Ren afslapning er nok det ord der dækker mest hvad vi foretager os. Vi sover længe, får serveret de dejligste pandekager fyldt med frisk frugt til morgenmad og hopper i poolen. Drengene spiller bold på den fine sandstrand mens Emma og mor finder muslinger i alle størrelser i vandkanten. Der bliver hvilet ud om eftermiddagen på værelset. Hvilke ugedag og dato vi har, er helt glemt. I dag vover, os de gamle, os over for at få 1 times massage. Vi har dog glemt helt hvad thai massagen er, så det bestiller vi da. Vi bliver mast og trukket i og ligger og jamrer os når de kravler rundt oven på os, mens ens lemmer knækker steder fra man ikke troede de kunne. Karina er dog nok den der kommer flest underlige lyde fra og til sidst er thai damen helt undskyldende og siger hun, nok skal vælge en oliemassage next time. Ahhh ja det var jo det vi skulle have haft, men nu er vi da i hvert fald blevet arbejdet godt og grundigt igennem. Da mørket falder på går vi tur langs med vandet og finder et spisested der har borde helt nede ved vandkanten. Her er dejligt svalt og vi nyder at sidde der med stjernerne over hoved. Neline og Markus spiser ikke med os i dag, da de vil tage til full moon party på en af de andre strande. Det er en stor strandfest med flere dj og alle er malet med selvlysende farve, fakler med ild og ringe man kan hoppe igennem og man fester i månelyset til den lyse morgen, hvis man er så frisk. Vi andre går dog tilbage til hotellet og nyder en dessert der er pandekager med is. Tjek lige de klamme billeder de har på deres cigaretpakker hernede.