Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 20.

Mexico 2018 Posted on Sat, July 28, 2018 04:40:07

Det er godt nok ikke længe vi får lov at sove i dag, for der er nogle piger der er sultne. Klokken er 8.10 og Karina er slet ikke vågnet. 8.30 er vi på vej ned til morgenmad som er inkluderet i vores ophold her og dejligt igen at have stor buffet at vælge imellem. Så er det tid til at afprøve poolen, dog skal vi lige spille en gang volleyball på stranden og lige som vi er færdige kommer der en hel flok der syntes vi skal være med i endnu et sæt. Behøver vi sige hvor varmt det er at spille i denne hede og så i sandet. Så er der dømt afkøling i poolen og her kommer Karina også ned til os. Boble boble, virkelig skønt. Ved frokosttid spiser vi her på hotellet og efterfølgende deler vi os lidt op. Nogle soler sig videre og andre tager et bad og spiller kort. Philip vil dog gerne ned og spille fodbold på stranden med andre for hotellet og får logget Tonny med. Hvorfor spørger jeg bare? Hvorfor lader man sig logget til det i denne varme. Da de kommer op ligner de nogle der har stået under en bruser og de laver nærmest vandpytter efter sig hvor de går. Afkøling og i bad! Vi hviler os alle lidt inden vi vil en tur i et andet stormagasin der ligger ca. 2km fra hotellet. Da varmen er ved at slå os lidt ud nu, vælger vi at hører hvad det vil koste med en taxi. Han vil dog have 300 pesos (100 kr.) for at kører os derhen og vi takker pænt nej, og går over på den anden side af vejen og tager den lokale bus der så koster os 12 pesos pr. person ( 4 kr. )Centeret er dog ikke noget at råbe hurra for da det er under ombygning, så ombord på en bus tilbage igen dog med stop halvvejs i det center vi var i går. Her får vi alle shoppet lidt, selv Tonny er køber nogle meget flotte shorts med papegøjer på! Vi spiser aftensmad på en kopi af en amerikansk dinner fra 50’erne, burgere og milkshakes. Efter lidt småindkøb slutter vi af med at købe et par doughnuts til at tage med tilbage til hotellet som en snack inden vi går til køjs.



Dag 19.

Mexico 2018 Posted on Fri, July 27, 2018 05:02:59

Det er kun de 4 af os der går mod morgenmads caféen i dag, Karina er lidt skidt til morgen og tager en slapper. Der er næsten helt fuldt, så ikke noget stambord til os. Som sædvanlig dejlig mad og drikke og vi bestiller the og røræg to-go med til Karina. I dag er også sidste dag på Isla Mujeres og det fantastiske blå vand og goddag til storbyen Cancun men først skal der lige pakkes og tjekkes ud. Lært af erfaring bestiller vi en taxa til at køre vores kufferter ned til havnen sammen med Karina og Philip. Karinas kuffert havde ikke så godt af turen over til hotellet og Tonny måtte låne en skruetrækker i receptionen for at fikse den. Taxidamen vil ikke have nogle af vores kufferter ind i bilen så de bliver alle stablet (6 stk.) i bilens lille bagagerum, hvilket gør at bagklappen ikke kan lukke… Hmm mon det går? Karina og Philip holder ekstra øje da hun starter bilen og begynder at køre. Hvad er der med os og bagage, hahaha. Vi andre tager gåturen derned. Det er helt sørgeligt at sidde på toppen af færgen og se øen der har givet os så fantastiske oplevelser forsvinde i det fjerne! Ved ankomst til Cancun får vi prajet en taxa og pruttet ham ned fra 1000 pesos til 600 for at køre os til det sidste hotel på vores ferietur. En meget spændende tur, da der ikke er noget med at holde sin vognbane, næ nej han zigzagger de 20 minutter turen varer mellem andre biler og busser. Vel fremme (Der er nogen der holder hånden over os) ved hotellet kan vi dog ikke få vores værelser da man først kan tjekke ind klokken 15 og klokken kun er 13.30, så vi går ned til stranden hvor en af hotellets restaurant ligger og får os en god frokost. Resten af ventetiden bruger vi i lobbyen hvor der er et poolebord, så drengene tager lige et par runder mens pigerne bruger tid på Facebook og Neline får ringet til Markus. Endelig er værelserne klar og hold op de er dejlige store (58 m2) med kæmpe altan med udsigt over havet. Nøj der skal nydes solopgang i morgen og den kan ses fra sengen. Vi får pakket ud og skiftet tøj inden vi sætter kursen mod et af de shopping centre der ligger ved vores hotel. Det er et åbent center med småkanaler af vand ind imellem og små broer over. Der bliver igen shoppet, tænk man skulle tro vi var helt afhængige. I aftener det Tonnys tur til at vælge spisested og valget falder på Hooters. Restauranten hvor pigerne er godt nedringet og med små shorts på. Philip syntes dog det er et lidt mærkeligt sted at spise med sin familie da han mener det er et sted man spiser med drengevennerne, men gir dog ikke de store beklagelser da vi endelig sidder der. Vi får smagt deres berømte chickenwings dog uden vi syntes det er noget at råbe hurra for. På vej ud af centeret runder vi en lille doughnut forretning, de skal nydes mens der skrives dagbog. Dog går det ikke helt så let med at komme ind på vores værelser da Tonny og Karina sidder fast i elevatoren (børnene har taget trappen) og selvom det kun drejer sig og 3-4 min er det rimelig klaustrofobisk at sidde i sådan en lille kasse med meget varm luft. Heldigvis får børnene den i gang udefra da de undrer sig over hvor vi bliver af. Så er det vist tid til et tiltrængt bad og den doughnut. Godnat herfra.



Dag 18.

Mexico 2018 Posted on Thu, July 26, 2018 04:38:55

Endnu en afslapnings dag med intet på programmet, så vi starter morgen med et besøg på den samme morgencafé som de andre morgener. Vi bliver mødt med et smil for nu har vil sidde ved det samme bord og på de samme pladser alle gange vi har været her, men hvad kan man gøre når nu de laver så god morgenmad? Det bedste er at man kan få både kaffe og the som frappér (kolde/is) og det hjælper lidt med at holde kropstemparaturen nede. De sidste par dage har været meget varme så vi har hold et par siestaer sen eftermiddag i hotelværelsernes aircondition enten med en lille lur eller se tv/mobil. I dag husker vi at tage vores bade madrasser med ned til stranden og hvor er det lækkert at ligge i det blå vand på dem. Det bliver til flere timer af en blanding af havvand, solsenge og pool kun afbrudt af en stor portion nachos med det hele til frokost på solsengene, kan livet blive bedre (eller mere afslappet)? Efter dagens siesta og et par amerikanske film er det tid til aftensmad. Tonny har fundet en lokal restaurant ved navn Rubens på Tripadvisor som har fået rigtig gode anmeldelser. Stedet er meget småt og autentisk og man sidder på plasticstole som ved gadekøknerne fra vores Thailandsture. Ejeren selv pryder forsiden af menukortet og er i det bedste humør, han pjatter og laver sjov og det giver en dejlig stemning. Her er virkeligt billigt og vi får valgt nogle autentiske retter som vi skal sætte tænderne i. Varmen er dog ved at sætte sine spor og nogle har lidt svært ved at finde appetitten frem men Tonny og Neline får bugt med deres super Burittos og vi går alle meget mætte derfra. Pengene hernede har det med at forsvinde hurtigere end man kan nå at sige pesos, så turen hjem går endnu engang forbi hæveautomaterne så der kan komme lidt penge i lommen. Som en sidste snack gør vi hold ved gaden ned til hotellet for at købe et par Maquasitas med banan og karamel (en slags pandekage af isvaffeldej), igen til Tonny og Neline (hvor gør de af det?).



