Dagen startede med at pakke alle tingene ned da vi skulle flytte hytte. Vi troede vi havde fået hytter med connecting doors men det havde vi bare ikke. 2 værelser ved siden af hinanden. Vi spurgte om vi ikke kunne få værelser som dem magen til, da vi var her første gang, men desværre er alt booket så vi må igen dele os (meget skuffede forældre). Vi har lejet en bil (denne gang ikke en guldfarvet mini 4 hjulstrækker men en full size med automatgear, som rent faktisk kan køre op af de bakker de har her på øen’en) og kørte op til Namuan Safari park. Det var der vi var sidst og børnene holdt tigerunger. Der var lavet meget om og det lå så smukt med små palmehytter hvor man kunne ride på elefanter fra. Børnene fik lov igen til at holde en nuttet tigerunge og Neline og Emma var oppe og ride på en 2 årig elefantunge. Vi så 5 forskellige show med elefanterne, krokodiller (her fiskede Karina krokodiller, med en dejlig kylling), papegøjer, slanger og abe ‘er. Der var lavet lidt om på de forskellige shows siden vi var her sidst, så det var dejligt. Bagefter gik turen lige hjem for at køle af i poolen, i dag er der meget varmt og ingen skyer der skygger lidt og bagefter gik vi en lang tur på stranden mens vi legede tagfat. Puha det fik man varmen af, hvis man ikke kogte i forvejen, så ind i et dejligt langt bad og på med myggesprayen for at gå op i byen og finde noget mad vi alle kan lide (det er lidt af en opgave J). Efter lang tids søgen og et par stop for at Philip kunne købe en ny T-shirt og et par korte bukser, endte turen på en italiensk restaurant som dækkede familiens behov med forskellige slags spagetti. Godnat J