Fam. Gümoes Blog

Ej!! vi er altså blevet super i at sove længe. Måske fordi klokken passerede 00.30 før alle lå i deres seng. Der er mandagsmarked hvor vi starter dagen med at shoppe lidt og købe lidt frisk frugt. Neline og Emma køber kjoler og Emma køber flere sko. Da vi kommer hjem godt svedige må turen jo nok gå til stranden. Så efter en hurtig omklædning triller bilen stille ned mod vandet. Nede på stranden hopper ungerne hurtigt i, mens far bestiller væske. Det varer dog ikke længe før de kommer op igen, da der er frisk vandmelon som de hurtig for slupret i sig. Som sædvaneligt er Emma en rigtig vandhund og bliver længe i vandet mens vi andre får lidt sol, læser lidt blade og jumbobøgerne fra lejligheden bliver der også taget hul på. Da klokken runder 17.00 tager vi hjem da Emma har været for meget i solen og er blevet dårlig. Vi får os alle et dejligt varmt bad og slapper af med diverse ting, mens Emma får sig en lur. Da det så er ved at være aftensmadstid laver mor dejlige pandekager som vi spiser ude på altanen med stor fornøjelse. Og så kom synet vi aldrig havde troet vi skulle se, imens vi var hernede. Stille og roligt drypper store regndråber ned og Neline og Philip løber ned for at mærke det. Mørket spreder sig mens Philip og Neline løber ned for at spille bold og tonser rundt trods varmen. Det undre os derfor hvordan alle børnene kan holde ud at lege ude hver aften, men de er jo trods alt også vant til klimaet. Emma ligger og putter med en film i stuen, mens vi voksne får os en kop kaffe ude på altanen og endnu en gang nyder den smukke udsigt op til bjergene………

Så er vi atter klar til en strandtur, dog med ørepropper til de to frække. Vi har dog bare lige glemt at det er søndag og alle grækere også er på stranden. Vi finder dog 5 liggestole men der er ingen pladser i skyggen så det er bare på med ekstra solcreme. Dejligt er det dog at pjaske rundt. Vejret er blevet lidt køligere og det er helt dejligt. Selvom det er rart med solen, længdes vi dog hjem til lidt mere kolde forhold. Børnene syntes også her er lidt tomt, nu når alle de andre er rejst hjem. I dag har vi bestemt os for at vi vil spise aftensmad ude på en restaurant der hedder Crispy. Vi har spist der før og set de servere ovnbagt spagetti og den vil vi prøve og uhmm det er bare godt. Deres restauranter ligger ud til hovedgaden og hele byen summer og det er så dejlig bare at sidde og studere alle de folk der kommer forbi og manden i den store Mercedes der syntes han skal holde lige foran restauranten og er ved at bakke bilen lige ind i en motorcykle, så vores hjerter sidder helt oppe i halsen. Ja det kunne have været kønt. Der er absolut ingen trafikregler der gælder hernede og vil man frem, må man kører som dem ellers kommer man ingen vegne og det gælder alt fra parkeringer midt på gaden (bare man trykker på katastrofe blinket på) eller kører ensrettet. Efter lækker mad går vi en tur over i det lille tivoli som er her. Der er en gruppe børn ved at prøve at fange en bamse i sådan en automat der er på bakken med en krog der lukker sammen om bamsen. Efter utallige forsøg bliver de dog utålmodige og prøver at ryste hele automaten indtil en af dem kommer med et par pinde fra candyflossmaskinen og gennem en lille sprække får de fisket bamsen ud. Den var sku aldrig gået på Bakken. Hjemme igen ser pigerne en tøsefilm mens Philip og farmand flader ud i sengen med en film på fars computer.

Så står den atter på sent morgenmad. Klokken har passeret 11.30 og vi sidder til endnu en dag og nyder godt af det varme franskbrød fra bageren til kr. 7,-. I dag vil vi ud og finde magnetfeltet i bjergene. Vi er dog ikke helt sikre på hvor nøjagtig det er, så efter et par ture af forkerte veje, finder vi det dog. Lidt heldigt for Karina er også sikre på at denne vej er den forkerte og er ved at vende bilen, da Tonny insisterer på bare et sving mere op og vupti, der er det. De har skrevet på vejen stop og ja der stopper man så, slukker motoren og lader være med at hive håndbremsen. Lige så stille begynder bilen af sig selv at trille op af bjerget. Vi vil gerne hører hvis en af jer kan forklarer dette, da vi ikke helt selv kan finde en logisk forklaring. Vi kører videre op til old Paldelemos, som er en lille og meget gammel bjerglandsby som vi bare skal besøge. Så vi tager endnu en tur op i bjergene af de snoede veje og da vi ankommer, er Philip blevet kørersyg og kaster op. Heldigvis er der kildevand i haner alle steder, da det jo kommer ned fra bjergene, så vi får kølet ham lidt af og vasket i ansigtet. Den gamle by er blevet fint restaureret og er ikke så faldfærdigt som sidst vi var her og bygningerne er små bindingshuse og bare blevet så flotte. Vi går lidt rundt og besøger de små forretninger, inden vi finder byens lille torv med kirken og vores favorit restaurant og bestiller vores ”special dinner”. Det er langtidskogt oksekød i rødvin og tomatsauce med ris til og smager bare så godt. Det er vores lille tradition hernede, at vi skal derop og have denne ret. Nu vil børnene bare hjem og flade ud og den er vi med på. Vi sidder nu på terrassen og nyder en kop kaffe, Philip og Emma spiller bold nede på vejen og Neline slapper af da hun faldt på stentrappen ned og slog ryggen. Ja klokken har nu også rundet 21. Aftens rundes af med at pigerne ser en tøssefilm i flimmeren og drengene sidder på altanen og ser en actionfilm på computeren.

Så er der 2 børn med dumme øre og en stor, med ondt i maven, så i dag bliver der ingen strandtur. Vi tager derimod bilen og kører en lille ½ times kørsel syd på, hvor Karina har set et sted, hvor hun gerne vil hen sidst vi var her. Man holder langs motorvejen på en lille rasteplads hvor der er en tunnel over til den anden side, hvor der løber en flod med lang hængebor over og der lægger også et lille kloster. Under vejen er der en tunnel, hvor der er små butikker og Philip og Emma køber begge nogle små vandfortæner. På vej hjem kører vi fra motorvejen af en afkørsel vi ikke ved hvor bringer os hen. Det er dog med vilje, da det er sådan vi har opdaget andre små steder hernede og den bringer os ned igennem landbruget med kæmpe solsikkemarker der står i fuld flor og majsmarker. Vi får pludselig øje på en stor storkerede hvor der sidder mor, far og 2 unger. Længere fremme, af de snoede veje, møder vi et hus hvor hele facaden er af muslinger lavet i forskellige mønstre. Ja så bliver sådanne nogle små afstikkere sjove. Hjemme igen har vi taget pizza med som vi nyder på terrassen. Ved 18.00 tiden drager vi atter mod Katerini by, så Neline kan få shoppet. Det er dog ikke altid lige sjovt da jeg tror vi nu har besøgt over 40 skoforretninger men Tonnys tålmodighed er super, da han har fundet et nyt spil på sin mobil og Philip og Emma bliver udstyret med småmønter til at købe grillede majskolber og vand for. Vi har aftalt med Michael og co. At vi skal mødes på iscaffeen ved 22.30 tiden da de rejser hjem i morgen. Ja i læste 22.30 men vi spiser altså morgenmad 10.30 så vi er også længe oppe. Det bliver en super hyggelig afslutning på dagen da børnene også nyder godt af hinandens selskab.

Okay hvad er det lige der sker. Vi er lige gået i seng da vores havemøbler pludselig rutscher rundt på altanen. Vi havde godt lagt mærke til det var blæst lidt op, men som natten skrider frem, tager vinden til og nu lægger alle børn hos os, da det lyder som en skrækfilm udenfor. Oven på os er der solterrasser med havemøbler, som også bliver væltet rundt og da Karina har været ude 2 gange for at redde tøj og rejse stole op, opgiver hun. Neline og Emma kryber sammen hos Neline og Philip bliver hos os, som dog falder i søvn og lægger og sparker karina i søvne og spørger om de skal spille bold. Behøver jeg sige at det ikke bliver til meget søvn den nat. Kan dog heller ikke lade være med at tænke på om Tonny og Neline har forstyrret guderne og det er deres måde at hævne sig på. Da solen står op er der dog den flotteste udsigt over bjergene og ned langs kysten. Det er også blevet et par grader koldere og vinden er dejlig frisk så vi vælger at tage ind til Katerini by og shoppe. Det bliver dog ikke til så meget, da der er siesta klokken 14.00 .Vi tager til mylos strand og får en dukkert og is. Senere efter afslapning i lejligheden tager vi en tur til torvet i Litochoro og shopper lidt i deres forretninger og Karina får købt flere af sine sølvrammer til samlingen og Neline og Emma køber fingerringe. Jørgen er nu rejst til Danmark da han går og skranter lidt og gerne ville hjem og tjekkes, så vi fik sagt farvel til ham i går og har lånt hans usb stik med internet så nu bliver der dagbog hver dag at læse for jer.

FARRRRR FARRRRR Philip vågnede 4.37 med maridt. Emma var så sød at putte med ham men så kan far jo ligeså godt stå op for kl. 5 skal Neline og far afsted mod Olympus bjerget og at se om de kan nå toppen. Det er helt mørkt udenfor men mens vi køre op af bjerget mod vejens ende og starten af vandrestien ser vi solen stå op ud over vandet. Vi vil se om vi kan nå helt op på toppen 2917 meter, 11.6 km stejlt op og det samme ned igen… Det bliver en lang tur. Heldigvis er der 6.5 km oppe et refuge (2100m)hvor man kan overnatte og få mad så efter 2 timer og 20 min sætter vi os med the, cacao og fanskbrød med ost, honning og marmelade. Mums. Solen har fået godt fat nu men heldigvis er der en brise som køler den lidt ned. Stien videre ændre sig hurtig fra svær fremkommelig skovsti til svær fremkommelig stensti, vi er nemlig nu over den højde hvor træer ikke kan gro. Til at starte med kunne man mærke hjertets slag op i halsen og videre til tindingen men efterhånden som man havde gået i så mange timer opad fandt det et mildere tempo og ubehaget forsvandt. Men sikke en natur! startende med flot skovlandskab som langsomt jo højre vi kom op ændrede sig til barsk gold stenlandskab og med en vind der blæser så stærk, at Neline måtte tage sin langærmede trøje på, for ikke at fryse. Toppen af Olympus når man fra en anden top ved navn Skala som er ca. 20 meter lavere og derfra foregår resten af turen med hjelm og reb, så Neline og farmand beslutter at de gerne vil være med på resten af ferien i stedet for at måske ende sine dage sammen med Zeus (og lad os med det samme sige at vi ikke var de eneste kyllinger der vendte om fra dette punkt). Mens opturen var hårdt for hjertet er nedturen hård for knæ og ankler. Men heldigvis kommer vi jo forbi refuge på vej ned også og der spiser vi en god gang spagetti bolognaise, hvilket gav god energi til den sidste 4 del af vores nedtur. Og hvilke energi Neline havde og slog 2.5 time af fars sidste tur der op. Hvor var det dog dejligt da bilen drejer ind på parkeringen foran huset og selv trapperne op til 2 sal klarer vi uden hjælp fra elevatoren. Sjovt da vi tager skoene af, vælter det ud med grus og vores tæer ligner nogle der aldrig er blevet vasket. Karina får hurtigt pakket badetøjet og vi drager mod mylos strand, hvor kæmpe bølger venter os. Syntes pludselig ikke vi er blevet så brune mere, da der lå et tykt lag støv over os. Neline fryser dog og ligner pludselig en alt farve har forladt så op med hende og sidde på læggestolene og bestille noget væske. Emma og Philip er dog ikke til at få op, da bølgerne er dejlig høje og sjove at blive væltet af men efter en lille time går turen dog hjem da der er 2 meget trætte mennesker. Karina laver dejlig lasagne, vi slapper af med film og slik og massage af ømme lægmuskler. Kaffen bliver indtaget på terrassen mens vi sidder og kigger op på toppen af bjerget og prøver at fatte at Neline og Tonny stod der oppe for et par timer siden.

