Isla mujeres så er vi her.
Vi blev hentet på vores hotel kl. 11 for at blive kørt til Cancun hvor færgen går fra. Det tager ca. 1½ time hvorefter den korte sejltur er på 18 min. Vandet er noget af det flotteste fra færgen og man kan se helt ned på havets bund så vi krydser fingrene for hotellets strand er ligeså. Ved ankomst til øen vælger vi at gå til hotellet som ligger 800 meter derfra. Dog er der en luftfugtighed så høj så selvom det er en kort tur er vi gennemblødte da vi når hotellet. Vores værelser er ikke helt klar så vi vælger at gå ned i hotellets restaurant og få noget frokost. Her er maden en lidt blandet fornøjelse. Neline er den eneste der er fuld tilfreds med sit. Så er der et værelse klar og så er det på med badetøjet. Nøj et syn der venter os… Vandet er det klareste krystalklare vand og ingen tang jubiiiii. Her er dog fyldt med mennesker og store både så det er virkeligt et eftertragtet sted. Vi skifter mellem vandet og liggestolene hvert 10 minut da det bare er hot hot hot. Philip er dog blevet på værelset da han igen ikke er helt på toppen men det er nok det skift der er mellem de afkølede værelser og restauranter og så den bagende sol. Han er dog her til aften friskere og en god nat søvn hjælper nok også på det. Vores værelser er superlækre og her virker alt og sengene er dejlig store med de skønneste dyner. De andre steder har vi sovet med tæpper og lagner. Efter et dejligt bad og lidt afslapning får Karina igen den der ide med at vi da skal se solen… her er der nemlig solnedgang. De 4 af os går ned på stranden og venter. Neline er dog ved at opgive men Karina holder fast og der venter os det flotteste syn af solen der dypper sig i det caribiske hav og er ventetiden værd. Vi tager ud gennem gågaden for at finde et sted at spise aftensmad og valget falder på en italiensk restaurant, mama rosa, der serverer lækkert, lækker mad. Der er meget livemusik hernede og du kan ikke undgå en mexicaner og hans guitar med tonerne til Labamba. Det giver en god stemning dog er pigerne ikke helt så glade for det som os andre eller nok mest Karina. Philip og Karina går tilbage til hotellet og vi andre slentrer ned gennem byen og nyder de nye indtryk. På byens torv bliver der vist video om hvalhajer da der i dag og de næste 2 dage er hvalhaj festival på øen. Vi kommer dog lige da det slutter men det bliver afløst af folkedans og tilhørende musik. Emma og Tonny deler en pandekage fra et gadekøkken og imens tager Neline billeder af de dansende men bliver overrasket af en lille pige der bruger hendes ryg som tromme da hun sætter sig på hug for at tage billeder, inden hun når at regere er den lille pige videre og vi alle ender i et stort grin. Endnu en dejlig dag ved det Caribiske hav lakker mod enden.
