Så går turen ned til floden der går gennem Bangkok. Vi bor tæt på, så en lille rask gå tur og vi står på en af de små havnemoler. Men vi er jo i China Town så vi falder lige over nogle små indkøb på vejen, et par shorts, nogle hår elestikker, 6 pincetter m.m. Turister, står der jo i panden på os og de prøver at prakke os på sightseeing i privat båd eller longtail men efter så mange dage er vi ikke til at snyde mere og insistere på den almindelige færge, hvorefter han giver op og vifter os frem i køen. Vi sejler så et godt stykke op af floden, hvor vi kan nyde kongepaladset, templer og de 2 store broer. De lokale børn bader i floden og hopper i fra de lidt mindre broer men vores børn er ikke misundelige, for vandet er mildest talt mørkebrunt og fyldt med diverse affald. Vi stiger af et godt stykke op af floden og tager en taxi ind til byen, for at se om Central World er åbent. Det er i det center Zen ligger, som de under deres demonstration brændte af, den ene ende er stadig åbent men ikke besøget værd, da deres vare ikke er til at betale. Vi går videre ned mod Siam Center. Her er der også lige en som vil lokke os på afveje. Han spørger hvor vi skal hen og påstår at stormagasinet er lukket, da de midt på dagen tager hjem for at bede til Buddha på hans helligdag. Ja goddag du gamle den hopper vi ikke på og fortsætter videre. Vi finder en restaurant der servere de bedste tortillawrap med kylling og vi sidder alle godt mætte. Tonny vil gerne over og se Pantip Plaza, som er et helt stormagasin kun med IT (Pas på NØRD tekst… Det er et IT varehus på 5 etager, som er fyldt til renden med computer programmer, DVD film, digital kameraer og en masse andet elektronik og gadgets. På Tonnys vandring derover faldt han over familiens gamle Lada 1300 som var blevet shinet lidt op og blevet malet hvid i stedet for babyblå, hvis biler kunne tale….). Det gider vi ikke, så jeg bliver her med børnene og vi sætter kursen mod legetøjsafdelingen. Philip og Emma er i en stor drømmeverden og efter en time, har de begge fået købt så hatten passer. Emma har lige siden vi tog af sted, sparret på sine penge, til dette sted for her kan hun få Sylvanian (skovens dyr.) Vi mødes efter et par timer med en meget træt farmand, for der var længere hen til det center, end han havde troet. Vi har dog placeret os på Dunkin Donuts med kolde drikkevarer som friskede ham lidt op. Hjem igen med tuk tuk som går i sneglefart for der er bare myldre trafik. Vi rykker 4-5 biler hver gang der bliver grønt lys og så får Philip næseblod og det eneste vi ikke har, er servietter. Vi klarer den dog, for jeg har nogle gamle busbilletter i tasken.( ja ja, hvad kvinder dog ikke har i deres tasker og jeg har lagt servietter i alle taskerne nu.) Tuk Tuk manden sidder dog og holder lidt øje med os og ser ikke helt glad ud. Hjemme på hotellet bliver legetøjet pakket op og vi gamle kan nyde lidt fred. Mor her, har dog også investeret i et sæt Uno kort. Så kan man måske købe lidt mere tid for sig selv for ryggen gør igen knuder og en lille morfar er tiltrængt. Efter at konen har sovet rusen ud, er det ved at være tid til aftensmad, som i dagens anledning skal indtages i toppen af hotellet på 25 sal. Her kan man sidde og nyde maden mens man langsomt drejer rundt og har udsigt over hele Bangkok. Fantastisk! Til forret bliver der eksperimenteret med familiens første gang sushi. Alle prøver flot at smage men det var ikke nogen overdreven succes for nogle af os, ingen rå fisk med tang og ris, men så ved vi det. For første gang på turen for vi bøffer, far med pepper sovs og mor med noget andet, hehe. Det hele bliver afsluttet med en gang is til lyden fra levende musik med den Thailandske Ole Erling og en kopi af Birthe Kjær, super hyggeligt.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