Efter morgenmaden kører vi en tur ud for at finde en bikini til Emma og badedragt til Karina. I den første forretning er der dog den mest irriterende ekspedient der bliver ved med at tage tingene ud af hænderne på os. Hun viser os alt muligt andet men vi prøver at forklarer at vi gerne vil prøve det hun har taget fra os. Ok, you can try. Karina har fundet en badedragt men damen bliver ved med at tage den og da hun er inde i prøverummet giver Neline hende den som damen dog opdager. Hun henter så en anden ekspedient og mens Karina står og prøver åbner de prøverummet og begynder at sige en masse på græsk til hinanden vi ikke fatter. Karina beder Emma om at tage sit tøj på giver damen et møgfald og vi forlader forretningen. Ja, så mister man altså tålmodigheden. Vi finder dog aldrig en bikini Emma kan lide efter vi ´kun´ har været i samptlige butikker. Vi finder en lille bager hvor vi kan få pizzastykker og pølsehorn og fyldt væskedepoterne op. Så går turen til Mylos strand hvor en meget svedig familie køler af i vandet med Michael og co. Vi bliver der ikke så længe da vi skal til Jørgen i aften og skal have handlet ind til bjergturen i morgen. Klokken 19.45 bliver vi taget imod hos Jørgen til det store kyssegilde af Sofia og hendes søster. Vi bliver placeret på en lille altan alle 13 mennesker og der bliver serveret de dejligste små jordbærtærter, is og slik og man må ikke nøjes med en af hver. Philip når at spise 5 små magnum is. Jørgen fotografere til den store guldmedalje så nu er der da lidt at kigge på. Det er dejligt endelig at kunne sætte et ansigt på Sofia og søsteren Elisabeth nu når Jørgen har snakket så meget om dem. Da vi skal til at gå får vi resterne med og der bliver igen kysset til den store guldmedalje. Tro det eller ej men da vi kommer hjem meddeler børnene de er sultne og Karina bikser lidt mad sammen mens børnene flader ud på sofaen og ser film.

Puha Philip og Emma kan i så gå i seng igen. Klokken viser 6.30 Der nægter jeg altså at stå op. Ja 10.15 må vi så gå ind og vække dem igen da der er mandags marked i byen og vi ikke ved helt hvornår de lukker. Så vi får stillet vores sultne shoppegen os piger og Emma får købt sine første højhælede sko. Farmand mener dog at de er lige lovlig høje da hun nu kigger sin mor i øjnene. Men hvad ved han. Efter et par svedige ture rundt i marked går turen hjemad med skift til badetøj. Milos er blevet vores foretrukne strand da der er liggestole med servering og vandet dejligt rent uden søpindsvin. Vi mødes med Michael og co. og børnene hygger sig i vandet eller skal vi sige under. Mens vi lægger der og koger tikker en besked ind fra Jørgen at vi er inviteret hjem til ham og Sofia i morgen. Kæmpe ting da ingen af os har mødt hende, heller ikke Mikael og co. som dog har kendt Jørgen siden Mikael var barn. Så vi glæder os til at møde hende der får manden til at blive helt salig når han snakker om hende. Efter strandtur går turen hjem i bad og afslapning på terrassen. Aftensmaden må indtages ude i dag da vi ikke har købt andet en drikkevare og lidt chips. Vi startede med at køre op af bjerget til restauranten med udsigt over hele byen og en flok gæs i haven men her var lukket?? Gad vide om det kun har åbent i weekenden. Såi besluttede vi os at tage restauranten ved vandledningerne men da vi fik udleveret menukortet kunne man kun vælge det samme mad som vi efterhånden har fået så mange gange før, så vi rejste os og kørte ned på hovedgaden i byen for at prøve lykken. Vi havde egentlig sat os på en gang pizza men på vej derhen gik vi forbi en ny restaurant hvor man kunne få hjemmelavede burgere, shakes, vaffler m.m. og det lokkede en smule mere end pizza. Så burger blev det og nams det var godt og vi blev dejlig mætte. Vaffler og shakes må vi havde til gode til en anden dag!

NB. se om i kan finde fejlen på legetøjs billedet (er det mon en kopivare?) 🙂

I dag har de voksne besluttet at vi ikke skal på stranden, da vi trænger til en pause væk fra den stegende sol. Vi bevæger os derfor op i bjerget. En lille kørertur på 15 km der snor sig derop af. Nogle gange i 1 gear, da den stakkels lille bil, ikke kan trække mere. Vi vil op til de små kilder der løber ned af bjerget og efter utallige sving når vi frem. Til vores store overraskelse opdager vi, at ved parkeringen, lægger det smukkeste munkekloster som vi lige skal bese først. Vi finder den lille snoede sti og begiver os ned til den lille bæk med den fine træbro over. Vandet er ca. 3 grader men det skal dog ikke forhindre børnene i at konkurrere om, hvem der kan dykke der længst. Der er bare så flot og vandet er så rent og klart at man kan drikke det. Vi vælger dog at lade være, da alle afkøler tæerne deri. I vandet er der fyldt med haletudser og frøer. Vi hygger der i 1 times tid før turen går ned af igen. Dog med en kørersyg chauffør og en mere på bagsædet, så hjemme igen bliver der tanket op af væske og så lige på hoved i seng, mens de andre slapper af på sofaen. Friske igen bevæger vi os ned i byen for at spise en is. Der er bryllup i den lille kirke på torvet hvor samtlige børn er blevet udstyrer med truthorn, som åbenbart er en tradition her. Dog ikke noget der behøver blive indført i Danmark for sikke en larm. Vi har købt pizza vi laver derhjemme mens børnene hygger med en film med Jim Carey og de voksne nyder solnedgangen på terrassen.

Første dag med vækkeur…. Kl.8.00 så er det op, for vi skal på marked i Katerini. Vi følges med Anneke, hendes mor og Andreas og Camilla. Der er super varmt i dag og luften står helt stille og der er mange mennesker på markedet. Men holdt godt i gang af diverse kolde drikke lykkedes det os at komme igennem med en del gode handler! Emma og Neline fik købt kjoler og trøjer mens Philip og far var tålmodige. Undertøj er meget billigt hernede så der fyldt godt op på ungernes hylder. Der bliver købt god ind af jordbær, kirsebær, nektariner og oliven inden turen igen går hjemad med et sidste stop for indkøb til dagens frokost. Efter en lille siesta går turen mod stranden igen for at få kølet kroppen ned. Vi er ved at være helt habile snorklere og vi har set en del fisk, hvor de største var på mere en ½ meter. På stranden mødes vi igen med Mikaels familie og ungerne leger dejligt i vandet mens de voksne snakker og da vi tager hjem derfra aftaler vi at mødes til aftensmad ved vandt senere på aften. Jørgen kommer også med til middag på ved stranden på en restaurant vi var på for år tilbage. Meget hyggelig og lige ned til vandet hvor lokale lystfiskere står med deres fiskestænger og prøver at fange fisk i månens skær. Her er fuldmåne så den står i flot rosa helt rund på himlen, så der er højvande og det når næsten op på vejen. Aften sluttes af lidt længere ned af stranden på en Beach bar hvor ungerne får kirsebærsaft og de voksne Mojitos og Carib (øl fra Caribien med rørsukker), super hyggeligt.

NEJ det er altså mine kort…. klokken er 8.30 og Philip, har i løbet af natten, sneget sig ind til os og lægger nu og skælder ud i søvne så vi bliver vækket. Han kan dog ikke huske noget da vi ved morgenmaden spørger ham om hvad han har drømt. Vi pakker igen strandtaskerne og bevæger os mod Milos strand og indtager læggestolene. Philip og Emma har købt sig en gummibåd, som er dejlig at sidde i, mens vi andre snorkler efter muslinger og søstjernerne der bliver bragt tilbage til båden, så de kan studeres nærmere. Vi har dog lært af solskoldningerne så det bliver kun til et par timer på stranden, før turen går hjem i bad og afslapning på terrassen. Ved aftentiden tager vi igen ned til Katerini paralia, som dog er overfyldt med mennesker, da vi jo nærmer os weekenden. Pigerne får dog snoldet lidt. Neline køber ny bikini og Emma finder en sød trøje og en drømmefanger og Philip et Barcelona flag og en vollybold i skrigende farver. Hjem til LItochoro hvor vi mødes med Jørgen på iscafeen kl. 22 til en Caffee latte og brownie med is til Philip og Emma og så er dagen igen er ved at være slut.

Så går turen til Katarini Paralia som er strandpromenaden i nabobyen. Neline vil gerne ud og bruge nogle af hendes penge men til vores store ærgrelse, er vores gode skobutik lukket. Det skal dog ikke forhindre os i at ville støtte den græske økonomi og vi zig zagger forretningerne på strandpromenaden og inden længe, er vi godt belæsset med poser. Pause for her er bare varmt. Vi runder de 40 grader mellem bygningerne. Vi får øje på en forretning hvor man kan få manicure og inde i forretningen står akvarier, hvor man kan få `nusset` fødder og den er ungerne helt friske på, så mens små fisk spiser for sig på 3 børn der sidder med hver deres ben i akvariet, får mor og far en tiltrængt pause i skyggen. Sjov oplevelse. Efter en dejlig frokost og en tur i Lidl efter indkøb af drikkevarer og ingredienser til aftensmad, går turen hjemad, med skift til badetøj. Vi når en dukkert på Milos strand og en tur ud at købe en gummibåd til strandhygge i morgen, inden vi vender næsen hjemad til aftensmad på terrassen. Klokken 21.45 mødes vi med Jørgen på isbaren til lækre brownies med is. Tiden løber dog så hurtigt og før vi får set os om, er klokken passeret de 23.00 og 3 trætte børn lægger nu og sover og er de yndigste små englebasser.

Ahhh så er vi friske igen efter en god nats søvn. Morgenmaden bliver købt nede hos den lokale bager og rødderne så hvordan bagermesteren tog brød ud af ovnen og valgte både franskbrød, sukkerbrød og croissanter. Efter et veloverstået og overdådigt morgenmadsbuffet pakkede vi dykker og svømmetøj og kørte mod Milos strand. Så skyndte ungerne at puste luftmadrassen op og far pakkede dykkerbriller, snorkler og svømmefødder ud. Vandet er dejligt, omkring de 26 grader og man kan bare svømme rundt i timevis uden at blive kold. Vi har fået set 3 forskellige slags fisk uden at kunne nævne deres navne og en enkelt eremitkrebs. Det var helt de ja vu at komme ud og snorkle igen og dykker ned på havbunden, dejligt.

Senere kom Jørgen forbi som havde lommepenge med til børnene så nu er der endnu mere at snolde for.

Et par timer senere kom Michael og co og inden vi havde set os om, havde vi været på stranden i 7 timer og ja behøver vi sige at vi ligner 5 kogte krebs, selvom solcremen hedder faktor 50.

