Op til væggeur!! Vi skal på marked i Katerini, så ikke noget med at sove længe. Vi får parkeret helt perfekt lige ved indgang til marked. Det er meget varmt i dag så vi skal huske at drikke meget væske mens vi går og kigger på alt fra diverse grønsager, fisk, duge til tøj og sko i alle afskygninger. Dagens fangst bliver bodystockings, BH’er, Oliven og en del frugt samt en ny pung til Emma. Der er en dejlig stemning men ikke mange unge mennesker (de er nok alle på stranden). På vej hjem gør vi indkøb så vi kan få fyldt lidt op i køleskabet. Da klokken ikke er mere end middag beslutter vi at spise frokost på Mylos og tilbringe resten af dagen på stranden. Aftensmaden skal i dag nydes i Leptokaria, nede på stranden med fødderne i sandet.