Dagens prøvelse er Chinatown, her er altid et sindsygt mylder af mennesker, scootere og sækkevogne fyldt til bristepunktet med pakker på gader, der er så smalle, at man må sno sig mellem butikkerne. Et fantastisk sanseindtryk at farver, lyde og lugte (på godt og ondt). Her skal de fleste ting købes i bundter af 6 eller mere ellers stiger prisen (hvis de overhoved vil sælge under antal) De fleste steder kan man dog få lov til at tage 6 forskellige varer f.eks. smykker, så man ikke ender op med 6 af de samme. Vejret i dag er varmt (38-40) og det får vi at mærke på vej derover, som foregår med båd fra hotellets mole og videre med offentlig transport båd til Bath 53,- for 4 personer (kr. 10,-). Men i de små gader er temperaturen køligere og tilpas uden at man sveder for meget. Dagens mission er stoffer som Karina vil sy et tæppe af, men vi kommer ind i alle mulige butikker inden, med alt fra kontorartikler til sko og sminke. Dagens første køb bliver 1 million sorte hårelastikker til kr. 30,- så nu løber Emma og Neline ikke tør foreløbigt. I dag husker vi at fylde os med væske, så vi ikke bliver dårlige i varmen og der bliver købt godt med vand og sodavand. Inden vi når området med stoffer i den sortiment opdelte bydel, bliver det til en spredt indkøbsliste med alt fra stifteblyanter til vandballoner. Karina finder sine stoffer, 10 forskellige af 1 meter x 160 cm og vi finder en Tuktuk der tager os til MBK hvor vi vil spise lidt, hvilket bliver til nuggets og et par Sunday is. Vi er her fordi Philip gerne vil klippes og sidst vi var her i 2012, blev han også klippet på 4 sal. Så det går op af rulletrapperne og ned i hjørnet af centeret, hvor frisøren har vokset sig en del større end den var sidst. Philip bliver sat i frisørstolen og 30 minutter og Bath 200,- (kr. 40) senere, står han med en ny frisk frisurer. Vi deler os op dreng/pige og går på opdagelse på hver vores etager, inden vi mødes igen et par timer senere, for at spise noget frokost. Børnene vil gerne shoppe videre og vi tager en Tuktuk over til et andet center der hedder Zen (det er det center der blev sat ild til da der var optøjer i Bangkok for en del år tilbage). Her går vi rundt på må og få og ender med meget trætte fødder på Starbucks for at blive tanket op med kaffe og chokolade og Karina får sin første kaffe i 4 uger da de har soysmælk.nyj hvor den bare blev nydt. Det er meningen af vi skal mødes med Neline og Markus, men vi er simpelthen for trætte til at blive og aftaler med dem, at vi bare mødes derhjemme og evt. bestille roomservice. Da trafikken er tæt bliver hjemturen til hotellet fortaget i taxa med aircon og inden vi tager elevatoren op til vores værelse lægger vi lige turen ind forbi 7-11 for at tanke op med drikkevarer og andre livsnødvendige indkøb (linialer til kr. 1,40 kr. Det kan man da ikke gå forbi samt stifter til de nyindkøbte stifteblyanter for kun kr. 4,80,-). Godt ”hjemme” gå Emma i gang med lave ”mad” af en af de indkøbt japanske popin cooking æsker hun har samlet op i løbet af dagens indkøb. Sjov ser det ud men smagen kan diskuteres (jeg tror det er ligesom Lego, sjovt at samle men så er det det) en halv time efter os, kommer der også et træt par hjem fra dagens oplevelser, Neline og Markus har været ude og se den liggende og den stående Budda og været forbi en Tuktuk mands fætter således, at du kun skulle betale bath 60,- (kr. 12) for en times kørsel og det er sikkert også et eventyr i sig selv. Man skal huske at sige, no stop. Resten af aften står på afslapning, karbad, kaffe og donuts…… Argh vi har glemt at fylde vores donuts æske op… Katastrofe!!!