Efter et dejligt køligt bad hjemme igen, gik turen ned i byen og der var igen det lille tivoli med luftgynger og hoppeborg. Børnene lavede deres egne candifloss og aftensmaden var pitabrød med kebab og pomfritter i. Klokken har nu passeret 23.00 og vi sidder nu på terrassen med kolde øl og sodavand, let vind og 28 grader. Livet er da herligt

Biip Biip klokken er halv 3 og det er tid at stå op, gaaab det er lige tidligt nok. Frank kommer og henter os halv 4 for at kører os i lufthavnene som vi mod forventning finder gabende tom. Vi har checket ind hjemmefra så vi skal bare aflevere bagagen og så er det ud og købe noget morgenmad. Turen til Thessaloniki går denne gang over Wien i Østrig og de 2 flyveture stryger hurtigt forbi, med kun 40 minutters transfertid imellem flyene. Ved ankomst til Grækenland bliver vi afhentet af biludlejningsfirmaet efter at Tonny har ringet forkert 2 gange og snakket med nogle uforstående grækere der bestem ikke havde tænkt sig at afhente os i lufthavnen og bagefter leje deres bil ud i 2 uger. Men 3 gang er lykkens gang og vi får udleveret en splinter ny VW i hvid som skal bring os ud på eventyr de næste 2 uger.

Turen går så de 90 km mod syd til Litochoro hvor vi mødes med Jørgen ved indkørslen til byen og han viser os hvor vores lånte lejlighed er. Det er en dejlig stor lejlighed på 100m2 med altaner på 3 sider og udsigt både op mod toppen af Olympus bjerget og ned over Adriaterhavet. Vi beslutter os for at handle ind, når vi har pakket ud. Der bliver hældt godt op i indkøbsvognen med vandmelon, agurker, tomater, peber m.m. og en masse juice og sodavand. Vel tilbage laver vi en god gang frokost og slapper bagefter af med hver vores aktivitet, far i solen på terrassen, børnene ser film og mor får sig en velfortjent lur.

Klokken 20.00 henter Jørgen os og vi kører sammen ned til en lille fiskerestaurant ved strandbyen Leptokaria, i selskab med Mikael, Annike og deres 2 børn Camilla og Andreas, som er på Philip og Emmas alder, samt Annikes mor og Jørgens kusine. Her står menuen på blæksprutteringe, fisk, panerede squash, slovaki spyd, tzatziki, fetaost, græsk salat, rejer og børnefavoritten pomfritter.

Vi håber i morgen at vores kroppe har vænnet sig bedre til varmen for her er godt nok varmt. Det bliver helt efterår at komme hjem igen.

Sommerferien 2011 går i år til byen Litochoro i Grækenland. Byen ligger på den nordlige del af fastlandet op af Olympus bjergskråningen og ned mod vandet. Det er en mindre by på størrelse med vores egen og de eneste turister der kommer der er folk der skal bestige Olympusbjerget.

I år har vi ingen planer så den står på total afslapning og råhygge. Men vi regner med at bruge lidt tid på at gå på de lokale markeder og nyde nogle gode dage ved stranden.

Feriens sidste ski dag. Vejret er overskyet og det sner, så de minus 14 grader føles af mere. Hænder og hage bliver hurtig følelsesløse når man sidder i liften eller står ned af bakkerne. Så det er godt at man kan få varmen igen i de forskellige varmestuer i bare 5 minutter og så hoppe tilbage på pisterne. I dag bliver der øvet hop på FunParken og slalom med samlede ben ned af pisterne, vi er de rene skibumser efterhånden. Til frokost havde Karina lavet en masse bacon, æg og toastbrød nams, det var lækkert og veltrængt til de kolde kroppe. Hurtig ud på løjperne igen for at få de sidste ture med inden ski og støvler skal afleveres tilbage og lifterne lukker. Hjem og i et tiltrængt bad og smide alt skitøjet i vaskeposen og på med det rene almindelige tøj og normale sko. En underlig følelse at turen er ved at være over men jeg tror Karina glæder sig til at komme hjem til en normal hverdag og ikke bare være hyggemor i lejligheden mens vi andre stå på ski. Aften bliver brugt med hygge og X-factor og pakke de ting ned vi er færdige med og kan lægger ud i bilen. Så mangler vi bare en gang rengøring i morgen og så må vi se om den lille dyt vil starte og bringe os hjemad. Den ser ellers ud som om den er groet fast eller skal man rettere sige frosset fast.

Endnu en dag vågner vi op til super flot og klart vejr, men med klar himmel følger også en kold luft! -14 garder er der her i dalen og endnu koldere på toppen, så det er bare med at få pakket sig ordentlig ind og hive halstørklædet godt op om kinderne og ned med ski brillerne. Selv håret fryser til is. Nu har vi jo snart prøvet alle de pister her er på nær 2 sorte der gå omme på den anden side af bjerget men dem springer vi over til en anden god gang. Det bliver til 2 gange op på toppen fra soltorvet til den flotteste sol i orange der kigger over toppen før at hænderne må give op og skal varmes omkring en kop varm kakao i Vaffelstuen mens vi venter på at Karina kommer ned og møder os. Her om fredagen er der mulighed for at prøve hundeslædekørsel for den nette sum af svkr. 80,- pr/barn for 5 min. et fund! J Men så må man også gerne klappe hundene bagefter. Så far hopper op i receptionen og hæver penge så rødderne kan prøve. Op på slæden med dyreskindet og hold godt fast for hundene er ivrige og gir den fuld gas. Men at dømme ud fra børnenes ansigter er det alle pengene værd. Herefter tager Emma og Philip med Karina hjem mens Neline og far tager et par ture mere inden det går hjemad for at spise frokost. Inden vi tager ud på ski tager vi ekstra tøj på for at modstå kulden og styre lige over mod Funparken for at tage nogle hop og holde varmen. I dag er pisten på stortorvet åben til kl. 19 men så længe holder vi ikke i den kulde, kl. 16 gir vi op og tager hjem for at få varmen og gå en tur i ICA for at købe guf og is til fredagsslik. Meen hvad er det kl. er kun 18.30 da vi er færdig med aftensmaden og Karina er så dejlige at hun vil tage opvasken, så vi skynder os at hoppe i skitøjet og når lige 2 gange ned af den røde WorldCup pist inden den lukker. Fedt at stå her i mørket og næsten være de eneste på hele pisten.

Igen en dejlig klar dag meen temperaturen er faldet og viser minus 13 grader i dalen og endnu koldere på toppen. Vi starter på World Cup bakken men efter 2-3- ture er det dog for koldt for Philip og Emma, der kører hjem til mor og putter sig på sofaen med en bog og varm kakao. Hvad skulle vi da gøre uden hende? Farmand og Neline kører lidt off-pist og der er en flot udsigt, sådan som solen lyser de sneklædte bakker op (er dog lige forbi Vaffelstuen og få lidt varm kakao for at få følelsen i hænderne tilbage). Vi vælger dog også at trisse hjemad ved middagstid, her venter resten af familien med pakket svømmetøjet og vi drager mod boblebadet. Kr. 350,-. for 5 personer i deres lille svømmehal. Men de er godt givet ud, så de ømme muskler kan blive varmet lidt igennem. Efter sen frokost drager far, Neline og Philip atter ud i kulden, Emma bliver dog hjemme hos mor. Da pisterne lukker klokken 15.30 og der stadig er lys på banerne, tager vi vores kælke og kører de længste kælketure vi endnu har prøvet. Selv mor Karina skal lige prøve og det er super sjovt og der er fuld fart på ned af World Cup bakken. Det var dog hårdt når man skulle op af bakken igen, de kunne godt har stillet en snescooter til at trække os op. Mens Emma og Philip tager de sidste ture køber Neline og mor ind, inden turen går hjemad hvor vi skal havde turens mest usunde mens hyggeligste aftensmad ”vafler” og bagefter hygger med kortspil og fjernsyn.

Vågnede op til en dag hvor solen skinnede og blæsten havde lagt sig. Der er sindssygt flot og så langt øjet rækker, kan man se sneklædte bjerge med bjælkehytter. Det ligner næsten et kunstigt snelandskab man laver til jul. Vi spiser morgenmad, børnene skriver postkort til deres klasser og så er det ellers ud og nyde den nyfaldne sne. Vi starter på mormors bakke (ja det hedder den altså) og far filmer ungerne med videokameraet, mens de løber ned af bakken. Meeen man kan ikke både filme og holde øje med hvor man kører og pludselig ligger far der og kameraet flyver af sted. Sjovt nok har han lige sagt til børnene at de skal passe på de ikke falder nu de køre udenfor pisten og ja så lægger han der selv. Heldigvis skete der ikke noget, heller ikke med farmand men sjovt at se filmen bagefter… Efter frokost har vi booket 1½ time på snescootere. Philip er bag på vores guide Martin, Karina har Emma og Tonny kører med Neline bagpå. Hu hej hvor det går og der bliver ikke trykket særligt meget på bremsen. Vi kører gennem fyrtræsskoven og ender på en åben slette, hvor vi hver især får mulighed for at se hvor mange hestekræfter sådan en maskine har (600ccm og 60HK). Dog er der nogen steder 1 meter nyfalden sne og det er svært at dreje og stopper man op sidder man fast men vi klarer den alle og børnene syntes det er vild sjovt. Tilbage igen er det dog 3 meget forfrosne børn (der var varme i styr og ved fødderne til føreren) og vi skynder os hjem under dynerne med varm kakao og film. Tror vi hermed har produceret 3 motorbøller, så det skal ikke komme bag på os, hvis de en dag holder hjemme på parkeringspladsen på hver deres motorcykel.

Emma og Philip startede morgen med at spise flere forskellige slags morgenmads produkter som de har købt i ICA mens vi andre hygge os med the og boller. Det blæser lidt mere i dag men der er kun -1 grad så det er ok. I dag skiftes vi til at vælge ture så alle fik kørt der, hvor de syntes der er sjovest. Neline fik prøvet den sorte løjpe med farmand mens Emma og Philip kørte de lidt lettere pister (Philip prøvede dog den røde op til flere gang). Funparken med hop er også et stort hit og her blev der hoppet til den store guldmedalje med flere styrt til følge men endnu ingen brækkede eller afrevne lemmer. Efter frokost og endnu flere bakker afprøvet, ventede mor hjemme med vafler og flødeskum. Dog ikke det letteste projekt da der kun er en gammel bedstemor piskeris men efter ½ time og flere rugbrødsmotorer begyndte det da at ligne flødeskum. Ellers bruger Karina tiden på at læse bøger og servicere de forskellige der kigger ind forbi fordi man enten fryser, har slået sig eller bare er sur. Ja dejligt med sådanne teenager, man keder sig ikke. Kan snart skrive fredsmægler på visitkortet. Vejret har ikke lige været til pressefotografen, da det har sneet meget og billederne bliver temmelig uskarpe. Det er heller ikke mange timer vi har med solen. Den står først op omkring 9.30 og går ned igen 15.30 så vi læser bøger ser film eller spiller spil. Egentligt ret hyggeligt sådan at blive tvunget sammen og da hytten er ret lille, kan man ikke bare ”gå ind til sig selv”. Aften blev brug på en omgang PIXO med Karina som vinder og Philip og Emma på sukkertrip.