Dag 17.

Mexico 2018 Posted on Wed, July 25, 2018 04:10:35

Ingenting lavet ingenting ødelagt 🙂



Dag 16.

Mexico 2018 Posted on Tue, July 24, 2018 06:29:42

Bip Bip klokken er 6:00 Gab, Så er det dagen hvor vi skal møde havet største fisk! Vi samles inde hos de gamle og få spist indkøbene fra i går så vi ikke tager afsted på tomme maver. Kl. 6:45 er vi på dykkercenteret hvor vi får udleveret våddragt, redningsvest og svømmefødder. Vi skal havde en amerikaner og 2 englændere med på vores tur og da vi alle har fået vores udstyr går vi samlet ned til havnen og båden der venter. Vores guide fortælle at turen derud kan svinge mellem 1 til 8 timer afhængig af hvor de er. På sidste tur måtte de helt ud i den mexicanske golf for at finde hvalhajerne. Vejret er med os i dag, havet er spejl blankt, ikke en bølge er der at finde, så båden får fuld skrue afsted. Karina har spist en håndfuld søsyge piller så det skal nok gå. Vi er ikke den eneste båd der er tidlig ud og i det fjerne kan vi se mindst 5 andre der er på vej samme sted hen. Vi er superheldig, på lidt under en time er vi fremme ved en gruppe hvalhajer og vores eventyr kan begynde. Vores guide spørger hvem der vil først i og Emma & Tonny rækker straks hånden i været. På med finner, dykkermaske, kamera og af med redningsvesten, og så er det bare med at komme op og sidde på kanten af båden, klar til at hoppe i. Man er kun 2 i ad gangen plus guiden og det hele går så hurtigt at man ikke når at blive nevøs over at skulle møde dette store dyr eller at bunden er 2 km under en. 1, 2, 3 og vupti er vi i og en af de store kæmper glider forbi os, vi glemmer helt at vi skal svømme efter den af bar betagelse, indtil guiden skynder på os og vi får sat i gang, dog lidt for sent så den forsvinder lige så langsomt fra os. Op i båden igen, for så er det næste gruppes tur. Sådan forsætter vi til alle har fået 3 grupper har fået 3 ture, dog er vælger Karina at hoppe sin tur 3 over og Tonny tager den i stedet for. Vi holder en lille pause for at tanke væske op og lige få pusten, det er sku hårdt at holde trit med de store dyr i vandet, selvom de næsten ikke bevæger halen skyder de en god fart, så det giver ømme lægge og ankler. Efter pausen får vi alle 1 tur mere i baljen med de store fisk og Tonny får igen Karinas tur og hvilke held, da han skal til at hoppe i kommer der en 2 meter stor Manta Ray forbi, så ned i det krystalblå vand og svømme efter den, den er noget hurtigere end hvalhajerne men til alt held vælger den at lave et loop lige foran/under Tonny, hvor heldig kan man være, hvilke held. Vel oppe i båden igen og efter endt snorkling for de andre grupper er det tid til at vende snuden hjemad igen, vandet er stadigvæk blik stille så der bliver fyret op for de 2 store påhængsmotorer og vi smider våddragter og påføre os redningsveste. Efter ca. 20 min sagtner kaptajnen båden og peger foran båden og der kommer der en stor gruppe delfiner legene gennem vandet. Guiden siger at dem der har lyst kan hoppe i vandet og alle griber febrilsk ud efter finner og masker for at komme så hurtigt i vandet som muligt, dem der havde søsyge glemmer det med det samme og i løbet af nul kommer fem er alle i. Sikke et syn der møder os en stor gruppe med et par store unger der følger deres mor som klister, man kan let høre deres sang/snakken under vandet og de er også lidt nysgerrige men hold sig dog i sikker afstand og kigger på os inden de dykker ned i dybet for at spise af en stor gruppe fisk som er lige nede under os. De kommer dog tilbage af flere omgange og hvor er det fantastisk at se dette dyr ud i det fri og ikke i et bassin. Det kan slet ikke beskrives hvilke fantastiske tur dette har været indtil nu og denne gang er det Karina der får sit store ønske opfyldt med vilde delfiner. Godt fyldt op på opleveren sejler vi de sidste stykke hjem og gør holdt næsten udfor vores hotel for at tage en dukket mens guiden tilbereder en mexicansk specialitet for os med rå fisk, tomat, løg og koriander. Den faldt ikke i så god jord hos familien Gumoes på nær Tonny som normalt ikke kan fordrage fisk. Efter en lille halv times tid bliver vi sat af på havnemolen og vi går hjem til hotellet og får os lidt frokost. Herefter er et dejligt bad vist tiltrængt efter alt det saltvand. Desværre er vi også blevet godt solbrændte da man ikke må have solcreme på i vandet af hensyn til fisk og koralerne og så mange timer i fuld sol og saltvand sætter sine afmærkninger på huden. En lille lur bliver det også til så søsygen kan ligge sig lidt. Neline syntes dog ikke hun har fået nok sol og går ned og finder en liggestol på stranden. Ved solnedgang går Tonny og Karina ned og sætter sig ved vandet og nyder en kold cola. Det er så flot at se hvordan himlen skifter farve og en dejlig ro der sænker sig. Emma kommer også ned og der går ikke længe før vi alle er der for Neline kan ikke finde sine sandaler. Vi leder og får sat helte hotellet i sving med at se om de evt. er blevet indleveret dog uden held, så vi må håbe de dukker op i morgen. Vi bevæger os op i byen for at finde lidt aftensmad og valget falder igen på den italienske Mama Rosa hvor maverne bliver fyldt godt op inden det er tid til at sige godnat og tak for denne dejlige dag.



Dag 15.

