Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 7.

Grækenland 2011 Posted on Tue, July 19, 2011 11:09:36

Puha Philip og Emma kan i så gå i seng igen. Klokken viser 6.30 Der nægter jeg altså at stå op. Ja 10.15 må vi så gå ind og vække dem igen da der er mandags marked i byen og vi ikke ved helt hvornår de lukker. Så vi får stillet vores sultne shoppegen os piger og Emma får købt sine første højhælede sko. Farmand mener dog at de er lige lovlig høje da hun nu kigger sin mor i øjnene. Men hvad ved han. Efter et par svedige ture rundt i marked går turen hjemad med skift til badetøj. Milos er blevet vores foretrukne strand da der er liggestole med servering og vandet dejligt rent uden søpindsvin. Vi mødes med Michael og co. og børnene hygger sig i vandet eller skal vi sige under. Mens vi lægger der og koger tikker en besked ind fra Jørgen at vi er inviteret hjem til ham og Sofia i morgen. Kæmpe ting da ingen af os har mødt hende, heller ikke Mikael og co. som dog har kendt Jørgen siden Mikael var barn. Så vi glæder os til at møde hende der får manden til at blive helt salig når han snakker om hende. Efter strandtur går turen hjem i bad og afslapning på terrassen. Aftensmaden må indtages ude i dag da vi ikke har købt andet en drikkevare og lidt chips. Vi startede med at køre op af bjerget til restauranten med udsigt over hele byen og en flok gæs i haven men her var lukket?? Gad vide om det kun har åbent i weekenden. Såi besluttede vi os at tage restauranten ved vandledningerne men da vi fik udleveret menukortet kunne man kun vælge det samme mad som vi efterhånden har fået så mange gange før, så vi rejste os og kørte ned på hovedgaden i byen for at prøve lykken. Vi havde egentlig sat os på en gang pizza men på vej derhen gik vi forbi en ny restaurant hvor man kunne få hjemmelavede burgere, shakes, vaffler m.m. og det lokkede en smule mere end pizza. Så burger blev det og nams det var godt og vi blev dejlig mætte. Vaffler og shakes må vi havde til gode til en anden dag!

NB. se om i kan finde fejlen på legetøjs billedet (er det mon en kopivare?) 🙂



Dag 6.

Grækenland 2011 Posted on Tue, July 19, 2011 11:09:02

I dag har de voksne besluttet at vi ikke skal på stranden, da vi trænger til en pause væk fra den stegende sol. Vi bevæger os derfor op i bjerget. En lille kørertur på 15 km der snor sig derop af. Nogle gange i 1 gear, da den stakkels lille bil, ikke kan trække mere. Vi vil op til de små kilder der løber ned af bjerget og efter utallige sving når vi frem. Til vores store overraskelse opdager vi, at ved parkeringen, lægger det smukkeste munkekloster som vi lige skal bese først. Vi finder den lille snoede sti og begiver os ned til den lille bæk med den fine træbro over. Vandet er ca. 3 grader men det skal dog ikke forhindre børnene i at konkurrere om, hvem der kan dykke der længst. Der er bare så flot og vandet er så rent og klart at man kan drikke det. Vi vælger dog at lade være, da alle afkøler tæerne deri. I vandet er der fyldt med haletudser og frøer. Vi hygger der i 1 times tid før turen går ned af igen. Dog med en kørersyg chauffør og en mere på bagsædet, så hjemme igen bliver der tanket op af væske og så lige på hoved i seng, mens de andre slapper af på sofaen. Friske igen bevæger vi os ned i byen for at spise en is. Der er bryllup i den lille kirke på torvet hvor samtlige børn er blevet udstyrer med truthorn, som åbenbart er en tradition her. Dog ikke noget der behøver blive indført i Danmark for sikke en larm. Vi har købt pizza vi laver derhjemme mens børnene hygger med en film med Jim Carey og de voksne nyder solnedgangen på terrassen.