Endnu en afslapnings dag med intet på programmet, så vi starter morgen med et besøg på den samme morgencafé som de andre morgener. Vi bliver mødt med et smil for nu har vil sidde ved det samme bord og på de samme pladser alle gange vi har været her, men hvad kan man gøre når nu de laver så god morgenmad? Det bedste er at man kan få både kaffe og the som frappér (kolde/is) og det hjælper lidt med at holde kropstemparaturen nede. De sidste par dage har været meget varme så vi har hold et par siestaer sen eftermiddag i hotelværelsernes aircondition enten med en lille lur eller se tv/mobil. I dag husker vi at tage vores bade madrasser med ned til stranden og hvor er det lækkert at ligge i det blå vand på dem. Det bliver til flere timer af en blanding af havvand, solsenge og pool kun afbrudt af en stor portion nachos med det hele til frokost på solsengene, kan livet blive bedre (eller mere afslappet)? Efter dagens siesta og et par amerikanske film er det tid til aftensmad. Tonny har fundet en lokal restaurant ved navn Rubens på Tripadvisor som har fået rigtig gode anmeldelser. Stedet er meget småt og autentisk og man sidder på plasticstole som ved gadekøknerne fra vores Thailandsture. Ejeren selv pryder forsiden af menukortet og er i det bedste humør, han pjatter og laver sjov og det giver en dejlig stemning. Her er virkeligt billigt og vi får valgt nogle autentiske retter som vi skal sætte tænderne i. Varmen er dog ved at sætte sine spor og nogle har lidt svært ved at finde appetitten frem men Tonny og Neline får bugt med deres super Burittos og vi går alle meget mætte derfra. Pengene hernede har det med at forsvinde hurtigere end man kan nå at sige pesos, så turen hjem går endnu engang forbi hæveautomaterne så der kan komme lidt penge i lommen. Som en sidste snack gør vi hold ved gaden ned til hotellet for at købe et par Maquasitas med banan og karamel (en slags pandekage af isvaffeldej), igen til Tonny og Neline (hvor gør de af det?).