Ok kan vi tage sengene med hjem også. Når man ligger sig i dem synker man ned bland puder og det lækreste sengelinned jeg nogensinde har sovet i. og lidt romantiske var vi også da vi ikke trak gardinerne for men bare lå arm i arm og nød udsigten med hele byen som et stort levende maleri mens øjenlågene stille lukkede i og blev vækket af solen der stod op over byen der aldrig sover. Nøøøj en morgenmadsbuffet der er foran os. Jeg kan simpelhent slet ikke beskrive hvor tiltrængt det er især for mig da jeg jo ikke kan tåle mælk eller smør og alle de steder vi har været har jeg levet af ristet toastbrød med jordbær marmelade, æg og vandmelon. Her er ALT. Vi spiser alle så meget så det faktisk er helt flovt men hvad pokker. Efter morgenmaden får vi bestilt 2 taxier til weekendmarked. Efter 1½ time har de unge dog fået nok, helt forståligt for her er 37 grader og efter is, vand, is, vand og atter is tager de en taxi hjem mens vi bliver og kigger lidt mere rundt. Vi bestiller også lidt frokost men da det kommer er der hår i maden og det bliver pænt sendt retur og her må vi også give op og finde en taxi hjem. Det er dog ikke helt så let for trafikken er tættere i centrum nu og der er ingen der gider kører os hjem nu. Efter 12-14 forespørgsler er der endelig gevinst og vi nyder air konditionen i bilen. Hjemme spiser vi lidt frokost på hotellet som desværre ikke hænger sammen med alt den anden luksus. puha må vi nok sige. Vel genforenet med Emma og Philip er det tid til at få afprøvet hotellets pool, så det er på med badetøjet og de hvide frotte slippers og ned på 6 sal og bade. Poolen er dejlig stor 25 meter lang men alle solstole er optaget så vi må tage os til takke med et par almindelige stole, men vi er her jo også for at være i vandet så det betyder ikke så meget. Solen står højt på himlen i dag så det er dejligt lige at blive afkølet, og efter badning sætter Emma og Tonny sig ud på værelsets altan og slikker lidt ekstra solskin med højt musik i hørebøfferne. Neline og Markus har brugt eftermiddagen på en sejltur på klongerne (bifloder der udspringer fra floden gennem Bangkok) og de tager sig også hurtigt en dukkert i poolen da de kommer hjem. Ved 19:30 tiden prajer vi en taxa for at bruge lidt tid i storcenteret Siam Paragon som ikke ligger så langt fra MBK og en del andre centre. Dette center er så den centrale modsætning til MBK, her findes kun de dyreste mærkevare (hvis man lige ser bort fra Zara og H&M) og foruden tøj kan man købe alverdens luksusbiler som McLaren, Lamborghini, Rolles Royas, Aston Martin m.m. så mens Emma og Karina kigger på tøj, går Philip og Tonny rundt og savler over de fede biler. Tonny får dog gjort sit første indkøb hernede inden turen går til stueetagen for at få aftensmad og endnu en opfyldning af Dunkin’ Donuts. Hjemturen foretages med Tuktuk som i dag bliver prajet uden problemer og viser sig at blive en fantastisk og sindssyg tur for fuld musik gennem Bangkoks gader i både modsat vejbane og over for ”taxa grønt” (rødt). Hjemme bliver der lavet the og kaffe samt guffet de hjembragt donuts mens der bliver set gyserfilm i fjernsynet. Life is good!