Så var det mors tur til at mærke det kolde nord. Scoterturen var blevet flyttet fra 10 til 14.00 og temperaturen viser nu -9 så koldt er det. Børnene kom på deres skiskoler og bagefter gik far og Neline med over for at sende mor af sted. Vores lærer spurgte om Neline ikke ville med bag på og om hun ville.1.5 time gennem skove i fuld fart med en masse bump. Det sjoveste var et stort åben stykke, hvor vi fik lov til at afprøve vildkattene i os. Desværre var der mange bump, så man kunne ikke køre alt for stærkt men en god tur var det og pengene værd. De har dog mange kræfter sådan nogle maskiner, så respekt for dem, har jeg fået. Børnene har også fået lov i dag til at prøvekører nogle små snescotere ,beregnet til børn, som kostede 50 svenske for 5 min. De syntes da også at det var pengene værd. Dejligt med lidt lommepenge fra bedsteforældrene. Philip var dog den modigste af os alle i dag, da han fik øje på en kæmpe airbag. Man tog tilløb fra skibakken og via et lille hop fløj man igennem luften og landede i den. Ja og afsted var han, den lille seje fyr. Far var dog også med på den, med lidt pres fra Philip, så se bare billederne nedenunder. Emma har skrantet lidt i dag så vi håber hun er frisk til i morgen.