Fam. Gümoes Blog

Så er det dagen for den store shoppetur i Katerini by. Det er heldigvis overskyet for ellers er det en sauna at gå rundt der. Pigerne kan da ikke andet end får stillet deres shoppingsult her, for hver en forretning skal undersøges og vi slentre langsomt efter dem. Med poser i hver hånd sætter vi os på en cafe og får serveret pandekager og panini flutes. Yderlige et par forretninger skal beses og minsanten om der ikke også er et par stykker man gerne vil tilbage til. Efter 4 timer er shoppingturen færdig og vi vender næsen hjemad. Det er desværre også begyndt at regne igen så vi hygger med film og spil. Ved 17 tiden klarer det op og vi kører til nabobyen Leptokaria og her kigger vi yderlige på forretninger inden turen går ned til et minitivoli hvor Philip har udset sig en ting han gerne vil prøve. Han bliver spændt fast i seler over en trampolin og hejst lidt op og så er det bare med at hoppe. Efter 10 min er turen færdig. Desværre bliver Philip lidt dårlig og vi kører hjem og finder en restaurant hvor vi får stillet sulten. Vi hygger med en gåtur i parken inden turen går til iscafeen hvor vi vil smage den berømte hårbollekage. Hmmm ikke nogen succes. Det er en kage der er viklet ind i kagetråde og indeni er der pakannødder overhældt med sirup. Men nu er den prøvesmagt. Neline bestiller mojithos og bliver i det bedste humør. Vi andre holder os til en kugle is…

Så syntes Tonny igen at han skal udforske skæbnen og har bestilt et Paragliding hop for toppen af old Panteleimos, 600 meter over vandoverfladen. Vi mødes med instruktørerne kl. 10 på parkeringspladsen foran borgen og kører op. Der går ikke mere end 5 minutter før de står klar med alt udstyret på og yderligere 5 minutter efter flyver Tonny ud over kanten med et enkelt løb der blev stoppet lige inden afsæt, da vinden var forkert. Vi andre kører bag efter den anden instruktør ned til stranden hvor de lander. Her møder vi en storsmilede Tonny der igen har fået stillet sulten i et adrenalin fix… tosset er han. Hvad bliver dog det næste? Vi kører tilbage op til old Panteleimos og går en tur i byen. Den gamle charme som vi altid har elsket dette sted er gået lidt af, da de har renoveret mange af husene. Vi møder en kvinde i hendes smykkeforretning der taler godt engelsk og hun fortæller os at folk køber husene og bruger som sommerboliger, derfor denne ny renovering. Vi sætter os på torvet hvor hele taget er en stor vinplante der laver skygge. Her er bare så dejligt og det er klart vores favoritsted hernede. Vi må bare herop og spise og indsnuse stemningen. Vi bestiller altid den samme gryderet, men i år har også den fået en ”makeover”, den smager dog stadig dejligt. Der bliver shoppet lidt souvenirs og smykker inden vi atter zigzagger os ned af bjerget med kurs mod endnu et af de steder vi plejer at besøge. Det er en lille rasteplads fyldt med små boder med souvenirer og græske krukker. Bag alt dette er der en lille hængebro over floden hvor små kirker ligger gemt inde i bjerget. Man kan også sejle ud herfra men vi har aldrig set så meget vand i floden så der ville kunne sejle noget som helst. Måske om efteråret. Vi shopper lidt igen her, Philip køber et lille vandfald der køre på strøm han vil havde stående ved sin seng derhjemme og Karina køber et lerfad som man kan lave mad i (der fulgte heldigvis opskrifter med). Så går turen hjemad med stop ved magnetfelt. Her bliver vores hjerner endnu engang sat på prøve for at opklarer hvordan bilen der holder i frigear, og håndbremsen trukket bare med et lille puf begynder at trille op af bjergvejen, underligt og det drejer sig kun om et område på ca. 10 meter. Hvis en bil holder på en skråning burde den jo trille baglæns ik? Næste stop er Lidl hvor vi køber ind til aftensmad hjemme. Vi er alle trætte efter 2 dage på farten i bjergene. Vejret er desværre heller ikke til så meget andet, da det er begyndt at regne, så vi hygger hjemme resten af aftenen med film og snacks.