Mexico 2018 Posted on Mon, July 23, 2018 04:40:32

Så skal øen ses fra en golfvogn. Vi får spist morgenmad på den samme restaurant som i går da den er rigtig god og efter vi lige har været hjemme og hente alle kameraerne går vi hen for at leje en golfvogn for at kunne se hele øen. Det koster 1000 pesos. (=kr. 333,-) inkl. Benzin for en hel dag, så det er lige til at overkomme og vi kan endda alle 5 lige klemme os ned i den. Vi starter med at sætter kursen mod en skildpaddefarm og det koster hele kr. 10,- /person for at komme ind samt det samme for en lille pose mad man kan fodre dem med. De har et lille opdrætscenter med forskellige bassiner hvor man ser skildpadderne i alle størrelser. Vi falder selvfølgelig i svime over de helt små der er et par uger gamle, disse kommer fra inseminerede skildpadder hvor æggene opfanges ved lægning og bliver begravet i sand i komplekset for at styre udrugning. Udenfor er der lavet en badebro med et aflukket bassin hvor de lidt større skildpadder er og en stor rokke. De er helt fantastiske og nysgerrig og den indkøbte pose foder er de meget glade for. Neline er faldet helt i svimer og er næsten ikke til at få med videre. Det er også hendes ynglings dyr og man forstår godt hvorfor. Når hovederne titter op over vandoverfladen er de så uskyldige at se på. Inde på stranden er der opstillet 3 store runde bassiner hvor der også svømmer skildpadder og bag den en indhegning fyldt med reder af skildpadde æg og i den ene er de begyndt at klække og mens Tonny og Neline står og kigger titter der pludselig en lille en op og ser dagens lys. Velkommen til verden lille ven. En fantastisk oplevelse vi sent vil glemme. Vi kører videre i vores fantastiske golfbil og det er faktisk helt rart da der er en meget høj fugtighed igen i dag og næsten ingen vind. Vi gør stop et par gange for at købe drikkevarer og nyde udsigten ud over vandet. Selve øen Isla mujeres er fra den ene ende til den anden 7.5 km lang så det tager ikke lang tid at nå rundt. Dog kan man alligevel godt se forskel på hvor på øen der bor folk med flere penge mellem hænderne end andre steder og nogle af husene er helt nyopførte med havudsigt og 2 min efter kører du forbi noget der ligner ruiner. Øen har også en lille Maya ruin på det østligste punkt af hele Mexico og her er kursen for golfvognen sat. Vi formår dog at køre forbi så vi tager da lige en runde mere på øen…. Velankommet bliver vi mødt af et lille fyrtårn og en en stor klippespids hvorpå forskellige kunstnere har lavet deres udgave af en skulptur der står mellem blomster. Her er en fantastisk udsigt over det caribiske blå hav og man kan bare se langt. Små stier fører dig gennem skulpturerne og ender ude på klippespidsen med den lille ruin. Her er vinden dejlig og vi får nydt udsigten inden vi går tilbage til fyrtårnet hvor der ligger en lille restaurant. Vi spiser lidt frokost og så er det Nelines tur til at leje chauffør. Hun bringer os sikkert hjem hvor efter der ikke går lang tid før vi alle er i badetøjet med kurs mod stranden. Skønt at blive afkølet og få rørt musklerne igennem efter en meget svedig dag. Ved 5-tiden går vi op og tager bad og klæder om, Emma, Philip og Tonny hopper ned i golfvognene for at tage øen rundt endnu engang inden den skal afleveres og da vejen falder forbi byens eneste store supermarked gør de holdt der og køber lidt brød og frugt ind til i morgen tidlig da vi skal møde på dykkercenteret kl. 6:45. Vi mødes alle ved udlejningsstedet for at gå ud og spise aftensmad og i dag er det Neline der vælger restaurant og valget falder på en vegansk (heldigvis kan man godt få enkelte retter med kød). Godt mætte og med doggybags i hænderne begiver vi os mod hotellet for at krybe til køjs efter endnu en dejlig dag i varmen.



Dag 14.

Mexico 2018 Posted on Sun, July 22, 2018 05:26:32

Sove længe dag ? Vi vågner først efter kl. 8 og Philip endnu senere, Karina har fundet et morgenmadssted der har fået gode anbefalinger så morgens gåtur gå derhen. Det viser sig at holde stik, superdejlig morgenmad med alt hvad hjertet begærer arme riddere, omeletter, bagels m.m. og så dejlig the, kaffe og friskpresset orangejuice, mums. Tror også vi ender her i morgen. Med fyldte maver og godt svedige (varm kaffe og the i 30 grader køler ikke ligefrem kroppen ned) går vi mod værelserne for at pakke taskerne til dagens udflugt som er dykning/snorkel først ved MUSA undervandsmuseum (skulpturer under havoverfladen) og dernæst ved revet (det andet største i verden som strækker sig hele vejen ned til Honduras). Philip har desværre stadigvæk maveonde så han bliver hjemme fra dagens udflugt men vi skal dykke med en anden ung pige som pudsigt nok også kommer fra Danmark og hedder Emma. Det er ellers ikke mange danskere vi har mødt hernede. Da alt udstyret er fundet frem og pakket går vi den korte vej ned til havnen for at blive sejlet ud, vandet er dejligt roligt og vi bliver sejlet godt ned langs kysten af Isla Mujeres ca. 25 minutter. Karina har sin egen guide på hendes snorkeltur til at vise hende hvor skulpturerne er og hvor hun skal svømme hen. Vi andre dumper ned i vandet og følger efter vores guide gennem vandet forbi de forskellige skulpturer og Emma (den anden) er så heldig at vi støder på en enkel havskildpadde som var hendes største ønske og endnu ikke havde fået at se. Tror også Neline syntes den var sjovere at møde under vandet og ikke kun med snorkel. Efter godt 45 min går turen op mod overfladen igen, her er der ikke brug for safety stop da vi ikke har været under 10 meters dybde. Sikker om bord i båden finder vi Karina liggende med håndklæde over sig, hun har ikke det stærkeste sejlerhjerte og er blevet godt søsyg. Men hun er ved godt mod, dog meget stille og sunder sig mens vi sejler videre til revet for endnu en fantastisk oplevelse. Vores guide siger lige inden vi dumper i vandet at hvis vi er heldige ser vi måske en nurseshark, dette bliver ikke vel modtaget af vores Emma der går i småpanik men far lover at hold sig tæt ved siden af hende hele vejen. Hun er dog så uheldig da hun kommer under vandet at hendes iltflaske går løs men da far er ved hendes side bliver det hurtigt løst, men et uheld kommer sjældent alene. De viser sig at de dykkerbriller hun har på ved dette dyk er defekte og ikke er klare at se igennem men efter en del fagter bliver det klaret ved at hun bytter med guiden så vi kan forsætte vores tur over havbunden. Revet er meget flot og der er store fiskestimer der opholder sig siderne af dem, vi møder en del boxfish, needelfish, rokke, en hummer og en del andre flotte og farvestrålende fisk. De 45 minutter andet dyk tager, syntes alt for korte men sikke et akvarie. Vel oppe fra dybet finder vi igen Karina liggende men hun har dog været ude og snorkle og set de samme smukke fisk som os andre. Efter en bid vandmelon går turen hjemad igen mod havnemolen og øens byliv. Karina går hjem for at pleje sin søsyge mens vi andre tager op til dykkercenteret og takker af. Klokken er alligevel 16:30 så 1, 2, 3 det var den eftermiddag. Nu skal der skylles våddragter og tages forfriskende bad inden man tager en lille slapper før vi skal have aftensmad, i dag er det Philips tur til at vælge og det bliver en lille mexicansk/italiensk restaurant så er det lettere at tilgodese de forskellige madønsker. Dejlige mætte tager vi forbi byens supermarked og får købt nødder, chips og sodavand til at hygge med på hotellet samt hævet flere Pesos som har det med at forsvinde lidt for hurtigt mellem fingrene på dem der holder dem. Et lille firben har sneget sig ind på vores hotelværelse men Karina fanger Speedy Gonzalez i et glas og får sat den ud i gårdhaven hvor den hører til. Dejlig mætte og trætte kan vi falde til ro efter endnu en dejlig dag i Mexico.



Dag 13.

Mexico 2018 Posted on Sat, July 21, 2018 05:20:40

Isla mujeres så er vi her.

