Bip Bip klokken er 6:00 Gab, Så er det dagen hvor vi skal møde havet største fisk! Vi samles inde hos de gamle og få spist indkøbene fra i går så vi ikke tager afsted på tomme maver. Kl. 6:45 er vi på dykkercenteret hvor vi får udleveret våddragt, redningsvest og svømmefødder. Vi skal havde en amerikaner og 2 englændere med på vores tur og da vi alle har fået vores udstyr går vi samlet ned til havnen og båden der venter. Vores guide fortælle at turen derud kan svinge mellem 1 til 8 timer afhængig af hvor de er. På sidste tur måtte de helt ud i den mexicanske golf for at finde hvalhajerne. Vejret er med os i dag, havet er spejl blankt, ikke en bølge er der at finde, så båden får fuld skrue afsted. Karina har spist en håndfuld søsyge piller så det skal nok gå. Vi er ikke den eneste båd der er tidlig ud og i det fjerne kan vi se mindst 5 andre der er på vej samme sted hen. Vi er superheldig, på lidt under en time er vi fremme ved en gruppe hvalhajer og vores eventyr kan begynde. Vores guide spørger hvem der vil først i og Emma & Tonny rækker straks hånden i været. På med finner, dykkermaske, kamera og af med redningsvesten, og så er det bare med at komme op og sidde på kanten af båden, klar til at hoppe i. Man er kun 2 i ad gangen plus guiden og det hele går så hurtigt at man ikke når at blive nevøs over at skulle møde dette store dyr eller at bunden er 2 km under en. 1, 2, 3 og vupti er vi i og en af de store kæmper glider forbi os, vi glemmer helt at vi skal svømme efter den af bar betagelse, indtil guiden skynder på os og vi får sat i gang, dog lidt for sent så den forsvinder lige så langsomt fra os. Op i båden igen, for så er det næste gruppes tur. Sådan forsætter vi til alle har fået 3 grupper har fået 3 ture, dog er vælger Karina at hoppe sin tur 3 over og Tonny tager den i stedet for. Vi holder en lille pause for at tanke væske op og lige få pusten, det er sku hårdt at holde trit med de store dyr i vandet, selvom de næsten ikke bevæger halen skyder de en god fart, så det giver ømme lægge og ankler. Efter pausen får vi alle 1 tur mere i baljen med de store fisk og Tonny får igen Karinas tur og hvilke held, da han skal til at hoppe i kommer der en 2 meter stor Manta Ray forbi, så ned i det krystalblå vand og svømme efter den, den er noget hurtigere end hvalhajerne men til alt held vælger den at lave et loop lige foran/under Tonny, hvor heldig kan man være, hvilke held. Vel oppe i båden igen og efter endt snorkling for de andre grupper er det tid til at vende snuden hjemad igen, vandet er stadigvæk blik stille så der bliver fyret op for de 2 store påhængsmotorer og vi smider våddragter og påføre os redningsveste. Efter ca. 20 min sagtner kaptajnen båden og peger foran båden og der kommer der en stor gruppe delfiner legene gennem vandet. Guiden siger at dem der har lyst kan hoppe i vandet og alle griber febrilsk ud efter finner og masker for at komme så hurtigt i vandet som muligt, dem der havde søsyge glemmer det med det samme og i løbet af nul kommer fem er alle i. Sikke et syn der møder os en stor gruppe med et par store unger der følger deres mor som klister, man kan let høre deres sang/snakken under vandet og de er også lidt nysgerrige men hold sig dog i sikker afstand og kigger på os inden de dykker ned i dybet for at spise af en stor gruppe fisk som er lige nede under os. De kommer dog tilbage af flere omgange og hvor er det fantastisk at se dette dyr ud i det fri og ikke i et bassin. Det kan slet ikke beskrives hvilke fantastiske tur dette har været indtil nu og denne gang er det Karina der får sit store ønske opfyldt med vilde delfiner. Godt fyldt op på opleveren sejler vi de sidste stykke hjem og gør holdt næsten udfor vores hotel for at tage en dukket mens guiden tilbereder en mexicansk specialitet for os med rå fisk, tomat, løg og koriander. Den faldt ikke i så god jord hos familien Gumoes på nær Tonny som normalt ikke kan fordrage fisk. Efter en lille halv times tid bliver vi sat af på havnemolen og vi går hjem til hotellet og får os lidt frokost. Herefter er et dejligt bad vist tiltrængt efter alt det saltvand. Desværre er vi også blevet godt solbrændte da man ikke må have solcreme på i vandet af hensyn til fisk og koralerne og så mange timer i fuld sol og saltvand sætter sine afmærkninger på huden. En lille lur bliver det også til så søsygen kan ligge sig lidt. Neline syntes dog ikke hun har fået nok sol og går ned og finder en liggestol på stranden. Ved solnedgang går Tonny og Karina ned og sætter sig ved vandet og nyder en kold cola. Det er så flot at se hvordan himlen skifter farve og en dejlig ro der sænker sig. Emma kommer også ned og der går ikke længe før vi alle er der for Neline kan ikke finde sine sandaler. Vi leder og får sat helte hotellet i sving med at se om de evt. er blevet indleveret dog uden held, så vi må håbe de dukker op i morgen. Vi bevæger os op i byen for at finde lidt aftensmad og valget falder igen på den italienske Mama Rosa hvor maverne bliver fyldt godt op inden det er tid til at sige godnat og tak for denne dejlige dag.
 |
 |
 |
 |