Friske og veludhvilet og med maverne fulde af croissanter og varm kakao, kan det ikke gå hurtigt nok med at komme i tøjet. Det er minus 2 grader men føles som 20, da fygesneen hvirvler rundt om os, så vi ligner eskimoer, godt pakket ind. Selv Philip som har fået næseblod har klaret det hele selv (Slet ikke opdaget det) da det er frosset til is Han havde dog ikke slået sig men bare det sædvanlige med ham og hans næse der altid skal lave næseblod på de mærkeligste tidspunkter (sidst i Tuk Tuk i Thailand). Vi starter vores første skitur på en lidt mindre bakke ud fra Skitorvet men det varede ikke længe, før at børnene syntes det blev for kedeligt og hoppede videre mod de større pister. Meget tid blev brug i Funparken hvor der en masse hop og udfordringer. Her blev også de første styrt lavet af farmand og Neline prøvede også at flytte nogle tønder med maven som var øverst på et af hoppene. Vi fik også alle prøvet Big Airbag med nogle flotte stunts, især Emma, der kom til at bremse for meget og endte i en stor sne sky lige under hoppet. Hun har dog lovet at prøve den igen så hun kan lave et lidt flottere hop. Frokosten blev indtaget i vores lejlighed, hvor Karina havde lavet varme pølsehorn og the. Ahhh dejligt med lidt varme og afslapning. Pisterne lukker kl. 15.30, fordi her bliver så hurtigt mørkt men vi nåede da at tage nogle gode skiture fra toppen af bjerget ned af de blå pister og se solen gå ned mellem bjergene. Vinden blæste helt vildt på toppen men forsvinder hurtigt når vi kommer lidt ned af bakken men godt skibriller er opfundet. Børnene har snoldet for lommepengene og sidder nu med hver deres læsebog og røde kinder.

Puha så nåede vi endelig frem efter en køretur der blev forlænget med 3 timer. Vi er nu officiel superkører på glatbane. Islag, fygesne og vejarbejde gjorde den 8 timers køretur til 11. Nogle steder kunne man slet ikke se kørebanen, så det var om at holde øjnene på vejen. Ja, der skal øjnene jo være men man bliver altså lidt betaget af snelandskabet, med de traditionelle svenske træhuse og klipper, hvor smeltevandet er løbet ned og frosset til is og hænger som store frosne vandfald.

Vi bor i en lille fin lejlighed midt mellem de to piste områder og dejligt man ikke skal ud og starte bilen for at køre op til pisterne. Efter vi havde fået pakket bilen ud skyndet vi os over og leje skiudstyr og købe liftkort. Da vi alle var lidt trætte efter den lange køretur besluttede vi os for at spise på Stötens restaurant. Neline bestilte madpandekager som dog kom med syltetøj og flødeskum så hun fik lidt af os andre. Vi sover alle i køjesenge inkl. mor og far, så der er lidt spejder over det hele. Vi har lejet ski og er klar til at våge os ud på pisterne i morgen. Karina kunne desværre ikke finde støvler, der var bredde nok, så hun agere fotograf som altid. Godt trætte lægger vi os alle i seng kl. 21.30

Tillykke med det nye hus til Frank & Linda. Glæder os til at se det.

Weekendmarked. Hov hvad skete der lige der, vi købte næsten ikke noget og her har alle gået og sparet for at shoppe igennem.

Nå men hele vores ferie blev planlagt, så vi kunne slutte ferien, en weekend i Bangkok. Det er der det store weekendmarked er, med 15.000 boder. Vi tager en taxi derud for der er langt. Vi bliver sat af i den ende hvor der er møbler og brugskunst og Karina er næsten ikke til at hive væk. Vi andre vil dog hellere se efter tøj. Philip får shoppet fodboldtøj, kasket og lyskæde. Neline køber 1 par sko og sengetæppe men pudebetræk og lys og Emma køber også sengetæppe med pudebetræk og lyskæde. Der er bare varmt men det er ikke kun os der sveder, for de lokale har smurt så meget babypuder i hoved, for at tage sveden, så de er helt hvide. Efter et par timers zig zag gennem de små smalle gyder, beslutter vi os for en gang fodmassage. (stakkels dem for vores tær stinker.) Farmand får en gammel mand der har prøvet at skjule sin bare isse med en lille paryk men desværre sætter han sig foran blæseren, der prøver at køle alle ned, med det resultat at parykken letter hver gang den rammer ham og det er svært at holdt masken. Selv de andre massører griner men han lægger ikke mærke til det selv. Vi får set små hundehvalpe der dog har fået bedre forhold, end da vi var her sidst. Pigerne får købt nogle kaninseler til Max, Mille og Molly. Sultne, finder vi en restaurant der har aircondition og vi får bestilt noget mad. Efter 20 minutter har vi modtaget 1 flaske vand. Vi prøver igen og modtager 3 retter ud af 5. okay, så kommer resten og 1 sodavand efter 10 minutter men vi mangler stadig 3 sodavand og en watermelonjuice. Vi rykker igen hvorefter vi får 4 sodavand!!!!. Så beder vi om regningen som skal rykkes efter 4 gange (har man bare lyst til at gå) hvorefter vi får en grøn lap papir med nr. 31 på. Okay … ja man skal åbenbart op selv og betale i den meget lange kø… Behøver jeg sige at jeg lignede en kogt reje og de ingen drikkepenge fik. AAARRRGGGGHHHH. Vi lunter lidt videre men da vi alle er godt kogte og bestemmer vi os for at tage hjem og i bad. Det er dog en tom fornemmelse på vej hjem, for sidste gang vi var her kunne vi næsten ikke være i taxien for alt det vi havde købt. Mor får sig en lur og vi andre flader ud med nintendoer og computeren. Vi får set solnedgangen oppe fra 23 etage og den er bare flot sådan som den rammer de høje bygninger med det lyserøde-orange lys. Vi står 4 mand og knipser løs og det er en lille undertone om hvem der står bedst, for der bliver skævet noget når man kigger på det billede man fik taget. Aftensmad. Vi bevæger os ned foran hotellet for af se på hvad china town kan byde på men det er ikke andet end små gadekøkkener og det ikke bare lugter, det stinker så appetitten er ved at forsvinde. Var det noget med en kogt kylling hvor hoved stadig er på og glor på dig eller en friturestegt and der ligner noget der er blevet kørt over. Eller retter der er så mørkebrune så du ikke kan se hvad du putter i munden??? Ad for den da. Vi vælger hotellets egen restaurant og vi er de eneste der sidder der. Gad vide hvad klokken er og hvornår lukker de?? Vi får serveret en gang spagetti med kødsovs der er så stærk så vi går derfra småsultne. Der lægger et bageri i stuen og vi skynder os der ned men de har lukket. Nå ja vi kan jo heldigvis sige at der er en ny dag i morgen og glæde os til morgenbuffeen. Hvem har også brug for mad.? Tonny syntes han vil pakke, da vi kommer op på hotelværelset og spreder alt ud på gulvet og bliver fornærmet, da Karina siger stop da klokken er 22.00 og 3 børn prøver at sove. Ja det kan være jeg skal putte ham ind i klædeskabet i nat. Syntes dagen dog har været noget uheldig og sidder og drømmer om Rugbrød og ny opgravet kartofler og jordbær med fløde. I Danmark er jeg født der har jeg hjemme. Snøft.

Så går turen ned til floden der går gennem Bangkok. Vi bor tæt på, så en lille rask gå tur og vi står på en af de små havnemoler. Men vi er jo i China Town så vi falder lige over nogle små indkøb på vejen, et par shorts, nogle hår elestikker, 6 pincetter m.m. Turister, står der jo i panden på os og de prøver at prakke os på sightseeing i privat båd eller longtail men efter så mange dage er vi ikke til at snyde mere og insistere på den almindelige færge, hvorefter han giver op og vifter os frem i køen. Vi sejler så et godt stykke op af floden, hvor vi kan nyde kongepaladset, templer og de 2 store broer. De lokale børn bader i floden og hopper i fra de lidt mindre broer men vores børn er ikke misundelige, for vandet er mildest talt mørkebrunt og fyldt med diverse affald. Vi stiger af et godt stykke op af floden og tager en taxi ind til byen, for at se om Central World er åbent. Det er i det center Zen ligger, som de under deres demonstration brændte af, den ene ende er stadig åbent men ikke besøget værd, da deres vare ikke er til at betale. Vi går videre ned mod Siam Center. Her er der også lige en som vil lokke os på afveje. Han spørger hvor vi skal hen og påstår at stormagasinet er lukket, da de midt på dagen tager hjem for at bede til Buddha på hans helligdag. Ja goddag du gamle den hopper vi ikke på og fortsætter videre. Vi finder en restaurant der servere de bedste tortillawrap med kylling og vi sidder alle godt mætte. Tonny vil gerne over og se Pantip Plaza, som er et helt stormagasin kun med IT (Pas på NØRD tekst… Det er et IT varehus på 5 etager, som er fyldt til renden med computer programmer, DVD film, digital kameraer og en masse andet elektronik og gadgets. På Tonnys vandring derover faldt han over familiens gamle Lada 1300 som var blevet shinet lidt op og blevet malet hvid i stedet for babyblå, hvis biler kunne tale….). Det gider vi ikke, så jeg bliver her med børnene og vi sætter kursen mod legetøjsafdelingen. Philip og Emma er i en stor drømmeverden og efter en time, har de begge fået købt så hatten passer. Emma har lige siden vi tog af sted, sparret på sine penge, til dette sted for her kan hun få Sylvanian (skovens dyr.) Vi mødes efter et par timer med en meget træt farmand, for der var længere hen til det center, end han havde troet. Vi har dog placeret os på Dunkin Donuts med kolde drikkevarer som friskede ham lidt op. Hjem igen med tuk tuk som går i sneglefart for der er bare myldre trafik. Vi rykker 4-5 biler hver gang der bliver grønt lys og så får Philip næseblod og det eneste vi ikke har, er servietter. Vi klarer den dog, for jeg har nogle gamle busbilletter i tasken.( ja ja, hvad kvinder dog ikke har i deres tasker og jeg har lagt servietter i alle taskerne nu.) Tuk Tuk manden sidder dog og holder lidt øje med os og ser ikke helt glad ud. Hjemme på hotellet bliver legetøjet pakket op og vi gamle kan nyde lidt fred. Mor her, har dog også investeret i et sæt Uno kort. Så kan man måske købe lidt mere tid for sig selv for ryggen gør igen knuder og en lille morfar er tiltrængt. Efter at konen har sovet rusen ud, er det ved at være tid til aftensmad, som i dagens anledning skal indtages i toppen af hotellet på 25 sal. Her kan man sidde og nyde maden mens man langsomt drejer rundt og har udsigt over hele Bangkok. Fantastisk! Til forret bliver der eksperimenteret med familiens første gang sushi. Alle prøver flot at smage men det var ikke nogen overdreven succes for nogle af os, ingen rå fisk med tang og ris, men så ved vi det. For første gang på turen for vi bøffer, far med pepper sovs og mor med noget andet, hehe. Det hele bliver afsluttet med en gang is til lyden fra levende musik med den Thailandske Ole Erling og en kopi af Birthe Kjær, super hyggeligt.