Vi blev hentet på vores hotel kl. 11 for at blive kørt til Cancun hvor færgen går fra. Det tager ca. 1½ time hvorefter den korte sejltur er på 18 min. Vandet er noget af det flotteste fra færgen og man kan se helt ned på havets bund så vi krydser fingrene for hotellets strand er ligeså. Ved ankomst til øen vælger vi at gå til hotellet som ligger 800 meter derfra. Dog er der en luftfugtighed så høj så selvom det er en kort tur er vi gennemblødte da vi når hotellet. Vores værelser er ikke helt klar så vi vælger at gå ned i hotellets restaurant og få noget frokost. Her er maden en lidt blandet fornøjelse. Neline er den eneste der er fuld tilfreds med sit. Så er der et værelse klar og så er det på med badetøjet. Nøj et syn der venter os… Vandet er det klareste krystalklare vand og ingen tang jubiiiii. Her er dog fyldt med mennesker og store både så det er virkeligt et eftertragtet sted. Vi skifter mellem vandet og liggestolene hvert 10 minut da det bare er hot hot hot. Philip er dog blevet på værelset da han igen ikke er helt på toppen men det er nok det skift der er mellem de afkølede værelser og restauranter og så den bagende sol. Han er dog her til aften friskere og en god nat søvn hjælper nok også på det. Vores værelser er superlækre og her virker alt og sengene er dejlig store med de skønneste dyner. De andre steder har vi sovet med tæpper og lagner. Efter et dejligt bad og lidt afslapning får Karina igen den der ide med at vi da skal se solen… her er der nemlig solnedgang. De 4 af os går ned på stranden og venter. Neline er dog ved at opgive men Karina holder fast og der venter os det flotteste syn af solen der dypper sig i det caribiske hav og er ventetiden værd. Vi tager ud gennem gågaden for at finde et sted at spise aftensmad og valget falder på en italiensk restaurant, mama rosa, der serverer lækkert, lækker mad. Der er meget livemusik hernede og du kan ikke undgå en mexicaner og hans guitar med tonerne til Labamba. Det giver en god stemning dog er pigerne ikke helt så glade for det som os andre eller nok mest Karina. Philip og Karina går tilbage til hotellet og vi andre slentrer ned gennem byen og nyder de nye indtryk. På byens torv bliver der vist video om hvalhajer da der i dag og de næste 2 dage er hvalhaj festival på øen. Vi kommer dog lige da det slutter men det bliver afløst af folkedans og tilhørende musik. Emma og Tonny deler en pandekage fra et gadekøkken og imens tager Neline billeder af de dansende men bliver overrasket af en lille pige der bruger hendes ryg som tromme da hun sætter sig på hug for at tage billeder, inden hun når at regere er den lille pige videre og vi alle ender i et stort grin. Endnu en dejlig dag ved det Caribiske hav lakker mod enden.



Dag 12.

Mexico 2018 Posted on Sat, July 21, 2018 05:14:02

Så er det sidste dag her inden turen går videre til Isla Mujeres. Vi skal intet lave bare spise og ligge ved vandet. I dag har temperaturen været høj og ikke så meget vind så det er bare varmt i solen. Pigerne og Philip soler dog lidt inden de opgiver, vi gamle finder plads under en parasol. Da vi nærmer os frokost tager vi en tur op i byen og finder en italiensk restaurant der laver pizzaer i stenovn og frisklavet pasta og det smager så englene synger. Vi får dog også spist alt alt for meget så vores aftensmad består af en is. Kufferterne er nu pakket og klar til i morgen hvor vi bliver hentet af en taxi kl. 11 og kørt til færgen der skal sejle os ud til øen. Vi er meget spændte på om strandende derude er rene for tang så vi kan snorkle men i nød har hotellet 2 pools.



Dag 11.

Mexico 2018 Posted on Thu, July 19, 2018 15:07:01

Vi sover længe i dag, klokken er over 9 inden vi snøvler os ud af hotellet for at finde et sted at spise morgenmad. Valget lander på et lille konditori næsten lige ved siden af. Her bestiller vi pandekager med sirup, juice og kaffe/the. Inden vi smutter hjem igen tager vi et lille smut op på gågaden da Philip lige skal prøve nogle sko og Emma skal se på noget creme. Dagen i dag skal bruges på stranden. Rødderne tager op på taget af nabohotellet da de der har en pool. Den er gratis at bruge hvis man køber for mindst kr. 100,- mens man er der, og det passer perfekt med en kold drink og en af de bedste burgere de har fået længe. De gamle smider sig på et par liggestole på stranden og får også forvildet sig ud i vandet selvom der er rigtig meget tang. Ikke noget med at få hoved under eller tage sig en dukkert men så har vi været i. Vel oppe igen og efter en skyller af hotellets udendørs bruser ligger Karina sig ned igen mens Tonny får en gang massage på stranden ved siden af hotellets bar/restaurant, 1 time for kr. 170,- Ah det er dejligt. Rødderne kommer ned fra Deres pool tur, da der er ved at blive lidt for proppet deroppe og ligger sig til at sole sig ved siden af os på stranden men da de fortæller om de gode burgere bliver de gamle nødt til at smage dem også. Det er helt fantastisk at sidde på restauranten og kigger over det kridt hvide sand og se ud over det Caribiske hav mens man spiser tortiliachips med salsa, Dejlige saftige burgere og drikker frisk juice og kold øl mens den lokale DJ står i hjørnet og mixer alle de gamle sange fra ens ungdom op med nutidens beat. Dette er ferie ? Efter dejlig frokost og solbadning, vel hjemme på hotelværelset ser vi på alt det vi skal ha proppet ned i vores kufferter og må indse at vi nok lige skal tage en tur forbi Wallmart og købe en ekstra som vi kan tage med som håndbagage. Underligt for da vi tog hjemmefra syntes kufferterne kun halvfulde men de er magisk vis krympet noget i løbet af de sidste par dage. Æv også ? Vel tilbage med den flotteste lilla kuffert tager vi en slapper inden vi begiver os op på gågaden for at Emma kan shoppe noget hun har set tidligere og Karina leder efter en lampe hun har set men uden held. Dagens aftensmad indtages på restauranten lige ved siden af som til frokost, nye retter bliver prøvet og vi får rigtig hyggesnakket alle sammen. Aften afsluttes med churros og vaniljeis som deles inden den korte tur gennem strandsandet og ind på eget hotel for at sove. Sikke en dejlig afslappende dag.



Dag 10.