Vækkeuret ringer og klokken er 5. Vi kommer alle i praktisk tøj og får fyldt rygsækken med kiks og drikkevarer. Karina bliver hjemme og hygger sig og spiser morgenmad på altanen mens solen stiger op ude over vandet og kaster de flotteste solstråler ned gennem skyerne. Det er dog stadig mørkt da vi kører op af den snoede bjergskråning til udgangspunktet hvor vandreturen mod toppen af Olympus starter fra. Op af op af op af, her er rigtigt flot men der skal startes langsom så hjerte og muskler kan varme op og følge med, forud ligger der en stigning på 1800 højdemeter som ender i 2866 meter over havets overflade. Det bliver spændende om vi kan holde til at nå hele vejen. Humøret er højt men efter 3,5 times vandring på snoede, krogede stejle stiger gennem skov og klipper er Philip dog ved at miste modet lige indtil han ser ”refuge” som er et overnatningssted og restaurant for vandrere. Her bestiller vi velfortjent 4 gange morgen komplette der består af 3 skiver brød, smør, ost, syltetøj, honning samt varm kakao. Ahhhh! Godt mætte forsætter vi op ad og når til grænsen hvor der ikke vokser træer længere og landskabet ændre sig merkant til klipper og sten. Skyerne begynder at rulle op omkring os og gøre temperaturen en smule kølig. Nu bliver det stejlt og vi går på rullesten, så vi skal passe på for hvert skridt vi tager. Benene er også ved at blive god trætte efter vi har gået i snart 6 timer. Det er utroligt hvad Emma og Philip kan presse sig selv til, især Emma der ikke har dyrket meget motion. Men begge 2 kæmper sig op på toppen og far er den stolteste i hele verden! På toppen tager vi et gruppebillede ud over kanten men da vi er omringet af skyer kan man intet se, til gængæld har mobilen dækning heroppe på toppen af Grækenland og der bliver ringet hjem til Karina. Pausen bliver kort fordi her er meget koldt, så det bliver til en gang kold vand og nogle chips inden turen gå nedad igen i håb om at få varmen. Nedad er det ikke hårdt for konditionen og hjertet men det er meget hårdt for knæ, lægge og ankler. Det går lidt hurtigere ned og da vi når tilbage til ”refuge” bliver der bestilt spaghetti Bolognas og sodavand. Mums hvor smager det godt når man er så udmattet. Men med et trækker himlen sig sammen og alle søger inden for. Det ser dog ikke ud til at blive noget der er overstået lige med det samme så vi hanker op i tasken og begynder den sidste nedstigning mens regnen siler ned. Det er dog ikke alt Zeus har til os, han putter lige lidt ekstra krydderi på som lyn og torden. Det sætter gang i fødderne på os alle selvom de er godt trætte efter de mange timer vi har været på farten. Det sidste stykke tager dog lidt over 2 timer men da vi endelig er nede er vi blevet tørre igen, hele turen har i alt taget 11 ½ time. Vi glæder os til at komme hjem i lejligheden til Karina og dagen ender med at der bliver hentet pizza og vi alle går tidligt i seng.

Så blev det Litochoros tur til at holde marked. Dog er det lidt mindre end det inde i Katerini men igen alt muligt blandet. Køkkenting, duge, tæpper fisk, frugt og grønt og tøj. Neline får købt sig et par kjoler og Karina får købt lidt undertrøjer til Philip. Nok meget god ide da der var røget et par stykker af hans med i blandt det kulørte vasketøj og nu er blevet lyserøde. Efter en times tid er vi alle godt svedte og beslutter os for at tage over og handle ind. Der skal købes til bjergbestigningsturen i morgen og pigerne har valgt at de gerne vil lave aftensmad hjemme i aften. Efter aflæsning af varer og børn tager de gamle over i den anden lejlighed og gøre rent og får afleveret nøglen. Så lidt frokost inden vi tager turen til Mylos strand. Her er helt mennesketomt i forhold til i går så der er ingen problemer med at finde liggestole i dag. Da klokken nærmer sig 18.00 tager vi hjem og pigerne laver dejlig aftensmad inden sengen kalder da vækkeuret ringer klokken 5.