Gaaab god morgen. Hov er det ikke dagens avis der er blevet leveret under døren. Dejligt! Efter en tur i bad for at vaske gårsdagens støv af os, hopper vi etagen nedenunder for at spise morgenmad. Her er udvalget dejlig stort, og der står en kok og laver ikke kun forskellige æg, men også pandekager og vafler. Den første bid af en frisklavet vaffel med ahorn sirup, bringer gamle minder tilbage fra 1988 hvor farmand boede i USA (ahhh det smager godt). Efter en dejlig morgenmad blev alle børnenes punge fundet frem og vi bevægede os ud i Chinatown med mange små og sjove gader, der er fyldt med boder og butikker hvor alt bliver solgt i dusin og ikke stk. Her kan der ikke køres med bil, men scootere og folk med overfyldte sækkevogne fragter store kasser igennem menneskemylderet som kigger på alt lige fra hårnåle til kæmpebamser. Gaderne er meget smalle så det er ikke let at komme frem og slet ikke når en scooter også skal forbi. Pigerne køber store æsker med neglelag og sten dertil, så de kan lave flotte manicure negle. 12 neglelag for 18 kr. Jaaaa der er stof til en ny discodragt til Neline og rhinsten dertil, desværre er det ikke et kæmpe udvalg men hun finder noget hun kan lide og vi køber 3 meter, for den store sum af 40 kr. Da Karina hører prisen, udbryder hun et store WHAT !!!! og skrædderen skynder sig at skære noget mere af prisen. Ja det var jo ikke fordi det var dyrt, hun udbrød det men chokeret over så lidt. Derhjemme syede hun en dragt til Neline, der løb op over 1000 kr. og her står vi med stof og sten for en samlet pris på 180 kr. MorRandi se lige prisen. Ja du læste rigtig. Vi finder lidt mere stof så er der lidt at vælge imellem. Tilbage på hotellet bevæger vi os op på 23 etage og Philip og Emma hopper i poolen, mens vi andre 3 nyder en icecoffee og sidder, betaget af udsigten over Bangkok og floden, som er helt fantastisk. Der kunne man godt sidde og falde i staver. Det er lige som om man sidder og kikker ind i et akvarium, der sker ting alle steder. Aftenen skal tilbringes på Pat Pong Market. Et kvarter der er berømt for deres go go barer og ”massage” og pigerne står meget letpåklædte inde i barerne og danser om polestængerne. Udenfor står de ligefrem med ”menukort” og selv Karina får stukket et i hånden. Philip var dog ikke meget for at komme der hen, men går med hånden for øjnene (lige som mr. Bean da han skulle tegne den nøgne dame), imens er Emmas øjne er ved at trille ud af hoved på hende. Hun ville så gerne ind og se og er meget fascineret. Langs med disse barer er der et market hvor man rigtig kan prutte om priserne. Det er derfor var vi taget derhen (jo indrømmet, skulle også lige se det andet). Ting til 1800 Bth. bliver pruttet ned til 250-300 Bth og lige som Tonny finder sig en ny pung og stolt får den pruttet ned til 150 Bth, går Philip hen og Køber en magen til og skal kun give 100 Bth. Ha ha farmand og Philip står med et smørret smil på læben. Neline overgiver sig og til Emma og Philips store glæder, spiser vi aftensmad på McDonald’s. Neline spiser aldrig derfra men finder en salat, hun dog kan nyde. Vi prajer en tuk tuk og får den vildeste kørertur hjem, hvor man ikke skal følge med i hvordan han kører, men bare stole på ham og tænke på, at han gør det her hverdag. Karina får filmet kørerturen så den skal i se. Trætte børn og ømme fødder, vi venter på dagen i morgen.

Brian har fødselsdag og det har han jo og det er i dag. Tillykke til ham.

Så er vi endelig i Bangkok. Dejlig kørertur med et lille stop til tissepause på vejen. Det er faktisk dejligt sådan at kører, for man får set landet og de små byer man kører igennem, helt anderledes end hvis man sad i et fly. Som vi nærmer os Bangkok, kan man mærke smilebåndet bevæge sig længere og længere opad og vi afbryder hele tiden hinanden med ting, man ser. Vores hotel ligger lige midt i China Town og er bare flot. Lobbyen er ikke så stor men vores værelse er kæmpe. 2 store værelser der hænger sammen med en gang, 2 badeværelser, 2 brusenicher og badekar, walk ind closet, 2 fjernsyn 3 skriveborde ja som sagt stort. DEJLIGT. Vi har dog snuppet dobbeltsengen hvorfra der er udsigt over Bangkok, så vi kan nyde den med aftenlyset. Efter at have inspiceret det hele, tager vi en tuk tuk der skal kører os til MBK. Vi glemmer dog lige at sige no stop men skruer bissen på hvorefter han opgiver at kører os til en af sine fætres butikker. De har en ordning om, at hvis de får lokket kunder til deres forretninger, får de betalt benzinen. Bare ærgerligt lille tuk tuk mand, vi skal shoppe. Hvem var det lige der forudså at Tonny og Neline skulle shoppe mest? Ja der bliver købt T-shirts, Cowboybukser, bælter, morgenkåber, hørertelefoner og spil. Der er dog dømt inder Market for hele centeret er fyldt med indere og arabere der tror de ejer det hel. Stakkels sælgerne her. De ber om at se hele forretningen og breder alt ud på gulvet, hvorefter de går i vrede, fordi de ikke lige kunne få det, til den pris, de ville. Man får helt ondt af thaierne. Vi spiser frokost i toppen af centeret, hvor man køber kuponer og så er der ellers 40-50 forskellige spiseboder man kan gå rundt og vælge i og i midten borde. Smart og vi slipper den store sum af 40 kr. med drikkevarer. Ja læs lige igen 40 kr. mere shopping og efter kaffepause og aftensmad vender vi næsen hjem til hotellet. Vi opdager ved elevatoren, at der står et skilt med navne på alle de gæster der er ankommet i dag, hvor de byder velkommen og vi står der sørme også. Hyggeligt. Vi tager lige et smut op på 25 etage for at se restauranten som drejer rundt, samtidig med man spiser, så man kan se Bangkok hele vejen rundt. Sådan en tur tager 1 time og det skal prøves. Maden er også til at betale så det bliver som mål til en anden aften. Har jeg sagt vi er vilde med Bangkok. Bare så dejligt at være tilbage.

Vi startede dagen med en tur ned til havnen. Ikke noget kønt syn eller lugt. Der var så beskidt og mange hunde der rente rundt med skab. Lugten var næsten ikke til at holde ud. Vi kunne dog se de store krigsskibe der lægger ude i vandet og holder vagt langs med kongens sommerpalads. Der havde vi også overvejet at tage hen men det var desværre lukket for offentligheden, da de bor der nu. Videre i en fart. Vi fulgte en lille rute der går fra havnen op forbi Hilton hotel og ned af en lille sidegade, hvor munkene hver morgen går igennem og modtager mad og gaver fra de lokale. Gaden ender så oppe ved Hua Hin templet. Vi skulle jo være kulturelle. Men templet eller templerne (mange små) så ud som om de var blevet forladt. Der sad dog en munk og modtog gaver fra de bedende der kom forbi og et andet tempel med de forskellige Budda statuer. Selv hønsene der gik der havde en hel have med tempel og swimmingpool, (der dog var fyldt op med plastic), så måske skulle man overveje om vores høns i Danmark lever på fattigdomsgrænsen. Så var den del af det kulturelle slut for i dag. Godt svedige, tog vi en tuk tuk hen til Market villag og spiste frokost. Vi fik handlet lidt mad og drikkevarer til køreturen i morgen. Hjemme igen hoppede børnene i poolen mens vi gik i gang med at pakke alle tingene sammen, så vi er klar til i morgen. Vi glæder os meget til afslutningen i Bangkok. Det har været mange lange dage her. Her desværre ikke er så meget at lave, hvis der skal ske noget. Emma og Philip driller meget hinanden, så mange time out og sure miner. Tror også at ørelæge Mikkel gjorde noget galt inden vi tog af sted for de hører ikke bedre. Har hørt Martin og jeg var ligeså og det skulle ikke undre mig om Tonny og Brian var nemmere. Nå jo Brian, du var jo et englebarn og Tonny der lavede alt balladen : – ) . Vi har hørt om at der har været lidt uroligheder i Bangkok, men der skulle ikke være noget galt for at tage dertil. Vi har undersøgt reglerne for at tage muslinger med hjem til Danmark og der skulle ikke være nogen problemer, dog har vi smidt de små koraler ud Philip havde samlet til sit arkvarie. Øv. Ifølge CITES (som er en international konvention der beskytter truede arter) må man tage 3 store muslinger med hjem, men ingen koraler og så længe det er til eget brug, Så vi prøver. Jeg tror, at lige meget hvor meget Tonny er træt af indkøbscentre og være pakkeæsel, bliver han den der shopper mest, sammen med Neline, i Bangkok. De nævner alt muligt de skal se efter, så det bliver nok mig der er pakkeæsel. Ryggen er også fin igen og klar. De 2½ kuffert, der blev til 5 er nu oppe på 6 plus det løse så den minibus vi har hyret til at hente os her og kører os direkte til hotellet i Bangkok er det bedste vi har brugt af kørerpenge indtil videre.

Mie har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag…..

Ja hvad skal man så finde på i dag. Vi havde planlagt en dag med lidt kulturelt med da vi sad og spiste frokost på hotellet inden afgang (efter at vi havde ligget i blød i poolen et par timer), åbnede himlen for de store sluser. Vi bestemte os for at droppe det kulturelle og i stedet spise et stykke fødselsdagskage (til ære for Mie) og drikke en ice coffee i Market Village. Tonny er dog ved at være ret træt af shoppeture, men han må holde ud 6 dage endnu, da det bliver meget værre i Bangkok. HEHEHE, i hvor vi glæder os. Neline køber dog stadig tøj men er begyndt at holde lidt igen, så der er noget tilbage i Bangkok. Efter 35 dage med det samme på menukortet (næsten) er vi ret trætte af maden og bestemmer os for at købe lidt grovbrød, smør, nudler til børnene og nogle bananer. Det bliver så aftensmad i dag. Savner så meget dansk mad. Efter aftensmad bliver der ringet hjem til Danmark for at ønske farmor tillykke. Ellers har vi brugt dagen på at få vasket vores tøj, som sker med håndkraft i håndvasken. Der er kun vaskeristeder inde i byen og her betaler man pr. del tøj som starter på Bth.20 og når man er vant til kun at give Bth. 150 for en hel pose, så kan i jo selv regne ud, at der ikke skal mange stykker tøj til for at nå det beløb. Hvad sker der hos fam. Riis.???? Vi kigger på babytøj men afventer lige om resultater var en dreng. Spændende. Følger med på facebook for at se om Gitte er aktiv. Hi Hi.

Engang imellem ville det være dejligt at ens børn kunne sove længe når de er kommet sent i seng men ikke i denne familie. Philip er dog den der står senest op og det første han siger (selv om vi ikke har sagt en lyd) er: Hvorfor snakker i om hestelort.? Vi kigger noget på hinanden og begynder at grine… ja gad vide, hvad har han dog har drømt. Børnene bruger dagen i poolen og Tonny læser bog på terrassen. Mor Karina holder sig indendørs da nerven i ryggen var en blanding af det og et hedeslag så ro på, væk fra den stærke sol og masser af væske. (Er ellers noget af det vi bruger flest penge på). Til eftermiddag, tager vi ind i Market Village for at gøre lidt flere småkøb. Bagefter går vi mod nat Market for at få tegnet Philip. Det nåede vi ikke i går da klokken sneg sig mod midnat og selv tegneren så rimelig skeløjet ud. Han er dog glad for at se os igen da det jo betyder penge for ham. Neline får købt lidt mere tøj og et bælte og farmand køber kopi cd. De er ikke sådan at prutte med så de er ligeglade om man går. Øv det plejer ellers at virke. Da vi skal hjem be´r Philip inderligt om vi ikke kan køre med en anden end ham i går da han manglede det ene øje og det syntes han er uhyggeligt. Det var dog ikke ham der kørte, det var konen, ellers havde vi nok heller ikke valgt ham. Pga. kufferterne stadig vokser både i størrelse og antal, har vi valgt at bruge lidt ekstra penge på vores transport til Bangkok. Vi har hyret en minibus som kører lige til døren af hotellet. Vi bliver hentet onsdag formiddag kl. 10 og skulle ankomme efter ca. 3½ time (DEJLIGT!). Så er farmand også fri for at få ondt i skulderne igen.

