Vi startede morgenen med at ville ud og køre i svævebaner op i bjergene men som vi sad på terrassen, efter morgen dukkert og ventede på Tonny, som var ude og løbe, begyndte vores havemøbler lige pludselig, at skøjte over terrassen og parasollerne langs poolen var ved at lette. Øv svævebaner var ikke lige en mulighed i det vejr så vi besluttede os for, at tage en tur ind til Verona by og se lidt på de kulturelle ting. Det viste sig dog at være ret svært at finde et sted at få lov til at parkere mere end 2 timer og efter et par forgæves forsøg, fandt vi et turistkontor der kunne hjælpe os. Farmand var den store helt og fik bilen parkerede lidt ude for midt by og vi ventede i en park ved siden af den gamle arena. Vi fik set borgen der lægger ud til floden, kirker og Julies balkon og Philip og Emma fik rørt ved Julie statuens højre bryst som efter sigende skulle bringe lykke i kærlighed. Efter en frokost på Piazza Della Erba og travetur på flere timer rundt i Verona vendte vi næsen hjemad, hvor ungerne tog en svømmetur og mor og far fik en kop kaffe. Her er rimeligt dyrt at spise men også at handle og vi har endnu ikke fået det mad vi forbandt med Italien. Vi har da spist pizza, lasagne og spagetti men det er rimeligt smagsløst så vi mangler lidt at blive rumlet over enden eller også er det bare mor her, der er bedre til at lave mad, for krydderier er åbenbart ikke noget man tilsætter i maden. Jeg syntes at huske en meget lækker pizza fra jeg var med folkeskolen i Rom som jeg aldrig har fået bedre, så mine forventninger har været høje. Men jagten er stadig sat ind.