Ahhhh vågnede kl. 10, herligt! Ingen tur til bageren men alle spiser chokolade mysli, mums og så er den pakke væk og ligger godt i maven. Det er søndag og alle butikker er lukket så valget er nemt…. STANDEN, men den ide er vi ikke de eneste der har fået… Der er kø for at komme ud på vejen langs vandet og ved den første strand må vi opgive at finde strandstole, så mange mennesker er her. Vi ender på Mylos og må ligge i sandet, i hvert fald den første time inden Karina får kæmpet sig til 2 liggestole under en parasol mens vi andre afkøler ude i vandet. Der går dog ikke længe får vi alle har hver vores strandstol og kan slappe af med at læse i vores medbragt bøger. Frokosten bliver indtaget samme sted som i går og menuen er den samme da der ikke er det helt store at vælge imellem, men godt smager det og vi bliver alle mætte. Små 5.5 time bliver det til så hurra for solcreme J I dag vælger vi at skifte til Mikael & Annekes lejlighed så efter vi alle har været i bad pakker vi vores ting sammen og tømmer køleskabet og kører det hele over til den nye lejlighed så vi kan gøre klar til at vaske håndklæder og sengetøj inden vi skal gøre den gamle ren i morgen og aflevere nøglen til underboen. Efter vi er kommet på plads i den nye lejlighed og fået slappet lidt af er klokken 21 og vi beslutter os få at spise aftensmad på restauranten ved vandledningen for enden af vejen. Vi går derhen og sætter os udenfor hvor vi kan høre vinden blæse og bliver straks omkranset af en masse små søde missekatte. Specielt en er meget ihærdig og charmerende, og med sine meget store runde øjne får den tigget sig til en del kød af Karina & Emma. Kl. 23 er det ved at være på tide at vende næsen hjemad og resten af aften bliver brugt på hygge og dagbog.

Op til væggeur!! Vi skal på marked i Katerini, så ikke noget med at sove længe. Vi får parkeret helt perfekt lige ved indgang til marked. Det er meget varmt i dag så vi skal huske at drikke meget væske mens vi går og kigger på alt fra diverse grønsager, fisk, duge til tøj og sko i alle afskygninger. Dagens fangst bliver bodystockings, BH’er, Oliven og en del frugt samt en ny pung til Emma. Der er en dejlig stemning men ikke mange unge mennesker (de er nok alle på stranden). På vej hjem gør vi indkøb så vi kan få fyldt lidt op i køleskabet. Da klokken ikke er mere end middag beslutter vi at spise frokost på Mylos og tilbringe resten af dagen på stranden. Aftensmaden skal i dag nydes i Leptokaria, nede på stranden med fødderne i sandet.

Nå feriens korteste strandtur. Overskyet og så begyndte det at regne så vi pakkede sammen efter ½ time og kørte hjem i bad. Stemningen var dårlig og alle sure. Ved frokosttid kørte vi ned i byen og fandt en lille grill og der strandede vi i 1½ time. Vandet bare væltede ned og selv kloakkerne gav op. Vi valgte derfor at tage tilbage til lejligheden og selvom vi sad 100 meter fra bilen lignede vi nogle der var steget ud af bruseren med tøj på. Selv Philips klip klap var ved at stikke af i vandmasserne. Hele byen ligger jo på en bjergskråning så alt vandet kom væltende ned fra bakkerne omkring restauranten. Hjemme blev der lavet varm the og læsning. Regnen fortsatte og fortsatte og blev lige subleret af tordenvejr og lyn og det skal lige nævnes at det bare lyder højt her mellem bjergene. Da klokken nærmede sig 21.00 og regnen så stille stilnede af blev vi enige om at køre til nabobyen Dion for at spise. Der har vi været med alle de andre hernede men da vi kører gennem byen minder det mere om en meget forladt spøgelsesby. Alt er lukket, der er ingen mennesker og alt ligner ruiner. Hvad pokker er der lige sket her…. Nå vi vender bilen og kører hjemad. Ingen er rigtig sultne så vi bliver enige om at være usunde og spise os mætte i kage på iscafeen. Faktisk var det en perfekt afslutning på en rigtig kedelig dag.