Blog Image

Fam. Gümoes Blog

Dag 14.

Grækenland 2011 Posted on Mon, July 25, 2011 21:09:25

Ej!! vi er altså blevet super i at sove længe. Måske fordi klokken passerede 00.30 før alle lå i deres seng. Der er mandagsmarked hvor vi starter dagen med at shoppe lidt og købe lidt frisk frugt. Neline og Emma køber kjoler og Emma køber flere sko. Da vi kommer hjem godt svedige må turen jo nok gå til stranden. Så efter en hurtig omklædning triller bilen stille ned mod vandet. Nede på stranden hopper ungerne hurtigt i, mens far bestiller væske. Det varer dog ikke længe før de kommer op igen, da der er frisk vandmelon som de hurtig for slupret i sig. Som sædvaneligt er Emma en rigtig vandhund og bliver længe i vandet mens vi andre får lidt sol, læser lidt blade og jumbobøgerne fra lejligheden bliver der også taget hul på. Da klokken runder 17.00 tager vi hjem da Emma har været for meget i solen og er blevet dårlig. Vi får os alle et dejligt varmt bad og slapper af med diverse ting, mens Emma får sig en lur. Da det så er ved at være aftensmadstid laver mor dejlige pandekager som vi spiser ude på altanen med stor fornøjelse. Og så kom synet vi aldrig havde troet vi skulle se, imens vi var hernede. Stille og roligt drypper store regndråber ned og Neline og Philip løber ned for at mærke det. Mørket spreder sig mens Philip og Neline løber ned for at spille bold og tonser rundt trods varmen. Det undre os derfor hvordan alle børnene kan holde ud at lege ude hver aften, men de er jo trods alt også vant til klimaet. Emma ligger og putter med en film i stuen, mens vi voksne får os en kop kaffe ude på altanen og endnu en gang nyder den smukke udsigt op til bjergene………



Dag 13.

Grækenland 2011 Posted on Mon, July 25, 2011 21:08:56

Så er vi atter klar til en strandtur, dog med ørepropper til de to frække. Vi har dog bare lige glemt at det er søndag og alle grækere også er på stranden. Vi finder dog 5 liggestole men der er ingen pladser i skyggen så det er bare på med ekstra solcreme. Dejligt er det dog at pjaske rundt. Vejret er blevet lidt køligere og det er helt dejligt. Selvom det er rart med solen, længdes vi dog hjem til lidt mere kolde forhold. Børnene syntes også her er lidt tomt, nu når alle de andre er rejst hjem. I dag har vi bestemt os for at vi vil spise aftensmad ude på en restaurant der hedder Crispy. Vi har spist der før og set de servere ovnbagt spagetti og den vil vi prøve og uhmm det er bare godt. Deres restauranter ligger ud til hovedgaden og hele byen summer og det er så dejlig bare at sidde og studere alle de folk der kommer forbi og manden i den store Mercedes der syntes han skal holde lige foran restauranten og er ved at bakke bilen lige ind i en motorcykle, så vores hjerter sidder helt oppe i halsen. Ja det kunne have været kønt. Der er absolut ingen trafikregler der gælder hernede og vil man frem, må man kører som dem ellers kommer man ingen vegne og det gælder alt fra parkeringer midt på gaden (bare man trykker på katastrofe blinket på) eller kører ensrettet. Efter lækker mad går vi en tur over i det lille tivoli som er her. Der er en gruppe børn ved at prøve at fange en bamse i sådan en automat der er på bakken med en krog der lukker sammen om bamsen. Efter utallige forsøg bliver de dog utålmodige og prøver at ryste hele automaten indtil en af dem kommer med et par pinde fra candyflossmaskinen og gennem en lille sprække får de fisket bamsen ud. Den var sku aldrig gået på Bakken. Hjemme igen ser pigerne en tøsefilm mens Philip og farmand flader ud i sengen med en film på fars computer.