene sover længe og for en gang skyld også Neline men nu er vi da vågne. Tonny og Neline får lov til at gå ned til morgenmad alene da vi andre ikke har lyst til noget som helst og de tager videre på shoppetur til Orchard Road hvor der dog ikke er så spændende som vi havde læst os til (Man kan dog let fare vild i alle de gange både over og under jorden de holder sig, vi syntes bestemt at vi gik forbi de samme butikker flere gange). Vi andre går til morgenmad og tilbage i seng og Emma får skrevet lidt i sin dagbog. Da de andre kommer hjem går turen til poolen hvor vi også får spist lidt frokost som bliver købt fra de lokale madboder der under vores hotel.

Efter et dejligt bad tager vi toget ind til Clarke Quay, som vi sejlede forbi i går og som så så hyggeligt ud med små restauranter ud til vandet og vi finder da også hurtigt en med mexicansk mad der indtages mens byen bliver forvandlet med alt det farvestrålende lys efter solnedgang. Vi går i stormagasinet på den anden side af vandet og alle pigerne bliver fornyet med nye tasker og clutch i en super lækker forretning (mens farmand prøver at stikke af til bageren, hvor han lige når at købe en chokolade croissant). Desværre havde pigerne pludselig glemt deres Visa kort så farmand må have sit op…. Mangler da også bare når man bliver vækket på fridagen 7.45.



Dag 3. Singapore

Sommer 2016 Posted on Wed, July 06, 2016 18:20:22

Dagen startede med en tur til Chinatown. Et sted hvor vi har været mange gange i Thailand, så her måtte det også lige opleves. Der var stor kontrast. Rent og pænt og ikke de overproppet små gader som vi er vant til i Bangkok og egentligt syntes jeg charmen var gået lidt af, eller også er det bare fordi man har oplevet det meget intense marked som det er der. Som på alle vores andre rejser er det næsten altid lykkedes Karina at finde noget julepynt og denne gang er ingen undtagelse, efter blot et smule butiks kiggen fandt hun juleglaskugler som var håndmalet fra indersiden, så én sådan en blev der investeret i og som prikke over i’et blev vores efternavn malet i den også. Vi fik også besøgt Sri Mariamman templet som er det ældste hindu tempel i Singapore og som er fyldt med figurer, hvor man kan finde den der følger dit fødselsdags år (Tonny = Hane, Karina=Slange, Neline=Okse, Emma=Kanin & Philip=Hest). Meget flot og overvældende. Herefter gik turen tilbage ind i Chinatown igen, for at få lidt mad inden turen går til Garden by the Bay som er en stort plante og blomsterpark med store jerntræer der fungere som solfangere og opsamler regnvand til at benytte i den store have. Vi må dog sige at vi var her på det varmeste tidspunkt på dagen og da Emma stadig ikke er helt frisk var det ikke den bedste kombination. Karina fik hende dog kølet lidt ned med vand, is og et par panodiler, farmand med en vifte og så var prinsessen klar igen og vi kunne nyde parken lidt. Der er forskellige tema haver i store drivhuse og vi fik set Cloud-Forrest med vandfald og dejlig kølig luft hvor blomsterne var lidt mere klatreplanter og Flower-Dome der var fyldt med sukkulenter og kaktusser.

Herefter fandt vi ind på en lille cafe og fik de dejligste drinks med passionsfrugt, hindbær, ingefær, lime og kold kakao til Philip.

Så gik turen til Marina Bay som er det dyreste shopping center med alle de kendte mærkevareforretninger og i bunden kunne man selvfølgelig sejle i små både. Vi snusede lidt rundt og drømte os til at være billionære med guldkort og kunne købe alle de lækre ting men som Neline endte dagen med at sige så er vi jo rige for vi får jo lov til at opleve verden med hinanden.

Udenfor storcenteret løber havnebugten og vi tog en turbåd rundt og fik fortalt lidt om de forskellige bygninger langs med vandet og mens båden sejlede retur gik solen ned og alle de høje bygninger blev forvandlet til et stort lyshav. Klokken 20.00 var der lysshow på vandet og vi fik set det flotteste show hvor billeder blev projekteret op på vandsøjler med musik til og i alle mulige farvet. Rigtig rigtig flot. Herefter gik turen hjem med undergrundstoget. Det fungere altså bare her og nemt at komme rundt i, og folk står pænt og venter ude i siderne når man skal ind og ingen skubben og masen. Noget vi i DK godt kunne lære noget af…

Hjemme blev Emma desværre rigtig dårlig igen og kastede op men vi har nok også presset hende lidt for meget i dag, så i morgen står den på afslapning om formiddagen hvor der skal bades i poolen.



