Efter en god nats søvn vågnede vi op til en middelmådig morgen buffet på hotellet, vi blev dog mætte og klar til en ny dag som skal bruges på Sentosa Island. Vi har som sagt købt disse Explorer pass som også indeholder mulighed for at bruge SIA Hop-on busserne, men efter vi har ventet på en af dem i stegende hede i 1 time besluttede vi at praje en stor taxa for ikke at få ødelagt formiddagen. Vi blev kørt ned til havnefronten og på vejen dertil kom vi forbi molerne og pladserne med alle de store container, et spektakulært syn. Vel fremme hoppede vi om bord på kabelbanen som går ud til øen, højt oppe i luften. Første forlystelse vi skulle prøve var nogle go-karts som man kørte race mod hinanden med, ned af en lang bane. Det var en sjov oplevelse som blev gentaget med det samme. Turene tilbage blev foretaget på en sædelift (som på skisteder) og den var ikke for folk med højteskræk (her stod Karina af første gang). Nu var det frokosttid og vi tog ø-bussen ned til standen hvor vi delte nogle pizza’er (2 pizza og en kande cola kr. 500,-Av Av) mens vi kiggede ud over vandet og alle de mange skibe der lå for anker. Efter endt optankning var det på med badetøjet og så ned og blive afkølet i vandet. Ahhh herligt med sand mellem fødderne og det kølende vand omkring kroppen. Det var også her vi så gerne ville havde prøvet at svømme med delfiner men denne attraktion havde de lukket en måned før vores ankomst, så det er en oplevelse vi må havde til gode. Øv øv. Efter en dejlig eftermiddag på Sentosa Island tog vi kabelbanen til fastlandet og for første gang skulle vi tage den offentlige undergrundsbane. Dette var dog en positiv oplevelse og turen hjem gik smertefrit og til 1/5 af prisen for en taxa. Vel hjemme syntes børnene at det var da tid til en dukkert i hotellets pool, så efter optankning af væske og facetime med venner og kæreste, blev der brugt en del tid mere i vand, alt imens forældrene slappede af ved poolkanten. Lidt sent ud af døren gik vi ned mod Burgis (shopping gade/kryds/mall) for at kigge på små boder og for at få spist noget aftensmad. Her kigge vi efter sjove ting og sager men det blev kun til en gang bubble the (the med underlige gelekugler i) og 2 poser mini Dajm til Philip. Aftensmaden blev indtaget lige inden lukketid lidt over kl. 22 i det nærliggende storcenter Burgis+. Her fik Tonny en burger hvor man skulle kigge godt efter for at finde bøffen, men til alt held smagte den godt. På vej hjem kom der 3 mænd på hver deres mega seje cykler, overfyldt med lysdioder også på hjælmen. Vel hjemme på hotellet Var det en tur i bad og så i kanen for at være frisk til en ny dag.