Mexico 2018 Posted on Thu, July 19, 2018 15:05:32

Karinas stemme i det fjerne ”så kan i god stå op vi skal snart gå”, ser på uret 5:55!! Det er altså først om 1 time, du kan godt ligge dit hoved på puden igen ? dog vælger hun at gå ned på stranden og se solopgangen. 7:20 bliver vi hentet for dagens udflugt til Chichen Itza med bus, turens første og måske også eneste kulturelle element. Turen er delt op i bidder så første stop er en cenote hvor der er en kop kaffe sammen med et stykke ubeskriveligt morgen wienerbrød. Denne cenote er ikke til at bade i og i deres forsøg på at lave det så ekstra ordinært som muligt har de placeret en stor benzindrevet vandpumpe ned i grotten (som larmer helt forfærdelig) for at pumpe vand ud over et fremspring så vandet danner flere små vandfald der ender nede i cenoteen. Ja det ser flot ud men helt unødvendigt og ødelæggende for et ellers fantastisk stykke natur. Så går turen til templet, her er åbent og varmt men sikke flotte ruiner, jeg elsker at man har mulighed for at kigge tilbage i tiden og få en fornærmelse og historien bag hvordan livet har været og hvad man har brugt de forskellige bygninger til. F.eks. så er der stadigvæk mange Maya symboler man ikke kender betydningen af fordi at de efter lang tids tørke blev så desperate af de offerere alle deres præster for bedre vejr/regn (flere tusinde) og da det kun var dem der forstod betydningen af disse symboler forsvandt lærdommen sammen med dem. Vores guide fortalt også at selve templet, som består af 3 pyramider ovenpå hinanden, er bygget ovenpå en cenote (nedfaldshul med vand i) og at det er en gåde hvordan det er lykkedes dem. Det er den varmeste dag hernede på vores tur, jeg tror vi nærmer os de 40+. Varmen fra stenene som ruinerne er bygget af hjælper også godt til. Karina har købt en paraply at gemme sig under vi andre har smurt os med lidt ekstra solcreme. I læ af træer og i skygge er der små boder der sælger tæpper, skåle og alskens mexicansk håndværk og Karina køber to tæpper i heftige pang farver til at havde ude i vores pergola. Vi afslutter turen ved ruinerne med en lille snack inden vi køre videre til Cenote kil itke hvor man har mulighed for at svømme. Vi springer dog alle 5 over da den er proppet med mennesker i redningsveste, meget mere turistet en da vi var i Dos Ojos. I stedet sætter vi os ved en stor blæser og nyder noget koldt at drikke inden busturen føre os videre til sidste stop som er en mindre Maya by. Her gør vi holdt en ½ time og mens de fleste af bussen deltagere shopper går vi ind i byens park og børnene køber sig hver en rullet pandekage i en lokal bod (lidt Ala dem vi utallige gange har spist fra en gade bod i Thailand). Efter 2 timer mere på de mexicanske landeveje er vi hjemme igen i Playa Del Carmen efter ca. 13½ timer. Rødderne er så trætte at de vælger at blive hjemme og tage et forfriskende bad mens de gamle går op i byen for at få en bid mad. På en af de mere rolige sidegader finder vi en ”autentisk” mexicansk restaurant hvor vi bestiller små runde majspandekager, en menu med mexicansk ”kebab” fra spyd stegt med rigtig brænde bagved og en med oksekød og ost. Nøj det smager godt, toppet af med 2 forskellige chillisovse og så et par kolde cerveza. Godt mætte og brugte efter dagens strabadser tager vi tilbage til hotellet for at få et velfortjent bad og smide os under lagnet i det afkølede værelse. Godnat ?



Dag 9.

Mexico 2018 Posted on Wed, July 18, 2018 18:42:34

Så starter en ny dag. Vi har hørt at restauranten på hjørnet af vores gade har god morgenmad så det må vi da prøve og ja det er dejligt med friskbagt toastbrød, frisk frugt og kaffe/the. Faktisk også helt rart med en normal morgenmad og ikke skulle have alle de valgmuligheder selvom det jo kan være luksus men som Neline siger så nyder man det også mere og det har hun faktisk ret i. Efter morgenmaden går vi en lille tur op til en stor Wal-Mart der ligger her. Den er dog kun ¼ af hvad vi har prøvet i USA men har alligevel alt. Vi får købt lidt forskelligt og Neline og Karina får smagt på kaktus i tern i grøntsagsafdelingen som smager som agurker. Lidt Vaskepulver, balsam, drikkevarer, slik, tequila og rom bliver fulgt i vognen. Dog kigger damen ved kassen meget mærkeligt på Karina da hun ligger alkoholen op til betaling og vil ikke slå den ind før hun ser Tonny… Hmmm hvorfor nu lige det.? Karina mener bestemt det er fordi hun ser så ung ud, pigerne syntes det er sexistisk og Tonny griner bare. Vi går hjem med alle vores ting og skifter tøj. Her er bare varmt i dag og næsten ingen vind. Neline har læst om en vegansk cafe hun rigtig gerne vil prøve så vi sætter kurs mod den mens der bliver zig zag shoppet i forretningerne på vejen og som sædvanen tro finder Karina den eneste butik i byen der har julepynt selvom det er sommer og her bliver der købt lidt til den stadig voksende samling. Selvom der kun er 2 km til cafeen føles den uendelig lang da varmen er ved at sætte sit præg på os. Måske også lidt alle de sælgere der står foran deres forretninger og råber efter dig. Man har nogle gange lyst til at stoppe op og fortælle dem hvor mega irriterende de er og faktisk har den modsatte virkning på os især dem der skal prøve at snakke dansk og står og råber kom her alt er gratis… ok jamen tak så…. Og Karina finder julepynt som jo skal med hjem. Nåh vi når endelig til cafeen og selvom Philip går og drømmer om en stor burger da det går op for ham han ikke kan få kød må vi indrømme at det faktisk er super lækkert og de har verdens bedste tomatsuppe. Neline ligner en der har vundet i lotto og får spist så meget efterfulgt af verdens største stykke chokoladekage, hun deler med Emma til dessert. Så hun behøver ikke mere mad i dag. Tilbage på værelset og efter endnu en gang tøjskift går Tonny og Karina ned til stranden og nyder en kold cola mens børnene slapper af på værelserne. Philip er heldigvis frisk igen, Tonny har lidt med maven stadig men ikke det helt store. Vi har booket en heldagstur i morgen for at være lidt kulturelle hvor vi skal svømme i endnu en grotte og ud og se mayapyramiderne. Det bliver rigtig spændende.



Dag 8.

Mexico 2018 Posted on Mon, July 16, 2018 05:58:10

Vi vågner sent i dag og det er vist tiltrængt. Tonny og Philip er blevet syge især Philip med feber så vi tager den stille og roligt da vi først skal tjekke ud kl.12. Branden i går har ødelagt morgenmadsbuffet lokalerne og restauranten der ligger op til som er der branden er opstået så vi skal spise morgenmad lige ved siden af vores boligblok ved poolen. Alle er bare så fantastiske og selvom der er lidt kaos er alle gæster hjælpsomme og ikke krævende omkring at det nok kun er ¼ Af udvalg af hvad der plejer. Vi kan heller ikke få et bord til os alle men rykker os sammen om et bord til 4. Vores gode tjener Edgar er her også. Han er en stor humørbombe og har det skønneste grin. Så er der en meget fin tjener der virker lidt som bossen. Han kommer over og spørger Neline om hun ønsker noget at drikke hvortil hun svarer hun er ok med vand. Måske senorita ønsker en mojito, champagne, tequila… ja ja siger Neline champagne fra morgenstunden griner hun og vupti åbner han en flaske champagne til hende… vi griner og Neline vælger at drikke det men det går lige i hoved når man ikke rigtig har noget i maven. Som om det ikke er nok skal hun da have en refill… Karina siger: Nu kommer ham med flasken… Nej mor lad nu være indtil hun får kigget sig over skulderen hvor han står og et nej bliver ikke godtaget. Nå så har hun da prøvet det med. Vi får sagt farvel til Edgar og givet ham en god sjat drikkepenge. Det er altså så skønt at starte morgenen med lidt fis og ballade. Vi pakker og tjekker ud, bestiller en taxi til at køre os til Playa del Carmen hvor vi skal bo på Pelicano inn ned til vandet. Desværre viser det sig at der er så meget tanggrums i vandet så lysten til at bade ikke ligefrem er der og desværre er her ingen pool. Dog er her fyldt med forretninger så de næste 5 dage kan vi nyde godt af bylivet. Her er fin nok og et fint lille hotel og det flotteste hvide fine sand med strandsælgere og massage så vi skal nok også få nydt det her. Nå alt dette var så skrevet inden vi skulle gå en tur i byen for så gik alt bare galt…. Et hurtigt bad inden afgang men ingen varmt vand, pludselig dur pigernes aircondition ikke og efter de har prøvet at fikse den og vi har ventet i en time må de opgive og flytte pigerne på et andet værelse. Så skal vi have tingene i safety boksen så vil den ikke låse og efter flere forsøg finder de en løsning med en nøgle…. Vi kommer endelig afsted og får shoppet spist og set på alt det souvenir møg man kan tænke sig. Da vi så kommer hjem vil vores toilet ikke skylle ud og viceværten er gået for i dag. De vil tilbyde os en spand med vand vi kan skylle ud med men her opgiver Tonny og udnævner sig selv til blikkenslager og fixer toilettet. Og jo vi har så også lige opdaget at det er uden morgenmad på hotellet. Amen altså send lige god karma. Hihihihihihi