Jahhh weekend, øhhh det kan vist være det samme, det gør ikke den store forskel her. Vejret er overskyet i dag, hvilket er dejligt, så solen ikke bare bager løs, tag ikke fejl det er stadig meget varmt og fugtigt men man har ikke den stikken fornemmelse i huden. Heste øjnene lyser på Neline, det vil hun gerne bruge sine penge på, en ridetur ned af stranden, det er noget hun har savnet siden hun stoppede til ridning. Så efter morgenmaden går vi ned på stranden for at finde hesteudlejerne (De er fordelt på hele den 7 km lange strand, så man støder på dem hele tiden), Både Karina og Neline låner en hest hver for en ½ time mens Emma, Philip og jeg jagter krabber og sopper i vandkanten. De samler krabber og smider dem på en opskyllet stor brandmand og leger de brænder (hyggelig børneleg), en gang i mellem se vi lige et par jockeyer komme galoperende forbi, de ser ud til at nyde det. Inden hestene skal afleveres bliver både Emma og Philip trukket en lille tur på hestene, og det er vist godt der bliver holdt fast for de har vist helt deres egen mening om hvor de vil hen og hvordan. Formiddagen står på råhygge, poolen for børnene og boglæsning for farmand, Karina må lige sunde sig i sengen efter rideturen på hesten, da en narve har sat sig i klemme i hendes nakke. I løbet af dagen lykkedes det da os også at få ryddet godt ud i vores slik depot, så nu er der kun kiks og chips tilbage, der bliver spillet ”mus” og karamellerne og Emma rydder bordet. Da mørket sænker sig går vi ind på nabogrunden hvor der jo er marked for at spise ved en af boderne men da det er helt umuligt at finde et ledigt bord, tager vi en tuktuk ind til Sizzlers for at se om der er mere held her, og det er der både og… Efter at vi har bestilt vores mad bliver den serveret lidt af gangen og da vi alle (-Neline) har fået spist godt spørge vi om hvornår hendes mad kommer og de kigger måbende. Ja vi mangler altså en ret og efter 15 min og en henvendelse til får hun endelig sin mad. 1 pølse med pomfritter, hvor lang tid kan man lige være om at tilberede en sådan gastronomisk ret? Efter middagen får Emma og Philip deres skumfidus med flydende chokolade og krymmel, som far lovede dem som plaster på såret af at de ikke fik deres egen hest at ride på til formiddag, så godt smurt ind i chokolade drager vi alle 5 mod aftenmarked vi ikke blev helt færdige med i går. Emma får købt de bukser hun faldt for i går og så vil vi have tegnet børnene ligesom vi fik gjort i Pai sidste år. På tegnerens skilt stod der at hver tegning tager ca. 15-20 minutter men da han er færdig med Emma og Neline og alle boderne rundt om os er lukket og pakket ned spørger vi ham om ikke han også er der i morgen for tiden er fløjet af sted og er landet på 23.15….. Hvor blev den aften lige af? Vi aftaler at komme igen og finder den nærmeste taxi for at drage hjem og hoppe med næsen i seng.

Ahhhhh en seng med kun 2 i. Jeg har sovet dejligt. Ingen ben og arme i siden. Vi har fået senge til os alle nu, så der er ingen slagsmål og skubben mere. Dagens program bliver planlagt over morgenmad i hotellet restaurant (åbne hytte), det bliver en tur ud og ride på elefanter lidt syd fra hvor vi bor. Der er gratis afhentning til safariparken hvor vi skal ride, så vi bliver afhentet ved hotellets reception og kørt derud sammen med en anden familie. Da vi ankommer skal vi havde taget billede med en lille tigerunge en efter en og så en lille abe (med ble på, meget nuttet). Priserne her er godt skruet i vejret de vil havde Bth. 6000,- hvis vi alle 5 vil se elefantshow og bagefter ride 1 time, så da vi har set et super godt show i Chaing Mai sidste gang, nøjes vi bare med 1 times gadagung gadagung. Vi bliver fordelt på 2 elefanter Karina, Neline og Philip på den første og Emma og jeg på den næste. Jeg havde helt glemt hvor meget man blev rystet oppe på ryggen af sådanne et stort dyr. På vores tur rundt i området fik børnene lov til på skift at sidde bag elefantens øre og ride, til stor fornøjelse, mens elefant passeren hoppede foran os og tog en masse billeder med vores kamera. Turen gik både gennem nu udtørrede områder (der har ikke regnet længe), små søer og gennem deres egen lille landsby hvor elefantpasserne bor. Her rendte der høns og hunde rundt og konerne sad og hyggesnakkede under halvtagene. Tilbage igen får vi serveret kokosnødder og friske saftige ananas stykker og de kommer og viser alle billederne de har taget af os med de forskellige dyreunger. Et billede koster Bth.200 og vi vælger af afslå. De kommer så tilbage med billederne sat ind i rammer som nu er blevet til et ur og vi vælger at købe dem da de jo har en smule anvendelse. Snu er de sku. Da vi skal til at gå er der gratis leg med tigerungen og den lille abeunge. Hvad sker der dog, ingen penge for det?. Ja man skal åbenbart bare vente men det er jo ikke noget man kan vide på forhånd. Heldigvis er der gratis transport hjem igen til hotellet hvor vi nyder en dejlig frokost med deres egen nudel/kyllingesuppe til Bth. 20. Efter frokosten går vi en tur ned til vandet som lægger 150 meter fra hotellet. Der er lavvandet og vi går op mod stranden Khao Takiab der lægger nede foran abebjerget. Heste kan man også leje og ride rundt på og Neline må lige hører hvad det koster. Desværre begynder det at regne og vi vender om da vi pludselig ser en isbil/scooter komme kørende hen af stranden for at sælge is til os og tiltrængt er det, da her stadig er varmt. Ja tænk engang hvad man kan møde på stranden. Karina får samlet lidt flere muslinger. Ligner snart Rodes. Hjemme drikker vi kaffe på terrassen mens vi kan hører nabohotellet øver dagens forestilling i thaidans/musik. Dejligt afslappet. Efter et dyp i poolen går turen igen ind til midtby for at se det andet aftenmarked som lægger lige ved siden af skolen og hospitalet (husk det Martin og Lone). Vi når ikke langt ind i marked før vi opdager at vi kan få 40 min. fodmassage for Bth. 100 (18 Dkkr.) Vi sidder alle sammen med saglige øjne og nyder det. Far Tonny får dog 20 min. ekstra massage til de stakkels skuldre og den ømme nakke der stadig plager ham og det er alle pengene værd. Vi kigger i boderne som er bedre end det andet marked. Mere brugbare ting og selv små hundehvalpe, hamstere, kaniner og katte er der. Efter et par timer går vi tilbage til Market Village for at finde et sted at spise. Vi har set at der er en Kentucky fried chicken FCK hov undskyld KFC og vi finder alle noget på menuen men føj, ja undskyld igen, det er der ikke nogen af os der er vilde med og det kan næsten ikke gå stærkt nok med at komme ud igen og vi ærgrer os over at vi ikke var gået ind ved siden af som er den restaurant vi spiste på i går med salatbar. Den er dog bare desværre dobbelt så dyr men vi bliver enige om at vi må bide i det sure pengeæble og betale os for noget bedre mad næste gang. Vi tager lige et smut forbi en kaffebar og får dejlige icecoffee og chokolademælk til børnene inden turen atter går hjem. Vi prajer en tuk tuk og pludselig sidder vi med discolys og fjernsynsskærm med letpåklædte thaipiger der danser numsedans på en lille scene. Ja vi kører altså i tuk tukén dog er Tonny den eneste, der ikke kan se det, da han sidder under skærmen. Hvad tror i Philip syntes om den tur.? Han vil i hvert fald gerne hjem og se filmen mor her har optaget af vores lille køretur. Hjemme igen smider vi shoppeposerne i hytten og går ind til nabogrunden hvor der er boder, livemusik og små forskellige spisesteder.

4 i en seng! Der bliver kæmpet noget om pladsen, arme og ben alle vegne. Vi er nærmeste bundet samme som en kællingeknude de vi vågner her til morgen. Det er kun Karina der har ligget på en feltseng helt alene, så hun ligner en citronmåne da hun vågnede (hehe, er den fanget?). Damn hvor er de kufferter tunge, jeg kan godt mærke i min nakke og skulderen at jeg skulle havde bestukket 8 thaier til at slæbe dem for mig (Lige nu er der blevet smurt et godt lag tigerbalsam på dem og det kan mærkes! Wauuu, det er ligesom at spise en stærk frisk chili med nakken, varmen derfra må forhåblig gøre underværker). Morgenmaden blev indtaget på hotellet, og udvalget er lidt mere beskeden end de andre steder vi har været, men fint nok. Vi får det sædvanlige, æg lavet på forskellige måder (Ingen af os har den samme favorit, så kokken kommer godt rundt om i æggekunsten). Dagens kulturelle indslag er blevet fundet frem og vinderene er Abetemplet (monkey mountain) og Hua Hin’s togstation og som lokkemiddel, afslutning i storcenteret ”Market Village”. I hotellets reception bestiller vi en taxi og så er vi på vej til at møde vores forfædre ved abetemplet. Da vi bliver sat af ser vi kun et par aber lege ved en vandkrukke og vi går op af den stejle trappe til templet og udsigten over byen. Puha den er lang i denne hede og munken i templet er for optaget i sin mobil til at han kan velsigne vores tur ned igen med nogle lykkearmbånd. Men udsigten er god og man kan se hele kyststrækningen foran byen, men hov hvad er det for en hylen? Vi kigger ned af trappen og opdager en mand med en kurv fyldt med majs og bananer og mindst 100 store og små aber rundt om sig. Hold da op et leben! Det skal prøves. Vi smutter ned af trapperne som var det en skibakke og 1-2-3 er der købt en kurv mad til os hver og så bliver der fodret aber til den store guldmedalje. Jeg ved ikke hvem der er mest ivrige aberne eller pigerne (Philip gemmer sig bag farmand, da han syntes at de er lidt skræmmende med deres skrigen og hylen) de hopper og danser for at få fat i maden og skynder sig væk igen for at spise det i fred inden en anden abe snupper det fra dem. Til sidst har Philip samlet mod til sig og for fodret dem med sin egen kurv og han er stolt som en pave.(halerne på dem føles dog som rotter om benene så man ryster helt bagefter) Vi går lidt rundt ved templet og kigger i de små boder og der bliver købt lidt kold at drikke og Emma og Karina køber en vifte hver til hele Bth. 20,- (ca. dkkr. 4,-). Neline og Emma har delt en is the og pludselig er der en abe der griber fat i flasken, Emma giver slip så vi kan se hvad den vil med den. Den løber ind mellem 2 boder og prøver at skrue proppen af men opgiver, for derefter bare at bide hul i bunden så den sidste væske kan drikkes derfra (de er ikke så dumme). Så går turen videre til den berømte togstation midtbys. Stationen er bygget i Kong Rama VI´s regeringsperiode (1910-1925) og er en af Thailands ældste jernbanestationer. Dens mest slående træk er den meget flotte kongelige “vente pavillon” som er bygget i thailandsk stil. Pavillonen blev i sin tid flyttet fra Sanam Chan Palace i Nakhon Pathom provinsen ligeledes under Kong Rama VI. Ja ja nok med intellektuelle pjat. Det er jo bare en togstation og ja hvad mere er der at sige, at den var dog under renovering så pakket ind i bambusstillads, bundet sammen af cykeldæk. Nu var det tid til betaling for alt det kulturelle og vores taximand kørte os til storcenteret. Betaling = 72 Dkkr. for chauffør i 2½ time. Ahhh en dejlig sval brise slog imod os på vej op af trapperne til indgangen og man kunne se Nelines øjne stråle som sole, selv fra ryggen. Her var alt lige fra Toys’r us til små boder med tingeltangel, mobiltelefoner og sminke. Vi startede i toppen og arbejde os ned af, kun afbrudt af en stor frokost på Sizzlers. Ahhh der var tag selv salatbuffet som straks blev omringet af familien Wiberg Gümoes. Nok ikke så normalt at børnene tager grønt for de kiggede noget på dem. Der blev bestilt forskellige retter og masser af soda med gratis refill. Nåjhhh der blev spidst igennem og der blev afsluttet med chokolade mousse lige til at udfylde det sidste lille tomrum i vores maver. Nå men som sagt blev der handlet med de lokale bl.a. købte Emma en tanktop (tro de hedder sådanne) for Bth. 20,- altså under kr. 4,-, Neline fik købt 5 BH’er for under kr. 70,- (vildt billigt, vi skal bare købe 1000 par så er turen tjent hjem). Med hænderne fulde af poser fra både supermarked og der forskellige butikker prajede vi en taxi for at blive kørt hjem. Taxien var en mini(mini)van med 2 bænke på ladet, jeg vi se om jeg kan tage et billede af en så i kan se den her på bloggen. Set er en lidt stor udgave af en tuk tuk. Vel hjemme med alle indkøb, hoppede ungerne i poolen for at køle af og vi nyder en ice coffee på terrassen inden turen atter går ind til byen for at se nat markede. Der er 2 forskellige og vi når det ene igennem som er på en lukket gade, her er på den ene side boder med silke, tøj, musik og film og på den anden primært spisesteder. Man bliver dog ikke inspireret til aftensmad der, da det kan være svært overhovet at se hvad det er (alt kød bliver dræbt af en gang friture, som gør det fuldstændigt uigenkendelig, men det er måske også nødvendigt for at dræbe de baciller eller også er de bare kun gode til at lave risretter med fisk og skalddyr). Derfor bliver alle enige om at vender næsen mod shoppecenteret igen for at finde noget mad til vores sarte nordiske maver. Kl. 21.30 er vi atter vel hjemme på hotellet med meget trætte ben.

