Fam. Gümoes Blog

Same shit every day…. Eller som ham der serverer aftensmad siger ”sooo many Chinese people”, dog har der i dag sneget sig lidt italienere ind imellem men man kan godt mærke her er mange flere turister, end fra vi var her sidst. Tonny er desværre ikke helt frisk (fornølet, måske fra aircon), så mens Neline og mor snorkler, ligger han flad i en liggestol og daser mens Philip og Emma tager sig en middagslur i hytten. Emmas middagslur varer dog hele dagen, da hun ikke er så god til at ligge sig til at sove om aftenen men måske er det også lidt det, at man ikke kan lave så meget her, andet end at snorkle, sove og spise. Efter lidt frokost går Tonny, Neline og Philip en tur op på toppen af bjerget med udsigtspunkt over de 3 små øer, der hænger sammen af sandstrandene, ikke en lang tur men hold op man kommer til at svede. Derfor hopper Neline og Tonny en sidste gang i det krystalklare vand for at blive afkølet inden saltet bliver vasket af i et velfortjent bad. Vi glæder os til at komme ind til Koh Tao i morgen, især Philip der ser frem til poolen, men vi skal igen tidligt op fra morgenstunden og med hotellets egen båd kl. 8:30 (gratis).

Dejlig rolig nat selvom Philips tanker fra sidst kom tilbage i takt med, at mørket faldt på. Han fik lov til at sove mellem Tonny og Karina, så vi vågnede og var dejlig udhvilet. I dag kiggede solen lidt frem, og det var nok også grunden til, at til øen fik lidt flere besøg end i går, så der gik ikke længe før, at alle liggestole var besat. Vi havde heldigvis snuppet til os, og så skulle der snorkles. Sigtbarheden er klart bedre, når solen er lidt fremme, og vi fik svømmet ret langt ud, hvor koralerne var meget flottere. Tonny og Karina fik set en del større fisk, og Karina ville lige vise Tonny en stor en, men ser pludselig Tonny panikke og hurtig skynde sig væk. Det forstod Karina dog også så væk væk væk. Det var åbentbart en triggerfisk, der passer meget på sit territorium og bider, hvis man kommer for tæt på – så nu ved jeg da også, hvordan den ser ud. Oppe igen fik vi lidt frokost, inden Tonny og Neline skulle på genopfriskningskursus, så de er klar til de lidt større ture. Vi andre gik igen mod liggestolene, men der gik ikke mere end 10 min, før de lokale sendte alle op af vandet og for rundt og klappede parasoller sammen. Inden for 5 min. væltede troperegnen ned, og vi søgte ly i hytten med bad og kortspil. Neline og Tonny tog alligevel på kursuset og vendte hjem helt salige i blikket. Vi har undret os lidt over, at her er mere beskidt, end sidst vi var her. Overalt ligger drivtømmer, sandsække og affald der er skyllet ind mellem stenene ved husene. De har altid været meget varsom med affald her, og man må ikke medbringe noget, når man kommer til øen. De kæmper for at passe på øen og koralerne, og at dem der kommer skal respektere det, men det er lidt ligesom om de har opgivet. Der hænger skilte med, at man ikke må ligge på sandet på ens håndklæder, og i dag fik vi forklaringen. Et vådt håndklæde, så hænger sandet fast og så tager turisterne sandet med fra øen.. Hmm. Alt affaldet er fordi, de har haft en monsumregn, der havde ødelagt mange af de gangbroer, man går på. Endvidere havde dykkercenteret og den lille restaurant stået under vand. Man må håbe, det er sket, da der ikke har boet for mange i hytterne, for så ville de ikke kunne komme ned.

Efter et tiltrængt varmt bad for Tonny og Neline, samt en smule mere afslapning både ude (Philip og Tonny spille strandtennis som vi havde med hjemmefra på den mennesketomme strand) og inden for hytten, var solen pludselig gået ned, og klokken var blevet mange. Sult er ikke en følelse, vi går ret meget rundt med hernede, men mad skal der til for, at kroppen fungerer – så vi begav os ned mod restauranten for at få noget aftensmad. Efter en god omgang ”Green Curry” og diverse supper, var maverne atter fyldte, og trætheden begyndte at melde sig, så……