Dag 7.

Mexico 2018 Posted on Sun, July 15, 2018 05:52:31

Så er der dømt dykningen i det caribiske hav! Emma & Tonny bliver hentet kl. 9 af dykkercenteret for at tage 2 dyk på verdens andet største koralrev. Vi skal dykke med samme instruktør som i går samt en anden medarbejder med kamera, og med os er også 3 andre fritidsdykkere. Efter en kort sejltur på 5-10 min er det tid til at suite op og tage den første tur i baljen. Et hurtigt Buddy check med Emma og vi er klar til baglæns at lade os dumpe ned i det lyseblå vand. Hold da op et syn der venter os, lyseblå klart vand med en sigtbarhed på mindst 20 meter. Det er det klareste hav dyk både Emma & jeg har taget. Vi dykker mellem flotte koraler og mange fisk i alle farver og efter ca. 10 min støder vi på den første skildpadde. Helt rolig og majestætisk svømmer den forbi os. Efter den er forsvundet opdager Tonny at videokameraet ikke havde optaget men efter en gestart virker det igen og så håber vi bare at det ikke er den eneste vi ser på turen. Heldigvis er vi heldige efter små 15 min og ser endnu en, denne gang en anden race. Denne er også helt rolig og svømmer tæt forbi os med store nysgerrige øjne, hvor de bare flotte sådan som de glider gennem vandet. Efter ca. 50 min er det tid til at svømme mod overfladen igen og efter vores safety stop på 5 meter kravler vi ombord på den lille båd igen inden turen går tilbage til Akumal strand for at hente nye iltflasker til dagens andet dyk. Inden vi skal ud på havet igen slapper vi af i vandkanten og får snakket første dyk igennem mens vi ser på det mylder af liv der er omkring dykkercenteret. Endelig er det tid til dyk nummer 2, op i båden igen og denne gang er vi kun 5 afsted inkl. Dykkerinstruktør. Vel ude på det åbne hav gør vi os igen klar til at rulle ned i de blå bølger, her er sigtbarheden lidt kortere men hvilke dyk der venter os, ikke mindre en 8 havskildpadder møder vi på vores tur og 2 af dem svømmer så tæt på os at vi må ligge helt stille for ikke at bumpe ind i dem. Det bliver også til en flot stor hummer/krebs og en pæn stor Barracuda der gemmer sig inde i et stenfremspring. Hvor er livet under vandet fantastisk! Da vi igen kommer op til overfladen er vi drevet så langt væk med strømmen at båden ikke kan se os og det tager mange lange minutter med fløjten, viften med finner og signal rør inden at den endelig sætter kurs mod os for at samle os op. Alle tog det roligt og der blev joket med at det blev lidt af en lang svømmetur hvis vi selv skulle få os i land. Vel inde på land igen hjælp vi til med at tømme båden for udstyr og fik set kameraoptagelserne som de havde optaget på første dyk. Prisen for en kopi var kr. 500,- så den sprang vi let og elegant hen over og havde fuld tillid til vores egne billeder og video. Mens vi ventede på at blive kørt tilbage på hotellet nyder vi en cola på stranden hvilke er tiltrængt da man bliver noget tør i munden af at indånde den komprimerede luft på flaske.

Hjemme igen mødes vi med de andre på værelserne så vi kan skifte inden vi alle i samlet flok drager mod frokostbuffeten for at få stillet vores sult. Herefter lavede alle hvad de mest havde lyst til, Neline tog i træningscenter, Emma & Philip slappede af på værelset ligesom Karina og Tonny fik importeret alle de forskellige billeder og film der var taget på turen.

Dagens aftensmad skal indtages i Sian Kaan afdelingen på den anden side af hovedvejen, det er første gang vi er derovre. Restauranten ligger fint i glas ud til en oplyst pool og vi bliver taget imod med champagne til alle. Som de andre dage kan man vælge en 4-retters menu ud fra alacarte kortet men som Emma siger, ”bare jeg kunne vælge en rugbrødmad med skinkesalat”. Det er sjovt som når man er derhjemme ønsker sig at kunne spise ude alle dage og så når man kan, bare ønsker sig tilbage til det vante derhjemmefra. Vel tilbage på værelserne finder vi ud af at selvom vi liger er kørt forbi receptionen har vi overset at der er gået ild i restauranten som ligger lige ved siden af og som er der vi spiser morgenmand og frokost. Det bliver spændende hvilke syn der møder os i morgen tidlig når vi skal spise og senere tjekke ud.



Dag 6.

Mexico 2018 Posted on Sat, July 14, 2018 05:10:41

Så skal vi atter på tur igen. Denne gang går turen til Dos Ojos som er underjordiske grotter hvor der er 2 jordhuller forbundet med hinanden som Tonny, Neline og Emma skal dykke igennem mens Philip og Karina snorkler rundt. Vi starter med et dyk der varer ca. 45 min hvor vi dykker gennem de snævre huler med drypsten.

Philip og Karina starter i den første hule. Her er vandet helt klart og fra loftet hænger der drypsten og skaber flotte formationer og små fisk er meget nysgerrige på hvem vi er. Dog er der rigtig mange myg som er lidt for sultne efter især Philip. Vi går over i den anden hule som skulle være flottere men vi syntes dog ikke der er den helt store forskel og her er der igen rigtig mange myg, så vi opgiver og går tilbage til bilen. Her kommer de andre tilbage efter første dyk. Neline har dog fået smerter i det ene øre så hun trækker sig fra 2 dyk.

Andet dyk var så fantastisk som første og ikke spor så skræmmende som man skulle forstille sig af et grottedyk. Sjovt som lyskeglen fra lommelygten spiller hen over formationerne og oplyser vejen frem man bliver helt betaget. Midt i andet dyk gør vi holdt i en hule med hul i loftet og her hænger der rigtig mange flagermus ned fra loftet (to the BatCave ?) Gennem hullet kommer der også et par fugle og flyver rundt i grotten, de er en slags svaler. Vi dykker videre og nyder mørket og stilheden kun afbrudt af ens eget åndedrag og boblerne derfra. Ved dykkets afslutning op fra dybet mod nedgange i grotten får vandet et fantastisk lys spil. Fantastisk smukt!