Så er vi endelig ankommet efter en rejse, der så ud til at den ingen ende ville have. Vi gik ned til morgenmad kl.8.00 og det var den helt store afskedsscene. De krammede løs og ville slet ikke slippe børnene og selv mr. Bon havde kamera med og knipsede løs. ”kom tilbage næste år” lød det og man fik helt dårlig samvittighed, for der ved vi allerede at turen går til Jørgen i Grækenland, men man ved jo aldrig om vi bliver fristet af Thailand igen (det tror jeg jo nok vi gør). Nåh men efter morgenmad og nedpakning af de sidste ting (vores strandsko havde haft deres egen private strandtur i solen for at blive tørre inden nedpakningen) var det med hotellets taxi ned til havnemolen hvor vi ventede i 50 minutter for så at have en sejltur på 1½ time. Bådene er ”store” katamaran både og de er med aircondition og store fjernsyn så det føles ikke som så lang tid, og vi nåede lige at se ungdomsfilmen Twilight New Moon, med båre vampyrer og vareulve. Vi ankom til Chumpon havnemole 11.45 og der var igen ventetid som vi brugte på at få lidt frokost og drikkevarer. Der blev købt masser af ris med kylling, skinke/ost sandwich og fritter samt en masse drikkevare ahhh dejligt med en optankning. Kl. 13.00 ankom bussen vi skulle med til mod Hua Hin og i stedet for at man bare kunne gå ind og sætte sig havde alle åbenbart fået nummererede sæder (dette var der dog ingen der havde fået besked om så der var et kæmpe kaos med at flytte folk rundt til de rigtige sæder, hvilket de i sidste ende opgav). Dog var vi heldige og få 2 pladser oppe forrest i Bussen så der var god benplads (for nogen af os…. Ikke far her, han sad sammen med en som havde de sureste tær). Efter 4 timer gjorde bussen hold på deres egen holdeplads (her havde de deres eget lille marked, så de kunne tjene en ekstra skilling) og der var en pause på 30 min. Spild af tid! for vi var kun 20 min. fra Hua Hin by. Bussen stopper så ved deres store indkøbscenter i byen og folk viste ikke rigtig om man skulle af eller ikke (normalt holder den ved by uret). Kunde information er noget de ikke rigtigt har nået til i deres oplæring tro jeg, men vi får fat i vores tons tunge kuffeter (med både elefant og kæmpemuslinger) og får prajet en taxi der kører os til hotellet. Vel ankommet og godt svedige står vi i receptionen 17.45 så trætte at man helst ikke skal puste til os. Vi har fået en lille hytte med et dejligt stort værelse hvor vi alle skal sove sammen. Selve hotellet er dejligt lille og små træhytter ligger omgivet af palmer og træer. Her er 2 pools og en lille restaurant og en lille træhytte som bibliotek midt i det hele. Hytterne har sin egen lille terrasse med bænke og vi lægger lige ud til den ene pool så vi kan sidde og se ungerne fra terrassen. I bussen sad vi sammen med et andet dansk par der havde været på en smuttur til Koh Phangan og skulle tilbage til Hua Hin hvor de havde været en uge før. De havde en masse gode fif til restauranter, ture og shoppesteder så nu glæder vi os til at udforske det hele den næste uge.

Så er der pakket og vi er klar til en lang tur i morgen op til Hua Hin. Jeg syntes altså de kuffeter bliver tungere og tungere ved hver flytning og bliver der ikke mere og mere at putte i dem? Vi skal med færgen 10.15. En sejltur på 1½ time ind til fastlandet og så videre med bus (kryds finger for at AC’en virker) som vil ankomme til Hua Hin 17.00. Vi bliver sat af midtbys og skal derefter i en taxi videre til hotellet, så vi er nok godt trætte når vi først ankommer. Nintendoerne er ladet op og bøger pakket, så Tonnys rygsæk bliver tung. Karina er nu i gang med bog nr.6. (det er flere bøger end hun læste gennem hele folkeskolen). Der er heldigvis mange turister der har efterladt bøger som man kan låne eller bytte med men hvorfor skal der være så mange kærligheds romaner? Arghhh. Den lille 7-eleven ned af vejen fra hotellet er blevet plyndret for kiks, guf og drikkevarer til turen. Det er helt flovt at tømme indkøbskurven ved kassen, men man kan jo altid lade som om at det er til børnene! På vejen hjem fra “byen” støtte vi på den lokale pølsevogn, han solgte ranker med små runde pølser som han ristede over en grill der var påsat hans knalleret, men vi blev dog ikke fristet da lugten ikke var så indbydende. Længere henne var 2 banantræer ved at gå i blomst og det er blomsten der ikke er sprunget ud endnu i kan se på billedet (Karina har ellers ventet og håbet på at hun så den udsprunget inden vi tog afsted). Solen har været stærk i dag så dagen er blevet brugt ved poolen indtil det også blev for varmt og så hjemme på værelserne som heldigvis har aircondition. Philip har ikke brugt sit surferbræt her så meget da poolen ikke er så stor og vi er mange om den. Vi har heller ikke badet meget på stranden da der er mange koralsten og meget lavvandet så vi overvejer lige om vi gider tage det videre med da det er lidt besværligt at slæbe rundt på. Det har været dejligt her på Koh Tao men vi glæder os til at se lidt byliv. Fra de 5 chokoladefarvede.

I går aftes, da børnene var puttet, satte vi os til at se en film. Pludselig kan vi hører en metallisk lyd ved døren og vi tænker begge om der er nogen der prøver at komme ind. Karina går så over for at tjekke men der er ingen, lige indtil hun kigger ned. Der sidder der en kæmpe blå krabbe og prøver at komme ind gennem dørens sprække med sine store kløer. Da vi tænder lyset på terrassen piler den af sted og gemmer sig i skyggen under en stol. Ingen af os skulle dog nyde noget af at gå ud for at fotografere den, da kløerne ikke er noget man har lyst til at blive bidt af (den spiser Thaier til natmad tro jeg). Tænk engang, vi bor ca. 40 meter væk fra vandet, der også er adskilt fra os af trapper. Så her til aften blev terrassen lige tjekket inden man gik ud og ind. Nu griner i nok fordi vi blev bange men en krabbe på 20 cm med kæmpe kløer og som er dem, man får serveret til aftensmad er ikke lige nogen man stiller sig ved og fotografere (ja ja vi har fået en tude kiks). Nå men Tonny og Neline har igen været ude og dykke, denne gang fra hotellet ”Big Bubbels” som ligger lidt længere ned af vejen mens vi andre dasede ved poolen. De dykkede 2 gange og hver dyk varede næsten 1 time. Dykker instruktøren på deres ”fun dive” kom fra Spanien og hed Andrea (Alle de instruktøren vi har haft er piger, hvorfor??) og der var 2 amerikanere med som bagtrop. De var ved at tage deres Master diver og dertil kræver det et stort antal dyk (ca. 50 tror jeg). De var kommet har som en del af deres ferie og var blevet hængende (som en stor del af alle de andre dykkere også er blevet). Sigtbarheden i dag var 5 meter og der var nye fisk at opleve også denne gang. Vi har købt en fiskebog med alle navne og billeder i, men der er så mange der ligner hinanden at det er svært at finde de rigtige navne og på et sådanne dyk ser man også let over 50 forskellige slags fisk. Men se lidt på billederne i bunden, der er sikkert nogle i kender. Efter endt tur gik det op for Neline at det måske var vores sidste dykkertur, da vi skal vider til Hua Hin i overmorgen, hun blev helt trist til mode. Hun lyser ellers op som en sol hver gang vi skal dykke eller bare man snakker om det. Til aften tog hele den pukkelrykkede familie op på ressorters anden afdeling (Paradis zone) og fik nydt en flot udsigt ud over bugten og vi kunne ane solen gå ned i horisonten. Så flot deroppe og da vi var færdige med maden, kunne vi sidde og se tordenvejr trække ind mod øen og nogle flotte lyn, der lyste himlen op. Aften blev afsluttet med Ice Coffee shake mens Emma og Philip sloges over et spil pool i baren. Prøv lige at se billede af gekkoen (den var ca. 30 cm). Den sad nede i lobbyen da vi skulle hjem. Martin havde i går sendt os et billede, som han havde taget sidst de var her. Det var af tjenerne og kokkene sammen med Cecilie og Tobias. Vi tog computeren med og viste billede og pludselig var vi omringet af dem alle, selv kokken kom og skulle se med. Bon, som en af de mandlige tjenere hedder, var så glad og takkede flere gange. Han fortalte at han havde en søn der var samme alder som Tobias og at Martin og Lone havde givet dem Tobias legetøj, som de var så glade for. Der skal så lidt til for at glæde dem, noget vi andre godt kunne lære lidt af.