Når man tænker på, at det er ferie, har vi brugt vækkeur meget. Vi er de eneste, der er oppe kl. 7, og vi må da også bare ligge nøglen i receptionen, da ingen andre tosser er oppe på denne tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil med færgen til Nangyuan kl. 8:00. Heldigvis er der ingen bølger i dag, og turen på 1,5 time forløber uden søsyge eller andre problemer. Vel ankommet bliver vi tjekket ind i vores hytte (den samme som vi boede i sidst, helt ud til vandet og med plads til os alle), men vi skal dog lige betale for en ekstra opredning, da vi kun havde bestilt for 4 – men det er et mindre beløb, så det er helt fint. Til gengæld får kuffert-bærerne et mindre chok, da de skal løfte Tonnys taske – den ser let ud men vejer 20 kg. Så den stakkels unge mand gik næsten i knæ, men han fik også nogle gode drikkepenge bagefter. Fri for kufferter og med denne fantastiske udsigt kan man kun 1 ting…SNORKLE. På vej ned af strand får Neline og Tonny også lige booket genopfrisknings-dykkerkursus til i morgen formiddag (spitzenklasse), og vi tager også et lille besøg i strandbaren for at få morgenmad/frokost. Vandet er varmt, og ser man bort fra de mange Kinesiske endagsturister er her fantastisk. På med maske og snorkel og ud i vandet! Yesss, der er stadig mange fisk, og ikke alle koraler er døde. Vi bruger et par timer i ”Japanese Garden” alle 5, og det er dejligt at svømme i dette store akvarie igen (Tonny: husk rødt filter er ikke til video i overfladen – alle film bliver ubrugelige. Godt vi er her flere dage). Efter endt snorkling og vel tilbage i hytten hopper pigerne i bad, og eftermiddagen bliver brugt på ren afslapning: læsning, musikaflytning og et par små lure. Ved 5 tiden hopper Philip, Tonny og til sidst også Karina i vandet igen for at snorkle i det store akvarie – denne gang uden rødt filter på kameraet. Godt runkne i huden kommer vi op af vandet og begiver os mod hytten for at tage en skyller, inden vi snart skal ned og have noget aftensmad. Det er så dejligt, at alle endagsturister skal være væk fra øen inden kl. 17:00, så nu er der næsten ingen mennesker tilbage, og maden kan nydes i ro – hvis ikke lige det var fordi, at vores tjener er meget talelysten og snakkede og snakkede (meget utydeligt så man skulle lytte godt efter). Han fortalte, at de mange turister har jaget mange af fiskene væk i løbet af de sidste 10 år, men at hvis man står tidligt op og snorkler ud ved 6:30-7:00, er der mulighed for at se sorttippede revhajer- måske det skal tjekkes ud en af dagene? Resten af aften bliver brugt på at bestille desserter såsom ”fried banana” og chokolade milkshakes og hygge i restauranten.

Beep Beep tidligt op kl. 7:00 så er det dagen hvor turen går mod badeferie. Kl. 10:25 afgår flyet mod Koh Samui Thailand og alle glæder sig! Så efter en hurtig morgenmad bliver kufferterne hurtigt samlet og der bliver tjekket ud af hotellet og gået mod undergrundsbanen. Vi fandt ud af et det var super let at komme fra vores hotel og til lufthavnen med toget og så til 1/6 af prisen i forhold til en taxa. Vel ankommet til lufthavnen og med kufferterne afleveret kommer vi i tanke om at vi har glemt at købe den obligatoriske køleskabsmagnet så de sidste Singapore doller bliver brugt på dette samt lidt mad & drikke. Efter 1 time og 40 minutter lander vi på Koh Samui i deres lille lufthavn og prajer en taxa som kører os til vores hotel. Vi er lidt spændte da det er et nyt sted vi skal bo men det viser sig at være lige ved siden af båden vi skal tage i morgen tidlig og nabo til det hotel vi boede på sidst vi var her (Skønt). Dog er det ikke 5-stjernet men det er jo også kun for 1 nat. Vi er dog så heldige at vores 3 X fan bungalows bliver til 1 Family med air con og en fan bungalow så det er da et dejligt upgrade. Efter vi har fået smidt kufferterne tager ind på nabo hotellet og spiser en dejlig frokost og bagefter køber vi billetter til færgen i morgen. Derefter tager vi badetøj på og snupper et par håndklæder for at drage de få meter der er ned til stranden, for en dukkert, det skal vi havde! Ahh vandet er dejlig varmt og efter lidt tid kan vi se alle de store speedbåde komme ind og ligge til efter de forskellige dagture, turisterne har været på. Efter vi er kommet tilbage og alle har taget et dejligt forfriskende bad og nogle en lille lur (mens andre taber i 500, farmand) gå vi en tur ned på vejen der fører til hotellet hvor der er nogle små minimarkeder som vi kan købe lidt forsyninger i, som vi kan havde med over til NangYuan (sodavand og lidt slik). Vi smider indkøbene ind på hotellet og går videre ned til stranden for at spise aftensmad ved vandet og med hyggelige stearinlys på bordet. Rødderne får pandekager med is og de voksne får wok. Mums hvor smager det godt og atmosfæren er bare så super hyggelig så der sidder vi længe inden vi går tilbage til vores værelser for at slappe af og sove inden vi skal tidlig op og nå færgen til Næste ø og flere eventyr.