Så går turen hjem og vi går direkte til frokostbuffeten. Utrolig så sulten man altid bliver efter man har været i vandet. Vi tager herefter tilbage og får noget tørt tøj på og så går turen mod delfinerne igen. Vi må altså have de billeder og vi lukker øjnene og køber dem alle sammen. Fantastisk minde som man jo gerne vil have på billeder. Vi får billederne brændt ned på en cd. Dog har vores computer vi har med ikke cd i sig og vi spørger om de evt. kan ligge det på vores usb stik med det kan de desværre ikke men vi kan spørge i receptionen. Tilbage dertil hvor de desværre heller ikke kan hjælpe men han har ringet til delfincenteret og vi kan bare komme tilbage så vil de sende det til os på mail…. Tilbage igen hvor vi har fået navnet på ham den anden havde talt med men han henviser nu pludselig til chefen og da Tonny spørge igen om de dog ikke kan lægge de ind på usb stik er der pludselig ingen problemer… amen altså… og behøver vi nævne at det er 32 grader og der bare er langt mellem det hele her så det er hele tiden frem og tilbage, og skifte fra den ene til den anden af de små golfvogne for at komme rundt. Nå men nu er de her og vi jubler.

Så er det vist også tid til en tur i poolen. Der er kommet mange nye især børn så vi beslutter os for at prøve voksenpoolen der ikke har adgang for børn. Philip er ikke med da han gerne bare ville slappe af på værelset så det kan sagtens lade sige gøre. den er lidt mindre end den anden men ligger så man kan ligge på kanten af den med udsigt til havet så her er vi med en dejlig drinks i hånden inden turen går hjem i bad og gøre os klar til aftensmad. I dag har vi valgt at prøve en brasiliansk restaurant hvor de kommer rundt med kødet på store spyd og står ved dit bord og skær det til dig. Lækker mad, god stemning og alt i alt en rigtig dejlig dag.



Dag 5.

Mexico 2018 Posted on Fri, July 13, 2018 05:04:17

Der er vist nogle der er blevet solskoldede men hvorfor lytte til deres mor ang. mængden af solcreme…

Nå men i hvert fald skal vi efter morgenmad ud og bade med delfinerne. Noget især Karina har glædet sig meget til. Vi bliver udstyret med redningsveste og så er det ned i deres bassin… Wauu et dyr… først svømmer den lidt frem og tilbage og vi får lov at røre ved dem. Deres skind føles læderagtig og nærmest gummiagtig. Vi skal en efter en lidt ud i bassinet hvor den kommer og kysser os på kinden og vi får lov at kysse den, hvorefter man siger goddag med at holde i finnerne. Så skal vi svømme over i den anden ende af bassinet hvor den kommer og henter dig mens du holder i finnerne trækker den dig tilbage igen. Vi får lov at lave lidt andre ting med dem og får uddelt masker så vi kan se dem under vandet også. Det er alle pengene værd og vi får an lang forklaring om hvad de gør for delfinerne og om de respektere deres levemåder selvom de er i fangenskab. Den eneste lille øv ting er at man ikke må fotografere mens, som er fuldt forståeligt og de har selvfølgelig sørget for både en kameramand og en der filmer men. og her kommer det så. de vil have som minimum 800 kr. for 8 billeder. Og det vil vi altså ikke give… dog lidt i en tænkeboks over det stadig for det var godt nok en oplevelse man gerne ville have billeder af, men nu må vi se hvad vi kan forhandle os frem til med dem. efter denne fantastiske oplevelse tager vi hjem på værelserne, Neline og Philip tager i fitnesscenteret og vi andre flader ud. Efter alle er tilbage og har været i et tiltrængt bad tager vi en tur rundt på resortet med golfbilerne over i deres kasinoafdeling hvor der også ligger lidt souvenirer forretninger som vi oser lidt rundt i. Her fornemmer man rigtig Mexico med små huse der er lavet som butikker i gule, røde og blå farver. Her er så alt hvad man kan tænke sig af souvenirer ting dog finder Karina mexicanske julekugler til juletræet der er lavet af keramik så nu er der også et minde på juletræet herfra.

Hjemme igen er det tid til en tur i poolen for nogle af os mens andre slapper af på værelserne inden vi skal klæde os fint på til aftenens besøg på hotellets gourmetrestaurant der har dresskode. En lille tur i golfvognene til Coba afdelingen hvor restauranten ligger og ind i det afkølede lokale, puha der er dejligt når nu man skal havde lange bukser på. 4 retter senere og med meget fyldte maver og en oplevelse rigere sidder vi igen i de hvide vogne med næsen vendt mod den bløde seng og de dejlige puder. I morgen står det på grottedyk ?



Dag 4.

Mexico 2018 Posted on Thu, July 12, 2018 14:38:42

De gamle vågnede halv seks og blev enige om at gå ned og se solopgangen på stranden. Det tager lidt tid for kroppen at vænne sig til de 7 timer der er i tidsforskel med Danmark. Emma havde samme udfordring og sluttede sig til os. Vi var dog ikke de eneste der havde fået den ide, flere andre havde også slået sig ned på solsengene i sandet og ventede på de første stråler på en ny dag. Morgenfriske går vi tilbage til hotelværelserne for at se om de sidste 2 er stået op så vi kan tage op til morgenbuffet. Dagen i dag er dasedag, ingenting på programmet så efter morgenmaden er det på med badetøjet og ned på solsengene efter der er blevet påført behørige mængder af solcreme. Dagens pool DJ overrasker os igen i dag ved at havde en formidabel playliste af hele 3 musikstykker. Efter mange timers iblødsætning og boldspil i poolen indtages frokosten i hovedbygningen. Der er rigtig kraft på solen i dag så efter frokost er der solbadningspause med afslapning på værelset, hvilket viste sig at være held da himlen pludselig åbner sig med torden, blæst og rigtig, rigtig meget nedbør. Tiden inden aftensmad bliver brugt på kortspil, film og telefoner. Aftens restaurant ligger næsten lige ved siden af vores værelser og er Italiensk så efter en 5 minutters gåtur er vi der. Der bliver bestilt forret, hovedret og dessert til alle. Det er underligt at gå ud og spise uden at skulle betale når man rejser sig og skal gå, det kunne man godt vænne sig til ? Godt mætte med fyldte maver og trætte unge mennesker går vi den korte tur hjem inden hoved ligger sig på puden.



Dag 3.

