Dagen i dag er blevet brugt i skygge, da vi alle er godt røde. Vi startede med badetur i poolen, hvor vi mødte en anden dansk familie med deres 2 børn, som Philip og Emma hurtigt faldt i leg med. Vi udvekslede lidt oplevelser herfra som vi vil se, om vi kan bruge. De havde været på sejlture rundt til de andre øer, som skulle være ret flotte men vejret er ikke helt med os, så vi nyder bare afslapningen her. Der kommer et par byger i løbet af dagen men ikke noget der genere. Thaierne undskylder vejret over for os men vi siger bare at det er vi så vant til hjemmefra. I dag var vi på et lokalt marked som dog mest var mad og ikke lige noget man blev sulten af. Retter i små poser, Nudler i farverne pink og grønne og spyd med alverdens kød på, som man kun kan gætte sig til, hvad kan være. Lugten er meget blandet. Krydret, indisk, tørret fisk, råddent, ja ikke altid rart at passere. Vi valgte at tage en tuk tuk tilbage og spise noget af det vi er vant til. Stegte ris med oksekød i rød karry, ananasris med cashewnødder, små forårsruller med sur sød sovs, stegte nudler med kylling og ris med oksekød i hvidløg og citrongræs. Ja tro det eller ej men børnene spiser det og er gode til at smage nye ting. Dog er det ikke alt vi prøver der falder i god smag men bare det, at man prøver. I dag er det drengene der har shoppet. Tonny købte Sko, cowboybuksser og T-shirts og Philip T-shirts. Han spørger selv om pris og prutter med dem. Sejt. Emma ville kunne køber det hele så vi holder hende lidt igen så hun også har penge til resten af ferien.

Vi kan desværre ikke opdatere dagbogen hverdag, da det koster penge at komme på hotellets internet, så det er kun i tilfælde af vi tager den med os ned i byen, så bær over med os.