Dag 2. Singapore

Sommer 2016 Posted on Tue, July 05, 2016 13:45:31

Efter en god nats søvn vågnede vi op til en middelmådig morgen buffet på hotellet, vi blev dog mætte og klar til en ny dag som skal bruges på Sentosa Island. Vi har som sagt købt disse Explorer pass som også indeholder mulighed for at bruge SIA Hop-on busserne, men efter vi har ventet på en af dem i stegende hede i 1 time besluttede vi at praje en stor taxa for ikke at få ødelagt formiddagen. Vi blev kørt ned til havnefronten og på vejen dertil kom vi forbi molerne og pladserne med alle de store container, et spektakulært syn. Vel fremme hoppede vi om bord på kabelbanen som går ud til øen, højt oppe i luften. Første forlystelse vi skulle prøve var nogle go-karts som man kørte race mod hinanden med, ned af en lang bane. Det var en sjov oplevelse som blev gentaget med det samme. Turene tilbage blev foretaget på en sædelift (som på skisteder) og den var ikke for folk med højteskræk (her stod Karina af første gang). Nu var det frokosttid og vi tog ø-bussen ned til standen hvor vi delte nogle pizza’er (2 pizza og en kande cola kr. 500,-Av Av) mens vi kiggede ud over vandet og alle de mange skibe der lå for anker. Efter endt optankning var det på med badetøjet og så ned og blive afkølet i vandet. Ahhh herligt med sand mellem fødderne og det kølende vand omkring kroppen. Det var også her vi så gerne ville havde prøvet at svømme med delfiner men denne attraktion havde de lukket en måned før vores ankomst, så det er en oplevelse vi må havde til gode. Øv øv. Efter en dejlig eftermiddag på Sentosa Island tog vi kabelbanen til fastlandet og for første gang skulle vi tage den offentlige undergrundsbane. Dette var dog en positiv oplevelse og turen hjem gik smertefrit og til 1/5 af prisen for en taxa. Vel hjemme syntes børnene at det var da tid til en dukkert i hotellets pool, så efter optankning af væske og facetime med venner og kæreste, blev der brugt en del tid mere i vand, alt imens forældrene slappede af ved poolkanten. Lidt sent ud af døren gik vi ned mod Burgis (shopping gade/kryds/mall) for at kigge på små boder og for at få spist noget aftensmad. Her kigge vi efter sjove ting og sager men det blev kun til en gang bubble the (the med underlige gelekugler i) og 2 poser mini Dajm til Philip. Aftensmaden blev indtaget lige inden lukketid lidt over kl. 22 i det nærliggende storcenter Burgis+. Her fik Tonny en burger hvor man skulle kigge godt efter for at finde bøffen, men til alt held smagte den godt. På vej hjem kom der 3 mænd på hver deres mega seje cykler, overfyldt med lysdioder også på hjælmen. Vel hjemme på hotellet Var det en tur i bad og så i kanen for at være frisk til en ny dag.



Dag 1. Singapore

Sommer 2016 Posted on Mon, July 04, 2016 16:36:22

Ny eventyrer venter forude, vi skal for første gang til Singapore alle 5 og ud fra hvad folk har fortalt os om byen har vi store forventninger. Vi flyver med Singapore Airlines som viser sig at havde super service ombord. Foruden rigtig god mad, er der fri drikkevarer og man kan bare bede om snacks uden at man skal havde penge op af lommen som vi normalt er vant til. Til flyveturen få man endda udover tæppe og pude, udleveret bløde sokker, tandbørste og hvis man ønsker det natbriller 🙂 Flyveturen på 12 timer føltes derfor ikke så lang, godt underholdt af forskellige film og serier i sædets skærm og før vi ved det er vi fremme.

Vel nede på jorden igen skal vi afhente vores Singapore Stopover Express pas som giver adgang til forskellige attraktioner og fri afbenyttelse af Hop on & off busserne i ”byen”. Vi prajer en stor taxa og vores chauffør Johnny køre os for kr. 300,- (Fast pris for hele byen) til Hotellet ”V Hotel Lavender” hvor vi skal overnatte de næste 5 nætter. Vi ankommer dog allerede ved 8 tiden om morgen og normal indtjekning er først fra kl. 14, så vi betaler for at få en af værelserne tidligere da Karina og Emma lige skal havde en lur inden Deres hoveder fungerer igen. Imens tager Philip, Neline og farmand en stille gåtur i lokalområdet og ned forbi vandet. Vel ”hjemme” var det pool tid for Philip & farmand som blev dejlig afkølet efter gåturen.

Friske igen (så godt man nu kan være med jetlag) beslutter familien at tage ud og finde lidt frokost i det nærliggende ”Arab street” område og her faldt valget naturligvis på en mexicansk en af slagsne J Her overmande trætheden Philip som var lige ved at gå ud henover bordet. 20 minutters søvn i flyet som Philip selv mente måtte være nok er alligevel for lidt. Derfor besluttede Karina at tage ham med tilbage til hotellet for at han kunne få sig en lur (4½ time). Vi andre beslutter os for at se lidt nærmere på shoppe mulighederne i nærheden. Vi havde af receptionen fået at vide at Burgis var godt og da det skulle ligge lige i nærhed af hvor vi indtog vores frokost, så vi begav os i den retning. Vi gjorde vores første stop i hvad vi troede var det center som de havde henvist os til og blev meget overrasket over manglen på adspredelse af butiksmuligheder. For det første var det meget lille og fyldt med neonlys og kulørte pære og for det andet var det mest rejsebureauer og tøjbutikker med lokalt tøj. Hurtigt videre fandt vi dog hvad vi ledte efter og hold-da-op det var stort med mange gange og mange butikker men nu havde trætheden også taget fat i os og efter et par etager besluttede vi at vende næsen hjemad, dog med en lille afstikker til et meget hyggeligt virvar af boder som lå på vejen mod de længe ventede senge.

Snork!! Der gik ikke mange sekunder fra vi havde fået kortet til vores 2. værelse og til at alle lå og snorkede, men efter et par timer og en del rusken i Philip og Emma vågnede alle og tiden for de næste par dage blev planlagt i grove træk inden at vi gik ud på gaden for at finde aftensmad til os alle. Lige under vores hotel ligger der et virvar af små madboder med mad fra diverse Asiatiske lande og heldigvis for Philip og Emma både Burger King og MC.D. Neline fik Sushi og Farmand fik Thai suppe med Grøn isthe fra Porn’s (Deres logo er bagenden på en elefant. De er sku lidt underlige). Efter end spisning var det tid til afslapning og så tidligt i seng. En ny spændende dag venter derude i morgen 🙂