Så er det op. Klokken er 7 og vi skal med færgen 9.30 men vi vil gerne være der i god tid. Vi får spist morgenmad og tjekket ud og Tonny får betalt vores regning for mad og drikkevarer for alle dagene. Vi har, når vi har spist, bare fået det skrevet på vores værelsesnummer så vi var lidt spændt på at se hvad den var endt på. 9737 Bath ca. 2000 kr. for frokost, et par gange aftensmad, drikkevarer og masser af shakes så det er egentligt ok for 5 mennesker for 7 dage. Der er mange der skal med færgen men vi er heldige fordi vi var der så tidligt at vi kan sidde ude på afgangsmolen i skygge med lidt vind. Det er nemlig meget, meget fugtigt i dag. Efter 1 times sejllads er vi på Kog Phangan og det myldre med taxier og vi får prajet en. De har også her lavet fast pris så ikke noget med at prutte om priserne. Vi kommer først ind i en som kører 100 meter og derefter vil have os over i en anden der i forvejen er helt proppet. Alle protestere inklusiv dem der sidder i den anden taxi og det ender med der er nogen der går ud i protest. Vi kommer endelig afsted og ankommer til vores hotel Salad Hut. Neline er blevet på havnen for at vente på Markus der kommer 1 time senere med næste båd. Vi tjekker ind og alt er bare som vi husker det. Dog er der kommet nyt personale men de er alle super flinke og manageren er den samme og kan godt huske os. Vi har fået 2 hytter med plads til 3 i hver men vi rykker 4 sammen i vores så de 2 kærester kan få lidt tid sammen alene. Lidt god mad i maven efterflugt af en gåtur langs stranden hvor Karina leder efter muslingeskaller og så er det ellers en tur i poolen. Det er dog en kold fornøjelse for den ligger i skygge og er slet ikke så varm som hvad vi har været vant til på Koh Tao. Tonny og Philip får spillet lidt billard inden der skal slappes lidt af på værelset. Aftenen falder på og vi spiser alle samlet og nyder atmosfæren..