Mexico 2018 Posted on Wed, July 11, 2018 13:08:12

Uden brug af vækkeure var vi alle klar med pakkede tasker til dagens tur ud og snorkle ved Akumal Bay. Inden afhentningen kl. 9 ved hotellets lobby fik vi spist morgenmad og febrilsk løbet rundt for at få håndklæder med til turen dog uden held da hotellet ikke fik friske før, efter vi var kørt. Nå, men skidt med det, for en mindre formue kunne vi låne nogle fra dykkercenteret, så sådanne måtte det bare være. Køreturen derhen gik problemfrit og sikke en beliggenhed. Hold da op en udsigt, meget meget flot. Efter vi havde skiftet til svømmetøj gik turen ned til vandet sammen med 2 andre og en guide. Turen ud med båd tog kun nogle minutter, så iført redningsvest og dykkermaske dumpede vi i vandet fra båden med det store ønske om at se en havskildpadde! Vi skulle følge guiden og efter ca. 10 min. søgen så vi alle vores første havskildpadde, den kom op fra dens opholdssted for at trække luft lige foran Karinas hoved inden den yndefuldt igen dykke ned igen. Vi svømmede videre for at se om vi kunne være heldige at se en mere og YES!! Et par minutter senere kom en større forbi som vi fulgte mens den svømmede ud mod dybere vand indtil vi blev kaldt tilbage af vores guide. Lige inden vi skulle op i båden igen for at blive fragtet ind, støtte vi på en stime af blæksprutter der lå som perle på en snor og kiggede på os. De er fascinerende og ligner små rumskibe. Vel tilbage på land fik vi skiftet og efter et kort stop hos den lokale købmand gik turen så tilbage til hotellet hvor resten af eftermiddagen skulle bruges ved poolen mens sol bragede ned for en skyfri himmel. Ved 5-tiden blev det overskyet og vi trak os tilbage på værelserne for at slappe af og tage bad. I dag har vi bestilt bord på Mashua som skulle være en blanding af Japansk og Peruvian madlavning (meget spændende). Menukortet var ikke det helt spændende men vi bestilte 3 retter hver. Første ret var Dim Sum som er indbagt friturestegt kød i jordbærsauce…….hmmmm sjov sammensætning men det smagte godt. Anden ret var nudler med svinkød og en dejlig kraftfuld suppe som også var god. Hovedretten var den møreste bøf med kartoffelkrokant og forskellige saucer til, mums den var god. Og som om vi ikke var mætte nu, kom han med dessertkortet (Neline fik sin helt egen 3 rettes veganske menu. De er meget søde og hjælpsomme. Der er 4 forskellige desserter at vælge imellem og vi bestiller en af hver, plus en ekstra så vi kan smage lidt af det hele. Så gik turen hjem igen i de berømte golfvogne og under dynerne. Sikke en dag med flere minder.



Dag 1-2.

Mexico 2018 Posted on Tue, July 10, 2018 04:22:46

Så kom dagen Tonny længe har ventet på… og selvfølgelig også os andre. vi flyver fra Kastrup til Zürich hvor vi har 1½ time inden flyet går videre til Cancun, Mexico 10½ times flyvning senere. Meget trætte efter den lange flyvning ankommer vi til Cancun hvor vi har aftalt med hotellet at de skal hente os. Ingen problemer med at finde bilen og der er næsten ingen mennesker i lufthavnen men klokken er også næsten 24 og jeg tror vi er det sidste fly der lander i dag. Vi er fremme efter 1 times kørsel med en super sød chauffør. Synet der møder os i receptionen kan næsten ikke beskrives. Aldrig har vi set så stor en lobby. Jeg vil gætte på der er omkring 25 meter til loftet med en kæmpe statue i midten. Her er alt hvad man kan ønske sig og så er det alt inklusivt. Minibar & snackbar der har åbent hele døgnet, 24 timers roomservice, egen butler der tilbyder at pakke ud for dig og stryge dit tøj…. Mon han kan være i kufferten hjem?? Vi sætter vores kufferter på værelserne og går mod snackbaren, lidt sultne er vi og klokken er jo også kun 2 om natten. Emma kommer pludselig farende og råber at der sidder en vaskebjørn og kigger på hende og ganske rigtigt, men er den nu på vej op i en affaldskurv for at finde noget. ja så fik vi da set det med.

Vi vågner dog tidligt og bliver kørt op til morgenmaden. Hotellet er så stort så der kører golfvogne rundt som små toge mellem de forskellige afdelinger af hotellet. Her kan bo omkring 2500 mennesker på en gang så det er delt op i 4 områder der hver har 4-5 pools. Morgenmad buffeten er lige så stor som en mindre Netto og dertil kommer så der hvor man kan sidde og spise og her er alt hvad du kunne tænke dig af mad!

Med fyldte maver er turen kommet til den store pool og drengene tager et smut i fitnesscenteret. Ved poolen er der alle former for aktiviteter med de mest energiske 2 unge fyre der fyrer den af med zumba, vand arobics, vandpolo & crazy games. Vi er dog (læs hunkøn) en del optaget af ham den ene der bare kan twerke (ryste numsen) og køre sin krop rundt som om han ingen led har i kroppen. Ganske underholdende. Ungerne er dog ikke til at lokke med til nogle af aktiviteterne men vi gamle er dog med til vand arobics. Ved frokosttid tager vi hjemad og får tørt tøj på inden vi bevæger os mod spisesalen. Igen en overflod af mad og desserter i alle afskygninger.

Vi tager derefter over til en anden afdeling af hotellet for at se deres bassin med delfiner man kan svømme med (mod betaling) og får booket os på til torsdag. Nøj det er noget Karina længe har ønsket.

Chaufførerne i golfvognene er rigtig gode til at skabe en rigtig god stemning. Musikken brager ud mens man bliver gejlet med på at synge og klappe så forestil jer sådan en golfvogn komme kørende med tossede turister der skråler med på div. Mexicanske sange…. Skide skægt.

Her er jo all inklusive så vi har fået smagt os lidt på diverse drinks som de også selv kommer og deler rundt. De er dog meget sirup søde så man har hurtigt fået nok.

Det sidste af eftermiddagen bliver brugt på afslapning på værelserne og de gamle tager en drink på stranden inden vi i samlet flok kl. 19 drager mod aftens spisested Tequila som ligger i afdelingen ved siden af. Endnu engang bliver turen tilbragt i de aktive golfvogne som lige til tiden får os smidt af ved restauranten, som ligger ud til vandet. Vi får bestilt drikke vare men tjeneren laver fis med pigerne og i stedet for iste servere han 2 stærke (her taler vi drinks med peber/tabasco) som ligner iste, dette får dem til et skære en grimasse som man sen glemmer ? Drinksene bliver byttet til de rigtige og mens vi spiser forret får vi live musik lige ved bordet, fremfør af en gruppe autentiske mexicanske musikere i fuldt dress (de må sved så meget!!). Vi er så trætte og mærkede af den lange rejsetid at vi ikke orker at spise dresseret og vi vælger derfor at tage hjemad for at få hvilet ud til vores snorkeltur i morgen kl. 9.



Rejseplan

Mexico 2018 Posted on Wed, July 04, 2018 14:30:45

Så går turen til Mexico som vi skal besøge for første gang. Vi skal være på østkysten og besøge 4 steder. Jeg tror nok der er nogen der glæder sig!

Akumal.
Hotel: Grand Bahia Princip Akumal
Link:https://www.bahia-principe.com/en/resorts-in-riviera-maya/resort-akumal/

Playa Del Carmel.
Hotel: Hotel Pelicano Inn
Link:https://da.hotels.com/ho358062/hotel-pelicano-inn-playa-del-carmen-mexico/

Isla Mujeres.
Hotel: Ixchel Beach Hotel
Link: http://www.ixchelbeachhotel.com/default-en.html

Cancun.
Hotel: Hotel NYX Cancun
Link: http://www.nyxcancun.com/