Beep Beep tidligt op kl. 7:00 så er det dagen hvor turen går mod badeferie. Kl. 10:25 afgår flyet mod Koh Samui Thailand og alle glæder sig! Så efter en hurtig morgenmad bliver kufferterne hurtigt samlet og der bliver tjekket ud af hotellet og gået mod undergrundsbanen. Vi fandt ud af et det var super let at komme fra vores hotel og til lufthavnen med toget og så til 1/6 af prisen i forhold til en taxa. Vel ankommet til lufthavnen og med kufferterne afleveret kommer vi i tanke om at vi har glemt at købe den obligatoriske køleskabsmagnet så de sidste Singapore doller bliver brugt på dette samt lidt mad & drikke. Efter 1 time og 40 minutter lander vi på Koh Samui i deres lille lufthavn og prajer en taxa som kører os til vores hotel. Vi er lidt spændte da det er et nyt sted vi skal bo men det viser sig at være lige ved siden af båden vi skal tage i morgen tidlig og nabo til det hotel vi boede på sidst vi var her (Skønt). Dog er det ikke 5-stjernet men det er jo også kun for 1 nat. Vi er dog så heldige at vores 3 X fan bungalows bliver til 1 Family med air con og en fan bungalow så det er da et dejligt upgrade. Efter vi har fået smidt kufferterne tager ind på nabo hotellet og spiser en dejlig frokost og bagefter køber vi billetter til færgen i morgen. Derefter tager vi badetøj på og snupper et par håndklæder for at drage de få meter der er ned til stranden, for en dukkert, det skal vi havde! Ahh vandet er dejlig varmt og efter lidt tid kan vi se alle de store speedbåde komme ind og ligge til efter de forskellige dagture, turisterne har været på. Efter vi er kommet tilbage og alle har taget et dejligt forfriskende bad og nogle en lille lur (mens andre taber i 500, farmand) gå vi en tur ned på vejen der fører til hotellet hvor der er nogle små minimarkeder som vi kan købe lidt forsyninger i, som vi kan havde med over til NangYuan (sodavand og lidt slik). Vi smider indkøbene ind på hotellet og går videre ned til stranden for at spise aftensmad ved vandet og med hyggelige stearinlys på bordet. Rødderne får pandekager med is og de voksne får wok. Mums hvor smager det godt og atmosfæren er bare så super hyggelig så der sidder vi længe inden vi går tilbage til vores værelser for at slappe af og sove inden vi skal tidlig op og nå færgen til Næste ø og flere eventyr.