Der er vist nogle der er blevet solskoldede men hvorfor lytte til deres mor ang. mængden af solcreme…

Nå men i hvert fald skal vi efter morgenmad ud og bade med delfinerne. Noget især Karina har glædet sig meget til. Vi bliver udstyret med redningsveste og så er det ned i deres bassin… Wauu et dyr… først svømmer den lidt frem og tilbage og vi får lov at røre ved dem. Deres skind føles læderagtig og nærmest gummiagtig. Vi skal en efter en lidt ud i bassinet hvor den kommer og kysser os på kinden og vi får lov at kysse den, hvorefter man siger goddag med at holde i finnerne. Så skal vi svømme over i den anden ende af bassinet hvor den kommer og henter dig mens du holder i finnerne trækker den dig tilbage igen. Vi får lov at lave lidt andre ting med dem og får uddelt masker så vi kan se dem under vandet også. Det er alle pengene værd og vi får an lang forklaring om hvad de gør for delfinerne og om de respektere deres levemåder selvom de er i fangenskab. Den eneste lille øv ting er at man ikke må fotografere mens, som er fuldt forståeligt og de har selvfølgelig sørget for både en kameramand og en der filmer men. og her kommer det så. de vil have som minimum 800 kr. for 8 billeder. Og det vil vi altså ikke give… dog lidt i en tænkeboks over det stadig for det var godt nok en oplevelse man gerne ville have billeder af, men nu må vi se hvad vi kan forhandle os frem til med dem. efter denne fantastiske oplevelse tager vi hjem på værelserne, Neline og Philip tager i fitnesscenteret og vi andre flader ud. Efter alle er tilbage og har været i et tiltrængt bad tager vi en tur rundt på resortet med golfbilerne over i deres kasinoafdeling hvor der også ligger lidt souvenirer forretninger som vi oser lidt rundt i. Her fornemmer man rigtig Mexico med små huse der er lavet som butikker i gule, røde og blå farver. Her er så alt hvad man kan tænke sig af souvenirer ting dog finder Karina mexicanske julekugler til juletræet der er lavet af keramik så nu er der også et minde på juletræet herfra.

Hjemme igen er det tid til en tur i poolen for nogle af os mens andre slapper af på værelserne inden vi skal klæde os fint på til aftenens besøg på hotellets gourmetrestaurant der har dresskode. En lille tur i golfvognene til Coba afdelingen hvor restauranten ligger og ind i det afkølede lokale, puha der er dejligt når nu man skal havde lange bukser på. 4 retter senere og med meget fyldte maver og en oplevelse rigere sidder vi igen i de hvide vogne med næsen vendt mod den bløde seng og de dejlige puder. I morgen står det på grottedyk ?