Så skal vi atter på tur igen. Denne gang går turen til Dos Ojos som er underjordiske grotter hvor der er 2 jordhuller forbundet med hinanden som Tonny, Neline og Emma skal dykke igennem mens Philip og Karina snorkler rundt. Vi starter med et dyk der varer ca. 45 min hvor vi dykker gennem de snævre huler med drypsten.

Philip og Karina starter i den første hule. Her er vandet helt klart og fra loftet hænger der drypsten og skaber flotte formationer og små fisk er meget nysgerrige på hvem vi er. Dog er der rigtig mange myg som er lidt for sultne efter især Philip. Vi går over i den anden hule som skulle være flottere men vi syntes dog ikke der er den helt store forskel og her er der igen rigtig mange myg, så vi opgiver og går tilbage til bilen. Her kommer de andre tilbage efter første dyk. Neline har dog fået smerter i det ene øre så hun trækker sig fra 2 dyk.

Andet dyk var så fantastisk som første og ikke spor så skræmmende som man skulle forstille sig af et grottedyk. Sjovt som lyskeglen fra lommelygten spiller hen over formationerne og oplyser vejen frem man bliver helt betaget. Midt i andet dyk gør vi holdt i en hule med hul i loftet og her hænger der rigtig mange flagermus ned fra loftet (to the BatCave ?) Gennem hullet kommer der også et par fugle og flyver rundt i grotten, de er en slags svaler. Vi dykker videre og nyder mørket og stilheden kun afbrudt af ens eget åndedrag og boblerne derfra. Ved dykkets afslutning op fra dybet mod nedgange i grotten får vandet et fantastisk lys spil. Fantastisk smukt!

Så går turen hjem og vi går direkte til frokostbuffeten. Utrolig så sulten man altid bliver efter man har været i vandet. Vi tager herefter tilbage og får noget tørt tøj på og så går turen mod delfinerne igen. Vi må altså have de billeder og vi lukker øjnene og køber dem alle sammen. Fantastisk minde som man jo gerne vil have på billeder. Vi får billederne brændt ned på en cd. Dog har vores computer vi har med ikke cd i sig og vi spørger om de evt. kan ligge det på vores usb stik med det kan de desværre ikke men vi kan spørge i receptionen. Tilbage dertil hvor de desværre heller ikke kan hjælpe men han har ringet til delfincenteret og vi kan bare komme tilbage så vil de sende det til os på mail…. Tilbage igen hvor vi har fået navnet på ham den anden havde talt med men han henviser nu pludselig til chefen og da Tonny spørge igen om de dog ikke kan lægge de ind på usb stik er der pludselig ingen problemer… amen altså… og behøver vi nævne at det er 32 grader og der bare er langt mellem det hele her så det er hele tiden frem og tilbage, og skifte fra den ene til den anden af de små golfvogne for at komme rundt. Nå men nu er de her og vi jubler.

Så er det vist også tid til en tur i poolen. Der er kommet mange nye især børn så vi beslutter os for at prøve voksenpoolen der ikke har adgang for børn. Philip er ikke med da han gerne bare ville slappe af på værelset så det kan sagtens lade sige gøre. den er lidt mindre end den anden men ligger så man kan ligge på kanten af den med udsigt til havet så her er vi med en dejlig drinks i hånden inden turen går hjem i bad og gøre os klar til aftensmad. I dag har vi valgt at prøve en brasiliansk restaurant hvor de kommer rundt med kødet på store spyd og står ved dit bord og skær det til dig. Lækker mad, god stemning og alt i alt en rigtig dejlig dag.