I dag tog vi en longtail båd over til NangYuan Island som er en privatejet ø man skal betale for at få lov til at komme ind på, men det var alle pengene værd. Den består af 2 bjergtoppe med en flot strand imellem og bliver primært brugt til dykkerundervisning og turister der kommer for at snorkle. Vi havde 2½ time der, som desværre var alt for lidt men bådmanden sagde at det ville blæse op senere og det må vi give ham ret i. Sikke en rutschebane tur hjem mellem de høje bølger men det var skide skægt og tænk, jeg (Karina) blev ikke søsyg. Nå men vi blev sat af på øen og Tonny og Neline gik op på den ene bjergtop og det er det i kan se på billede nedenunder. Vi andre hoppede i vandet for at snorkle. Vi var helt væk, for sikke en verden dernede og vi kunne se meget bedre end vores andre snorkleture og der var mange flere fisk. Store og små i alle regnbuens farver og koraler der lignede små farvede juletræet (det hedder de også). Det var ligesom at være i et stort saltvands akvarium og fiskene var meget nysgerrige og kom helt op i hoved på dig. Det var en fantastisk oplevelse for os alle, selv Karina jagtede en Trigger fisk for at tage et billede af den, hun skulle bare vide at de godt kan finde på at angribe for at beskytte deres territorier. Tilbage på hotellet hoppe vi alle i poolen for at få skyllet saltvandet af vores kroppe og bestilte en masse shakes til at rense mund og gane med. Ahhhhhhh dejligt. Neline og Tonny har bestilt endnu en dykkertur til i morgen eftermiddag men de ved ikke hvor turen går hen, så det bliver spændende. Bare vandet er klart så er alt lige meget…. Næsten, det kunne være fedt at se en skildpadde eller en hvalhaj men så skal vi være meget heldige, men hvem ved. Der er mange billeder for vi kunne næsten ikke vælge…

Av av vi har glemt at tage solcreme på. Vi var til formiddag 2 timer ved poolen og da det var overskyet og meget blæst tænkte vi ikke lige på at solens stråler stadig er stærke, så nu ligner de 2 gamle kogte hummere. Børnene lægger jo med r…. i vejret i poolen, så de er ikke nær så medtaget som os. Vi gik en tur ned til 7-eleven for at købe noget nyt slik. Det koster ingen penge her og noget af det er noget vi aldrig har set før. Emma købte dog Tørret grønt tang og bare lugten, da hun åbnede posen var nok til at jeg ikke skulle smage det men de andre gjorde, men bliver det ikke det vi køber igen. Hotellet har også en afdeling som lægger på toppen af øen. Martin havde anbefalet det og vi bestemte os for at pakke badetøjet og tage derop og så også spise der men da vi sad og ventede på bilen der op til, trak himlen sammen og palmerne gyngede frem og tilbage. Personalet fór rundt for at lukke dørene og regnen væltede ned. Vi selv måtte pænt gå tilbage til vores værelser. Vi har så hygget her med kaffe slik, kortspil og fjernsyn og kigget ud på regnvejret. Utroligt så hurtigt vejret skifter. Senere var vi oppe i dykkercenteret for at betale for i går. Hun fortalte at de var blevet forsinket 3 timer for de kunne ikke komme hjem pga. vejret, så det var vist heldigt vi ikke var med på den tur. Selv i nat vågnede jeg, og følte det som om jeg stadig gyngede fra sejlturen i går. Tonny og Neline vil gerne ud og dykke igen. Neline er helt bidt af det og sjovt at se hende i det univers i går. Der stod hun og tjekkede alt udstyr og gjorde det hele klart. Som den bekymrede mor jeg er, skulle jeg lige høre om der ikke var en af dykker instruktørerne, der skulle tjekke om alt var ok inden hun blev sendt ned men det var der ikke. Det er åbenbart noget de tjekker nede i vandet og selvfølgelig har lært på dykkerkursusset og hvad ved jeg. Hun er helt i en anden verden og sidder der og snakker løs på engelsk med dem alle. Dejligt at se hende så selvsikker og ansvarsfuld. Hun har bare tjek på det. Det er mor her, der må slipper tøjlerne lidt. Kun lidt. Hehe. HJÆLP de bliver så store. Philip går rundt i bar overkrop hele tiden og tjenerne på restauranten skal hele tiden over og nusse ham og siger om han ikke fryser. Det er jo regntid her så de syntes her er koldt. Tjeneren Yu, en sød dame, snakker hele tiden om at hun kan huske Martin og Lone og børnene og selvom vi har sagt at de kommer her om 2 uger, var det først her til aften hun fangede den og blev helt glad. Glædede sig til at se Cille og at Tobias kan gå. I må tage et billede med af os. Den mandelige tjener mr. Bon ville ikke have vi tog billede af ham i går fordi han ikke havde barberet sig så han kom nybarberet i dag og var klar til paparazzi. Mit kamera driller dog stadig så heldigvis har vi det andet kamera med. Til Martin. Det virker når jeg har den store linse på ?????. Neline har også snakket via Skype med veninderne derhjemme i dag. Det var noget der var tiltrængt, da de alle savner vennerne. Hyggeligt der er så mange der følger med på denne side. Skriv gerne. Tryk på kommentar, indtast den kode der står oppe over og sig save. Man kan også klikke på billederne så bliver de lidt større.

Så kom dagen Neline og far havde ventet på! Dykkertur J Men først skulle formiddagen overstås. Tiden indtil kl. 13 gik med at spille pool og smage alle deres shakes igennem de har på deres menukort og så låne 2 svømmeveste til Emma og Philip de kan have på når de skal snorkle. ENDELIG! Kl. 13 gik vi op til dykkerbutikken og fik pakket vores dykkertaske med de rigtig størrelser masker, finner, BCD og våddragt. Så gik turen ned til stranden foran hotellet hvor vi blev sejlet ud til dykkerskibet i en fladbundet lille jolle. Med på turen er også 3 andre ”FUN” divere som Neline og jeg samt de 3 andre tosser der skal med ud og snorkle. Første sted vi dykkede hed Ao Mao hvor vi dykkede i 45 minutter og så bl.a. Yellowtail Barracuda, Blue og 6 banded Anglefish, Butterfly fish, Long Finned Bannerfish og Porcupinefish. Far her havde undervandskamara med ned og fik både filmet og taget billeder, men sigtbarheden under vandet var ikke mere end 5 meter og vandet var en del grøn grumset og og og ja fotograf bliver jeg sku aldrig. Det tog også lidt fokus væk fra selve dykket. Men det var en fed tur. Mens vi andre dykkede, snorklede Karina, Emma og Philip og så en masse forskellige fisk og koraller samt krabber og da vi mødtes igen på båden troede de at der kun var gået 20 min. men tiden flyver af sted når man ligger der og bobler og der var faktisk gået 45 min. Efter en pause med frisk ananas og lidt og drikke, sejlede vi til en anden bugt der hed Lang Khaai Bay. Her var vi nede i 47 minutter, men vandet var lidt mere grumset her og solen var også så småt på vej ned. Her fik Karina ansvaret for kameraet så far her kunne fokusere på dykning og lade en ekspert overtage video og billeder. Af specielle fisk vi så under vandet her var bl.a. Yellow Boxfish, Jenkins Whipray, Pink Anemonefish, Parrot fish, Stingray og Titan Triggerfish. Da vi kom op til overfladen havde vinden taget til og bølgerne var blevet større, så det blev noget af en vuggetur hjem, men heldigvis var den ikke så lang. Da vi havde renset samt afleveret alt udstyret tilbage og udfyldt vores logbøger, spurgte de om vi ville med ud igen i løbet af de næste par dage og Neline sagde med det samme ”at i morgen passede det hende fint”. Men her kom den strenge far og sagde at vi lige skulle holde mindst en dags pause, selvom det kun koster dkkr. 150,- pr/dyk (hvilket altså sniger sig op på kr. 600,- for sådanne en eftermiddag). Vi var først hjemme kl. 18 så vi hoppede alle en tur i bad og fik vasket saltvandet af os og efter lidt afslapning gik vi ned og spiste sen aftensmad. En masse forskellige Thai retter og en masse sodavand og drikke. Alle er godt trætte efter en lang dag på/i vandet så i dag hopper vi alle tidligt i seng.

Vi vågnede meget sent i morges efter en meget urolig nat med lyn, torden og en ordentlig gang troperegn. Det stod bare ned i flere timer. Morgenmaden indtog vi inde da det blæste en del, så vi besluttede os for at vente med snorkelturen til i morgen. Vi har gået og tænkt lidt på at leje et par scootere for at se øen og da det var overskyet og ikke så varmt, gik vi ned i byen for at undersøge det nærmere. Vi har dog set at der alle steder står at man skal være meget opmærksom på vejforholdene og der sker mange ulykker hernede, så vi besluttede os for at leje 2 ATV i stedet for. Det er små motorcykler med 4 hjul så der skal rigtig meget til før de kan vælte. Vi fandt et sted men de havde desværre kun en hjemme lige på det tidspunkt men hvis vi kom igen om 1 time, ville den anden være blevet afleveret. Som sagt så gjort og mens vi sad og udfyldte papirerne for udlejning kom 2 par der havde lejet noget hver især. Det ene par var væltet og fortalte at det slet ikke var til at køre på vejene ned til de forskellige strande og at de havde lavet en flænge i den ene skærm og skulle betale 700 DK kr. Det andet par skændtes med udlejerne, for der var kommet en mini ridse på den ene skærm og det ville udlejeren også have 700 DK kr. For. Efter den erfaring rev vi papirerne i stykker og gik derfra. Vi fik en taxi til 25 kr. og fik ham til at kører os ned til havnen hvor byen også er. Selv på den lille strækning som er en køretur på 5 min. Så vi 3 uheld (får du ondt i benene Mie). Selv de lokale har vi set sidde i vejkanten efter styrt. Vejene er lavet at beton og efter sådan en gang regn er der meget sand på vejene, så de er bare glatte. Nå men vi fik shoppet nogle gode dykkerbriller til børnene, spist frokost, var nede og se havnemolen og gik lidt rundt i byen, før vi vendte næsen hjemad til poolen. Deres taxier er pickup trucks hvor du så sidder bag på ladet på bænke, så det i sig selv er en spændende tur. Vi er i hvert fald glade for den erfaring vi nåede at gøre os og ikke nået at leje noget. Her er også mange forskellige dyr. Vi har set små slanger, tusindben i sorte og røde, store edderkopper, kakerlakker, flagermus, gekkoer, de flotteste sommerfuglelarver og selvfølgelig sommerfugle der er meget store. Myg er her alt for mange af og selvom vi havde 4 flasker med hjemmefra har vi måtte ud og købe noget mere. Så Martin og Lone køb rigeligt. Børnene fik ellers et chok i dag nede i byen. De herreløse hunde løber rundt på vejene og der var en der ikke gad flytte sig for en bil og ja så kørte han bare, hen over den og den skreg og løb væk, så ungerne var noget chokeret bagefter men det så ud som om, den var ok og den ikke blev ramt med hjulene. Sikke en dag. Aftenen gik på hotellets restaurant. Børnene spillede pool mens vi prøvede deres forskellige shakes. Lidt mad og så pandekager med is til dessert, så regningen var stor men til at betale. Vores tjener mr. Bon, render rundt med små sedler i lommen hvorpå han har skrevet alt det danske Emma har lært ham. Han syntes det er så sjovt. Hyggeligt de gider. Navnene på de 2 tjenere Martin har givet os har vi dog ikke lige mødt men Neline har billede af Cille og Tobisen i sin pung så hvis vi møder dem kan vi jo prøve at vise billederne og Martin og Lone, prøv deres Blue Berry and rasp Berry shakes. Uhmmm.

I dag har det været overskyet og en af de koldeste dage vi har haft siden vi ankom til Thailand men dejligt. Vi har brugt dagen ved poolen og en tur ned gennem noget af byen. Vi har booket os på en tur i morgen hvor Neline og Tonny skal dykke 2 gange imens vi andre kan snorkle. Da vi sad og spiste frokost kom nogle andre danskere gående og pludselig kunne jeg kende moderen som er en, inde fra Børnefonden. Sjovt som verden er lille. De har været her et par dage og vi fik lidt tips om øen og strandende. Emma har ellers gjort sig gode venner med bestyren af restauranten. En lille mand der ikke er højere end Emma og hedder Djum. Emma lærte ham lidt danske ord og så var det hendes tur til at lære det samme på Thai. Tonny og ungerne var også ude for at snorkle men det er meget lavvandet så der var desværre ikke så mange fisk at se og man skulle temmelig langt ud for at vandet bare skulle gå til knæene. Eftermiddagen har vi brugt på afslapning på værelserne med spil og film. Det er fantastisk at være i Thailand og se hvor stor forskel der er på de forskellige øer og byer. Intet er det samme og meget blandet. Her er ingen sælgere og man kan gå ind i forretningerne uden man føler de står og er ved at sælge dig alt muligt. Stemningen er meget afslappet og reggae. En ting er dog fælles for alle steder… Når man har fået menukortet på en restaurant, står de klar med det samme for at tage ens ordre, ikke noget med lige at kigge menuen igennem. Det kan give ferie stress J Nu har vi lært at sende dem væk, så vi kan vælge i ro og mag.