Det er godt nok ikke længe vi får lov at sove i dag, for der er nogle piger der er sultne. Klokken er 8.10 og Karina er slet ikke vågnet. 8.30 er vi på vej ned til morgenmad som er inkluderet i vores ophold her og dejligt igen at have stor buffet at vælge imellem. Så er det tid til at afprøve poolen, dog skal vi lige spille en gang volleyball på stranden og lige som vi er færdige kommer der en hel flok der syntes vi skal være med i endnu et sæt. Behøver vi sige hvor varmt det er at spille i denne hede og så i sandet. Så er der dømt afkøling i poolen og her kommer Karina også ned til os. Boble boble, virkelig skønt. Ved frokosttid spiser vi her på hotellet og efterfølgende deler vi os lidt op. Nogle soler sig videre og andre tager et bad og spiller kort. Philip vil dog gerne ned og spille fodbold på stranden med andre for hotellet og får logget Tonny med. Hvorfor spørger jeg bare? Hvorfor lader man sig logget til det i denne varme. Da de kommer op ligner de nogle der har stået under en bruser og de laver nærmest vandpytter efter sig hvor de går. Afkøling og i bad! Vi hviler os alle lidt inden vi vil en tur i et andet stormagasin der ligger ca. 2km fra hotellet. Da varmen er ved at slå os lidt ud nu, vælger vi at hører hvad det vil koste med en taxi. Han vil dog have 300 pesos (100 kr.) for at kører os derhen og vi takker pænt nej, og går over på den anden side af vejen og tager den lokale bus der så koster os 12 pesos pr. person ( 4 kr. )Centeret er dog ikke noget at råbe hurra for da det er under ombygning, så ombord på en bus tilbage igen dog med stop halvvejs i det center vi var i går. Her får vi alle shoppet lidt, selv Tonny er køber nogle meget flotte shorts med papegøjer på! Vi spiser aftensmad på en kopi af en amerikansk dinner fra 50’erne, burgere og milkshakes. Efter lidt småindkøb slutter vi af med at købe et par doughnuts til at tage med tilbage til hotellet som en snack inden vi går til køjs.