Fam. Gümoes Blog

FARRRRR FARRRRR Philip vågnede 4.37 med maridt. Emma var så sød at putte med ham men så kan far jo ligeså godt stå op for kl. 5 skal Neline og far afsted mod Olympus bjerget og at se om de kan nå toppen. Det er helt mørkt udenfor men mens vi køre op af bjerget mod vejens ende og starten af vandrestien ser vi solen stå op ud over vandet. Vi vil se om vi kan nå helt op på toppen 2917 meter, 11.6 km stejlt op og det samme ned igen… Det bliver en lang tur. Heldigvis er der 6.5 km oppe et refuge (2100m)hvor man kan overnatte og få mad så efter 2 timer og 20 min sætter vi os med the, cacao og fanskbrød med ost, honning og marmelade. Mums. Solen har fået godt fat nu men heldigvis er der en brise som køler den lidt ned. Stien videre ændre sig hurtig fra svær fremkommelig skovsti til svær fremkommelig stensti, vi er nemlig nu over den højde hvor træer ikke kan gro. Til at starte med kunne man mærke hjertets slag op i halsen og videre til tindingen men efterhånden som man havde gået i så mange timer opad fandt det et mildere tempo og ubehaget forsvandt. Men sikke en natur! startende med flot skovlandskab som langsomt jo højre vi kom op ændrede sig til barsk gold stenlandskab og med en vind der blæser så stærk, at Neline måtte tage sin langærmede trøje på, for ikke at fryse. Toppen af Olympus når man fra en anden top ved navn Skala som er ca. 20 meter lavere og derfra foregår resten af turen med hjelm og reb, så Neline og farmand beslutter at de gerne vil være med på resten af ferien i stedet for at måske ende sine dage sammen med Zeus (og lad os med det samme sige at vi ikke var de eneste kyllinger der vendte om fra dette punkt). Mens opturen var hårdt for hjertet er nedturen hård for knæ og ankler. Men heldigvis kommer vi jo forbi refuge på vej ned også og der spiser vi en god gang spagetti bolognaise, hvilket gav god energi til den sidste 4 del af vores nedtur. Og hvilke energi Neline havde og slog 2.5 time af fars sidste tur der op. Hvor var det dog dejligt da bilen drejer ind på parkeringen foran huset og selv trapperne op til 2 sal klarer vi uden hjælp fra elevatoren. Sjovt da vi tager skoene af, vælter det ud med grus og vores tæer ligner nogle der aldrig er blevet vasket. Karina får hurtigt pakket badetøjet og vi drager mod mylos strand, hvor kæmpe bølger venter os. Syntes pludselig ikke vi er blevet så brune mere, da der lå et tykt lag støv over os. Neline fryser dog og ligner pludselig en alt farve har forladt så op med hende og sidde på læggestolene og bestille noget væske. Emma og Philip er dog ikke til at få op, da bølgerne er dejlig høje og sjove at blive væltet af men efter en lille time går turen dog hjem da der er 2 meget trætte mennesker. Karina laver dejlig lasagne, vi slapper af med film og slik og massage af ømme lægmuskler. Kaffen bliver indtaget på terrassen mens vi sidder og kigger op på toppen af bjerget og prøver at fatte at Neline og Tonny stod der oppe for et par timer siden.

Efter morgenmaden kører vi en tur ud for at finde en bikini til Emma og badedragt til Karina. I den første forretning er der dog den mest irriterende ekspedient der bliver ved med at tage tingene ud af hænderne på os. Hun viser os alt muligt andet men vi prøver at forklarer at vi gerne vil prøve det hun har taget fra os. Ok, you can try. Karina har fundet en badedragt men damen bliver ved med at tage den og da hun er inde i prøverummet giver Neline hende den som damen dog opdager. Hun henter så en anden ekspedient og mens Karina står og prøver åbner de prøverummet og begynder at sige en masse på græsk til hinanden vi ikke fatter. Karina beder Emma om at tage sit tøj på giver damen et møgfald og vi forlader forretningen. Ja, så mister man altså tålmodigheden. Vi finder dog aldrig en bikini Emma kan lide efter vi ´kun´ har været i samptlige butikker. Vi finder en lille bager hvor vi kan få pizzastykker og pølsehorn og fyldt væskedepoterne op. Så går turen til Mylos strand hvor en meget svedig familie køler af i vandet med Michael og co. Vi bliver der ikke så længe da vi skal til Jørgen i aften og skal have handlet ind til bjergturen i morgen. Klokken 19.45 bliver vi taget imod hos Jørgen til det store kyssegilde af Sofia og hendes søster. Vi bliver placeret på en lille altan alle 13 mennesker og der bliver serveret de dejligste små jordbærtærter, is og slik og man må ikke nøjes med en af hver. Philip når at spise 5 små magnum is. Jørgen fotografere til den store guldmedalje så nu er der da lidt at kigge på. Det er dejligt endelig at kunne sætte et ansigt på Sofia og søsteren Elisabeth nu når Jørgen har snakket så meget om dem. Da vi skal til at gå får vi resterne med og der bliver igen kysset til den store guldmedalje. Tro det eller ej men da vi kommer hjem meddeler børnene de er sultne og Karina bikser lidt mad sammen mens børnene flader ud på sofaen og ser film.